Matthæus 14
1 Paa den Tid hørte Fjerdingsfyrsten Herodes Rygtet om Jesus.
Acun k'um üng Kalile Upki Herod naw Jesuha mawng cun ngja lü,
2 Og han sagde til sine Tjenere: „Det er Johannes Døberen; han er oprejst fra de døde, derfor virke Kræfterne i ham.‟
a khyang he üng, “Ani cun Baptican Johan ni, thihnak üngka naw tho beki, acunakyase ni müncanksee jah pawhnak khawha johit taki,” a ti.
3 Thi Herodes havde grebet Johannes og bundet ham og sat ham i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld.
Herod naw Johan cun man lü, a na Philipa khyu Herodiha phäha thawngim üng ahlana a khyuma kyaki.
4 Johannes sagde nemlig til ham: „Det er dig ikke tilladt at have hende.‟
Johan naw Herod üng, “Na naa khyu na khyunak vai ta am nglawiki ni,” a tia phäha kyaki.
5 Og han vilde gerne slaa ham ihjel, men frygtede for Mængden, thi de holdt ham for en Profet.
Herod naw Johan hnim hlüki kyaw Judah khyang he a jah kyüh. Isetiakyaküng Johan cun Judah khyang he naw sahmaa ami ngaiha kyaki.
6 Men da Herodes's Fødselsdag kom, dansede Herodias's Datter for dem; og hun behagede Herodes.
Heroda hminaka mhnüp üng, Herodiha canu cun Herod ja a khinea maa nglamki. Herod amsüma jeki.
7 Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad som helst hun begærede.
“Ka ng’yünki, na hlüei na tä naküt ka ning pe khai” ti lü Herod naw Herodiha canu üng bekhüt a pet.
8 Og tilskyndet af sin Moder siger hun: „Giv mig Johannes Døberens Hoved hid paa et Fad!‟
A nu naw a cüka kba nglaca cun naw, “Mlikbe üng Baptican Johana lu na pea!” a ti.
9 Og Kongen blev bedrøvet; men for sine Eders og for Gæsternes Skyld befalede han, at det skulde gives hende.
Sangpuxang cun pukseki, cunüngpi a khinea maa a khyütama pänga kyase nglacaa hlüei cun ami pawh vaia a jah mtheh.
10 Og han sendte Bud og lod Johannes halshugge i Fængselet.
Acunüng thawngima khyang tüih lü Johana lu a khyüngsak.
11 Og hans Hoved blev bragt paa et Fad og givet Pigen, og hun bragte det til sin Moder.
Johana lu cun mlikbe üng lawpüi lü nglaca üng pe u se, nglaca naw a nua veia a cehpüi.
12 Da kom hans Disciple og toge Liget og begravede ham, og de kom og forkyndte Jesus det.
Johana hnükläke law u lü a yawk cehpüi lü, k’utkie naw Jesuh üng ami va mtheh.
13 Og da Jesus hørte det, drog han bort derfra i et Skib til et øde Sted afsides; og da Skarerne hørte det, fulgte de ham til Fods fra Byerne.
Jesuh naw Johana mawng a ngjak üng, mlawng am ngcum lü ahinak mawkpyawnga citki. Acun ngjaki khyang he naw ami mlüh jah hawih hüt lü ami khaw am läki he.
14 Og da han kom i Land, saa han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem og helbredte deres syge.
Mlawng üngka naw a kyum law üng Jesuh naw khyangpänu jah hmuh lü jah mpyeneiki, am phetkie a jah mdaw be.
15 Men da det blev Aften, kom Disciplene til ham og sagde: „Stedet er øde, og Tiden er allerede forløben; lad Skarerne gaa bort, for at de kunne gaa hen i Landsbyerne og købe sig Mad.‟
Khaw a mü law hlü üng axüisaw he a veia law u lü, “Ahin hin maw ni, khaw pi mthan hnühki ni. Khyang he hin jah tüiha, ami ei vai ngnamea ami ei phäh phäh vai khyäiei hü u se” ami ti.
16 Men Jesus sagde til dem: „De have ikke nødig at gaa bort; giver I dem at spise!‟
Jesuh naw, “Athuknaka ami ceh vai am hlü, nangmi naw ami ei vai aipi jah pe ua,” a ti.
17 Men de sige til ham: „Vi have ikke her uden fem Brød og to Fisk.‟
Amimi naw, “Muk mhma ja nga nghngihca däk ni kami tak ve u,” ti u se,
18 Men han sagde: „Henter mig dem hid!‟
Acunüng Jesuh naw, “Ka veia lawpüi ua,” a ti.
