Matthæus 15
1 Da kommer der fra Jerusalem Farisæere og skriftkloge til Jesus og sige:
AI'SĬNAKIX ki Pharisees, Jerusalem istsitappimix otsit'totaakax Jesus, ki an'iau,
2 „Hvorfor overtræde dine Disciple de gamles Overlevering? thi de to ikke deres Hænder, naar de holde Maaltid.‟
Tsanĭstapiuats umut'ŭnĭstŭpaipixipiau ŭkaitappix otŭn'ĭssuaiauĕsts? Oyĭs'sax ke'tan, matŭstsĭmiu'ax.
3 Men han svarede og sagde til dem: „Hvorfor overtræde ogsaa I Guds Bud for eders Overleverings Skyld?
Nokŭt'anĭstsiuax ku'maukanĭstŭpaipĭxipuaiĭsks Ap'ĭstotokiuă otse'poawsĭnni kŏk'satsĭsaai kiksĭs'tapŭnĭssuai?
4 Thi Gud har paabudt og sagt: „Ær din Fader og din Moder; ‟ og: „Den, som bander Fader eller Moder, skal visselig dø.‟
Ap'ĭstotokiuă an'iu, atsĭmmĭm'mĭsau kĭn'a ki kiksĭs'ta; ki, annŏk' ai'pakosĭnikuyiuŏk un'ni ki oksĭs'tsi, unnianĭstse'ĭnsă.
5 Men I sige: „Den, som siger til sin Fader eller sin Moder: „Det, hvormed du skulde være hjulpet af mig, skal være en Tempelgave, ‟ han skal ingenlunde ære sin Fader eller sin Moder.‟
Ki kitan'ipuau annŏk' an'ĭstsiuŏk un'ni ki oksĭs'tsi, kotŭk'sĭnaie, kitak'ototokuinanipi nĕsto'a,
6 Og I have ophævet Guds Lov for eders Overleverings Skyld.
Ki kŭt'atsĭmmĭmmiuax un'ni ki oksĭs'tsi, paio'toau. Kitse'poawsuauĕsts kumut'saiepumapĭstutsipaie Ap'ĭstotokiuă otse'poawsăn.
7 I Hyklere! Rettelig profeterede Esajas om eder, da han sagde:
Kitsiksĭs'tapokŏmmotsitappiansuai! Esaias prophet kit'sokapenŭpanikoau, ki an'iu,
8 „Dette Folk ærer mig med Læberne; men deres Hjerte er langt borte fra mig.
Am' ox matap'pix nimut'astokokiau maau'ĕsts, ki nimut'atsĭmmĭmmokiau oto'ŭniuauĕsts: ki u'skĕttsipŏppuanĕsts nitsĭp'piokokiĕsts.
9 Men de dyrke mig forgæves, idet de lære Lærdomme, som ere Menneskers Bud.‟
Nitsiksĭs'tapatsĭmmĭmmokiau, ŏk'aumaitsipĭsts ăt'suaiĭsksĭnĭmats'iauax nĭn'ax otan'ipuauĕsts.
10 Og han kaldte Folkeskaren til sig og sagde til dem: „Hører og forstaar!
Ki nan'nikŏttsiuax o'tappiisĭnna ki an'ĭstsiuax, Okh'tok, ki sokap'okhtok;
11 Ikke det, som gaar ind i Munden, gør Mennesket urent, men det, som gaar ud af Munden, dette gør Mennesket urent.‟
Annik' itsŭp'popiik maoi'i matokapĭstotok'atsaie nĭn'aii; annik' sŭk'siik maoi'i itokapĭstutuyiu'iu'aie nĭnaii.
12 Da kom hans Disciple hen og sagde til ham: „Ved du, at Farisæerne bleve forargede, da de hørte den Tale?‟
Ki otŭsksĭnimats'ax otsĭtota'akax ki otan'ikax kikŭt'ŭsksĭnipa Pharisees otsĭs'kŭksau otokh'tsĭsau annik' epo'awsĭnik?
13 Men han svarede og sagde: „Enhver Plantning, som min himmelske Fader ikke har plantet, skal oprykkes med Rode.
Ki nokŭt'ŭniu, kŏnai'sŭpipumanĭsts Nin'a spots'im okŭt'taisŭpipumattopĭstsi ak'sŭskŏpattopiĕsts.
