< Matthæus 18 >
1 I den samme Stund kom Disciplene hen til Jesus og sagde: „Hvem er da den største i Himmeriges Rige?”
At that time came the disciples to Jesus, saying, Who is to be the greatest in the kingdom of heaven?
2 Og han kaldte et lille Barn til sig og stillede det midt iblandt dem
And Jesus calling to Him a little child, set it in the midst of them,
3 og sagde: „Sandelig, siger jeg eder, uden I omvende eder og blive som Børn, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.
and said, Verily I declare unto you, unless ye be converted, and become like little children, ye shall never enter into the kingdom of heaven.
4 Derfor, den, som fornedrer sig selv som dette Barn, han er den største i Himmeriges Rige.
Whosoever therefore shall humble himself as this little child, he shall be greatest in the kingdom of heaven:
5 Og den, som modtager et eneste saadant Barn for mit Navns Skyld, modtager mig.
and whoever shall receive one such little child for my sake, receiveth me:
6 Men den, som forarger een af disse smaa, som tro paa mig, ham var det bedre, at der var hængt en Møllesten om hans Hals, og han var sænket i Havets Dyb.
but whosoever shall lay a stumbling-block in the way of one of these little ones, who believe in me, it were better for him that a milstone were hung on his neck, and that he were thrown into the sea.
7 Ve Verden for Forargelserne! Thi vel er det nødvendigt, at Forargelserne komme; dog, ve det Menneske, ved hvem Forargelsen kommer!
Wo will be to the world from such offenses; for it is of necessity that offenses come: but wo to that man by whom the offense cometh.
8 Men dersom din Haand eller din Fod forarger dig, da hug den af, og kast den fra dig! Det er bedre for dig at gaa lam eller som en Krøbling ind til Livet end at have to Hænder og to Fødder og blive kastet i den evige Ild. (aiōnios )
If then thy hand or thy foot cause thee to offend, cut them off and cast them from thee; it is better for thee to enter into life halt or maimed, than having two hands or two feet to be cast into everlasting fire: (aiōnios )
9 Og dersom dit Øje forarger dig, da riv det ud, og kast det fra dig! Det er bedre for dig at gaa enøjet ind til Livet end at have to Øjne og blive kastet i Helvedes Ild. (Geenna )
and if thine eye cause thee to offend, pluck it out and cast it from thee; it is better for thee to enter into life with but one eye, than having two eyes to be cast into hell-fire. (Geenna )
10 Ser til, at I ikke foragte en eneste af disse smaa; thi jeg siger eder: Deres Engle i Himlene se altid min Faders Ansigt, som er i Himlene.
See that ye despise not one of these little ones; for I tell you, that their angels in heaven do continually appear in the presence of my father, who is in heaven:
11 [Thi Menneskesønnen er kommen for at frelse det fortabte.]
for the Son of man came from thence to save that which was lost.
12 Hvad tykkes eder? Om et Menneske har hundrede Faar, og eet af dem farer vild, forlader han da ikke de ni og halvfemsindstyve og gaar ud i Bjergene og leder efter det vildfarende?
What think ye? if any man had an hundred sheep, and one of them should go astray, would he not leave the ninety and nine, and go upon the hills, and seek that which is gone astray?
13 Og hænder det sig, at han finder det, sandelig, siger jeg eder, han glæder sig mere over det end over de ni og halvfemsindstyve, som ikke ere farne vild.
And if he find it, verily I say unto you, he rejoiceth more on account of that, than of the ninety nine which went not astray.
14 Saaledes er det ikke eders himmelske Faders Villie, at en eneste af disse smaa skal fortabes.
Even so it is not the will of your heavenly Father, that any one of these little ones should be lost.
15 Men om din Broder synder imod dig, da gaa hen og revs ham mellem dig og ham alene; hører han dig, da har du vundet din Broder.
And if thy brother trespass against thee, go and expostulate with him alone; if he hearken to thee, thou hast gained thy brother:
16 Men hører han dig ikke, da tag endnu en eller to med dig, for at „hver Sag maa staa fast efter to eller tre Vidners Mund.”
but if he regard thee not, take with thee one or two more, that in the mouth of two or three witnesses every word may be established.
17 Men er han dem overhørig, da sig det til Menigheden; men er han ogsaa Menigheden overhørig, da skal han være for dig ligesom en Hedning og en Tolder.
And if he disregard them, tell it to the church: but if he disregard the church too, let him be unto thee as an heathen and a publican.
