Matthæus 18
1 I den samme Stund kom Disciplene hen til Jesus og sagde: „Hvem er da den største i Himmeriges Rige?‟
Manoor b́ danifuwots Iyesusok t'int, «Dari mengstotse jamoniyere bogo kone?» ett bo aati.
2 Og han kaldte et lille Barn til sig og stillede det midt iblandt dem
Iyesuswere na'í marmat' iko s'eegdek't bo taalots ned'ib́k'r,
3 og sagde: „Sandelig, siger jeg eder, uden I omvende eder og blive som Børn, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.
Hank'owo bíeti, «Arikone itsh ti etiri, woneyar nana'í marmat'uwotskok'o woto it k'azal b́ jamon dari mangstots kindratste.
4 Derfor, den, som fornedrer sig selv som dette Barn, han er den største i Himmeriges Rige.
Na'i marmat'ankok'o b́ tooko dashan detsetwo dari mengstotse eene b́wotiti.
5 Og den, som modtager et eneste saadant Barn for mit Navns Skyld, modtager mig.
Hank'o wotts na'o t shúútsosha err dek'etwo taan dek'etwe.» bíet.
6 Men den, som forarger een af disse smaa, som tro paa mig, ham var det bedre, at der var hængt en Møllesten om hans Hals, og han var sænket i Havets Dyb.
«Konwor wotowa asho taan amaniru muk'nana'anotsitse iko b́ dariyoniyere mangts dí'́i shútso b́ bimbats tifde'er ayide dashan gop'ts aatsi k'arotse juweyar k'ot'eeb́wtsink'eree bísh k'aniyank'e.»
7 Ve Verden for Forargelserne! Thi vel er det nødvendigt, at Forargelserne komme; dog, ve det Menneske, ved hvem Forargelsen kommer!
Manats dabt Iyesus hank'o bíet, «Ash ashuwotssh t'ug wotiru ashuwots jangatse tuutson indowe datsusha! wottso b́ wotiyalor t'ug wotit keewwots bowowo ooreratse, ernmó t'ugo wotitwo b́weetwok'o k'alitumansh indowe bísha!
8 Men dersom din Haand eller din Fod forarger dig, da hug den af, og kast den fra dig! Det er bedre for dig at gaa lam eller som en Krøbling ind til Livet end at have to Hænder og to Fødder og blive kastet i den evige Ild. (aiōnios g166)
Mansh eshe n kisho wee n tufo morro n finitwok'o neen b́daritkawotiyal k'ut'de' juk'rowe! git kisho wee git tufo deshfetsr dúre dúri tawots njuwewoniree kish k'ut'o wee duro wotarr dúre dúri kashomaats kindo neesh k'anefe. (aiōnios g166)
9 Og dersom dit Øje forarger dig, da riv det ud, og kast det fra dig! Det er bedre for dig at gaa enøjet ind til Livet end at have to Øjne og blive kastet i Helvedes Ild. (Geenna g1067)
Ni ááwonúwere morro nfinitwok'o neen b́dariyal kishde okaan juk'rowe! git ááwo deshfetsŕ gahanem taw gop'ots njuwewoniyere ááw iketso wotaarr kasho maants kindo neesh k'anefe. (Geenna g1067)
10 Ser til, at I ikke foragte en eneste af disse smaa; thi jeg siger eder: Deres Engle i Himlene se altid min Faders Ansigt, som er i Himlene.
Darotse fa'a bo melakiwots jam aawo darotse fa'o tnih shiitso bos'iilirwotse, k'ac'in nana'anotsitse dab́ ikonor it gac'erawok'o it tooko korde'ere. [
11 [Thi Menneskesønnen er kommen for at frelse det fortabte.]
Ash na'onúwor b́waa t'aftso kashiyoshe.»]
12 Hvad tykkes eder? Om et Menneske har hundrede Faar, og eet af dem farer vild, forlader han da ikke de ni og halvfemsindstyve og gaar ud i Bjergene og leder efter det vildfarende?
Ando aaniy Iyesus hank'o bíeti, «Aab eeg arefa itsha? Bal mereer detsts ash iko boyitse iko b́k'aleyal balosh ik shapwotsi guri abaatse k'ayk'rar t'aftsman geyo amaalkeya?
13 Og hænder det sig, at han finder det, sandelig, siger jeg eder, han glæder sig mere over det end over de ni og halvfemsindstyve, som ikke ere farne vild.
Ariko itsh keewirwe, bín b́daatsor fa'a balosh ik shapwotsiyere t'aft daatsets ikmansh b́gene'úwiti.
14 Saaledes er det ikke eders himmelske Faders Villie, at en eneste af disse smaa skal fortabes.
Mank'o darotse fa'o itnih nana'a k'ac'nanotsitse ikonwore b́t'fitwok'o geyeratsee.
15 Men om din Broder synder imod dig, da gaa hen og revs ham mellem dig og ham alene; hører han dig, da har du vundet din Broder.
«Nieshu neen b́dadiyal neenat bín ikn wotde neesh b́t'afitso keewwe, n keewo b́ shishetka wotiyal aani nik woshdek'etuune,
16 Men hører han dig ikke, da tag endnu en eller to med dig, for at „hver Sag maa staa fast efter to eller tre Vidners Mund.‟
N keewo shisho b́k'azalmo wee git wee keez ashuwots gawts gawo b́s'eenetwok'o neenton wee iko wee git asho de'er biyok amee.
17 Men er han dem overhørig, da sig det til Menigheden; men er han ogsaa Menigheden overhørig, da skal han være for dig ligesom en Hedning og en Tolder.
Boon k'ewatse bíetalmó Ik' moosh keewwe, Ik'i moonowere k'ewatse bí'etetka wotiyalowere Ik' danawok'o wee morretsok'o taawk'rowe.
