Matthæus 16
1 Og Farisæerne og Saddukæerne kom hen og fristede ham og begærede, at han vilde vise dem et Tegn fra Himmelen.
Nikhat hi Pharisee ho leh Sadducee ho Yeshua koma apatep ding in ahung un, athuneina thudola melchihna kidang khat ahung ngeh uvin ahi.
2 Men han svarede og sagde til dem: „Om Aftenen sige I: Det bliver en skøn Dag, thi Himmelen er rød;
Aman adonbut in, “Nanghon janteng van asan le jing leh kho phading ahi natiuvin,
3 og om Morgenen: Det bliver Storm i Dag, thi Himmelen er rød og mørk. Om Himmelens Udseende vide I at dømme, men om Tidernes Tegn kunne I det ikke.
Jingkah a van asan le nilhuma kho phalou ding ahi natiuva nahet'u ahi. Nanghon kho phat ding thua vana melchihna a kona nahet'u ahi, hinlah phat umdol amelchihna na hedoh thei pouve.
4 En ond og utro Slægt forlanger Tegn; men der skal intet Tegn gives den uden Jonas's Tegn.‟ Og han forlod dem og gik bort.
Khang gilou le jonthan hoina khang miten melchihna kidang ahol uve, hinlah melchihna khat bou amaho kapeh dingu chu Themgao Jonah melchihna bou hiding ahi,” ati.
5 Og da hans Disciple kom over til hin Side, havde de glemt at tage Brød med.
Chuche jouvin, Dillen langkhat lama agalkai phat in, seijui hon changlhah apoh lou uchu ahin geldoh tauve.
6 Og Jesus sagde til dem: „Ser til, og tager eder i Vare for Farisæernes og Saddukæernes Surdejg!‟
Yeshuan amaho agih salin, “Pharisee ho le Sadducee ho chol'a kon in kichih theiyun,” ati.
7 Men de tænkte ved sig selv og sagde: „Det er, fordi vi ikke toge Brød med.‟
Amahon changlhah apoh tahlou jeh'u chun khat le khat akinel den tauve.
8 Men da Jesus mærkede dette, sagde han: „I lidettroende! hvorfor tænke I ved eder selv paa, at I ikke have taget Brød med?
Yeshuan amahon ipi seija ahiu chu ahen, hiti chun, “Na tahsanu alhom tave! Changlhah neilou jeh'a ipi dia kinela nahi uvem?
9 Forstaa I ikke endnu? Komme I heller ikke i Hu de fem Brød til de fem Tusinde, og hvor mange Kurve I da toge op?
Tugeiya hi nahetdoh lou uham? Mi sang nga changlhah pheng nga'a kavahva chu aval paipeh ijat nalodoh'u hitam?
10 Ikke heller de syv Brød til de fire Tusinde, og hvor mange Kurve I da toge op?
Ahilou jongleh mi sang li changlhah pheng sagia, chule aval paipeh tamtah nalodoh uchu?
11 Hvorledes forstaa I da ikke, at det ej var om Brød, jeg sagde det til eder? Men tager eder i Vare for Farisæernes og Saddukæernes Surdejg.‟
Ipi iti dana changlhah chung thua kasei ahipoi ti hedoh theilou nahi uvem? Hitia hi avela kasei ahi, Pharisee ho leh Sadducee ho chol lah achun kichih theiyun kati ahi,” ati.
12 Da forstode de, at han havde ikke sagt, at de skulde tage sig i Vare for Surdejgen i Brød, men for Farisæernes og Saddukæernes Lære.
Chuphat in anunung pena, Aman changlhah'a chol thu asei hilouva, Pharisee ho le Sadducee ho doha lhep lhahna thuhil aneiyuva achihthei diuva ahil chu ahedoh tauve.
13 Men da Jesus var kommen til Egnen ved Kæsarea Filippi, spurgte han sine Disciple og sagde: „Hvem sige Folk, at Menneskesønnen er?‟
Yeshuan Caesarea Philippi ahunggei phat in, aseijui ho jah a “Mihon, Mihem Chapa hi koi ahi atiuvem?” tin adong tai.
14 Men de sagde: „Nogle sige Johannes Døberen; andre Elias; andre Jeremias eller en af Profeterne.‟
Amahon adonbut un, “Mi phabep chun Twilutsah John ahi atiuvin, mi phabep chun Elijah ahi atiuvin, chule adang phabepma chun Jeremiah ahilouleh themgao ho lah'a khatpen hinte,” atiuve.
15 Han siger til dem: „Men I, hvem sige I, at jeg er?‟
Chujouvin, amaho chu thu adong in, “Nanghon koi ahi neitiu vem?” ati.
