Matthæus 18
1 I den samme Stund kom Disciplene hen til Jesus og sagde: „Hvem er da den største i Himmeriges Rige?‟
ⲁ̅ϩⲛ ⲧⲉⲩⲛⲟⲩ ⲉⲧⲙⲙⲁⲩ ⲁⲙⲙⲁⲑⲏⲧⲏⲥ ϯⲡⲉⲩⲟⲩⲟⲓ ⲉⲓⲏⲥ ⲉⲩϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲛⲓⲙ ⲁⲣⲁ ⲡⲉ ⲡⲛⲟϭ ϩⲛ ⲧⲙⲛⲧⲣⲣⲟ ⲛⲙⲡⲏⲩⲉ
2 Og han kaldte et lille Barn til sig og stillede det midt iblandt dem
ⲃ̅ⲁϥⲙⲟⲩⲧⲉ ⲇⲉ ⲛϭⲓ ⲓⲏⲥ ⲉⲩϣⲏⲣⲉ ϣⲏⲙ ⲁϥⲧⲁϩⲟϥ ⲉⲣⲁⲧϥ ϩⲛ ⲧⲉⲩⲙⲏⲧⲉ
3 og sagde: „Sandelig, siger jeg eder, uden I omvende eder og blive som Børn, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.
ⲅ̅ⲡⲉϫⲁϥ ⲛⲁⲩ ϫⲉ ϩⲁⲙⲏⲛ ϯϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ⲛⲏⲧⲛ ϫⲉ ⲉⲓ ⲙⲏⲧⲓ ⲛⲧⲉⲧⲛⲕⲉⲧ ⲧⲏⲩⲧⲛ ⲛⲧⲉⲧⲛⲣ ⲑⲉ ⲛⲛⲉⲓϣⲏⲣⲉ ϣⲏⲙ ⲛⲛⲉⲧⲛⲃⲱⲕ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉⲧⲙⲛⲧⲣⲣⲟ ⲛⲙⲡⲏⲩⲉ
4 Derfor, den, som fornedrer sig selv som dette Barn, han er den største i Himmeriges Rige.
ⲇ̅ⲡⲉⲧⲛⲁⲑⲃⲃⲓⲟϥ ⲇⲉ ⲛⲑⲉ ⲙⲡⲓϣⲏⲣⲉ ϣⲏⲙ ⲡⲁⲓ ⲡⲉ ⲡⲛⲟϭ ϩⲛ ⲧⲙⲛⲧⲣⲣⲟ ⲛⲙⲡⲏⲩⲉ
5 Og den, som modtager et eneste saadant Barn for mit Navns Skyld, modtager mig.
ⲉ̅ⲁⲩⲱ ⲡⲉⲧⲛⲁϣⲱⲡ ⲉⲣⲟϥ ⲛⲟⲩϣⲏⲣⲉ ϣⲏⲙ ⲛⲧⲉⲓϩⲉ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲉϫⲙ ⲡⲁⲣⲁⲛ ⲉϥϣⲱⲡ ⲙⲙⲟⲓ ⲉⲣⲟϥ
6 Men den, som forarger een af disse smaa, som tro paa mig, ham var det bedre, at der var hængt en Møllesten om hans Hals, og han var sænket i Havets Dyb.
ⲋ̅ⲡⲉⲧⲛⲁⲥⲕⲁⲛⲇⲁⲗⲓⲍⲉ ⲇⲉ ⲛⲟⲩⲁ ⲛⲛⲉⲓⲕⲟⲩⲓ ⲉⲧⲡⲓⲥⲧⲉⲩⲉ ⲉⲣⲟⲓ ⲥⲉⲣⲛⲟϥⲣⲉ ⲛⲁϥ ϫⲉⲕⲁⲥ ⲉⲩⲉⲙⲟⲩⲣ ⲛⲟⲩⲱⲛⲉ ⲛⲥⲓⲕⲉ ⲉⲡⲉϥⲙⲁⲕϩ ⲛⲥⲉⲟⲙⲥϥ ϩⲣⲁⲓ ϩⲙ ⲡⲡⲉⲗⲁⲅⲟⲥ ⲛⲧⲉⲑⲁⲗⲁⲥⲥⲁ
7 Ve Verden for Forargelserne! Thi vel er det nødvendigt, at Forargelserne komme; dog, ve det Menneske, ved hvem Forargelsen kommer!
