Matthæus 16
1 Og Farisæerne og Saddukæerne kom hen og fristede ham og begærede, at han vilde vise dem et Tegn fra Himmelen.
Farasinawk hoi Sadusinawk anih khaeah angzoh o moe, nihcae khaeah van bang ih angmathaih amtuengsak hanah tanoek o.
2 Men han svarede og sagde til dem: „Om Aftenen sige I: Det bliver en skøn Dag, thi Himmelen er rød;
Anih mah nihcae khaeah, duembang phak naah loe, tamai to thim pongah, kho hoi tih, tiah na thuih o.
3 og om Morgenen: Det bliver Storm i Dag, thi Himmelen er rød og mørk. Om Himmelens Udseende vide I at dømme, men om Tidernes Tegn kunne I det ikke.
Akhawnbang ah loe, tamai to thim moe, tamai thah pongah, vahni loe kho hoih mak ai, tiah na thuih o: Aw nangcae angsah thaih kaminawk, van ih khotue loe na panoek o thaih e, atue angmathaih loe na panoek o thai ai maw?
4 En ond og utro Slægt forlanger Tegn; men der skal intet Tegn gives den uden Jonas's Tegn.‟ Og han forlod dem og gik bort.
Kami kasae hoi zu sava laep ah zaehaih sah caanawk mah loe angmathaih to pakrong o; tahmaa Jonah ih angmathaih khue ai ah loe, angmathaih paek ih tidoeh om mak ai boeh, tiah pathim pae. To pacoengah nihcae to kalah bangah caehtaak ving.
5 Og da hans Disciple kom over til hin Side, havde de glemt at tage Brød med.
A hnukbang kaminawk kalah ahmuen bangah caeh o naah, takaw sin hanah pahnet o ving.
6 Og Jesus sagde til dem: „Ser til, og tager eder i Vare for Farisæernes og Saddukæernes Surdejg!‟
To naah Jesu mah nihcae khaeah, Farasinawk hoi Sadusinawk ih taeh thung hoiah acoe oh, tiah a naa.
7 Men de tænkte ved sig selv og sagde: „Det er, fordi vi ikke toge Brød med.‟
To naah nihcae mah takaw a sin o ai pongah mue to tiah lok a thuih, tiah angmacae hoi angmacae lok angdueng o.
8 Men da Jesus mærkede dette, sagde han: „I lidettroende! hvorfor tænke I ved eder selv paa, at I ikke have taget Brød med?
To tiah a thuih o ih lok to Jesu mah thaih naah, Tanghaih tamsi kaminawk, takaw na sin o ai pongah maw, nangmacae hoi nangmacae salakah to baktih lok to nang dueng o?
9 Forstaa I ikke endnu? Komme I heller ikke i Hu de fem Brød til de fem Tusinde, og hvor mange Kurve I da toge op?
Kami sang pangato mah takaw kae pangato caak o naah, benthang nazetto maw na phromh o, tito na panoek o ai boeh maw?
10 Ikke heller de syv Brød til de fire Tusinde, og hvor mange Kurve I da toge op?
Kami sang palito mah takaw kae sarihto caak o naah, benthang nazetto maw na phromh o?
11 Hvorledes forstaa I da ikke, at det ej var om Brød, jeg sagde det til eder? Men tager eder i Vare for Farisæernes og Saddukæernes Surdejg.‟
Farasi hoi Sadusinawk ih taeh thung hoiah acoe oh, tiah ka thuih ih lok loe, takaw thuih koehhaih ih na ai ni, tipongah na panoek o thai ai loe? tiah a naa.
12 Da forstode de, at han havde ikke sagt, at de skulde tage sig i Vare for Surdejgen i Brød, men for Farisæernes og Saddukæernes Lære.
To pacoengah loe a hnukbang kaminawk mah takaw thungah kaom taeh hoi acoe han thuih ih na ai ni, Farasi hoi Sadusinawk ih patukhaih thung hoiah acoe han ih ni a thuih, tito panoek o.
13 Men da Jesus var kommen til Egnen ved Kæsarea Filippi, spurgte han sine Disciple og sagde: „Hvem sige Folk, at Menneskesønnen er?‟
Jesu Philipi prae Siseria vangpui ah caeh naah, a hnukbang kaminawk to lok a dueng, Kami Capa, kai hae minawk mah kawbangah maw a thuih o? tiah lok a duengh.
14 Men de sagde: „Nogle sige Johannes Døberen; andre Elias; andre Jeremias eller en af Profeterne.‟
To naah nihcae mah, Thoemto kamimawk mah loe nang loe tuinuem paekkung Johan ni, tiah a thuih o: thoemto kaminawk mah loe Elijah, tiah thuih o moe, kalah thoemto kaminawk bae mah loe, Jeremiah, to tih ai boeh loe tahmaanawk thung ih maeto kami ah oh, tiah a thuih o, tiah a naa o.
