Matthæus 18
1 I den samme Stund kom Disciplene hen til Jesus og sagde: „Hvem er da den største i Himmeriges Rige?”
In that our the disciplis camen to Jhesu, and seiden, Who, gessist thou, is gretter in the kyngdom of heuenes?
2 Og han kaldte et lille Barn til sig og stillede det midt iblandt dem
And Jhesus clepide a litil child, and putte hym in the myddil of hem;
3 og sagde: „Sandelig, siger jeg eder, uden I omvende eder og blive som Børn, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.
and seide, Y seie treuthe to you, but ye be turned, and maad as litle children, ye schulen not entre in to the kyngdom of heuenes.
4 Derfor, den, som fornedrer sig selv som dette Barn, han er den største i Himmeriges Rige.
Therfor who euer mekith hym as this litil child, he is gretter in the kyngdom of heuenes.
5 Og den, som modtager et eneste saadant Barn for mit Navns Skyld, modtager mig.
And he that resseyueth o siche litil child in my name, resseyueth me.
6 Men den, som forarger een af disse smaa, som tro paa mig, ham var det bedre, at der var hængt en Møllesten om hans Hals, og han var sænket i Havets Dyb.
But who so sclaundrith oon of these smale, that bileuen in me, it spedith to hym that a mylnstoon `of assis be hangid in his necke, and he be drenchid in the depnesse of the see.
7 Ve Verden for Forargelserne! Thi vel er det nødvendigt, at Forargelserne komme; dog, ve det Menneske, ved hvem Forargelsen kommer!
Woo to the world, for sclaundris; for it is nede that sclaundris come; netheles wo to thilke man bi whom a sclaundre cometh.
8 Men dersom din Haand eller din Fod forarger dig, da hug den af, og kast den fra dig! Det er bedre for dig at gaa lam eller som en Krøbling ind til Livet end at have to Hænder og to Fødder og blive kastet i den evige Ild. (aiōnios g166)
And if thin hoond or thi foot sclaundreth thee, kitte it of, and caste awei fro thee. It is betere to thee to entre to lijf feble, ethir crokid, than hauynge tweyne hoondis or twey feet to be sent in to euerlastynge fier. (aiōnios g166)
9 Og dersom dit Øje forarger dig, da riv det ud, og kast det fra dig! Det er bedre for dig at gaa enøjet ind til Livet end at have to Øjne og blive kastet i Helvedes Ild. (Geenna g1067)
And if thin iye sclaundre thee, pulle it out, and caste awei fro thee. It is betere to thee with oon iye to entre in to lijf, thanne hauynge tweyn iyen to be sent in to the fier of helle. (Geenna g1067)
10 Ser til, at I ikke foragte en eneste af disse smaa; thi jeg siger eder: Deres Engle i Himlene se altid min Faders Ansigt, som er i Himlene.
Se ye, that ye dispise not oon of these litle. For Y seie to you, that the aungels of hem in heuenes seen euermore the face of my fadir that is in heuenes.
11 [Thi Menneskesønnen er kommen for at frelse det fortabte.]
For mannus sone cam to saue that thing that perischide.
12 Hvad tykkes eder? Om et Menneske har hundrede Faar, og eet af dem farer vild, forlader han da ikke de ni og halvfemsindstyve og gaar ud i Bjergene og leder efter det vildfarende?
What semeth to you? If ther weren to sum man an hundrid scheep, and oon of hem hath errid, whethir he schal not leeue nynti and nyne in desert, and schal go to seche that that erride?
13 Og hænder det sig, at han finder det, sandelig, siger jeg eder, han glæder sig mere over det end over de ni og halvfemsindstyve, som ikke ere farne vild.
And if it falle that he fynde it, treuli Y seie to you, that he schal haue ioye theron more than on nynti and nyne that erriden not.
14 Saaledes er det ikke eders himmelske Faders Villie, at en eneste af disse smaa skal fortabes.
So it is not the wille bifor youre fadir that is in heuenes, that oon of these litle perische.
15 Men om din Broder synder imod dig, da gaa hen og revs ham mellem dig og ham alene; hører han dig, da har du vundet din Broder.
But if thi brother synneth ayens thee, go thou, and repreue hym, bitwixe thee and hym aloone; if he herith thee, thou hast wonnun thi brother.
16 Men hører han dig ikke, da tag endnu en eller to med dig, for at „hver Sag maa staa fast efter to eller tre Vidners Mund.”
And if he herith thee not, take with thee oon or tweyne, that euery word stonde in the mouth of tweyne or thre witnessis.
17 Men er han dem overhørig, da sig det til Menigheden; men er han ogsaa Menigheden overhørig, da skal han være for dig ligesom en Hedning og en Tolder.
And if he herith not hem, seie thou to the chirche. But if he herith not the chirche, be he as an hethen and a pupplican to thee.
