Matthæus 18

1 I den samme Stund kom Disciplene hen til Jesus og sagde: „Hvem er da den største i Himmeriges Rige?”

Leleꞌ naa, Yesus ana mana tungga nara reu ratane mbali E rae, “Amaꞌ! Seka monaeꞌ lenaꞌ mia basa Lamatualain atahori nara?”

2 Og han kaldte et lille Barn til sig og stillede det midt iblandt dem

Boe ma Yesus noꞌe nala anadꞌikiꞌ sa, de naririi e neu taladꞌa nara.

3 og sagde: „Sandelig, siger jeg eder, uden I omvende eder og blive som Børn, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.

Basa ma Ana olaꞌ nae, “Rena malolole! Atahori mana nau masoꞌ dadꞌi Lamatuaꞌ atahorin, ana musi ubꞌa dudꞌuꞌan dei, fo dadꞌi onaꞌ anadꞌikiꞌ nda mana nahine soꞌu-soꞌuꞌ aon sa.

4 Derfor, den, som fornedrer sig selv som dette Barn, han er den største i Himmeriges Rige.

Huu atahori mana maloe-madꞌae ralaꞌ onaꞌ anadꞌikiꞌ ia, eni atahori monaeꞌ lenaꞌ sia Lamatuaꞌ matan.

5 Og den, som modtager et eneste saadant Barn for mit Navns Skyld, modtager mig.

Boe ma atahori mana simbo atahori anak onaꞌ anadꞌikiꞌ ia, huu namahere neu Au, na, atahori naa simbo Au ena.”

6 Men den, som forarger een af disse smaa, som tro paa mig, ham var det bedre, at der var hængt en Møllesten om hans Hals, og han var sænket i Havets Dyb.

Basa ma Yesus nafadꞌe se fai nae, “Mete ma hambu atahori tao anadꞌikiꞌ esa tungga dala salaꞌ, losa ana nda namahere Au sa ena, na besa-bꞌesa, o! Malole lenaꞌ atahori paꞌa fatu monaeꞌ sa, neu boton, fo neꞌetetenaꞌ e tasi rala neu.

7 Ve Verden for Forargelserne! Thi vel er det nødvendigt, at Forargelserne komme; dog, ve det Menneske, ved hvem Forargelsen kommer!

Raefafoꞌ ia memaꞌ mamana deꞌulakaꞌ, huu hambu dalaꞌ hetar mana tao atahori tudꞌa salaꞌ rala reu. Te atahori mana hambu sosoeꞌ seli, naeni atahori mana tao atahori laen tudꞌa salaꞌ.

8 Men dersom din Haand eller din Fod forarger dig, da hug den af, og kast den fra dig! Det er bedre for dig at gaa lam eller som en Krøbling ind til Livet end at have to Hænder og to Fødder og blive kastet i den evige Ild. (aiōnios g166)

Mete ma tao salaꞌ mendiꞌ limam, do, eim, na, nggero hendi e! Huu malole lenaꞌ sorga muu mendiꞌ a limam seri, do, eim seri, afiꞌ losa ara nggari nggo misiꞌ ai naraka rala muu mo limam ma eim ruꞌa se. (aiōnios g166)

9 Og dersom dit Øje forarger dig, da riv det ud, og kast det fra dig! Det er bedre for dig at gaa enøjet ind til Livet end at have to Øjne og blive kastet i Helvedes Ild. (Geenna g1067)

Mete ma, tao salaꞌ mendiꞌ matam, na edꞌo hendi e! Huu malole lenaꞌ masoꞌ sorga muu mo matam esaꞌ a, afiꞌ losa ara nggari nggo misiꞌ ai naraka muu mo matam ruꞌa se.” (Geenna g1067)

10 Ser til, at I ikke foragte en eneste af disse smaa; thi jeg siger eder: Deres Engle i Himlene se altid min Faders Ansigt, som er i Himlene.

Yesus olaꞌ fai nae, “Besa-bꞌesa, o! Afiꞌ losa hei miloe-midꞌae anadꞌikiꞌ onaꞌ ia. Huu Lamatuaꞌ aten mana sia sorga ranea se. Ma ate naa ra sudꞌi a reu fain sa, fo rafadꞌe soꞌal atahori ia ra dala nara neu Lamatualain mana sia sorga.

11 [Thi Menneskesønnen er kommen for at frelse det fortabte.]

Ama duꞌa malolole, te Au ae fee nekendandaaꞌ taꞌo ia: hambu atahori sa bibꞌi lombon natun esa. Faiꞌ sa ma, hambu bibꞌi lombo sa lao leli, tunggaꞌ a dalan. Naa, ama duꞌa mae manatadꞌa a musi tao saa? Neꞌo Ana lao hela bibꞌi lombon ka 99 nara sia leteꞌ fo neu sangga bibꞌi lombo ka esaꞌ mana mopoꞌ naa. Mete ma ana hambu baliꞌ ena, na ana namahoꞌo mete bibꞌi lombo ka esaꞌ fo ana nita baliꞌ naa lena mia bibꞌi lombo ka 99 fo nda mana mopoꞌ ra sa. [Au, Atahori Matetuꞌ ia, uma fo ae fee masodꞌaꞌ neu atahori mana lao leliꞌ mia dala ndo-tetuꞌ a.]