ⲍ̅ⲟⲩⲟⲓ ⲙⲡⲕⲟⲥⲙⲟⲥ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲛⲉⲥⲕⲁⲛⲇⲁⲗⲟⲛ ⲁⲛⲁⲅⲕⲏ ⲅⲁⲣ ⲉⲧⲣⲉⲛⲉⲥⲕⲁⲛⲇⲁⲗⲟⲛ ⲉⲓ ⲡⲗⲏⲛ ⲟⲩⲟⲓ ⲙⲡⲣⲱⲙⲉ ⲉⲧⲙⲙⲁⲩ ⲡⲉⲧⲉⲣⲉ ⲡⲉⲥⲕⲁⲛⲇⲁⲗⲟⲛ ⲛⲏⲩ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲟⲟⲧϥ
8 Men dersom din Haand eller din Fod forarger dig, da hug den af, og kast den fra dig! Det er bedre for dig at gaa lam eller som en Krøbling ind til Livet end at have to Hænder og to Fødder og blive kastet i den evige Ild. (aiōnios g166)
ⲏ̅ⲉϣϫⲉ ⲧⲉⲕϭⲓϫ ⲏ ⲧⲉⲕⲟⲩⲉⲣⲏⲧⲉ ⲥⲕⲁⲛⲇⲁⲗⲓⲍⲉ ⲙⲙⲟⲕ ϣⲁⲁⲧⲥ ⲛⲅⲛⲟϫⲥ ⲛⲥⲁⲃⲟⲗ ⲙⲙⲟⲕ ⲛⲁⲛⲟⲩⲥ ⲅⲁⲣ ⲛⲁⲕ ⲉⲃⲱⲕ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉⲡⲱⲛϩ ⲉⲕⲟ ⲛϭⲁⲗⲉ ⲏ ⲉⲕⲟ ⲛϭⲁⲛⲁϩ ⲏ ⲉⲣⲉⲧⲉⲕϭⲓϫ ⲥⲛⲧⲉ ⲙⲙⲟⲕ ⲏ ⲟⲩⲉⲣⲏⲧⲉ ⲥⲛⲧⲉ ⲛⲥⲉⲛⲟϫⲕ ⲉⲧⲥⲁⲧⲉ ⲛϣⲁ ⲉⲛⲉϩ (aiōnios g166)
9 Og dersom dit Øje forarger dig, da riv det ud, og kast det fra dig! Det er bedre for dig at gaa enøjet ind til Livet end at have to Øjne og blive kastet i Helvedes Ild. (Geenna g1067)
ⲑ̅ⲁⲩⲱ ⲉϣϫⲉ ⲡⲉⲕⲃⲁⲗ ⲥⲕⲁⲛⲇⲁⲗⲓⲍⲉ ⲙⲙⲟⲕ ⲡⲟⲣⲕϥ ⲛⲅⲛⲟϫϥ ⲛⲥⲁⲃⲟⲗ ⲙⲙⲟⲕ ⲛⲁⲛⲟⲩⲥ ⲅⲁⲣ ⲛⲁⲕ ⲉⲣⲉⲟⲩⲃⲁⲗ ⲛⲟⲩⲱⲧ ⲙⲙⲟⲕ ⲉⲃⲱⲕ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉⲡⲱⲛϩ ⲉϩⲟⲩⲉⲉⲣⲉⲃⲁⲗ ⲥⲛⲁⲩ ⲙⲙⲟⲕ ⲛⲥⲉⲛⲟϫⲕ ⲉⲧⲅⲉϩⲉⲛⲛⲁ ⲛⲥⲁⲧⲉ (Geenna g1067)
10 Ser til, at I ikke foragte en eneste af disse smaa; thi jeg siger eder: Deres Engle i Himlene se altid min Faders Ansigt, som er i Himlene.