16 Da svarede Simon Peter og sagde: „Du er Kristus, den levende Guds Søn.‟
Simon Peter in adonbut in, “Nangma Messiah, Pathen hing Chapa nahi,” ati.
17 Og Jesus svarede og sagde til ham: „Salig er du, Simon Jonas's Søn! thi Kød og Blod har ikke aabenbaret dig det, men min Fader, som er i Himlene.
Yeshuan adonbut in, “Nangma anunnom a nahi, John chapa Simon, ajeh chu nangman mihem koima'a kona nahet ahipon, vana ka-Pan na henga hiche hi ahin phondoh ahi.
18 Saa siger jeg ogsaa dig, at du er Petrus, og paa denne Klippe vil jeg bygge min Menighed, og Dødsrigets Porte skulle ikke faa Overhaand over den. (Hadēs g86)
Na henga kasei ahi, nangma Peter (Song) nahi, chule hiche Songpi (Christa) chunga hi Ka houbung Ka tundoh ding ahi, chule Damun thaneina in ajo joulou ding ahi. (Hadēs g86)
19 Og jeg vil give dig Himmeriges Riges Nøgler, og hvad du binder paa Jorden, det skal være bundet i Himlene, og hvad du løser paa Jorden, det skal være løst i Himlene.‟
Chule Keiman Van gam kot heh ho kapeh ding nahi. Leiset chunga ipi hijongleh bollou dinga na thupeh chan chu vana jong kibol lou ding, chule leiset chunga ipi hijongleh na noppeh chan chu vana jong kinop peh ding ahi,” ati.
20 Da bød han sine Disciple, at de maatte ikke sige til nogen, at han var Kristus.
Chujouvin Aman aseijui ho jah achun koima koma Messiah ahi chu, aphondoh louna ding uvin hatah in agihtai.
21 Fra den Tid begyndte Jesus at give sine Disciple til Kende, at han skulde gaa til Jerusalem og lide meget af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslaas og oprejses paa den tredje Dag.
Chuchea pat chun Yeshuan aseijuite koma kichen tah in, Jerusalem a aga che ding angai khohna aseiyin, chule aman hou vaipo loi le thempu le houdan thuhil hoa kona thil tampi gimnei hahsa ho athoh ding chu ahiltai. Ama ahin tha diu, hinlah anithum lhin nileh thina a kona thoudoh ding ahi.
22 Og Peter tog ham til Side, begyndte at sætte ham i Rette og sagde: „Gud bevare dig, Herre; dette skal ingenlunde ske dig!‟
Hinlah Peter chun Ama apuidoh in chule chutia thu asei chu haphon aphoh in, “Pakai Vanin jong oiponte, hiche hi na chunga lhung hih beh jeng hen,” atitai.
23 Men han vendte sig og sagde til Peter: „Vig bag mig, Satan! du er mig en Forargelse; thi du sanser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskers er.‟
Yeshua, Peter lama aki heiyin, ajah a, “Satan, kakoma konin chemang in! Nang hi keima dinga tijat um thangkol nahi! Nangman Pathen a kon hilouvin mihem lunggel a kona navet jeh ahi,” ati.
24 Da sagde Jesus til sine Disciple: „Vil nogen komme efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op og følge mig!
Chuphat in Yeshuan aseijuite koma, “Nalah uva koi hijongleh eijui noma chun, nacham chon nauva kona nahung kiheiyuva, na thingpel nakiput uva, chule neijui diu ahi.
25 Thi den, som vil frelse sit Liv, skal miste det; men den, som mister sit Liv for min Skyld, skal bjærge det.
Na hinkhou naki kolchah jom uva ahileh, na mansah dingu ahi. Hinlah nanghon keima jal'a nahin nau naphal doh uva ahileh, naki huhhing diu ahi.
26 Thi hvad gavner det et Menneske, om han vinder den hele Verden, men maa bøde med sin Sjæl? Eller hvad kan et Menneske give til Vederlag for sin Sjæl?
Chule vannoi apumpi nanga hihen lang, na hinna chan tale chun ipi phachom ding ham? Na hinna sanga man lujo ipi um nalaiyem?
27 Thi Menneskesønnen skal komme i sin Faders Herlighed med sine Engle; og da skal han betale enhver efter hans Gerning.
Ajeh chu Mihem Chapa hi avantil teho toh'a Pa loupina a hung ding chule mi jouse chu atoh dung juicheh a athu'u atan ding ahi.
28 Sandelig, siger jeg eder, der er nogle af dem, som staa her, der ingenlunde skulle smage Døden, førend de se Menneskesønnen komme i sit Rige.‟
Chule Keiman thutah kaseipeh nahi uve, hikoma tupetna ding ho lah'a Mihem Chapa a Lenggama ahung masanga thilou ding aum uve,” ati.