18 Sandelig, siger jeg eder, hvad som helst I binde paa Jorden, skal være bundet i Himmelen; og hvad som helst I løse paa Jorden, skal være løst i Himmelen.
Verily I say unto you, whatsoever ye shall bind on earth, shall be bound in heaven, and whatsoever ye shall loose on earth, shall be loosed in heaven.
19 Atter siger jeg eder, at dersom to af eder blive enige paa Jorden om hvilken som helst Sag, hvorom de ville bede, da skal det blive dem til Del fra min Fader, som er i Himlene.
And I tell you moreover, that if but two of you shall agree on earth concerning any thing which they would ask for, it shall be granted them by my Father who is in heaven:
20 Thi hvor to eller tre ere forsamlede om mit Navn, der er jeg midt iblandt dem.”
for where two or three are assembled together in my name, there am I in the midst of them.
21 Da traadte Peter frem og sagde til ham: „Herre! hvor ofte skal jeg tilgive min Broder, naar han synder imod mig? mon indtil syv Gange?”
Then Peter came to Him and said, Lord, how often shall my brother offend against me, and I forgive him? to seven times?
22 Jesus siger til ham: „Jeg siger dig: ikke indtil syv Gange, men indtil halvfjerdsindstyve Gange syv Gange.
Jesus answereth him, I tell thee not, to seven times, but to seventy times seven.
23 Derfor lignes Himmeriges Rige ved en Konge, som vilde holde Regnskab med sine Tjenere.
And therefore the gospel-kingdom is like unto a king, who had a mind to settle accounts with his servants:
24 Men da han begyndte at holde Regnskab, blev en, som var ti Tusinde Talenter skyldig, ført frem for ham.
and when he began to reckon, there was brought to him one, who was debtor in ten thousand talents:
25 Og da han intet havde at betale med, bød hans Herre, at han og hans Hustru og Børn og alt det, han havde, skulde sælges, og Gælden betales.
and not having it to pay, his lord commanded him to be sold, and his wife and children and all that he had; and payment to be made.
26 Da faldt Tjeneren ned for ham, bønfaldt ham og sagde: Herre, vær langmodig med mig, saa vil jeg betale dig det alt sammen.
The servant therefore fell prostrate before him, saying, Lord, bear with me a while, and I will pay thee all:
27 Da ynkedes samme Tjeners Herre inderligt over ham og lod ham løs og eftergav ham Gælden.
and his lord had compassion on him, and discharged him, and forgave him the debt.
28 Men den samme Tjener gik ud og traf en af sine Medtjenere, som var ham hundrede Denarer skyldig; og han greb fat paa ham og var ved at kvæle ham og sagde: Betal, hvad du er skyldig!
But that same servant, as he was going out, met with one of his fellow-servants, who owed him but an hundred pence; and he laid hold on him and seized him by the throat, saying, Pay me what thou owest me:
29 Da faldt hans Medtjener ned for ham og bad ham og sagde: Vær langmodig med mig, saa vil jeg betale dig.
and his fellow-servant fell down at his feet, and intreated him, saying, Bear with me a while, and I will pay thee all.
30 Men han vilde ikke, men gik hen og kastede ham i Fængsel, indtil han betalte, hvad han var skyldig.
And he would not: but went away and threw him into prison till he should pay the debt.
31 Da nu hans Medtjenere saa det, som skete, bleve de saare bedrøvede og kom og forklarede for deres Herre alt, hvad der var sket.
Now when his fellow-servants saw what was done, they were very much grieved, and came and acquainted their lord with all that had passed.
32 Da kalder hans Herre ham for sig og siger til ham: Du onde Tjener! al den Gæld eftergav jeg dig, fordi du bad mig.
Then his lord called for him again, and said to him, Thou wicked slave, I forgave thee all that vast debt at thy request,
33 Burde ikke ogsaa du forbarme dig over din Medtjener, ligesom jeg har forbarmet mig over dig.
and oughtest not thou to have had compassion on thy fellow-servant, even as I had on thee?
34 Og hans Herre blev vred og overgav ham til Bødlerne, indtil han kunde faa betalt alt det, han var ham skyldig.
And his lord being highly provoked delivered him to the officers, till he should pay all that was owing to him.
35 Saaledes skal ogsaa min himmelske Fader gøre mod eder, om I ikke af Hjertet tilgive, enhver sin Broder.”
Thus will my heavenly Father do also unto you, if ye forgive not every one his brother from your hearts their trespasses.