ⲓ̅ϭⲱϣⲧ ⲙⲡⲣⲕⲁⲧⲁⲫⲣⲟⲛⲉⲓ ⲛⲟⲩⲁ ⲛⲛⲉⲓⲕⲟⲩⲓ ϯϫⲱ ⲅⲁⲣ ⲙⲙⲟⲥ ⲛⲏⲧⲛ ϫⲉ ⲛⲉⲩⲁⲅⲅⲉⲗⲟⲥ ϭⲱϣⲧ ⲛⲟⲩⲟⲉⲓϣ ⲛⲓⲙ ϩⲛ ⲙⲡⲏⲩⲉ ⲉⲡϩⲟ ⲙⲡⲁⲉⲓⲱⲧ ⲉⲧϩⲛ ⲙⲡⲏⲩⲉ
11 [Thi Menneskesønnen er kommen for at frelse det fortabte.]
ⲓ̅ⲁ̅
12 Hvad tykkes eder? Om et Menneske har hundrede Faar, og eet af dem farer vild, forlader han da ikke de ni og halvfemsindstyve og gaar ud i Bjergene og leder efter det vildfarende?
ⲓ̅ⲃ̅ⲟⲩ ⲡⲉⲧⲥⲇⲟⲕⲉⲓ ⲛⲏⲧⲛ ⲉϣⲱⲡⲉ ⲟⲩⲣⲱⲙⲉ ⲉϥϣⲁⲛⲕⲱ ⲛⲁϥ ⲛϣⲉ ⲛⲉⲥⲟⲟⲩ ⲛⲧⲉⲟⲩⲁ ⲥⲱⲣⲙ ⲉⲃⲟⲗ ⲛϩⲏⲧⲟⲩ ⲙⲏ ⲛϥⲛⲁⲕⲱ ⲁⲛ ⲙⲡⲉⲓⲡⲥⲧⲁⲓⲟⲩⲯⲓⲥ ⲛⲉⲥⲟⲟⲩ ϩⲓϫⲛ ⲛⲧⲟⲟⲩ ⲛϥⲃⲱⲕ ⲛϥϣⲓⲛⲉ ⲛⲥⲁⲡⲉⲧⲥⲱⲣⲙ
13 Og hænder det sig, at han finder det, sandelig, siger jeg eder, han glæder sig mere over det end over de ni og halvfemsindstyve, som ikke ere farne vild.
ⲓ̅ⲅ̅ⲁⲩⲱ ⲉⲥϣⲁⲛϣⲱⲡⲉ ⲛϥϩⲉ ⲉⲣⲟϥ ϩⲁⲙⲏⲛ ϯϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ⲛⲏⲧⲛ ϫⲉ ϣⲁϥⲣⲁϣⲉ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲉϫⲱϥ ⲉϩⲟⲩⲉⲡⲉⲓⲡⲥⲧⲁⲓⲟⲩⲯⲓⲥ ⲉⲧⲙⲡⲟⲩⲥⲱⲣⲙ
14 Saaledes er det ikke eders himmelske Faders Villie, at en eneste af disse smaa skal fortabes.
ⲓ̅ⲇ̅ⲧⲁⲓ ⲧⲉ ⲑⲉ ⲙⲡⲟⲩⲱϣ ⲁⲛ ⲡⲉ ⲙⲡⲉⲙⲧⲟ ⲉⲃⲟⲗ ⲙⲡⲁⲉⲓⲱⲧ ⲉⲧϩⲛ ⲙⲡⲏⲩⲉ ϫⲉⲕⲁⲥ ⲉϥⲉϩⲉ ⲉⲃⲟⲗ ⲛϭⲓ ⲟⲩⲁ ⲛⲛⲉⲓⲕⲟⲩⲓ
15 Men om din Broder synder imod dig, da gaa hen og revs ham mellem dig og ham alene; hører han dig, da har du vundet din Broder.