19 Og han bød Skarerne at sætte sig ned i Græsset og tog de fem Brød og de to Fisk, saa op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne.
Khyang he cun msaia khana ngaw khai hea a jah mtheh. Acunkäna muk mhma ja nga nghngih cun jah lo lü khana mang lü Pamhnam üng jenak mthehki. Muke cun jah bo lü axüisaw he üng a jah pet. A axüisaw he naw khyang he üng ami jah pet.
20 Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, tolv Kurve fulde.
Avan naw ei lü phü u se, ami ei k’hläi cun axüisaw he naw ami mcun be üng cä xaleinghngiha lawki.
21 Men de, som spiste, vare omtrent fem Tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn.
Eikie naküt cun nghnumi ja hnasen am pakia, kpami däk thawngmhma lawki he.
22 Og straks nødte han sine Disciple til at gaa om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, medens han lod Skarerne gaa bort.
Acunüng Jesuh naw khyang he a jah tüih be käna, axüisaw he cun mlawng üng cayea a jah na cehsak.
23 Og da han havde ladet Skarerne gaa bort, gik han op paa Bjerget afsides for at bede. Og da det blev silde, var han der alene.
Acukba khyang he a jah tüih be päng üng, amätca mcunga ktaiyü khaia kaiki. Khaw mü law se, amät däk acuia veki.
24 Men Skibet var allerede midt paa Søen og led Nød af Bølgerne; thi Vinden var imod.
Acunüng mlawng cun kawng üngka naw a thuknak tuili nglunga ve se tuingnawk naw a ceh hü.
25 Men i den fjerde Nattevagt kom han til dem, vandrende paa Søen.
Khaw athaih law hlü üng, Jesuh tuia khana a khaw am axüisaw hea veia lawki.
26 Og da Disciplene saa ham vandre paa Søen, bleve de forfærdede og sagde: „Det er et Spøgelse; ‟ og de skrege af Frygt.
Axüisawe naw tuia khana a law ami hmuh üng kyühei law u lü, “Hin hin ngmüimkhya ni,” ti u lü ngpyangkie.
27 Men straks talte Jesus til dem og sagde: „Værer frimodige; det er mig, frygter ikke!‟
Jesuh naw, “Käh kyüei ua, Kei ni,” a ti.
28 Men Peter svarede ham og sagde: „Herre! dersom det er dig, da byd mig at komme til dig paa Vandet!‟
Pita naw msang lü, “Bawipa aw, nang na ni üng, tuia khana ka law hnga khaia na mtheha,” a ti.
29 Men han sagde: „Kom!‟ Og Peter traadte ned fra Skibet og vandrede paa Vandet for at komme til Jesus.
“Lawa,” Jesuh naw a ti. Acunüng Pita mlawng üngka naw kco law lü Jesuha veia cit khaia tuia khana citki.
30 Men da han saa det stærke Vejr, blev han bange; og da han begyndte at synke, raabte han og sagde: „Herre, frels mig!‟
Acunüngpi khawa khi law a hmuh üng kyühei lü tui üng ju ngcumei lü, “Bawipa aw, na küikyana,” ti lü ngpyang se,
31 Og straks udrakte Jesus Haanden og greb ham, og han siger til ham: „Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?‟
Jesuh naw man be lü, “Jumeinak ngcekia khyang aw, ivaia na mlung uplatki ni” a ti.
32 Og da de stege op i Skibet, lagde Vinden sig.
Mlawng üng ani kai be ja khawkhi ngdüm beki.
33 Men de, som vare i Skibet, faldt ned for ham og sagde: „Du er sandelig Guds Søn.‟
Mlawnga k’uma veki axüisaw he naw hjawkhah law u lü, “Nang hin Pamhnama Capa na kya kcangki ni,” ami ti.
34 Og da de vare farne over, landede de i Genezareth.
Tuili cayea va pek u lü Kenesaret hnea lawki he.
35 Og da Folkene paa det Sted kendte ham, sendte de Bud til hele Egnen der omkring og bragte alle de syge til ham.
Acuia ka khyang he naw Jesuh ami ksing üng, acuna pipei üngkae pe naküt üng khyang he jah tüih hü u lü am phetkie naküt ami jah lawpüi u.
36 Og de bade ham, at de blot maatte røre ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte derved, bleve helbredede.
A suisak mdawngca hman hneh vaia nghuinakie, acunüng, aupi hneki naküt cun phet bekie.
