Matthæus 18

1 I den samme Stund kom Disciplene hen til Jesus og sagde: „Hvem er da den største i Himmeriges Rige?”

Umbes sel ajal tulid jüngrid Jeesuse juurde ja küsisid: „Kes on suurim taevariigis?“

2 Og han kaldte et lille Barn til sig og stillede det midt iblandt dem

Jeesus hõikas ligi ühe väikse lapse. Ta lasi lapsel nende ette seista.

3 og sagde: „Sandelig, siger jeg eder, uden I omvende eder og blive som Børn, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.

„Ma ütlen teile tõtt: kui te ei muuda oma mõtteviisi ega saa väikeste laste sarnaseks, ei pääse te taevariiki, “ütles ta neile.

4 Derfor, den, som fornedrer sig selv som dette Barn, han er den største i Himmeriges Rige.

„Aga kes iganes end alandab ja saab selle väikse lapse sarnaseks, on suurim taevariigis.

5 Og den, som modtager et eneste saadant Barn for mit Navns Skyld, modtager mig.

Kes iganes võtab seesuguse väikse lapse vastu minu nimel, võtab vastu minu.

6 Men den, som forarger een af disse smaa, som tro paa mig, ham var det bedre, at der var hængt en Møllesten om hans Hals, og han var sænket i Havets Dyb.

Aga kes iganes suunab patustama ühe neist väikestest, kes minusse usuvad, sellele oleks parem, kui tema kaela seotaks suur veskikivi ja ta uputataks mere sügavustesse.

7 Ve Verden for Forargelserne! Thi vel er det nødvendigt, at Forargelserne komme; dog, ve det Menneske, ved hvem Forargelsen kommer!

Missugune suur õnnetus on tulemas maailmale kõigi kiusatuste tõttu patustada! Kiusatused tulevad küll, kuid häda inimesele, kelle läbi kiusatus tuleb!

8 Men dersom din Haand eller din Fod forarger dig, da hug den af, og kast den fra dig! Det er bedre for dig at gaa lam eller som en Krøbling ind til Livet end at have to Hænder og to Fødder og blive kastet i den evige Ild. (aiōnios g166)

Kui su käsi või jalg sunnib sind patustama, siis lõika see maha ja viska minema. Parem on minna vigase või lombakana igavesse ellu kui omada kaht kätt või kaht jalga ja saada igavesse tulle heidetud. (aiōnios g166)

9 Og dersom dit Øje forarger dig, da riv det ud, og kast det fra dig! Det er bedre for dig at gaa enøjet ind til Livet end at have to Øjne og blive kastet i Helvedes Ild. (Geenna g1067)

Kui su silm sunnib sind patustama, siis tõmba see välja ja viska minema. Parem on minna ühe silmaga igavesse ellu kui omada kaht silma ja saada igavesse tulle heidetud. (Geenna g1067)

10 Ser til, at I ikke foragte en eneste af disse smaa; thi jeg siger eder: Deres Engle i Himlene se altid min Faders Ansigt, som er i Himlene.

Olge hoolsad, et te ei põlgaks neid väikesi. Ma ütlen teile, et inglid taevas on alati mu taevase Isaga koos.

11 [Thi Menneskesønnen er kommen for at frelse det fortabte.]

12 Hvad tykkes eder? Om et Menneske har hundrede Faar, og eet af dem farer vild, forlader han da ikke de ni og halvfemsindstyve og gaar ud i Bjergene og leder efter det vildfarende?

Mida te sellest arvate? Kui ühel mehel on sada lammast ja üks neist läheb kaotsi, kas ta ei jäta siis üheksakümmend üheksa kingule ega lähe otsima seda üht, kes on kadunud?

13 Og hænder det sig, at han finder det, sandelig, siger jeg eder, han glæder sig mere over det end over de ni og halvfemsindstyve, som ikke ere farne vild.

Ja kui ta tema leiab, ma ütlen teile, ta tunneb selle lamba üle rohkem rõõmu kui üheksakümne üheksa üle, kes ei läinud kaduma.

14 Saaledes er det ikke eders himmelske Faders Villie, at en eneste af disse smaa skal fortabes.

Samamoodi ei taha mu taevane Isa, et ükski neist pisikestest kaduma läheks.

15 Men om din Broder synder imod dig, da gaa hen og revs ham mellem dig og ham alene; hører han dig, da har du vundet din Broder.

Kui vend sinu vastu patustab, siis mine ja juhi tema tähelepanu eksimusele, ainult nelja silma all. Kui ta sind kuulab, oled sa oma venna enda poole võitnud.

16 Men hører han dig ikke, da tag endnu en eller to med dig, for at „hver Sag maa staa fast efter to eller tre Vidners Mund.”

Aga kui ta ei kuula, siis võta endaga veel üks või kaks inimest, nii et tõde saaks kinnitada kaks või kolm tunnistajat.

17 Men er han dem overhørig, da sig det til Menigheden; men er han ogsaa Menigheden overhørig, da skal han være for dig ligesom en Hedning og en Tolder.

Aga kui ta ikka keeldub kuulamast, siis räägi kogudusele. Kui ta keeldub ka kogudust kuulamast, siis kohtle teda kui võõramaalast ja maksukogujat.