18 Sandelig, siger jeg eder, hvad som helst I binde paa Jorden, skal være bundet i Himmelen; og hvad som helst I løse paa Jorden, skal være løst i Himmelen.
Y seie to you treuli, what euer thingis ye bynden on erthe, tho schulen be boundun also in heuene; and what euer thingis ye vnbynden on erthe, tho schulen be vnboundun also in heuene.
19 Atter siger jeg eder, at dersom to af eder blive enige paa Jorden om hvilken som helst Sag, hvorom de ville bede, da skal det blive dem til Del fra min Fader, som er i Himlene.
Eftsoone Y seie to you, that if tweyne of you consenten on the erthe, of euery thing what euer thei axen, it schal be don to hem of my fadir that is in heuenes.
20 Thi hvor to eller tre ere forsamlede om mit Navn, der er jeg midt iblandt dem.”
For where tweyne or thre ben gaderid in my name, there Y am in the myddil of hem.
21 Da traadte Peter frem og sagde til ham: „Herre! hvor ofte skal jeg tilgive min Broder, naar han synder imod mig? mon indtil syv Gange?”
Thanne Petre cam to hym, and seide, Lord, how ofte schal my brother synne ayens me, and Y schal foryyue hym?
22 Jesus siger til ham: „Jeg siger dig: ikke indtil syv Gange, men indtil halvfjerdsindstyve Gange syv Gange.
Whether til seuen tymes? Jhesus seith to hym, Y seie not to thee, til seuene sithis; but til seuenti sithis seuene sithis.
23 Derfor lignes Himmeriges Rige ved en Konge, som vilde holde Regnskab med sine Tjenere.
Therfor the kyngdom of heuenes is licned to a kyng, that wolde rekyn with hise seruauntis.
24 Men da han begyndte at holde Regnskab, blev en, som var ti Tusinde Talenter skyldig, ført frem for ham.
And whanne he bigan to rekene, oon that ouyte ten thousynde talentis, was brouyt to hym.
25 Og da han intet havde at betale med, bød hans Herre, at han og hans Hustru og Børn og alt det, han havde, skulde sælges, og Gælden betales.
And whanne he hadde not wherof to yelde, his lord comaundide hym to be seld, and his wijf, and children, and alle thingis that he hadde, and to be paied.
26 Da faldt Tjeneren ned for ham, bønfaldt ham og sagde: Herre, vær langmodig med mig, saa vil jeg betale dig det alt sammen.
But thilke seruaunt felde doun, and preiede hym, and seide, Haue pacience in me, and Y schal yelde to thee alle thingis.
27 Da ynkedes samme Tjeners Herre inderligt over ham og lod ham løs og eftergav ham Gælden.
And the lord hadde merci on that seruaunt, and suffride hym to go, and foryaf to hym the dette.
28 Men den samme Tjener gik ud og traf en af sine Medtjenere, som var ham hundrede Denarer skyldig; og han greb fat paa ham og var ved at kvæle ham og sagde: Betal, hvad du er skyldig!
But thilke seruaunt yede out, and foonde oon of his euen seruauntis, that ouyte hym an hundrid pens; and he helde hym, and stranglide hym, and seide, Yelde that that thou owest.
29 Da faldt hans Medtjener ned for ham og bad ham og sagde: Vær langmodig med mig, saa vil jeg betale dig.
And his euen seruaunt felle doun, and preyede hym, and seide, Haue pacience in me, and Y schal quyte alle thingis to thee.
30 Men han vilde ikke, men gik hen og kastede ham i Fængsel, indtil han betalte, hvad han var skyldig.
But he wolde not; but wente out, and putte hym in to prisoun, til he paiede al the dette.
31 Da nu hans Medtjenere saa det, som skete, bleve de saare bedrøvede og kom og forklarede for deres Herre alt, hvad der var sket.
And hise euen seruauntis, seynge the thingis that weren don, soreweden greetli. And thei camen, and telden to her lord alle the thingis that weren don.
32 Da kalder hans Herre ham for sig og siger til ham: Du onde Tjener! al den Gæld eftergav jeg dig, fordi du bad mig.
Thanne his lord clepide hym, and seide to hym, Wickid seruaunt, Y foryaf to thee al the dette, for thou preiedist me.
33 Burde ikke ogsaa du forbarme dig over din Medtjener, ligesom jeg har forbarmet mig over dig.
Therfor whether it bihouede not also thee to haue merci on thin euen seruaunt, as Y hadde merci on thee?
34 Og hans Herre blev vred og overgav ham til Bødlerne, indtil han kunde faa betalt alt det, han var ham skyldig.
And his lord was wroth, and took hym to turmentouris, til he paiede al the dette.
35 Saaledes skal ogsaa min himmelske Fader gøre mod eder, om I ikke af Hjertet tilgive, enhver sin Broder.”
So my fadir of heuene schal do to you, if ye foryyuen not euery man to his brother, of youre hertes.
