Matthæus 13
1 Paa hin Dag gik Jesus ud af Huset og satte sig ved Søen.
Mu lumbu beni, Yesu wutotuka mu nzo ayi wuyenda vuanda mu muenda mbu.
2 Og store Skarer samlede sig om ham, saa han gik om Bord i et Skib og satte sig; og hele Skaren stod paa Strandbredden.
Nkangu wuwombo wu batu bayiza va kaba. Diawu kakumina mu nlungu ayi wuvuanda muawu. Nkangu woso wu batu wuba va disimu.
3 Og han talte meget til dem i Lignelser og sagde: „Se, en Sædemand gik ud at saa.
Wuba longa mambu mawombo mu zinongo. Buna wuba kamba: —Nkuni wumosi wuyenda ku muanga mbongo.
4 Og idet han saaede, faldt noget ved Vejen; og Fuglene kom og aade det op.
Bu kaba muanga mbongo; ndambu yibua mu ndambu nzila, zinuni ziyiza mana kuyidoda.
5 Og noget faldt paa Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord.
Ndambu yinkaka yibua va matadi; vuma beni vasia ba ntoto wuwombo ko; zitheti zivika mena bila ntoto wusia ba phiba ko.
6 Men da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde Rod, visnede det.
Vayi muini wungolo bu wutotuka, mintuidila beni miyokana ayi miyuma bila mianzi miawu misia kota ko mboti mu tsi ntoto.
7 Og noget faldt iblandt Torne; og Tornene voksede op og kvalte det.
Zitheti zinkaka zibua va zitsendi. Zitsendi beni zimena ayi zifietikisa mintuidila beni.
8 Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, noget hundrede, noget tresindstyve, noget tredive Fold.
Vayi zinkaka zibua mu ntoto wumboti ayi zibuta mimbutu miwombo: lumosi khama yimosi; lunkaka makumasambunu ayi lukaka makumatatu.
9 Den, som har Øren, han høre!”
Woso widi matu ma wila buna bika kawa.
10 Og Disciplene gik hen og sagde til ham: „Hvorfor taler du til dem i Lignelser?”
Minlonguki mifikama ayi minyuvula: —Bila mbi wulembo sadila zinongo mu kuba yolukila e?
11 Men han svarede og sagde til dem: „Fordi det er eder givet at kende Himmeriges Riges Hemmeligheder; men dem er det ikke givet.
Buna niandi wuba vutudila: —Beno lutambula diluaku di zabila mansueki ma Kipfumu ki Diyilu, vayi bawu basia kuma tambula ko.
12 Thi den, som har, ham skal der gives, og han skal faa Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
Bila mutu wowo widi bima, bela kumvana ayi wela baka biwombo biviatukidi tezo. Vayi mutu wowo kambulu bima, wela ziono fiofi fidi yandi.
13 Derfor taler jeg til dem i Lignelser, fordi de skønt seende dog ikke se, og hørende dog ikke høre og forstaa ikke heller.
Diawu ndikubakambilanga mu zinongo bila balembo tadi vayi bakadi mona, ka diambu ko batembi makutu vayi bakadi wa ayi bakadi sudika.
14 Og paa dem opfyldes Esajas Profeti, som siger: Med eders Øren skulle I høre og dog ikke forstaa og se med eders Øjne og dog ikke se.
Mavangimini bobo mu diambu di dedikisa mambu mbikudi Ezayi kabikula mu diambu diawu: Wa, luela wa kueno vayi lulendi sudika ko. Tala, luela tala kueno vayi lulendi mona ko.
15 Thi dette Folks Hjerte er blevet sløvet, og med Ørene høre de tungt, og deres Øjne have de tillukket, for at de ikke skulle se med Øjnene og høre med Ørene og forstaa med Hjertet og omvende sig, saa jeg kunde helbrede dem.
Bila mintima mi batu baba miyikidi ngolo banga matadi. Bamengi kuawu wa. Bazibikidi meso mawu; bila nganu meso mawu malenda mona, makutu mawu malenda wa, mintima miawu milenda sudika, bila nganu balenda balula mavanga ayi nganu ndenda kuba belusa!
16 Men salige ere eders Øjne, fordi de se, og eders Øren, fordi de høre.
Vayi khini kuidi beno bila meso meno malembo moni ayi makutu meno malembo wi.
17 Thi sandelig, siger jeg eder, mange Profeter og retfærdige attraaede at se, hvad I se, og saa det ikke; og at høre, hvad I høre, og hørte det ikke.
