< Matthæus 17 >

1 Og seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og hans Broder Johannes med sig og fører dem afsides op paa et højt Bjerg.
Och sex dagar derefter tog Jesus Petrum, och Jacobum, och Johannem, hans broder, till sig; och hade dem afsides upp på ett högt berg.
2 Og han blev forvandlet for deres Øjne, og hans Aasyn skinnede som Solen, men hans Klæder bleve hvide som Lyset.
Och vardt förklarad för dem; och hans ansigte sken som solen, och hans kläder voro hvit som ett ljus.
3 Og se, Moses og Elias viste sig for dem og samtalede med ham.
Och si, dem syntes Mose, och Elias, talande med honom.
4 Da tog Peter til Orde og sagde til Jesus: „Herre! det er godt, at vi ere her; vil du, da lader os gøre tre Hytter her, dig en og Moses en og Elias en.”
Då svarade Petrus, och sade till Jesum: Herre, här är oss godt vara; vill du, så vilje vi här göra tre hyddor; dig ena, och Mosi ena, och Elie ena.
5 Medens han endnu talte, se, da overskyggede en lysende Sky dem; og se, der kom fra Skyen en Røst, som sagde: „Denne er min Søn, den elskede, i hvem jeg har Velbehag; hører ham!”
Vid han ännu talade, si, en ljus sky omskyggde dem; och si, en röst utur skyn sade: Denne är min käre Son, i hvilkom jag hafver ett godt behag; honom hörer.
6 Og da Disciplene hørte det, faldt de paa deres Ansigt og frygtede saare.
Och när Lärjungarna det hörde, föllo de på sitt ansigte, och vordo svårliga förfärade.
7 Og Jesus traadte hen og rørte ved dem og sagde: „Staar op, og frygter ikke!”
Men Jesus gick till, och tog på dem, och sade: Står upp, och rädens icke.
8 Men da de opløftede deres Øjne, saa de ingen uden Jesus alene.
Men då de upplyfte sin ögon, sågo de ingen, utan Jesum allena.
9 Og da de gik ned fra Bjerget, bød Jesus dem og sagde: „Taler ikke til nogen om dette Syn, førend Menneskesønnen er oprejst fra de døde.”
Och när de gingo ned af berget, böd Jesus dem, och sade: Säger för ingen denna synena, tilldess menniskones Son är uppstånden ifrå de döda.
10 Og hans Disciple spurgte ham og sagde: „Hvad er det da, de skriftkloge sige, at Elias bør først komme?”
Och frågade honom hans Lärjungar, och sade: Hvi säga då de Skriftlärda, att Elias måste komma tillförene?
11 Og han svarede og sagde: „Vel kommer Elias og skal genoprette alting.
Jesus svarade, och sade till dem: Elias skall ju komma först, och skicka all ting i lag igen.
12 Men jeg siger eder, at Elias er allerede kommen, og de erkendte ham ikke, men gjorde med ham alt, hvad de vilde; saaledes skal ogsaa Menneskesønnen lide ondt af dem.”
Men jag säger eder: Elias är allaredo kommen, och de kände honom intet; utan gjorde honom hvad de ville. Sammalunda skall ock menniskones Son lida af dem.
13 Da forstode Disciplene, at han havde talt til dem om Johannes Døberen.
Då förstodo Lärjungarna, att han sade dem om Johanne Döparen.
14 Og da de kom til Folkeskaren, kom en Mand til ham og faldt paa Knæ for ham og sagde:
Och när de kommo till folket, steg en man fram, böjde för honom sin knä;
15 „Herre! forbarm dig over min Søn, thi han er maanesyg og lidende; thi han falder ofte i Ild og ofte i Vand;
Och sade: Herre, förbarma dig öfver min son, ty han är månaderasande, och lider stor jämmer; ty han faller ofta i elden, och ofta i vattnet;
16 og jeg bragte ham til dine Disciple, og de kunde ikke helbrede ham.”
Och jag hade honom fram för dina Lärjungar, och de kunde intet hjelpa honom.
17 Og Jesus svarede og sagde: „O du vantro og forvendte Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder, hvor længe skal jeg taale eder? Bringer mig ham hid!”
Då svarade Jesus, och sade: O du otrogna och genvördiga slägte, huru länge skall jag vara med eder? Huru länge skall jag lida eder? Hafver honom hit.
18 Og Jesus talte ham haardt til, og den onde Aand for ud af ham, og Drengen blev helbredet fra samme Time.
Och Jesus hotade honom, och djefvulen gick ut af honom; och drängen vardt helbregda i samma stund.
19 Da gik Disciplene til Jesus afsides og sagde: „Hvorfor kunde vi ikke uddrive den?”
Då gingo Lärjungarna till Jesum afsides, och sade: Hvi kunde icke vi drifva honom ut?
20 Og han siger til dem: „For eders Vantros Skyld; thi sandelig, siger jeg eder, dersom I have Tro som et Sennepskorn, da kunne I sige til dette Bjerg: Flyt dig herfra derhen, saa skal det flytte sig; og intet skal være eder umuligt.
Jesus sade till dem: För edra otros skull. Sannerliga säger jag eder: Om I hafven trona som ett senapskorn, då mågen I säga till detta berget: Gack hädan dit bort, och det skall gå; och eder varder intet omöjeligit.
21 Men denne Slags farer ikke ud uden ved Bøn og Faste.”
Men detta slaget går icke ut, utan med bön och fasto.
22 Og medens de vandrede sammen i Galilæa, sagde Jesus til dem: „Menneskesønnen skal overgives i Menneskers Hænder;
Men då de vistades i Galileen, sade Jesus till dem: Det skall ske, att menniskones Son varder öfverantvardad i menniskors händer;
23 og de skulle slaa ham ihjel, og paa den tredje Dag skal han oprejses.” Og de bleve saare bedrøvede.
Och de skola dräpa honom, och tredje dagen skall han stå upp igen. Och de vordo storliga bedröfvade.
24 Men da de kom til Kapernaum, kom de, som opkrævede Tempelskatten, til Peter og sagde: „Betaler eders Mester ikke Skatten?”
Och när de kommo till Capernaum, gingo de, som skattpenningen plägade uppbära, till Petrum, och sade: Plägar icke edar mästare gifva skattpenning?
25 Han sagde: „Jo.” Og da han kom ind i Huset, kom Jesus ham i Forkøbet og sagde: „Hvad tykkes dig, Simon? Af hvem tage Jordens Konger Told eller Skat, af deres egne Sønner eller af de fremmede?”
Då sade han: Ja; och som han kom i huset, förekom honom Jesus, och sade: Hvad synes dig, Simon? Af hvem taga jorderikes Konungar tull eller skatt? Af sin barn, eller af de främmande?
26 Og da han sagde: „Af de fremmede,” sagde Jesus til ham: „Saa ere jo Sønnerne frie.
Sade Petrus till honom: Af de främmande. Då sade Jesus till honom: Så äro ju barnen fri.
27 Men for at vi ikke skulle forarge dem, saa gaa hen til Søen, kast en Krog ud, og tag den første Fisk, som kommer op; og naar du aabner dens Mund, skal du finde en Stater; tag denne, og giv dem den for mig og dig!”
Men på det vi icke skole förarga dem, så gack till hafvet, och kasta ut kroken; och den första fisk du får, tag. Och när du låter upp hans mun, varder du finnandes en penning; den tag, och få honom ut, för mig och dig.

< Matthæus 17 >