12 Hvad tykkes eder? Om et Menneske har hundrede Faar, og eet af dem farer vild, forlader han da ikke de ni og halvfemsindstyve og gaar ud i Bjergene og leder efter det vildfarende?

13 Og hænder det sig, at han finder det, sandelig, siger jeg eder, han glæder sig mere over det end over de ni og halvfemsindstyve, som ikke ere farne vild.

14 Saaledes er det ikke eders himmelske Faders Villie, at en eneste af disse smaa skal fortabes.

Dadꞌi mae akaꞌ anadꞌikiꞌ sa mopo o, Au Ama ngga sia sorga nda namahoꞌo sa.”

15 Men om din Broder synder imod dig, da gaa hen og revs ham mellem dig og ham alene; hører han dig, da har du vundet din Broder.

Yesus olaꞌ fai nae, “Mete ma toronoom atahori mamahereꞌ ra tao salaꞌ neu nggo, na, musi muu mundaa mo e. Mete ma akaꞌ ruꞌa nggi, dei fo feꞌe mufadꞌe salan. Mete ma ana rena oꞌolam, na, hei ruꞌa nggi malole baliꞌ ena.

16 Men hører han dig ikke, da tag endnu en eller to med dig, for at „hver Sag maa staa fast efter to eller tre Vidners Mund.”

Te mete ma ana nda nau rena nggo sa, na, muu moꞌe mala nonoom atahori esa do rua fo mimiloloꞌ mii. Mii mindaa mo atahori naa, fo olaꞌ mo e fai. Huu sia Lamatuaꞌ susura Meumaren nenesuraꞌ oi, ‘Sia dedꞌeat esa, musi hambu sakasii rua do telu mana olaꞌ ona esaꞌ, dei fo feꞌe na simbo dedꞌea-oꞌola nara.’

17 Men er han dem overhørig, da sig det til Menigheden; men er han ogsaa Menigheden overhørig, da skal han være for dig ligesom en Hedning og en Tolder.

Te mete ma ana nda feꞌe nau rena oꞌola mara sa, na, mii mifadꞌe jamaꞌat. Mete ma ana o nda feꞌe nau simbo no maloleꞌ jamaꞌat ra oꞌolan, sa, na, duꞌa mae ana onaꞌ atahori nda feꞌe nahine Lamatuaꞌ sa. Mete ma hokoꞌ, duꞌa mae deꞌulakan onaꞌ mana edꞌa bꞌea ra.

18 Sandelig, siger jeg eder, hvad som helst I binde paa Jorden, skal være bundet i Himmelen; og hvad som helst I løse paa Jorden, skal være løst i Himmelen.

Misinedꞌa malolole Au oꞌola ngga ia, e! Saa fo hei ena-ai sia raefafoꞌ ia, naa Lamatuaꞌ ena-ai sia sorga ena. Ma saa fo hei fee isin sia raefafoꞌ ia, naa Lamatuaꞌ fee isin sia sorga ena boe.

19 Atter siger jeg eder, at dersom to af eder blive enige paa Jorden om hvilken som helst Sag, hvorom de ville bede, da skal det blive dem til Del fra min Fader, som er i Himlene.

Ma Au ufadꞌe seluꞌ ae, mete ma hambu atahori rua sia hei hule-oꞌe no ralaꞌ esa, dei fo Au Ama ngga sia sorga fee se saa fo ara roꞌeꞌ a.

20 Thi hvor to eller tre ere forsamlede om mit Navn, der er jeg midt iblandt dem.”

Mete ma hambu atahori rua do telu raꞌabꞌue fo hule-oꞌe reu esa, huu sira, Au atahori nggara, na, Au o sia taladꞌa nara boe.”

21 Da traadte Peter frem og sagde til ham: „Herre! hvor ofte skal jeg tilgive min Broder, naar han synder imod mig? mon indtil syv Gange?”

Basa naa ma, Petrus nema natane Yesus nae, “Papa, au ae utane mbei. Mete ma toronoo ngga atahori mamahereꞌ tao salaꞌ nasafafali mbali au, na, au musi fee ambon neu e lao hira? Lao hitu, do?”

22 Jesus siger til ham: „Jeg siger dig: ikke indtil syv Gange, men indtil halvfjerdsindstyve Gange syv Gange.

Boe ma Yesus nataa nae, “Hokoꞌ! Musi fee ambon neu e losa hitu lao hitu nulu, losa nda bisa ito reken mala sa ena.