18 Sandelig, siger jeg eder, hvad som helst I binde paa Jorden, skal være bundet i Himmelen; og hvad som helst I løse paa Jorden, skal være løst i Himmelen.
«Arikoniyere itsh tietiri, datsatse it tiptetwoniye darotse tipekee b́wotiti, datsatse it biitsetwo daaratse bishke b́wotiti.
19 Atter siger jeg eder, at dersom to af eder blive enige paa Jorden om hvilken som helst Sag, hvorom de ville bede, da skal det blive dem til Del fra min Fader, som er i Himlene.
Andoor aaniy itsh keewirwe, ititse gitetswots datsatse eegonor k'onosh ikwotar Ik'o bok'oniyal darotse fa'o t nih itsh s'eentsitwe.
20 Thi hvor to eller tre ere forsamlede om mit Navn, der er jeg midt iblandt dem.‟
Gito wee keezo wotar tshúútson bokakwet beyokoke taa bo dagotse daatsetwe.»
21 Da traadte Peter frem og sagde til ham: „Herre! hvor ofte skal jeg tilgive min Broder, naar han synder imod mig? mon indtil syv Gange?‟
Manoor P'et'ros Iyesus maants t'int́, «Doonzono! tíeshuu taan b́dadiyal ambtsoto bísh oorowe erta? Shawatoto b́borfetsoneya?» ett bíaati.
22 Jesus siger til ham: „Jeg siger dig: ikke indtil syv Gange, men indtil halvfjerdsindstyve Gange syv Gange.
Iyesuswere bísh hank'o bíet, «Shawatoti sheba bako shawatot mec'ra eraatse neesha,
23 Derfor lignes Himmeriges Rige ved en Konge, som vilde holde Regnskab med sine Tjenere.
Mansh daritsi mengstu guutswotsnton tanoosh geyiru nugúsoniye bíari,
24 Men da han begyndte at holde Regnskab, blev en, som var ti Tusinde Talenter skyldig, ført frem for ham.
Nugusonwere taano dek't b́tuutsok'on ay miliyeniyon meklityo bíatse fa'a guuts iko detseyat b́weyi.
25 Og da han intet havde at betale med, bød hans Herre, at han og hans Hustru og Børn og alt det, han havde, skulde sælges, og Gælden betales.
Guuts man bíatse fa'a k'awntso dasho b́mááwtsotse bíwere b́ máátsunowere b́nan'úwotsnat b́ detsts jamonowere kemde'er bíats fa'a k'awntso b́dashetwok'o b́ doonz bíazazi.
26 Da faldt Tjeneren ned for ham, bønfaldt ham og sagde: Herre, vær langmodig med mig, saa vil jeg betale dig det alt sammen.
Guutsonmo b́ doonz shirots tuk'maldek't ‹Doonzono! oona neea! muk'i taash s'iilde'e, b́ jamonor neesh dashetwe!› ett bín b́ k'oni.
27 Da ynkedes samme Tjeners Herre inderligt over ham og lod ham løs og eftergav ham Gælden.
B́ doonzwere bísh maac'o k'ewat bín faksh b́k'ri, bíatsi k'awntsonoweree k'azb́k'ri.
28 Men den samme Tjener gik ud og traf en af sine Medtjenere, som var ham hundrede Denarer skyldig; og han greb fat paa ham og var ved at kvæle ham og sagde: Betal, hvad du er skyldig!
«Ernmó guutsman manoke kesht amoke b́befere bal dinariyo gusho bíatse b́detstso b́ tooho daatsdek't b́ bimbo gúk'dek't, ‹Neesh t gushits gizo taash daye!› bí et.
29 Da faldt hans Medtjener ned for ham og bad ham og sagde: Vær langmodig med mig, saa vil jeg betale dig.
Guuts b́ toohmanwere b́tufishirotse diht́ ‹Oona neesha! taash muk'i k'amowee, neesh dashetwe!› ett b́ k'oni.
30 Men han vilde ikke, men gik hen og kastede ham i Fængsel, indtil han betalte, hvad han var skyldig.
Ashmanmó k'aze bíet. Iki dabnwor detsdek't amt́ b́ k'awntso b́dashfetsosh tipi moots tipi b́k'ri.
31 Da nu hans Medtjenere saa det, som skete, bleve de saare bedrøvede og kom og forklarede for deres Herre alt, hvad der var sket.
Bínk'ó wotts guuts guutswots man bobek'tsok'on ayidek't shiyanbowts, amtinwere wotts jamo bodoonzsh keewbok'ri.
32 Da kalder hans Herre ham for sig og siger til ham: Du onde Tjener! al den Gæld eftergav jeg dig, fordi du bad mig.
doononwere guutsman s'eegidek't bísh hank'o bíet, ‹Nee gond guutsono! taan nk'onree jam k'awntsman neesh k'azre,
33 Burde ikke ogsaa du forbarme dig over din Medtjener, ligesom jeg har forbarmet mig over dig.
Eshe, taa niatsi k'awntso neesh k'aztk'rok'o, nee ntooh wotts guutsosh k'azo neesh geyiyank'oshna b́teshi?›
34 Og hans Herre blev vred og overgav ham til Bødlerne, indtil han kunde faa betalt alt det, han var ham skyldig.
Mansh doonzo fayat bíatsi k'awnts jamo b́dashfetsosh tipi maa naashosh beshidek't b́ ími.
35 Saaledes skal ogsaa min himmelske Fader gøre mod eder, om I ikke af Hjertet tilgive, enhver sin Broder.‟
«Eshe itwere ik ikon it eshuwi itnibotse kishde neesh orowe eto itk'azal darotse fa'o tnihwor mank'o it aats k'alitwe.»