15 Han siger til dem: „Men I, hvem sige I, at jeg er?‟
Anih mah nihcae khaeah, Nangcae mah loe kai hae mi kawbaktiah maw na poek o? tiah a naa.
16 Da svarede Simon Peter og sagde: „Du er Kristus, den levende Guds Søn.‟
To naah Simon Piter mah, Nang loe Kri, kahing Sithaw ih Capa ni, tiah a naa.
17 Og Jesus svarede og sagde til ham: „Salig er du, Simon Jonas's Søn! thi Kød og Blod har ikke aabenbaret dig det, men min Fader, som er i Himlene.
Jesu mah anih khaeah, Nang Simon Barjona, taham na hoih: taksa hoi athii mah to hmuen to ang panoeksak ih na ai ni, van ah kaom kam Pa mah ni ang panoeksak.
18 Saa siger jeg ogsaa dig, at du er Petrus, og paa denne Klippe vil jeg bygge min Menighed, og Dødsrigets Porte skulle ikke faa Overhaand over den. (Hadēs g86)
Nang khaeah doeh lok ka thuih, Nang loe Piter ni, hae lungsong nuiah kai bokhaih im to kaimah roe ka sak han; kai bokhaih im loe hell khongkhanawk mah pazawk o thai mak ai. (Hadēs g86)
19 Og jeg vil give dig Himmeriges Riges Nøgler, og hvad du binder paa Jorden, det skal være bundet i Himlene, og hvad du løser paa Jorden, det skal være løst i Himlene.‟
Van prae cabi to kang paek han: long nuiah na taoeng ih hmuen boih van ah taoeng tih: long nuiah na khram ih hmuen boih van ah khram tih, tiah a naa.
20 Da bød han sine Disciple, at de maatte ikke sige til nogen, at han var Kristus.
A hnukbang kaminawk khaeah anih loe Jesus Kri ni, tito mi khaeah doeh thuih o han ai ah lok a thuih pae.
21 Fra den Tid begyndte Jesus at give sine Disciple til Kende, at han skulde gaa til Jerusalem og lide meget af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslaas og oprejses paa den tredje Dag.
To nathuem hoi kamtong a hnukbang kaminawk khaeah Jesu mah, Anih loe Jerusalem ah caeh tih, kacoehtanawk, kalen koek qaimanawk hoi ca tarik kaminawk ban thung hoiah congca patangkhanghaih to tong tih, anih to hum o ueloe, ni thumto naah angthawk let tih, tiah kamtuengta ah a thuih pae.
22 Og Peter tog ham til Side, begyndte at sætte ham i Rette og sagde: „Gud bevare dig, Herre; dette skal ingenlunde ske dig!‟
Piter mah anih to kalah bangah caeh haih moe, anih to thuitaek, Angraeng, hae baktih hmuen na nuiah pha hmah nasoe: nang hoi angthla nasoe, tiah a naa.
23 Men han vendte sig og sagde til Peter: „Vig bag mig, Satan! du er mig en Forargelse; thi du sanser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskers er.‟
Toe anih mah Piter khaeah angqoi moe, Setan, ka hnuk ah angnawn ah: nang loe kai amthaek han ih ni na oh: Sithaw ih hmuennawk to na poek ai, kaminawk ih hmuen ni na poek lat, tiah a naa.
24 Da sagde Jesus til sine Disciple: „Vil nogen komme efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op og følge mig!
To pacoengah Jesu mah a hnukbang kaminawk khaeah, ka hnukah bang koeh kami loe, angmah hoi angmah to angmaa nasoe, angmah ih thinglam to aput hoiah ka hnukah bang nasoe.
25 Thi den, som vil frelse sit Liv, skal miste det; men den, som mister sit Liv for min Skyld, skal bjærge det.
Mi kawbaktih doeh a hinghaih pahlong kami loe anghmaa tih: toe mi kawbaktih doeh kai pongah a hinghaih anghmaa kami loe hinghaih to hnu tih.
26 Thi hvad gavner det et Menneske, om han vinder den hele Verden, men maa bøde med sin Sjæl? Eller hvad kan et Menneske give til Vederlag for sin Sjæl?
Kami maeto mah longpum a tawnh, toe a hinghaih anghma ving nahaeloe, tih atho maw om tih, to tih ai boeh loe a hinghaih tih hoiah maw anglai thai tih?
27 Thi Menneskesønnen skal komme i sin Faders Herlighed med sine Engle; og da skal han betale enhver efter hans Gerning.
Kami Capa loe Ampa lensawkhaih hoiah van kaminawk hoi nawnto angzo ueloe, kami boih a toksakhaih baktih toengah tangqum paekhaih to om tih.
28 Sandelig, siger jeg eder, der er nogle af dem, som staa her, der ingenlunde skulle smage Døden, førend de se Menneskesønnen komme i sit Rige.‟
Loktang kang thuih o, Hae ah angdoe kaminawk thungah, thoemto loe angmah prae ah angzo kami Capa hnu o ai karoek to duekhaih pataeng han ai kami to oh, tiah a naa.