14 Lader dem fare, det er blinde Vejledere for blinde; men naar en blind leder en blind, falde de begge i Graven.‟
Amau'patokau; naps'tsiotŭppĭnnŭkiau naps'tsix. Ki naps'tsiuă ătŭppĭn'nŭssi napstsi'i, atŭn'iaksĭnni akai'akitsŭppopiiau.
15 Men Peter svarede og sagde til ham: „Forklar os Lignelsen!‟
Peter itŭman'ĭstsiuaie, noksksĭnĭm'atsokĭnan am'om parable.
16 Og han sagde: „Ere ogsaa I endnu saa uforstandige?
Ki Jesus an'iu, kikŭttaisakiaisauaiokhtsĭmipiuaua?
17 Forstaa I endnu ikke, at alt, hvad der gaar ind i Munden, gaar i Bugen og føres ud ad den naturlige Vej?
Kikŭttaisauaioklitsimipuaua, annik' itsŭp'opiik maoi'i, itŭp'sŭppopiu mo'koanni ki ipsai'piosop?
18 Men det, som gaar ud af Munden, kommer ud fra Hjertet, og det gør Mennesket urent.
Ki annists'ĭsk itsŭks'isk maoi'i u'skĕttsipŏppi itsŭks'iax; ki itokap'ĭstutuyiauaie nĭn'aii.
19 Thi ud fra Hjertet kommer der onde Tanker, Mord, Hor, Utugt, Tyverier, falske Vidnesbyrd, Forhaanelser.
U'skĕttsipŏppi itsŭks'ĕsts sauum'itsitsitanĭsts, inik'sĭsts, auŏk'otanĭsts kŏmos'ists, ĭstŭp'saiepĭtsĭnni, atauŭn'ĭssĭsts;
20 Det er disse Ting, som gøre Mennesket urent; men at spise med utoede Hænder gør ikke Mennesket urent.‟
Am'ostsk itokap'istutuyiauaie nĭn'ai'i; ki maks'oyissi otsauomŭs'tsĭmĭssi matokapistutuyiuats nĭn'aii.
21 Og Jesus gik bort derfra og drog til Tyrus's og Sidons Egne.
Jesus itŭmĭstŭpa'atomaie, ki Tyre ki Sidon ĭstssoots'ĭsts itsitap'po.
22 Og se, en kananæisk Kvinde kom fra disse Egne, raabte og sagde: „Herre, Davids Søn! forbarm dig over mig! min Datter plages ilde af en ond Aand.‟
Ki sat' sit, Canaan ista'ke itsux'iu annists'isk issoots'istsk, ki itasaine'poattsiuaie, ki an'iu, Kĭm'okit Nin'a, David okku'i! Nitŭn'na eiko'ksĭstutoau maka'pistaaw.
23 Men han svarede hende ikke et Ord. Da traadte hans Disciple til, bade ham og sagde: „Skil dig af med hende, thi hun raaber efter os.‟
Ki matsitsitsipsattsiuatsaie. Ki otŭsksĭnĭmatsax otsitota'akax ki otau'kŏmŏnikax ki an'iax Ŭnnĭstŭp'skŏs; nitŭsksauasaine'poŭkĭnan.
24 Men han svarede og sagde: „Jeg er ikke udsendt uden til de fortabte Faar af Israels Hus.‟
Ki nokŭt'anistsiuax, nikak'itŭpskoko Israeli ĭstat'stanix emŭk'ikĭnaiĭx.
25 Men hun kom og kastede sig ned for ham og sagde: „Herre, hjælp mig!‟
Otsitŭmitota'akaie ki otatsĭm'mĭmmokaie, ki an'iu, Nin'a Spum'mokit!
26 Men han svarede og sagde: „Det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de smaa Hunde.‟
Ki nokŭt'anĭstsiuaie, matŏkhsiu'ats mŏk'otsĭssi pokax otsau'ŏsĭnoaii mŏkitŭp'apĭxĭsĕsts imitax'.
27 Men hun sagde: „Jo, Herre! de smaa Hunde æde jo dog ogsaa af de Smuler, som falde fra deres Herrers Bord.‟
Ki (ake'uă) an'iu, E'mŭniu, Nin'a; ki imitax' au'attomiau pinikĕsts ĭnnĭssi'ĭsts otsin'aimoauai otsitau'yipiaie.
28 Da svarede Jesus og sagde til hende: „O Kvinde, din Tro er stor, dig ske, som du vil!‟ Og hendes Datter blev helbredet fra samme Time.