ⲓ̅ⲉ̅ⲉϣⲱⲡⲉ ⲇⲉ ⲉⲣϣⲁⲛⲡⲉⲕⲥⲟⲛ ⲣⲛⲟⲃⲉ ⲃⲱⲕ ⲛⲅϫⲡⲉⲓⲟϥ ⲟⲩⲧⲱⲕ ⲟⲩⲧⲱϥ ⲙⲁⲩⲁⲁⲕ ⲉϣⲱⲡⲉ ⲇⲉ ⲉϥϣⲁⲛⲥⲱⲧⲙ ⲛⲥⲱⲕ ⲁⲕϯϩⲏⲩ ⲙⲡⲉⲕⲥⲟⲛ
16 Men hører han dig ikke, da tag endnu en eller to med dig, for at „hver Sag maa staa fast efter to eller tre Vidners Mund.‟
ⲓ̅ⲋ̅ⲉϣⲱⲡⲉ ⲇⲉ ⲉϥϣⲁⲛⲧⲙⲥⲱⲧⲙ ⲛⲥⲱⲕ ϫⲓ ⲛⲕⲉⲟⲩⲁ ⲛⲙⲙⲁⲕ ⲏ ⲥⲛⲁⲩ ϫⲉⲕⲁⲥ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲛ ⲧⲧⲁⲡⲣⲟ ⲙⲙⲛⲧⲣⲉ ⲥⲛⲁⲩ ⲏ ϣⲟⲙⲛⲧ ⲉⲣⲉϣⲁϫⲉ ⲛⲓⲙ ⲁϩⲉⲣⲁⲧϥ
17 Men er han dem overhørig, da sig det til Menigheden; men er han ogsaa Menigheden overhørig, da skal han være for dig ligesom en Hedning og en Tolder.
ⲓ̅ⲍ̅ⲉϣⲱⲡⲉ ⲇⲉ ⲉϥϣⲁⲛⲧⲙⲥⲱⲧⲙ ⲛⲥⲱⲟⲩ ⲁϫⲓⲥ ⲛⲧⲉⲕⲕⲗⲏⲥⲓⲁ ⲉϣⲱⲡⲉ ⲇⲉ ⲉϥϣⲁⲛⲣⲁⲧⲥⲱⲧⲙ ⲛⲥⲁⲧⲕⲉⲉⲕⲕⲗⲏⲥⲓⲁ ⲙⲁⲣⲉϥϣⲱⲡⲉ ⲛⲁⲕ ⲛⲑⲉ ⲛⲟⲩϩⲉⲑⲛⲓⲕⲟⲥ ⲙⲛⲟⲩⲧⲉⲗⲱⲛⲏⲥ
18 Sandelig, siger jeg eder, hvad som helst I binde paa Jorden, skal være bundet i Himmelen; og hvad som helst I løse paa Jorden, skal være løst i Himmelen.
ⲓ̅ⲏ̅ϩⲁⲙⲏⲛ ϯϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ⲛⲏⲧⲛ ϫⲉ ⲛⲉⲧⲉⲧⲛⲁⲙⲟⲣⲟⲩ ϩⲓϫⲙ ⲡⲕⲁϩ ⲥⲉⲛⲁϣⲱⲡⲉ ⲉⲩⲙⲏⲣ ϩⲛ ⲙⲡⲏⲩⲉ ⲁⲩⲱ ⲛⲉⲧⲉⲧⲛⲁⲃⲟⲗ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓ ϫⲙⲡⲕⲁϩ ⲥⲉⲛⲁϣⲱⲡⲉ ⲉⲩⲃⲏⲗ ϩⲛ ⲙⲡⲏⲩⲉ
19 Atter siger jeg eder, at dersom to af eder blive enige paa Jorden om hvilken som helst Sag, hvorom de ville bede, da skal det blive dem til Del fra min Fader, som er i Himlene.
