Matthæus 19
1 Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Ord, drog han bort fra Galilæa og kom til Judæas Egne, hinsides Jordan.
Jisuh ni, hete lawknaw be a dei hnukkhu, Galilee ram a ceitakhai teh Jordan tui namran, Judea ram lah a cei.
2 Og store Skarer fulgte ham, og han helbredte dem der.
Taminaw ni a hnuk a kâbang awh, hote hmuen koe kapatawnaw a dam sak.
3 Og Farisæerne kom til ham, fristede ham og sagde: „Er det tilladt at skille sig fra sin Hustru af hvilken som helst Grund?‟
Farasinaw ni atengvah a tho awh teh, sak payonnae pueng dawk hoi tami ni amae yu hah ama kawi maw titeh a tanouk awh.
4 Men han svarede og sagde: „Have I ikke læst, at Skaberen fra Begyndelsen skabte dem som Mand og Kvinde
Bawipa ni apuengcue vah sak lah kaawm e teh tongpa hoi napui kahni touh dueng doeh sak lah kaawm.
5 og sagde: „Derfor skal en Mand forlade sin Fader og sin Moder og holde sig til sin Hustru, og de to skulle blive til eet Kød?‟
Hote dawkvah tongpa ni a na pa hoi a manu a ceitakhai teh, a yu hoi a kâpahlawm dawkvah hote kahni touh roi teh buet touh lah ao han telah Cakathoung dawk a dei e hah na touk awh boihoeh maw.
6 Saaledes ere de ikke længer to, men eet Kød. Derfor, hvad Gud har sammenføjet, maa et Menneske ikke adskille.‟
Hatdawkvah yuvâ roi teh kahni touh nahoeh, buet touh doeh. Cathut ni buet touh lah a pahlawm tangcoung e hno hateh tami ni kapek hanh naseh atipouh.
7 De sige til ham: „Hvorfor bød da Moses at give et Skilsmissebrev og skille sig fra hende?‟
Farasinaw ni hottelah pawiteh manae ca poe hoi ma hanlah bangkong Mosi ni kâ a poe atipouh awh.
8 Han siger til dem: „Moses tilstedte eder at skille eder fra eders Hustruer for eders Hjerters Haardheds Skyld; men fra Begyndelsen har det ikke været saaledes.
Nangmae lungthin a pata dawkvah yu hoi kama hanlah Mosi ni a dei. Apuengcue teh hottelah na hoeh.
9 Men jeg siger eder, at den, som skiller sig fra sin Hustru, naar det ikke er for Hors Skyld, og tager en anden til Ægte, han bedriver Hor; og den, som tager en fraskilt Hustru til Ægte, han bedriver Hor.‟
Na dei pouh awh, uicuknae laipalah a yu heh a ma teh alouke napui ka lat e tami teh amae a yu koe a yon. Ma lah kaawm e napui hah ka lat e tami haiyah ayâ yu koe a yon atipouh.
10 Hans Disciple sige til ham: „Staar Mandens Sag med Hustruen saaledes, da er det ikke godt at gifte sig.‟
A hnukkâbangnaw ni yuvâ dawk hettelah awm pawiteh yu lat laipalah o e heh ahawi atipouh.
11 Men han sagde til dem: „Ikke alle rumme dette Ord, men de, hvem det er givet:
Bawipa ni hote lawk hah tami pueng ni koung dâw a mahoeh. Dâw thainae kâ kahmawt e ni dueng doeh a dâw thai.
12 Thi der er Gildinger, som ere fødte saaledes fra Moders Liv; og der er Gildinger, som ere gildede af Mennesker; og der er Gildinger, som have gildet sig selv for Himmeriges Riges Skyld. Den, som kan rumme det, han rumme det!‟
Tami tangawn teh a manu von thung hoi a bokhai e lah a tho. A tangawn teh yu la hoeh hanelah ayâ ni cingthui e lah ao. Atangawn teh kalvan uknaeram kecu dawk yu lat laipalah ao. Hete lawk heh ka dâw thai e teh dâw naseh atipouh.
13 Da blev der baaret smaa Børn til ham, for at han skulde lægge Hænderne paa dem og bede; men Disciplene truede dem.
Hatnavah camonaw lathueng vah kut toung sin hoi ratoum pouh hanlah atengvah camonaw hah a thokhai awh e hah a hnukkâbangnaw ni a yue awh.
14 Da sagde Jesus: „Lader de smaa Børn komme, og formener dem ikke at komme til mig; thi Himmeriges Rige hører saadanne til.‟
Jisuh ni, hote camonaw hah thokhai a ngoun seh kai koe a tho awh hoeh nahanlah ngang awh hanh. Kalvan uknaeram teh hot patet e camonaw e ram doeh atipouh teh,
15 Og han lagde Hænderne paa dem, og han drog derfra.
Camonaw e van vah kut a toung hnukkhu alouklah a cei.