Jesus itŭmok'anĭstsiuaie, Ake', omŭk'o kĭtaumai'tŭksĭnni: Ŭnnianĭstsits'tsĭs kitsitsi'tatopi. Ki otŭn'ni ikuttotoai'ĭnai annik' itai'ksĭstsikumiopik.
29 Og Jesus gik bort derfra og kom hen til Galilæas Sø, og han gik op paa Bjerget og satte sig der.
Ki Jesus itsĭs'tŭpaatomaie annim', ki itast'toto Galilee istomŭk'sikĭmi; ki ita'mĭsso nitum'mo ki itau'piu annim'.
30 Og store Skarer kom til ham og havde lamme, blinde, stumme, Krøblinger og mange andre med sig; og de lagde dem for hans Fødder, og han helbredte dem,
Ki akai'tappix otsito'taakax, ki ipokom'iauax ŭs'tsekaiix, naps'tsix, kŭttaiai'puyix, iko'mŭksix, ki akaiĕm'ix stsĭk'ix ki Jesus okt'sĭsts itsĭn'apiksĭstsiauax; ki ikut'tutuyiuax:
31 saa at Skaren undrede sig, da de saa, at stumme talte, Krøblinger bleve raske, lamme gik, og blinde saa; og de priste Israels Gud.
Ki kŏnai'tappix ek'skaietŭkkiau, otsĭnno'ŏssauax kŭttaiai'puyix otse'puyĭssax, ki iko'mŭksĭx otokut'totoŏsax, ki ŭs'tsekaiix otauau'ŏkăsax, ki naps'tsix otsaps'ax: ki ŭs'tsakŏttsiau Israel ĭstap'ĭstotokii.
32 Men Jesus kaldte sine Disciple til sig og sagde: „Jeg ynkes inderligt over Skaren; thi de have allerede tøvet hos mig tre Dage og have intet at spise; og lade dem gaa fastende bort vil jeg ikke, for at de ikke skulle vansmægte paa Vejen.‟
Jesus itŭmĭn'nikŏttsiuax otŭsksĭnĭmats'ax, ki an'iu, nitai'kĭmaiau o'tappiisĭnna nioks'kai ksĭstsiku'ĭsts nitopokau'pimokiau, ki matokoyiu'axau: ki nimat'aksĭstŭpskoauaxau otau'notssau ŏkskakŭmitseni'au moksoku'i.
33 Og hans Disciple sige til ham: „Hvorfra skulle vi faa saa mange Brød i en Ørken, at vi kunne mætte saa mange Mennesker?‟
Ki otŭsksĭnĭmatsax an'ĭstsiauaie Tse'ma nŏkitotsipĭnan'a ke'tani manĭsto'mŭkopiau mŏk'otkuĭsĕsts o'tappiisĭnna?
34 Og Jesus siger til dem: „Hvor mange Brød have I?‟ Men de sagde: „Syv og nogle faa Smaafisk.‟
Ki Jesus anĭstsiuax, Tsanetso'a ke'tanĭsts kitsinan'oauĕsts? Ki an'iau, Ikĭt'sikaiau, ki unna'tosĭmi inŭk'umix.
35 Og han bød Skaren at sætte sig ned paa Jorden
Ki an'ĭstsiuax o'tappiisĭnna, ksŏk'kum mŏkittopasax'ax.
36 og tog de syv Brød og Fiskene, takkede, brød dem og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne.
Ki mat'sĭmĕsts ikĭt'sikaiĕsts ke'tanĭsts ki mammix', ki a'tsĭmoiikau, ki a'mĭnotsĭmĕsts, ki ikotsiuax otŭsksĭnĭmats'ax, ki ŭsksĭnĭmats'ax ikotsiu'ax o'tappiisĭnna.
37 Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, syv Kurve fulde.
Ki ikŏnau'yiau, ki ikuyi'au; ki mat'sĭmiau pinikĕsts ĭtskim'iauĕsts ikĭt'sikaii ĭsksĭmmatŭk'isokaiĭsts itui' tsĭsts.
38 Men de, som spiste, vare fire Tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn.
Anniks'isk au'yixk nĭssoyĭm'i omŭk'sikepĭppix nĭn'ax, ki akex, ki pokai.
39 Og da han havde ladet Skarerne gaa bort, gik han om Bord i Skibet og kom til Magadans Egne.
Ki itsĭs'tŭpskuyiu o'tappiisĭn'na, ki itsĭt'sŭppopiu akh'iosatsĭs, ki ito'to Magdala ĭstssootsĭsts'i.