ⲓ̅ⲑ̅ϩⲁⲙⲏⲛ ⲟⲛ ϯϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ⲛⲏⲧⲛ ϫⲉ ⲉⲣϣⲁⲛⲥⲛⲁⲩ ⲛϩⲏⲧⲧⲏⲩⲧⲛ ϥⲓ ⲙⲛ ⲛⲉⲩⲉⲣⲏⲩ ϩⲣⲁⲓ ϩⲓϫⲙ ⲡⲕⲁϩ ϩⲱⲃ ⲛⲓⲙ ⲉⲧⲟⲩⲛⲁⲁⲓⲧⲉⲓ ⲙⲙⲟⲟⲩ ⲥⲉⲛⲁϣⲱⲡⲉ ⲛⲁⲩ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓ ⲧⲟⲟⲧϥ ⲙⲡⲁⲉⲓⲱⲧ ⲉⲧϩⲛ ⲙⲡⲏⲩⲉ
20 Thi hvor to eller tre ere forsamlede om mit Navn, der er jeg midt iblandt dem.‟
ⲕ̅ⲡⲙⲁ ⲅⲁⲣ ⲉⲧⲉⲣⲉⲥⲛⲁⲩ ⲏ ϣⲟⲙⲛⲧ ⲥⲟⲟⲩϩ ⲛϩⲏⲧϥ ϩⲙ ⲡⲁⲣⲁⲛ ⲁⲛⲟⲕ ϯϣⲟⲟⲡ ⲛⲙⲙⲁⲩ ϩⲛ ⲧⲉⲩⲙⲏⲧⲉ
21 Da traadte Peter frem og sagde til ham: „Herre! hvor ofte skal jeg tilgive min Broder, naar han synder imod mig? mon indtil syv Gange?‟
ⲕ̅ⲁ̅ⲧⲟⲧⲉ ⲁⲡⲉⲧⲣⲟⲥ ϯ ⲡⲉϥⲟⲩⲟⲓ ⲉⲣⲟϥ ⲡⲉϫⲁϥ ⲛⲁϥ ϫⲉ ⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲉⲣϣⲁⲛⲡⲁⲥⲟⲛ ⲣⲛⲟⲃⲉ ⲉⲣⲟⲓ ⲧⲁⲕⲱ ⲛⲁϥ ⲉⲃⲟⲗ ϣⲁⲟⲩⲏⲣ ⲛⲥⲟⲡ ϣⲁⲥⲁϣϥ ⲛⲥⲟⲡ
22 Jesus siger til ham: „Jeg siger dig: ikke indtil syv Gange, men indtil halvfjerdsindstyve Gange syv Gange.
ⲕ̅ⲃ̅ⲡⲉϫⲁϥ ⲛⲁϥ ⲛϭⲓ ⲓⲏⲥ ϫⲉ ⲛϯϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ⲛⲁⲕ ⲁⲛ ϫⲉ ϣⲁⲥⲁϣϥ ⲛⲥⲟⲡ ⲁⲗⲗⲁ ϣⲁⲥⲁϣϥ ⲛϣϥⲉ ⲛⲥⲟⲡ
23 Derfor lignes Himmeriges Rige ved en Konge, som vilde holde Regnskab med sine Tjenere.
ⲕ̅ⲅ̅ⲉⲧⲃⲉ ⲡⲁⲓ ⲉⲥⲧⲛⲧⲱⲛ ⲛϭⲓ ⲧⲙⲛⲧⲣⲣⲟ ⲛⲙⲡⲏⲩⲉ ⲉⲩⲣⲱⲙⲉ ⲛⲣⲣⲟ ⲡⲁⲓ ⲛⲧⲁϥⲟⲩⲱϣ ⲉϥⲓⲱⲡ ⲙⲛ ⲛⲉϥϩⲙϩⲁⲗ
24 Men da han begyndte at holde Regnskab, blev en, som var ti Tusinde Talenter skyldig, ført frem for ham.
ⲕ̅ⲇ̅ⲛⲧⲉⲣⲉϥⲁⲣⲭⲉⲓ ⲇⲉ ⲛϥⲓⲱⲡ ⲁⲩⲉⲓⲛⲉ ⲛⲁϥ ⲛⲟⲩⲁ ⲉⲣⲉϩⲁϩ ⲛϭⲓ ⲛϭⲱⲣ ⲉⲣⲟϥ
25 Og da han intet havde at betale med, bød hans Herre, at han og hans Hustru og Børn og alt det, han havde, skulde sælges, og Gælden betales.
