Matthæus 15
1 Da kommer der fra Jerusalem Farisæere og skriftkloge til Jesus og sige:
Maniyakon Iyerusalemitse waats ferisawino eteefwotsnat nemo daifwotsn Iyesus maants waat bín hank'o ett boaati,
2 „Hvorfor overtræde dine Disciple de gamles Overlevering? thi de to ikke deres Hænder, naar de holde Maaltid.‟
«N danifwots, eenashwots nemo eegishe bogakiri, hambe! kisho bomasherawone misho bomeyiri!»
3 Men han svarede og sagde til dem: „Hvorfor overtræde ogsaa I Guds Bud for eders Overleverings Skyld?
Iyesuswere hank'o ett boosh bíaaniy, «It eegishe it nemo kotosh etaat Ik'o aap'tso itgakiri?
4 Thi Gud har paabudt og sagt: „Ær din Fader og din Moder; ‟ og: „Den, som bander Fader eller Moder, skal visselig dø.‟
Ik'onwo ‹Nindnat nnihn mangiwe, b́ nihnat bíndn c'ashetwoniye k'ire bíyats wotiti› ett azazere.
5 Men I sige: „Den, som siger til sin Fader eller sin Moder: „Det, hvormed du skulde være hjulpet af mig, skal være en Tempelgave, ‟ han skal ingenlunde ære sin Fader eller sin Moder.‟
Itmó ash iko b́ nihsh wee bíndsh ‹Neesh tk'aliyank'o woshok'o wosh́dek'at́ Ik'osh t'intsree› bí etal,
6 Og I have ophævet Guds Lov for eders Overleverings Skyld.
‹Ash man b́ nihi [wee bíndi] mangiyo bísh geyiratse› it etiri, manshe it nemo kup'iyosh etaat Ik' nemo it gaakiri,
7 I Hyklere! Rettelig profeterede Esajas om eder, da han sagde:
It tooko danawanotso! it jangosh Isayas hank'o ett b́ keewtso arikee,
8 „Dette Folk ærer mig med Læberne; men deres Hjerte er langt borte fra mig.
‹Ash ashaan b́ noonon taan mangirwee, b́ nibonmó tiyoke woke,
9 Men de dyrke mig forgæves, idet de lære Lærdomme, som ere Menneskers Bud.‟
Ash teronat niwo, nemok'o woshdek't danifetst dats mec'ron taan bo Ik'iri.› »
10 Og han kaldte Folkeskaren til sig og sagde til dem: „Hører og forstaar!
Manats dabt́ Iyesus ashuwotsi bíyok s'eegt boosh hank'o bí et, «K'ewere! t'iwintsde'ere!
11 Ikke det, som gaar ind i Munden, gør Mennesket urent, men det, som gaar ud af Munden, dette gør Mennesket urent.‟
Ash kiimshfo nonotse keshetwoni bako noono maants kinditwoniyaliye!»
12 Da kom hans Disciple hen og sagde til ham: „Ved du, at Farisæerne bleve forargede, da de hørte den Tale?‟
Maniyere il b́danifwots b́ maants t'iindek't, «Ferisawino etfwotssh nkeewan boosh t'ugo b́ wottsok'o danriya?» ett bín boaat.
13 Men han svarede og sagde: „Enhver Plantning, som min himmelske Fader ikke har plantet, skal oprykkes med Rode.
Bímó hank'o ett boosh bíaaniy, «Daritstso t nih b́ tohaw mit jamo waad'itwee,
14 Lader dem fare, det er blinde Vejledere for blinde; men naar en blind leder en blind, falde de begge i Graven.‟
Bo doogwotsnat dogwotsi jishirwotsi bo wottsotse boon k'ayk'rore, dogo dogo b́jishiyal gitetswots gop'otse bo dihiti.»
15 Men Peter svarede og sagde til ham: „Forklar os Lignelsen!‟
P'et'rosmó Iyesussh, «Jewrman biitso noosh keewwe» bí et.
16 Og han sagde: „Ere ogsaa I endnu saa uforstandige?
Iyesuswere hank'owa bíet, «Andoor it t'iwintsrawonya itfa'oni?
17 Forstaa I endnu ikke, at alt, hvad der gaar ind i Munden, gaar i Bugen og føres ud ad den naturlige Vej?
Nonots kindiru jamo maac'omants ood'r úroo maants b́keshetwok'o t'iwintsratsteya?
18 Men det, som gaar ud af Munden, kommer ud fra Hjertet, og det gør Mennesket urent.
Nonotse keshetwonmó nibotsna b́kesheti, ashono kimshitwo maniye.
19 Thi ud fra Hjertet kommer der onde Tanker, Mord, Hor, Utugt, Tyverier, falske Vidnesbyrd, Forhaanelser.
Gond asaabo, ash úd'o, wido amo, gobo, úmp'o, kooton gawo, ash shúúts t'afiyo, jamanots ash nibotsne bokeshfoni.
20 Det er disse Ting, som gøre Mennesket urent; men at spise med utoede Hænder gør ikke Mennesket urent.‟
Ash kimshfwots hanotsi bako masheraw kishon mooniyere asho kimshratsee.»
21 Og Jesus gik bort derfra og drog til Tyrus's og Sidons Egne.
Iyesus manoke kesht T'irosnat Sidon kitwots maants bíami.