23 Derfor lignes Himmeriges Rige ved en Konge, som vilde holde Regnskab med sine Tjenere.

Ama musi tao tungga taꞌo naa, huu Lamatualain onaꞌ maneꞌ esa mana ito-reken pagau nara huta-buku nara.

24 Men da han begyndte at holde Regnskab, blev en, som var ti Tusinde Talenter skyldig, ført frem for ham.

Leleꞌ Ana ito-reken ma, ana denu atahorin esa neu noꞌe pagawen esa mana nahuta doiꞌ mbali e, losa juta-juta.

25 Og da han intet havde at betale med, bød hans Herre, at han og hans Hustru og Børn og alt det, han havde, skulde sælges, og Gælden betales.

Te pagawe a nda bae nala huta-bukun sa. Dadꞌi maneꞌ a parenda nae, ‘Mii seo atahori ia no basa sao ana nara, fo ara dadꞌi ate. Boe ma seo mibasaꞌ hata-heto nara, fo bae neu huta-buku nara.’

26 Da faldt Tjeneren ned for ham, bønfaldt ham og sagde: Herre, vær langmodig med mig, saa vil jeg betale dig det alt sammen.

Rena taꞌo naa, ma pagawe naa naloe aon de sendeꞌ lululanggan neu maneꞌ a matan, de kokoe e nae, ‘Aduu! Amaꞌ, e! Ama maneꞌ tulun fee fai mbei neu au dei do! Dei fo au fee baliꞌ basa huta nggara.’

27 Da ynkedes samme Tjeners Herre inderligt over ham og lod ham løs og eftergav ham Gælden.

Maneꞌ a rena nala onaꞌ naa ma, ana kasian e. Boe ma ana nggaris memaꞌ hendi basa pagau naa huta nara. Boe ma ana mboꞌi hendi pagawe naa.

28 Men den samme Tjener gik ud og traf en af sine Medtjenere, som var ham hundrede Denarer skyldig; og han greb fat paa ham og var ved at kvæle ham og sagde: Betal, hvad du er skyldig!

Te leleꞌ pagawe naa dea neu, ma nandaa no nonoon esa nahuta e doiꞌ mbei. Boe ma ana toꞌu nala nonoon, de mese nggara boten ma bua e nae, ‘Weh! Faiꞌ ia bae huta ma leo!’

29 Da faldt hans Medtjener ned for ham og bad ham og sagde: Vær langmodig med mig, saa vil jeg betale dig.

Nonoon rena nala onaꞌ naa ma, ana naloe aon fo sendeꞌ lululanggan de kokoe e nae, ‘Aduu! toronooꞌ, e! Tulun fee fai mbei nema au dei! Dei fo au bae huta ngga.’

30 Men han vilde ikke, men gik hen og kastede ham i Fængsel, indtil han betalte, hvad han var skyldig.

Te pagawe naa nae, ‘Nda bisa sa! Akaꞌ faiꞌ ia musi bae!’ Basa ma ana nendi nonoon bui rala neu, losa ana bae nabasaꞌ hutan.

31 Da nu hans Medtjenere saa det, som skete, bleve de saare bedrøvede og kom og forklarede for deres Herre alt, hvad der var sket.

Leleꞌ maneꞌ a pagawe laen nara rita saa fo manadadꞌiꞌ naa, ma rala nara susa. De basa ma reu rafadꞌe neu maneꞌ a.

32 Da kalder hans Herre ham for sig og siger til ham: Du onde Tjener! al den Gæld eftergav jeg dig, fordi du bad mig.

Maneꞌ a rena nala onaꞌ naa ma, ana noꞌe pagawe naa, de olaꞌ nae, ‘Hee, atahori deꞌulakaꞌ! Huu moꞌe Au kasian nggo, naa de au nggaris hendi basa huta-buku mara.

33 Burde ikke ogsaa du forbarme dig over din Medtjener, ligesom jeg har forbarmet mig over dig.

Te taꞌo bee de nda muꞌena kasian neu nonoom sa, onaꞌ au kasian neu nggo ena to?’

34 Og hans Herre blev vred og overgav ham til Bødlerne, indtil han kunde faa betalt alt det, han var ham skyldig.

Maneꞌ a namue, losa ana denu atahori tao e bꞌui rala neu, fo ara poko-paru e, losa ana bae nabasaꞌ huta-buku nara.”

35 Saaledes skal ogsaa min himmelske Fader gøre mod eder, om I ikke af Hjertet tilgive, enhver sin Broder.”

Boe ma Yesus nateꞌe dudꞌuit na, ma nafadꞌe nae, “Naa, Au Ama ngga sia sorga boe o ito-reken onaꞌ naa boe. Dei fo Ana hukun nggi, mete ma ama nda liliiꞌ tebꞌe-tebꞌe hendiꞌ hei toronoo atahori mamahere mara sala-kilu nara sa.”