< Matthæus 18 >

1 I den samme Stund kom Disciplene hen til Jesus og sagde: „Hvem er da den største i Himmeriges Rige?‟
He wode Yesusa kalizayti izakko shiqidi salo kawotethan nu garasan wusofe adhanadey oone gi oychida.
2 Og han kaldte et lille Barn til sig og stillede det midt iblandt dem
Yesusay issi na xeygi ehidi ista gidon essidi “ta intess tummu gays inte simonta ixxikkone gutha nayta mala hannonta ixikko mulekka salo kawoteth gelekista gidees.
3 og sagde: „Sandelig, siger jeg eder, uden I omvende eder og blive som Børn, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.
4 Derfor, den, som fornedrer sig selv som dette Barn, han er den største i Himmeriges Rige.
Hesa gish ha naza mala bena ziqisizadey salo kawotethan wursofe adhana.
5 Og den, som modtager et eneste saadant Barn for mit Navns Skyld, modtager mig.
Haysamala gutha na ta sunthan ekizadey tana ekess.
6 Men den, som forarger een af disse smaa, som tro paa mig, ham var det bedre, at der var hængt en Møllesten om hans Hals, og han var sænket i Havets Dyb.
Giddo atin tana amaniza guthatappe isade dhupiza uray dexo woxa shuchu ba qodhen qachetidi aba cimana yegetidi mitetikko izas lo7o gidana.
7 Ve Verden for Forargelserne! Thi vel er det nødvendigt, at Forargelserne komme; dog, ve det Menneske, ved hvem Forargelsen kommer!
Hana alameya asse dhuphana gasso gidida gish izis ay! dhuphey yuss agena shin dhuphezas gasso gidizades aye!
8 Men dersom din Haand eller din Fod forarger dig, da hug den af, og kast den fra dig! Det er bedre for dig at gaa lam eller som en Krøbling ind til Livet end at have to Hænder og to Fødder og blive kastet i den evige Ild. (aiōnios g166)
Ne kushey woykko ne toy nena dhuphanas gaso gidikko neppe qanxa diga ne nam7u keshena woykko nam7u tohora gede medhina taman yegistanappe wobe woykko to sila gidada he gede deyoy dizaso geloy ness lo7ana. (aiōnios g166)
9 Og dersom dit Øje forarger dig, da riv det ud, og kast det fra dig! Det er bedre for dig at gaa enøjet ind til Livet end at have to Øjne og blive kastet i Helvedes Ild. (Geenna g1067)
Hessathokka ne ayfey nes dhuphe gidikko neppe kessa yega, nam7u ayfera gede ganame taman ne yegistanaysappe issi ayfera deyo dizaso ne gelizaysi ness lo7o. (Geenna g1067)
10 Ser til, at I ikke foragte en eneste af disse smaa; thi jeg siger eder: Deres Engle i Himlene se altid min Faders Ansigt, som er i Himlene.
Hayta gutha gidoppe issiniyokka inte kadhonta mala nagetite! ta intess tumu gays salon diza ista kitanchati salon ta awa ayfeso wurso galas xeletes.
11 [Thi Menneskesønnen er kommen for at frelse det fortabte.]
Asa nay dhaydayta ashans yidees.
12 Hvad tykkes eder? Om et Menneske har hundrede Faar, og eet af dem farer vild, forlader han da ikke de ni og halvfemsindstyve og gaar ud i Bjergene og leder efter det vildfarende?
Ane tass yotitte isi uras xetu dorssi dikko qass istafe issina dhaykko hankko udufun tamane udufuna zumma bolla yegidi dhaydaro koyana bi erene?
13 Og hænder det sig, at han finder det, sandelig, siger jeg eder, han glæder sig mere over det end over de ni og halvfemsindstyve, som ikke ere farne vild.
Ta intess tumu gays hanqon dhayonta udufun tamane udufun dorsistappe athidi betida dorsayn ufa7etess.
14 Saaledes er det ikke eders himmelske Faders Villie, at en eneste af disse smaa skal fortabes.
Hessathokka ha guthata garsafe issay dhayana mala salon diza inte awa shene gidana.
15 Men om din Broder synder imod dig, da gaa hen og revs ham mellem dig og ham alene; hører han dig, da har du vundet din Broder.
Ne isay nena qohikko izakko bada iza xala nenara ekada iza moro izas yota izi ne giza siyikko ne isha ne ass othasa.
16 Men hører han dig ikke, da tag endnu en eller to med dig, for at „hver Sag maa staa fast efter to eller tre Vidners Mund.‟
izi ne giza siyonta ixikko yoyi wuri nam7u markan woykko hezu markan shatimetiza gish isade woykko nam7u ass nenara ekka bada iza hasa7isa.
17 Men er han dem overhørig, da sig det til Menigheden; men er han ogsaa Menigheden overhørig, da skal han være for dig ligesom en Hedning og en Tolder.
Izi istakka siyonta ixikko wosa kethas yota, wosa kistahkka siyonta ixxikko izade ne amamontademe qaraxa shishizade mala qoda.