ⲕ̅ⲉ̅ⲉⲙⲛⲧⲁϥⲥⲉ ⲇⲉ ⲉⲧⲁⲁⲩ ⲁϥⲟⲩⲉϩⲥⲁϩⲛⲉ ⲇⲉ ⲛϭⲓ ⲡⲉϥϫⲟⲉⲓⲥ ⲉⲧⲣⲉⲩⲧⲁⲁϥ ⲉⲃⲟⲗ ⲙⲛ ⲧⲉϥⲥϩⲓⲙⲉ ⲙⲛ ⲛⲉϥϣⲏⲣⲉ ⲙⲛ ⲛⲕⲁ ⲛⲓⲙ ⲉⲧⲛⲧⲁϥ ⲛϥⲧⲁⲁⲩ
26 Da faldt Tjeneren ned for ham, bønfaldt ham og sagde: Herre, vær langmodig med mig, saa vil jeg betale dig det alt sammen.
ⲕ̅ⲋ̅ⲁϥⲡⲁϩⲧϥ ⲇⲉ ⲛϭⲓ ⲡϩⲙϩⲁⲗ ⲁϥⲟⲩⲱϣⲧ ⲛⲁϥ ⲉϥϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲡϫⲟⲉⲓⲥ ϩⲣⲟϣ ⲛϩⲏⲧ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲉϫⲱⲓ ⲧⲁⲧⲁⲁⲩ ⲛⲁⲕ ⲧⲏⲣⲟⲩ
27 Da ynkedes samme Tjeners Herre inderligt over ham og lod ham løs og eftergav ham Gælden.
ⲕ̅ⲍ̅ⲁϥϣⲛϩⲧⲏϥ ⲇⲉ ⲛϭⲓ ⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲙⲡϩⲙϩⲁⲗ ⲁϥⲕⲱ ⲙⲙⲟϥ ⲉⲃⲟⲗ ⲁⲩⲱ ⲡⲉⲧⲉⲣⲟϥ ⲧⲏⲣϥ ⲁϥⲕⲁⲁϥ ⲛⲁϥ ⲉⲃⲟⲗ
28 Men den samme Tjener gik ud og traf en af sine Medtjenere, som var ham hundrede Denarer skyldig; og han greb fat paa ham og var ved at kvæle ham og sagde: Betal, hvad du er skyldig!
ⲕ̅ⲏ̅ⲁϥⲉⲓ ⲇⲉ ⲉⲃⲟⲗ ⲛϭⲓ ⲡϩⲙϩⲁⲗ ⲉⲧⲙⲙⲁⲩ ⲁϥϩⲉ ⲉⲟⲩⲁ ⲛⲛⲉϥϣⲃⲏⲣϩⲙϩⲁⲗ ⲡⲁⲓ ⲉⲛⲉⲩⲛⲧⲁϥ ⲉⲣⲟϥ ⲛϣⲉ ⲛⲥⲁⲧⲉⲉⲣⲉ ⲁϥⲁⲙⲁϩⲧⲉ ⲙⲙⲟϥ ⲁϥⲱϭⲧ ⲙⲙⲟϥ ⲉϥϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲁⲩⲡⲉⲧⲉⲣⲟⲕ
29 Da faldt hans Medtjener ned for ham og bad ham og sagde: Vær langmodig med mig, saa vil jeg betale dig.
ⲕ̅ⲑ̅ⲁϥⲡⲁϩⲧϥ ⲇⲉ ⲛϭⲓ ⲡⲉϥϣⲃⲏⲣϩⲙϩⲁⲗ ⲁϥⲡⲁⲣⲁⲕⲁⲗⲉⲓ ⲙⲙⲟϥ ⲉϥϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ϩⲣⲟϣ ⲛϩⲏⲧ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲉϫⲱⲓ ⲧⲁⲧⲁⲁⲩ ⲛⲁⲕ ⲧⲏⲣⲟⲩ
30 Men han vilde ikke, men gik hen og kastede ham i Fængsel, indtil han betalte, hvad han var skyldig.
ⲗ̅ⲛⲧⲟϥ ⲇⲉ ⲙⲡⲉϥⲟⲩⲱϣ ⲁⲗⲗⲁ ⲁϥⲃⲱⲕ ⲁϥⲛⲟϫϥ ⲉⲡⲉϣⲧⲉⲕⲟ ϣⲁⲛⲧⲉϥϯ ⲙⲡⲉⲧⲉⲣⲟϥ
31 Da nu hans Medtjenere saa det, som skete, bleve de saare bedrøvede og kom og forklarede for deres Herre alt, hvad der var sket.