22 Og se, en kananæisk Kvinde kom fra disse Egne, raabte og sagde: „Herre, Davids Søn! forbarm dig over mig! min Datter plages ilde af en ond Aand.‟
Mann Kana'an dats mááts iku Iyesus maants waat, «Dawit naayo! Doonzono! t na'ú kim shayiron detseyat b́ kic'irwotse oona neesha taash maac'o k'ewowe!» etaat b kuhi.
23 Men han svarede hende ikke et Ord. Da traadte hans Disciple til, bade ham og sagde: „Skil dig af med hende, thi hun raaber efter os.‟
Bímó ikunor noono bish bí aanirawo s'ik et b́wts, manoor b́dnifwots bíyok t'int «Máatsan noshuutso sha'at bkuhirwotse oona! neesha bin denee» ett bok'oni.
24 Men han svarede og sagde: „Jeg er ikke udsendt uden til de fortabte Faar af Israels Hus.‟
Bíwere aanidek't «Taan wosheyiye Isra'elitse mererwotsk'o t'aftswots mec'roshee» ett bíaani.
25 Men hun kom og kastede sig ned for ham og sagde: „Herre, hjælp mig!‟
Máátsmanmó t'iinat b́ tufishirots tuk'maldek'at «Doonzono! oona neesha taan teúwee!» bíet.
26 Men han svarede og sagde: „Det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de smaa Hunde.‟
Iyesuswere «Nana'úwots misho de'er kanwotssh juwo wotitkaliye» bíet.
27 Men hun sagde: „Jo, Herre! de smaa Hunde æde jo dog ogsaa af de Smuler, som falde fra deres Herrers Bord.‟
Biwere «Doonzono! ee arikee, ernmó kanwotswor mishimaratse fed'iru mishi fed'o mááfnee» bíet.
28 Da svarede Jesus og sagde til hende: „O Kvinde, din Tro er stor, dig ske, som du vil!‟ Og hendes Datter blev helbredet fra samme Time.
Mann Iyesus, «Máátsune neena n imnetiyoniye eene! manshe nshuntsok'o neesh wotowe!» bíet. Máátsman nii'úwere manoori sa'atse kashbwtsi.
29 Og Jesus gik bort derfra og kom hen til Galilæas Sø, og han gik op paa Bjerget og satte sig der.
Iyesus manoke tuut Gelil aats k'ariganok b́waa, guri abaatse keshdek't beebwtsi.
30 Og store Skarer kom til ham og havde lamme, blinde, stumme, Krøblinger og mange andre med sig; og de lagde dem for hans Fødder, og han helbredte dem,
Ay ashuwotswere shoklirwotsi, dogwotsi, durwotsi, gidik'uwotsnat k'osh shodetswotsi dek't Iyesus maants bowaa, b́ tufi shirots beez bok'ri, bí were kashi b́ íshi.
31 saa at Skaren undrede sig, da de saa, at stumme talte, Krøblinger bleve raske, lamme gik, og blinde saa; og de priste Israels Gud.
Mann ash asho dutswots noono bokeewfere, duruwots bokaashfere, shoklirwots kaatsdek't boshawefere, aaw dogwots bo s'iilfere bek't adt Isra'elko Izar Izeweri boudi.
32 Men Jesus kaldte sine Disciple til sig og sagde: „Jeg ynkes inderligt over Skaren; thi de have allerede tøvet hos mig tre Dage og have intet at spise; og lade dem gaa fastende bort vil jeg ikke, for at de ikke skulle vansmægte paa Vejen.‟
Iyesus b́ danifuwotsi b́ maants s'eegdek't boosh hank'owa bíet, «Ashuwots taanton hanoke keez aawo tesht bometwo bodeshawotse boosh maac'o k'ewere, boamor weratse shoolr bodihrawok'o eweeron boon damiyo geeratse.»
33 Og hans Disciple sige til ham: „Hvorfra skulle vi faa saa mange Brød i en Ørken, at vi kunne mætte saa mange Mennesker?‟
B́ daniyirwots, «Beree ash jamansh bodet misho worwotse ewknya nodatsiti?» boeti.
34 Og Jesus siger til dem: „Hvor mange Brød have I?‟ Men de sagde: „Syv og nogle faa Smaafisk.‟
Iyesuswere «Amb́tś mishe it detsi?» ett boon bíaatí. Bowere, «Shawat mishonat muk'na'a mus' nana'úwots fa'ane» boet.
35 Og han bød Skaren at sætte sig ned paa Jorden
Maniyeokon, Iyesus ashuwots dats bobetwok'o bíazazi,
36 og tog de syv Brød og Fiskene, takkede, brød dem og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne.
Shawt mishwotsnat mus'uwotsn k'a'údek't Ik'o udt, tiitsdek'tnwere b́danifwotssh b́imi, b́ danifwotswere ash ashosh bokayiy.
37 Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, syv Kurve fulde.
Jametswotswere máát bowori, bomááre oortsonowere b́ danifwots kakudek't́ shawat mishimaron s'eents mishifed'o bo k'aaúwi.
38 Men de, som spiste, vare fire Tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn.
Maats ashuwotswere máátsonat nana'on taawerawon awd kum nungushno.
39 Og da han havde ladet Skarerne gaa bort, gik han om Bord i Skibet og kom til Magadans Egne.
Maniyere il Iyesus ash asho deen b́k'ri, jelbotsowere kinddek't Megedon dats kaywots maants bíami.