18 Sandelig, siger jeg eder, hvad som helst I binde paa Jorden, skal være bundet i Himmelen; og hvad som helst I løse paa Jorden, skal være løst i Himmelen.
Ta intess tumu gays inte bita bolla qachiday wurikka salonkka qachetida gidana inte bitta bolla birshiday salonkka birshetida gidana.
19 Atter siger jeg eder, at dersom to af eder blive enige paa Jorden om hvilken som helst Sag, hvorom de ville bede, da skal det blive dem til Del fra min Fader, som er i Himlene.
Qassekka ta intess tumu gays inte bita bolla nam7u gididi ay gishikka ero ero gidi inte oychikko salon diza ta away intess immana.
20 Thi hvor to eller tre ere forsamlede om mit Navn, der er jeg midt iblandt dem.‟
Nam7u woykko hezu gidid ta sunthan inte shizason hen inte gidon ta dana.
21 Da traadte Peter frem og sagde til ham: „Herre! hvor ofte skal jeg tilgive min Broder, naar han synder imod mig? mon indtil syv Gange?‟
Hessa wode Phixirosay Yesusakko shiqidi “Godo ta ishay tana qohikko ta izas appun to ato go? lapun to ato go? gidess.
22 Jesus siger til ham: „Jeg siger dig: ikke indtil syv Gange, men indtil halvfjerdsindstyve Gange syv Gange.
Yesusaykka izas zaridi lappun tamu to lapun atin lapun to xala ga gike gidees.
23 Derfor lignes Himmeriges Rige ved en Konge, som vilde holde Regnskab med sine Tjenere.
Hessa gish salo kawotethi ashikara bolla diza mishe shishana koyda kawo milataysu.
24 Men da han begyndte at holde Regnskab, blev en, som var ti Tusinde Talenter skyldig, ført frem for ham.
Misha qoda oykidamala iza ashikaratappe daro milione bira achoy iza bolla dizade ekki yida.
25 Og da han intet havde at betale med, bød hans Herre, at han og hans Hustru og Børn og alt det, han havde, skulde sælges, og Gælden betales.
Ashikaraykka iza bolla diza acoza qanxoy xonxa gish izikka iza machiyakka iza naytinne izas dizaz wuri bayzetidi mishay qanxistana mala iza goday azazidees.
26 Da faldt Tjeneren ned for ham, bønfaldt ham og sagde: Herre, vær langmodig med mig, saa vil jeg betale dig det alt sammen.
He wode ashikarazi godaza to bolla kundidi tani ta bolla diza acoza ubbaa ness qanxana gakanas tass gutha wode imarkki gidi wosidees.
27 Da ynkedes samme Tjeners Herre inderligt over ham og lod ham løs og eftergav ham Gælden.
Iza godaykka izas michetidi iza galeza wirsi maridi yedidees.
28 Men den samme Tjener gik ud og traf en af sine Medtjenere, som var ham hundrede Denarer skyldig; og han greb fat paa ham og var ved at kvæle ham og sagde: Betal, hvad du er skyldig!
He ashikarykka ba goda achappe kezidamala gutha bira (acoy) iza bolla diza ba lage demidine ne bolla diza ta mishayo ha7i hanini qanxa gidi culi oykidees.
29 Da faldt hans Medtjener ned for ham og bad ham og sagde: Vær langmodig med mig, saa vil jeg betale dig.
He iza lagge ashikary tass gutha wode imarki ta ness qanxana gidi iza to bolla kundidi wosidees.
30 Men han vilde ikke, men gik hen og kastede ham i Fængsel, indtil han betalte, hvad han var skyldig.
Gido atin izas gutha wode imanas koyonta ixidi iza laggezi ba bolla diza aco qanxana gakanas woynen yegidees.
31 Da nu hans Medtjenere saa det, som skete, bleve de saare bedrøvede og kom og forklarede for deres Herre alt, hvad der var sket.
Hessa izi othishin be7ida asayne hanko iza lagge ashikarati daro cichetida. Bidikka hanidaysa wursi ba godas yotida.
32 Da kalder hans Herre ham for sig og siger til ham: Du onde Tjener! al den Gæld eftergav jeg dig, fordi du bad mig.
He wode godaz he ashikkara xeygisi ehidi hayso neno itazo ne tana wosin ne bola diza acoza ta ness agadisshin ta nena marida mala nekka ne lageza maranas besne?
33 Burde ikke ogsaa du forbarme dig over din Medtjener, ligesom jeg har forbarmet mig over dig.
34 Og hans Herre blev vred og overgav ham til Bødlerne, indtil han kunde faa betalt alt det, han var ham skyldig.
Gidi iza bolla diza acoza izi wursi qanxanas gakanas qachana mala qachizaytas athi imidees.
35 Saaledes skal ogsaa min himmelske Fader gøre mod eder, om I ikke af Hjertet tilgive, enhver sin Broder.‟
Hesa gish inte issay issa wozinappe maronta agikko salon diza ta awaykka intena marena.

< Matthæus 18 >