ⲗ̅ⲁ̅ⲁⲩⲛⲁⲩ ⲇⲉ ⲛϭⲓ ⲛⲉϥϣⲃⲏⲣϩⲙϩⲁⲗ ⲉⲡⲉⲛⲧⲁϥϣⲱⲡⲉ ⲁⲩⲗⲩⲡⲉⲓ ⲉⲙⲁⲧⲉ ⲁⲩⲉⲓ ⲁⲩϫⲱ ⲉⲡⲉⲩϫⲟⲉⲓⲥ ⲛϩⲱⲃ ⲛⲓⲙ ⲛⲧⲁⲩϣⲱⲡⲉ
32 Da kalder hans Herre ham for sig og siger til ham: Du onde Tjener! al den Gæld eftergav jeg dig, fordi du bad mig.
ⲗ̅ⲃ̅ⲧⲟⲧⲉ ⲁϥⲙⲟⲩⲧⲉ ⲉⲣⲟϥ ⲛϭⲓ ⲡⲉϥϫⲟⲉⲓⲥ ⲡⲉϫⲁϥ ⲛⲁϥ ϫⲉ ⲡϩⲙϩⲁⲗ ⲙⲡⲟⲛⲏⲣⲟⲥ ⲛⲏ ⲧⲏⲣⲟⲩ ⲉⲧⲉⲣⲟⲕ ⲁⲓⲕⲁⲁⲩ ⲛⲁⲕ ⲉⲃⲟⲗ ⲉⲧⲃⲉ ϫⲉ ⲁⲕⲥⲡⲥⲱⲡⲧ
33 Burde ikke ogsaa du forbarme dig over din Medtjener, ligesom jeg har forbarmet mig over dig.
ⲗ̅ⲅ̅ⲛⲉϣϣⲉ ⲛⲧⲟⲕ ⲁⲛ ⲉⲣⲟⲕ ⲡⲉ ⲉⲛⲁ ⲙⲡⲉⲕϣⲃⲏⲣϩⲙϩⲁⲗ ⲛⲑⲉ ϩⲱ ⲛⲧⲁⲓⲛⲁ ⲛⲁⲕ
34 Og hans Herre blev vred og overgav ham til Bødlerne, indtil han kunde faa betalt alt det, han var ham skyldig.
ⲗ̅ⲇ̅ⲁϥⲛⲟⲩϭⲥ ⲛϭⲓ ⲡⲉϥϫⲟⲉⲓⲥ ⲁϥϯ ⲙⲙⲟϥ ⲉⲧⲟⲟⲧⲟⲩ ⲛⲛⲃⲁⲍⲁⲛⲓⲥⲧⲏⲥ ϣⲁⲛⲧⲉϥϯ ⲙⲡⲉⲧⲉⲣⲟϥ ⲧⲏⲣϥ
35 Saaledes skal ogsaa min himmelske Fader gøre mod eder, om I ikke af Hjertet tilgive, enhver sin Broder.‟
ⲗ̅ⲉ̅ⲧⲁⲓ ⲟⲛ ⲧⲉ ⲑⲉ ⲉⲧⲉϥⲛⲁⲁⲁⲥ ⲛⲏⲧⲛ ⲛϭⲓ ⲡⲁⲉⲓⲱⲧ ⲉⲧϩⲛ ⲙⲡⲏⲩⲉ ⲉⲣⲧⲙⲡⲟⲩⲁ ⲡⲟⲩⲁ ⲕⲱ ⲉⲃⲟⲗ ⲙⲡⲉϥⲥⲟⲛ ϩⲛ ⲛⲉⲧⲛϩⲏⲧ