Bukiedika ndikulukamba ti mimbikudi miwombo ayi batu bawombo basonga baba tsatu mu mona mambu momo lulembo moni vayi basia mamona ko; ayi baba tsatu mu wa mambu ma lulembo wi vayi basia mawa ko.
18 Saa hører nu I Lignelsen om Sædemanden!
—Luwa tsundu yi nongo yoyi ndilukembi, nongo yi nkuni:
19 Naar nogen hører Rigets Ord og ikke forstaar det, da kommer den Onde og river det bort, som er saaet i hans Hjerte; denne er det, som blev saaet ved Vejen.
Yoso-yoso thangu mutu kawilu mambu ma kipfumu ayi kakadi kuma sukida, buna pheve yimbimbi yikuiza vuzanga mambu momo makunu mu ntimꞌandi. Yawu yoyi mbongo yibua va ndambu nzila.
20 Men det, som blev saaet paa Stengrund, er den, som hører Ordet og straks modtager det med Glæde.
Mbongo yoyi yibua va matadi yawu mutu wuwa mambu ma Nzambi ayi wutumbu vika ku matambula mu khini.
21 Men han har ikke Rod i sig og holder kun ud til en Tid; men naar der kommer Trængsel eller Forfølgelse for Ordets Skyld, forarges han straks.
Sumbu yisia ba mianzi ko buna yisia zingila ko. Ziphasi voti yamusu bu bizidi mu diambu di mambu ma kipfumu, buna wuvika buanga nsualu.
22 Men det, som blev saaet iblandt Torne, er den, som hører Ordet, og Verdens Bekymring og Rigdommens Forførelse kvæler Ordet, og det bliver uden Frugt. (aiōn g165)
Mbongo yoyi yibua va zitsendi yawu mutu wuwa mambu ma Nzambi vayi mayindu mu diambu di luzingu lualu ayi mu diambu di kimvuama ki luvunu mamfietikisanga mambu ma Nzambi ayi malendi vana diluaku ko muingi mbongo beni yibuta. (aiōn g165)
23 Men det, som blev saaet i god Jord, er den, som hører Ordet og forstaar det, og som saa bærer Frugt, en hundrede, en tresindstyve, en tredive Fold.”
Vayi mbongo yoyi yibua va ntoto wumboti yawu mutu wuwa mambu ma Nzambi ayi wusudika mawu; wumbutanga mimbutu khama yimosi, makumasambanu, makumatatu.
24 En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: „Himmeriges Rige lignes ved et Menneske, som saaede god Sæd i sin Mark.
Yesu wuba kamba nongo yinkaka: —Kipfumu ki Diyilu kidedakani banga mutu wowo wukuna mabongo yimboti mu tsolꞌandi.
25 Men medens Folkene sov, kom hans Fjende og saaede Ugræs iblandt Hveden og gik bort.
Vayi batu bu baba baleka mbeniꞌandi wuyiza kuna kiti ki mbimbi va khatitsika ble bosi wuyenda kuandi.
26 Men da Sæden spirede frem og bar Frugt, da kom ogsaa Ugræsset til Syne.
Ble bu kimena ayi kitotula zitsangu buna kiti ki mbimbi diaka kimena.
27 Og Husbondens Tjenere kom til ham og sagde: Herre, saaede du ikke god Sæd i din Mark? Hvor har den da faaet Ugræsset fra?
Buna bisadi bi pfumu yi tsola biyiza ku nyuvula: —Pfumu, keti mbongo yimboti wukunini mu tsolꞌaku e? Buna kuevi kubedi kiti kiaki kimbimbi e?
28 Men han sagde til dem: Det har et fjendsk Menneske gjort. Da sige Tjenerne til ham: Vil du da, at vi skulle gaa hen og sanke det sammen?
Niandi wuba vutudila: —Mbeni niandi wuvengi buawu. Buna bisadi binyuvula: —Tidi tuenda vuzi kiti kioki kimbimbi e?
29 Men han siger: Nej, for at I ikke, naar I sanke Ugræsset sammen, skulle rykke Hveden op tillige med det.
Pfumu wuvutula: —Nana! Bila beno vuza kiti kioki buna lulenda vuza ayi ble.
30 Lader dem begge vokse tilsammen indtil Høsten; og i Høstens Tid vil jeg sige til Høstfolkene: Sanker først Ugræsset sammen og binder det i Knipper for at brænde det, men samler Hveden i min Lade!”