16 Og se, en kom til ham og sagde: „Mester! hvad godt skal jeg gøre, for at jeg kan faa et evigt Liv?‟ (aiōnios g166)
Hathnukkhu, tami buet touh a tho teh, Bawi kahawi, yungyoe hringnae coe thai nahanlah bangpatet e hnokahawi maw ka sak han telah a pacei. (aiōnios g166)
17 Men han sagde til ham: „Hvorfor spørger du mig om det gode? Een er den gode. Men vil du indgaa til Livet, da hold Budene!‟
Jisuh ni Bangkong, kai hah Bawi kahawi na tipouh. Cathut buet touh dueng doeh kahawi. Hringnae dawk kâen na ngai pawiteh kâpoelawknaw hah tarawi atipouh.
18 Han siger til ham: „Hvilke?‟ Men Jesus sagde: „Dette: Du maa ikke slaa ihjel; du maa ikke bedrive Hor; du maa ikke stjæle; du maa ikke sige falsk Vidnesbyrd;
Bangpatet e, kâlawknaw maw ka tarawi han kawi telah bout a pacei toteh, tami thet hanh, uicuk hanh, ayâ e hno parawt hanh, laithoe kampangkhai hanh,
19 ær din Fader og din Moder, og: Du skal elske din Næste som dig selv.‟
manu na pa barih, ma hoi kâkuen e tami hah nama patetlah lungpataw telah atipouh.
20 Den unge Mand siger til ham: „Det har jeg holdt alt sammen; hvad fattes mig endnu?‟
Hote tami ni, hote kâlawknaw pueng teh kanawca hoi koung ka tarawi toe. Bangmaw sak hane a panki rah atipouh.
21 Jesus sagde til ham: „Vil du være fuldkommen, da gaa bort, sælg, hvad du ejer, og giv det til fattige, saa skal du have en Skat i Himmelen; og kom saa og følg mig!‟
Kuepnae koe pha na ngai pawiteh cet nateh na hnopai pueng hah yawt nateh mathoemara pueng hah kabawm. Hottelah na sak pawiteh kalvan kho vah hno na tawn han. Hathnukkhu ka hnukkâbang haw, telah atipouh.
22 Men da den unge Mand hørte det Ord, gik han bedrøvet bort; thi han havde meget Gods.
Hote tami teh hnopai moi ka tawn e lah ao dawkvah, hote lawk hah a thai navah lungmathoe laihoi a ban.
23 Men Jesus sagde til sine Disciple: „Sandelig siger jeg eder: En rig kommer vanskeligt ind i Himmeriges Rige.
Bawi Jisuh ni atangcalah na dei pouh awh, tangka moi ka tawn e ni teh kalvan uknaeram thung a kâen han a ru.
24 Atter siger jeg eder: Det er lettere for en Kamel at gaa igennem et Naaleøje end for en rig at gaa ind i Guds Rige.‟
Bout na dei pouh awh. Bawi tangreng ni Cathut uknaeram thung dawk a kâen hlak teh Kalauk ni phuengvang khu dawk a kâen heh bet a yawi. Telah a hnukkâbangnaw koe atipouh.
25 Men da Disciplene hørte dette, forfærdedes de saare og sagde: „Hvem kan da blive frelst?‟
Ahnimouh ni a thai awh nah a kângairu awh dawkvah, hat pawiteh apimaw hloutnae dawk ka phat thai han atipouh awh.
26 Men Jesus saa paa dem og sagde: „For Mennesker er dette umuligt, men for Gud ere alle Ting mulige.‟
Jisuh ni ahnimanaw hah a khet teh, het heh tami hanlah teh coung thai hoeh, hatei, Cathut hanelah teh, a cawngca e hnopueng a coung thai atipouh.
27 Da svarede Peter og sagde til ham: „Se, vi have forladt alle Ting og fulgt dig; hvad skulle da vi have?‟
Hattoteh Piter ni, kaimouh ni teh ka tawn awh e pueng ceitakhai hoi na hnuk ka kâbang awh toe. Bangpatet e tawkphu maw ka coe awh han atipouh.
28 Men Jesus sagde til dem: „Sandelig siger jeg eder, at i Igenfødelsen, naar Menneskesønnen sidder paa sin Herligheds Trone, skulle ogsaa I, som have fulgt mig, sidde paa tolv Troner og dømme Israels tolv Stammer.
Jisuh ni atangcalah na dei pouh awh. A cawngca e hnopueng a katha lah pathoupnae tueng dawkvah tami Capa ni a bawilennae bawitungkhung dawkvah a tahung toteh, ka hnukkâbang e nangmouh teh tungkhung hlaikahni touh dawk tahung laihoi Isarel miphun hlaikahni touh hah lawk na ceng awh han.
29 Og hver, som har forladt Hus eller Brødre eller Søstre eller Fader eller Moder eller Hustru eller Børn eller Marker for mit Navns Skyld, skal faa det mange Fold igen og arve et evigt Liv. (aiōnios g166)
Apipatethai ka min kecu dawk imlaw, hmaunawngha, manu napa, yucanaw buetbuet touh ka cettakhai e teh a let cum touh a coe vaiteh a yungyoe hringnae râw hah a pang han. (aiōnios g166)
30 Men mange af de første skulle blive de sidste, og af de sidste de første.
Hnukkatengnaw ni hma ahman vaiteh hmakahmannaw ni hnuk a teng awh han.