18 Sandelig, siger jeg eder, hvad som helst I binde paa Jorden, skal være bundet i Himmelen; og hvad som helst I løse paa Jorden, skal være løst i Himmelen.

Ma ütlen teile tõtt: mida iganes te maa peal keelate, on ka taevas keelatud, ja mida iganes te maa peal lubate, on lubatud ka taevas.

19 Atter siger jeg eder, at dersom to af eder blive enige paa Jorden om hvilken som helst Sag, hvorom de ville bede, da skal det blive dem til Del fra min Fader, som er i Himlene.

Ma ütlen teile ka, et kui kaks teist on siin maa peal ühel nõul millegi pärast palvetamas, siis mu taevane Isa teeb seda teie heaks.

20 Thi hvor to eller tre ere forsamlede om mit Navn, der er jeg midt iblandt dem.”

Sest kus kaks või kolm on koos minu nimel, seal olen mina nendega koos.“

21 Da traadte Peter frem og sagde til ham: „Herre! hvor ofte skal jeg tilgive min Broder, naar han synder imod mig? mon indtil syv Gange?”

Peetrus tuli Jeesuse juurde ja küsis temalt: „Mitu korda peaksin ma oma vennale andestama, kui ta minu vastu pattu teeb? Kas seitse korda?“

22 Jesus siger til ham: „Jeg siger dig: ikke indtil syv Gange, men indtil halvfjerdsindstyve Gange syv Gange.

„Ei, mitte seitse korda. Ma ütlen, seitsekümmend korda seitse korda!“vastas Jeesus talle.

23 Derfor lignes Himmeriges Rige ved en Konge, som vilde holde Regnskab med sine Tjenere.

„Sellepärast on taevariik kuninga sarnane, kes tahtis ajada arvepidamise korda sulastega, kes talle raha võlgu olid.

24 Men da han begyndte at holde Regnskab, blev en, som var ti Tusinde Talenter skyldig, ført frem for ham.

Kui ta hakkas arvepidamist uurima, toodi tema ette üks sulane, kes oli talle võlgu kümme tuhat talenti.

25 Og da han intet havde at betale med, bød hans Herre, at han og hans Hustru og Børn og alt det, han havde, skulde sælges, og Gælden betales.

Kuna tal ei olnud tasumiseks raha, andis isand korralduse müüa ära sulane koos naise, laste ja kogu omandiga, et võlg saaks tasutud.

26 Da faldt Tjeneren ned for ham, bønfaldt ham og sagde: Herre, vær langmodig med mig, saa vil jeg betale dig det alt sammen.

Sulane langes põlvedele ja ütles oma isandale: „Palun ole minuga kannatlik! Ma maksan kõik tagasi!“

27 Da ynkedes samme Tjeners Herre inderligt over ham og lod ham løs og eftergav ham Gælden.

Isandal hakkas sulasest kahju, ta lasi sulase vabaks ja tühistas võla.

28 Men den samme Tjener gik ud og traf en af sine Medtjenere, som var ham hundrede Denarer skyldig; og han greb fat paa ham og var ved at kvæle ham og sagde: Betal, hvad du er skyldig!

Aga kui seesama sulane läks välja, leidis ta oma kaassulase, kes oli talle võlgu kõigest sada denaari. Ta haaras tal kõrist kinni ja kägistas teda ning ütles: „Maksa tagasi, mis sa mulle võlgu oled!“

29 Da faldt hans Medtjener ned for ham og bad ham og sagde: Vær langmodig med mig, saa vil jeg betale dig.

Tema kaassulane langes mehe jalge ette maha ja anus teda: „Palun ole minuga kannatlik! Ma maksan sulle tagasi!“

30 Men han vilde ikke, men gik hen og kastede ham i Fængsel, indtil han betalte, hvad han var skyldig.

Aga mees keeldus ning läks ja viskas oma kaassulase vanglasse, kuniks ta oma võla ära tasub.

31 Da nu hans Medtjenere saa det, som skete, bleve de saare bedrøvede og kom og forklarede for deres Herre alt, hvad der var sket.

Kui teised sulased toimunut nägid, olid nad rabatud ja vapustatud. Nad läksid ja rääkisid isandale kõigest, mis oli juhtunud.

32 Da kalder hans Herre ham for sig og siger til ham: Du onde Tjener! al den Gæld eftergav jeg dig, fordi du bad mig.

Siis kutsus isand mehe tagasi ja ütles talle: „Sina kuri sulane! Ma kustutasin kogu su võla, sest sa anusid mind.

33 Burde ikke ogsaa du forbarme dig over din Medtjener, ligesom jeg har forbarmet mig over dig.

Kas ei oleks pidanud sa halastama oma kaassulase peale samamoodi, nagu mina sinu peale halastasin?“

34 Og hans Herre blev vred og overgav ham til Bødlerne, indtil han kunde faa betalt alt det, han var ham skyldig.

Tema isand sai pahaseks ja andis ta vangivalvurite kätte, kuni ta kogu oma võla ära tasub.

35 Saaledes skal ogsaa min himmelske Fader gøre mod eder, om I ikke af Hjertet tilgive, enhver sin Broder.”

Nii toimib minu taevane Isa kõigi teiega, kui te siiralt oma vendadele andeks ei anna.“