Bikanu biabi biodi biyedila va kimosi nate mu thangu yela velo mimbutu. Buna mu thangu yina, ndiela kamba batu ba kisalu: “vuzanu theti kiti kioki kimbimbi bosi lukanga kiawu mu minko mu diambu luyoka kiawu. Bosi luela vela ble ayi luela ku yitula ku yilu banga kiama.”
31 En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: „Himmeriges Rige ligner et Sennepskorn, som en Mand tog og saaede i sin Mark.
Yesu wuba kamba nongo yinkaka: —Kipfumu ki Diyilu kidedakani banga luteti lu mutalide. Mutu wumosi wubonga luawu ayi wukuna luawu mu tsolꞌandi.
32 Dette er vel mindre end alt andet Frø; men naar det er vokset op, er det større end Urterne og bliver et Træ, saa at Himmelens Fugle komme og bygge Rede i dets Grene.”
Luteti beni luviokidi zitheti zioso mu keva vayi enati lumenini buna lumviokanga bikunusu bioso mu kula ayi lunkitukanga nti. Muawu zinuni zieti kuiza ayi vanga zindiala ziawu mu matafi mandi.
33 En anden Lignelse talede han til dem: „Himmeriges Rige ligner en Surdejg, som en Kvinde tog og lagde ned i tre Maal Mel, indtil det blev syret alt sammen.”
Wuba kamba nongo yinkaka: —Kipfumu ki Diyilu kidedakani banga luvi lolo nketo kabongidi ayi sobikisidi luawu mu bitezo bitatu bi falina nate yimvimbisa falina yoso.
34 Alt dette talte Jesus til Skarerne i Lignelser, og uden Lignelse talte han intet til dem,
Yesu mu zinongo katubila mambu moso momo kuidi nkangu wu batu ayi kadi khumbu yimosi kela tuba mambu mu kambu sadila nongo.
35 for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten, der siger: „Jeg vil oplade min Mund i Lignelser; jeg vil udsige det, som har været skjult fra Verdens Grundlæggelse.”
Buawu bobo bu dedikinina mambu matuba mbikudi: Ndiela kuba yolukila mu zinongo, Ndiela kuba zabakisa mansueki momo masuama tona nza yivangulu.
36 Da forlod han Skarerne og gik ind i Huset; og hans Disciple kom til ham og sagde: „Forklar os Lignelsen om Ugræsset paa Marken!”
Yesu bu kasindika nkangu, bosi wukota mu nzo. Minlonguki miandi mifikama va kaba ayi minyuvula: —Wutusudikisa nongo yi kiti ki mbimbi kiba mu tsola.
37 Men han svarede og sagde: „Den, som saar den gode Sæd, er Menneskesønnen,
Yesu wuvutula: —Muana Mutu niandi mutu kunini mbongo yi mboti.
38 og Marken er Verden, og den gode Sæd er Rigets Børn, men Ugræsset er den Ondes Børn,
Tsola yidi nza, mbongo yi mboti yidi bana ba Kipfumu; kiti ki mbimbi kidi bana ba satana.
39 og Fjenden, som saaede det, er Djævelen; og Høsten er Verdens Ende; og Høstfolkene ere Engle. (aiōn g165)
Satana, niandi mbeni yoyi yikuna kiti ki mbimbi. Thangu yi vela mimbutu yawu tsukulu yi nza, zimbasi ziawu bisadi bi tsola. (aiōn g165)
40 Ligesom nu Ugræsset sankes sammen og opbrændes med Ild, saaledes skal det ske ved Verdens Ende. (aiōn g165)
Boso bumvuzulungu kiti ki mbimbi ayi kimvikulungu ku mbazu; buawu bobo buela bela mu tsukulu yi nza. (aiōn g165)
41 Menneskesønnen skal udsende sine Engle, og de skulle sanke ud af hans Rige alle Forargelserne og dem, som gøre Uret;
Muana Mutu wela fidisa zimbasi ziandi ayi ziela botula, mu kipfumu kiandi, bima bioso biobi bintotulanga masumu ayi bobo beti vanganga mambimbi.
42 og de skulle kaste dem i Ildovnen; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
Zimbasi ziela loza batu beni ku mfulu yi mbazu. Kuna kuidi bidilu ayi nkuetosolo wu meno.
