< Matthæus 14 >
1 Paa den Tid hørte Fjerdingsfyrsten Herodes Rygtet om Jesus.
At that time Herod the Tetrarch heard of the fame of Jesus,
2 Og han sagde til sine Tjenere: “Det er Johannes Døberen; han er oprejst fra de døde, derfor virke Kræfterne i ham.”
And said to his servants, This is John the Baptist; he hath risen from the dead; and therefore mighty works do show forth themselves in him.
3 Thi Herodes havde grebet Johannes og bundet ham og sat ham i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld.
For Herod had laid hold on John, and bound him, and put [him] in prison for the sake of Herodias, his brother Philip's wife.
4 Johannes sagde nemlig til ham: “Det er dig ikke tilladt at have hende.”
For John had said to him, It is not lawful for thee to have her.
5 Og han vilde gerne slaa ham ihjel, men frygtede for Mængden, thi de holdt ham for en Profet.
And when he would have put him to death, he feared the multitude, because they counted him as a prophet.
6 Men da Herodes's Fødselsdag kom, dansede Herodias's Datter for dem; og hun behagede Herodes.
But when Herod's birth-day was kept, the daughter of Herodias danced before them, and pleased Herod.
7 Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad som helst hun begærede.
Upon which he promised with an oath to give her whatever she would ask.
8 Og tilskyndet af sin Moder siger hun: “Giv mig Johannes Døberens Hoved hid paa et Fad!”
And she, being before instructed by her mother, said, Give me here the head of John the Baptist in a dish.
9 Og Kongen blev bedrøvet; men for sine Eders og for Gæsternes Skyld befalede han, at det skulde gives hende.
And the king was sorry: nevertheless for the sake of the oath, and of them who sat with him at table, he commanded [it] to be given [her].
10 Og han sendte Bud og lod Johannes halshugge i Fængselet.
And he sent, and beheaded John in the prison.
11 Og hans Hoved blev bragt paa et Fad og givet Pigen, og hun bragte det til sin Moder.
And his head was brought in a dish, and given to the damsel: and she brought [it] to her mother.
12 Da kom hans Disciple og toge Liget og begravede ham, og de kom og forkyndte Jesus det.
And his disciples came, and took up the body, and buried it, and went and told Jesus.
13 Og da Jesus hørte det, drog han bort derfra i et Skib til et øde Sted afsides; og da Skarerne hørte det, fulgte de ham til Fods fra Byerne.
When Jesus heard [of it], he departed thence in a boat, into a desert place apart: and when the people had heard [of it], they followed him on foot out of the cities.
14 Og da han kom i Land, saa han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem og helbredte deres syge.
And Jesus went forth, and saw a great multitude, and was moved with compassion towards them, and he healed their sick.
15 Men da det blev Aften, kom Disciplene til ham og sagde: “Stedet er øde, og Tiden er allerede forløben; lad Skarerne gaa bort, for at de kunne gaa hen i Landsbyerne og købe sig Mad.”
And when it was evening, his disciples came to him, saying, This is a desert place, and the time is now past; send the multitude away, that they may go into the villages, and buy themselves victuals.
16 Men Jesus sagde til dem: “De have ikke nødig at gaa bort; giver I dem at spise!”
But Jesus said to them, They need not depart; give ye them to eat.
17 Men de sige til ham: “Vi have ikke her uden fem Brød og to Fisk.”
And they say to him, We have here but five loaves, and two fishes.
18 Men han sagde: “Henter mig dem hid!”
He said, Bring them hither to me.
19 Og han bød Skarerne at sætte sig ned i Græsset og tog de fem Brød og de to Fisk, saa op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne.
And he commanded the multitude to sit down on the grass, and took the five loaves, and the two fishes, and looking up to heaven, he blessed, and broke, and gave the loaves to [his] disciples, and the disciples to the multitude.
20 Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, tolv Kurve fulde.
And they all ate, and were satisfied: and they took up of the fragments that remained twelve baskets full.
21 Men de, som spiste, vare omtrent fem Tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn.
And they that had eaten were about five thousand men, besides women and children.
22 Og straks nødte han sine Disciple til at gaa om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, medens han lod Skarerne gaa bort.
And immediately Jesus constrained his disciples to get into a boat, and to go before him to the other side, while he sent the multitudes away.
23 Og da han havde ladet Skarerne gaa bort, gik han op paa Bjerget afsides for at bede. Og da det blev silde, var han der alene.
And when he had sent the multitudes away, he ascended a mountain apart to pray: and when the evening was come, he was there alone.
24 Men Skibet var allerede midt paa Søen og led Nød af Bølgerne; thi Vinden var imod.
But the boat was now in the midst of the sea, tossed with waves: for the wind was contrary.
25 Men i den fjerde Nattevagt kom han til dem, vandrende paa Søen.
And in the fourth watch of the night Jesus went to them, walking on the sea.
26 Og da Disciplene saa ham vandre paa Søen, bleve de forfærdede og sagde: “Det er et Spøgelse;” og de skrege af Frygt.
And when the disciples saw him walking on the sea, they were troubled, saying, It is a spirit; and they cried out for fear.
27 Men straks talte Jesus til dem og sagde: “Værer frimodige; det er mig, frygter ikke!”
But immediately Jesus spoke to them, saying, Be of good cheer; it is I; be not afraid.
28 Men Peter svarede ham og sagde: “Herre! dersom det er dig, da byd mig at komme til dig paa Vandet!”
And Peter answered him and said, Lord, if it is thou, bid me come to thee on the water.
29 Men han sagde: “Kom!” Og Peter traadte ned fra Skibet og vandrede paa Vandet for at komme til Jesus.
And he said, Come. And when Peter had come down out of the boat, he walked on the water, to go to Jesus.
30 Men da han saa det stærke Vejr, blev han bange; og da han begyndte at synke, raabte han og sagde: “Herre, frels mig!”
But when he saw the wind boisterous, he was afraid; and beginning to sink, he cried, saying, Lord, save me.
31 Og straks udrakte Jesus Haanden og greb ham, og han siger til ham: “Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?”
And immediately Jesus stretched forth [his] hand, and caught him, and said to him, O thou of little faith, Why didst thou doubt?
32 Og da de stege op i Skibet, lagde Vinden sig.
And when they had come into the boat, the wind ceased.
33 Men de, som vare i Skibet, faldt ned for ham og sagde: “Du er sandelig Guds Søn.”
Then they that were in the boat came and worshiped him, saying, In truth thou art the son of God.
34 Og da de vare farne over, landede de i Genezareth.
And when they had gone over, they came into the land of Gennesaret.
35 Og da Folkene paa det Sted kendte ham, sendte de Bud til hele Egnen der omkring og bragte alle de syge til ham.
And when the men of that place had knowledge of him, they sent out into all the surrounding country, and brought to him all that were diseased;
36 Og de bade ham, at de blot maatte røre ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte derved, bleve helbredede.
And besought him that they might only touch the hem of his garment: and as many as touched were restored to health.