43 Da skulle de retfærdige skinne som Solen i deres Faders Rige. Den, som har Øren, han høre!
Buna batu basonga, bela lezama banga thangu mu Kipfumu ki Dise diawu. Woso widi matu ma wilu buna bika kawa!
44 Himmeriges Rige ligner en Skat, som er skjult i en Mark, og en Mand fandt og skjulte den, og af Glæde over den gaar han hen og sælger alt, hvad han har, og køber den Mark.
—Kipfumu ki Diyilu kidedakani banga kima kithalu, kisueko mu tsola. Mutu niandi kuenda kibakula, maka sueka diaka kiawu. Bosi mu khini yina, buna wela kuenda sumbisa bima biandi bioso ayi sumba tsola beni yina.
45 Atter ligner Himmeriges Rige en Købmand, som søgte efter skønne Perler;
Kipfumu ki Diyilu kidedakani diaka banga mukhita wowo wuntombanga bilunga bi kitoko.
46 og da han fandt een meget kostbar Perle, gik han hen og solgte alt, hvad han havde, og købte den.
Enati bakudi lunga kimosi kithalu yiwombo, buna wela kuenda sumbisa bima biandi bioso ayi sumba lunga beni.
47 Atter ligner Himmeriges Rige et Vod, som blev kastet i Havet og samlede Fisk af alle Slags.
Kipfumu ki diyilu kidedakani diaka banga dikondi diodi balozidi mu mbu ayi dibuididi zimbisi ziphila mu phila.
48 Og da det var blevet fuldt, drog man det op paa Strandbredden og satte sig og sankede de gode sammen i Kar, men kastede de raadne ud.
Diawu wala, banlobi mbizi ba dituta ku disimu. Bosi bavuanda ayi batula mboti mu bipani ayi miloza ziozi zimbimbi.
49 Saaledes skal det gaa til ved Verdens Ende. Englene skulle gaa ud og skille de onde fra de retfærdige (aiōn g165)
Buawu bobo buela bela mu tsukulu yi ntoto: Zimbasi ziela kuiza mu vambisa batu bambimbi va khatitsika batu basonga. (aiōn g165)
50 og kaste dem i Ildovnen; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
Buna ziela loza batu bambimbi ku mfulu yi mbazu kuna kuidi bidilu ayi nkuetosolo yi meno.
51 Have I forstaaet alt dette?” De sige til ham: „Ja.”
—Lusudikidi mambu moso mama e? Bavutula: —Nyinga.
52 Men han sagde til dem: „Derfor er hver skriftklog, som er oplært for Himmeriges Rige, ligesom en Husbond, der tager nyt og gammelt frem af sit Forraad.”
Buna mu manisa Yesu wuba kamba: —Diawu kadika nsoniki wu Mina wulonguka mambu ma Diyilu, dedikini banga pfumu yi nzo yimbonga bima bimona bithalu ayi bikhulu mu kiuka kiandi.
53 Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Lignelser, drog han bort derfra.
Thangu Yesu kamanisa tuba zinongo ziozi wukatuka kuna,
54 Og han kom til sin Fædreneby og lærte dem i deres Synagoge, saa at de bleve slagne af Forundring og sagde: „Hvorfra har han denne Visdom og de kraftige Gerninger?
wuvutuka ku divula diandi. Wutona longa mu nzo yi lukutukunu. Buna basimina ayi batuba: —Buna kuevi kabakidi nzayilu yoyi ayi lulendo lolo luvangila bikumu biobi e?
55 Er denne ikke Tømmermandens Søn? Hedder ikke hans Moder Maria og hans Brødre Jakob og Josef og Simon og Judas?
Keti niandi muana salaphati? Maliya diawu ko dizina di ngudi andi? Bosi Zaki, Zozefi, Simoni ayi Yuda basi ko bakhomba bandi zi babakala?
56 Og hans Søstre, ere de ikke alle hos os? Hvorfra har han da alt dette?”
Bosi bakhomba bandi zi baketo, keti zinkalanga yeto vava? Vayi niandi kuevi kabakidi mambu moso momo?
57 Og de forargedes paa ham. Men Jesus sagde til dem: „En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fædreland og i sit Hus.”
Niandi wuba kandika babika kunwilukila. Vayi Yesu wuba kamba: —Mbikudi katambulanga minsua mu tsi andi ko ayi mu dikanda diandi ko.
58 Og han gjorde ikke mange kraftige Gerninger der for deres Vantros Skyld.
Diawu kasi vanga kuna bikumu biwombo ko mu diambu di kambu kuawu ku minu.
