Matthæus 13
1 Paa hin Dag gik Jesus ud af Huset og satte sig ved Søen.
Xu küni Əysa ɵydin qiⱪip, dengiz boyida olturatti.
2 Og store Skarer samlede sig om ham, saa han gik om Bord i et Skib og satte sig; og hele Skaren stod paa Strandbredden.
Ətrapiƣa top-top adǝmlǝr olixiwalƣaqⱪa, u bir kemigǝ qiⱪip olturdi. Pütkül halayiⱪ bolsa dengiz boyida turuxatti.
3 Og han talte meget til dem i Lignelser og sagde: „Se, en Sædemand gik ud at saa.
U ularƣa tǝmsillǝr bilǝn nurƣun ⱨekmǝtlǝrni eytip birip, mundaⱪ dedi: — Mana, uruⱪ qaqⱪuqi uruⱪ qaqⱪili [etizƣa] qiⱪiptu.
4 Og idet han saaede, faldt noget ved Vejen; og Fuglene kom og aade det op.
Uruⱪ qaqⱪanda uruⱪlardin bǝziliri qiƣir yol üstigǝ qüxüptu, ⱪuxlar kelip ularni yǝp ketiptu.
5 Og noget faldt paa Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord.
Bǝziliri texi kɵp, topisi az yǝrlǝrgǝ qüxüptu. Tupriⱪi qongⱪur bolmiƣaqⱪa, tezla ünüp qiⱪiptu,
6 Men da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde Rod, visnede det.
lekin kün qiⱪixi bilǝnla aptapta kɵyüp, yiltizi bolmiƣaqⱪa ⱪurup ketiptu.
7 Og noget faldt iblandt Torne; og Tornene voksede op og kvalte det.
Bǝziliri tikǝnlǝrning arisiƣa qüxüptu, tikǝnlǝr ɵsüp maysilarni boƣuwaptu.
8 Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, noget hundrede, noget tresindstyve, noget tredive Fold.
Bǝziliri bolsa yahxi tupraⱪⱪa qüxüptu. Ularning bǝziliri yüz ⱨǝssǝ, bǝziliri atmix ⱨǝssǝ, yǝnǝ bǝziliri ottuz ⱨǝssǝ ⱨosul beriptu.
9 Den, som har Øren, han høre!‟
Ⱪuliⱪi barlar buni anglisun!
10 Og Disciplene gik hen og sagde til ham: „Hvorfor taler du til dem i Lignelser?‟
Muhlisliri kelip, uningdin: — Sǝn nemǝ üqün ularƣa tǝmsillǝr arⱪiliⱪ tǝlim berisǝn? — dǝp soridi.
11 Men han svarede og sagde til dem: „Fordi det er eder givet at kende Himmeriges Riges Hemmeligheder; men dem er det ikke givet.
U ularƣa mundaⱪ jawab bǝrdi: — Silǝr ǝrx padixaⱨliⱪining sirlirini bilixkǝ muyǝssǝr ⱪilindinglar, lekin ularƣa nesip ⱪilinmidi.
12 Thi den, som har, ham skal der gives, og han skal faa Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
Qünki kimdǝ bar bolsa, uningƣa tehimu kɵp berilidu, uningda molqiliⱪ bolidu; ǝmma kimdǝ yoⱪ bolsa, ⱨǝtta uningda bar bolƣanlirimu uningdin mǝⱨrum ⱪilinidu.
13 Derfor taler jeg til dem i Lignelser, fordi de skønt seende dog ikke se, og hørende dog ikke høre og forstaa ikke heller.
Ularƣa tǝmsil bilǝn sɵzliximning sǝwǝbi xuki, ular ⱪarisimu kɵrmǝydu, anglisimu tingximaydu ⱨǝm ⱨǝⱪiⱪiy qüxǝnmǝydu.
14 Og paa dem opfyldes Esajas Profeti, som siger: Med eders Øren skulle I høre og dog ikke forstaa og se med eders Øjne og dog ikke se.
Buning bilǝn Yǝxaya pǝyƣǝmbǝr eytⱪan bexarǝttiki munu sɵzlǝr ǝmǝlgǝ axuruldi: — «Silǝr anglaxni anglaysilǝr, biraⱪ qüxǝnmǝysilǝr; Ⱪaraxni ⱪaraysilǝr, biraⱪ kɵrmǝysilǝr.
15 Thi dette Folks Hjerte er blevet sløvet, og med Ørene høre de tungt, og deres Øjne have de tillukket, for at de ikke skulle se med Øjnene og høre med Ørene og forstaa med Hjertet og omvende sig, saa jeg kunde helbrede dem.
Qünki muxu hǝlⱪning yürikini may ⱪaplap kǝtkǝn, Ular angliƣanda ⱪulaⱪlirini eƣir ⱪiliwalƣan, Ular kɵzlirini uhliƣandǝk yumuwalƣan; Undaⱪ bolmisidi, ular kɵzliri bilǝn kɵrüp, Ⱪuliⱪi bilǝn anglap, Kɵngli bilǝn qüxinip, Ɵz yolidin yanduruluxi bilǝn, Mǝn ularni saⱪaytⱪan bolattim.
16 Men salige ere eders Øjne, fordi de se, og eders Øren, fordi de høre.
Lekin, kɵzliringlar bǝhtliktur! Qünki ular kɵridu; ⱪuliⱪinglar bǝhtliktur! Qünki ular anglaydu.
17 Thi sandelig, siger jeg eder, mange Profeter og retfærdige attraaede at se, hvad I se, og saa det ikke; og at høre, hvad I høre, og hørte det ikke.
Mǝn silǝrgǝ xuni bǝrⱨǝⱪ eytip ⱪoyayki, burunⱪi nurƣun pǝyƣǝmbǝrlǝr wǝ ⱨǝⱪⱪaniy adǝmlǝr silǝrning kɵrgininglarni kɵrüxkǝ intizar bolƣan bolsimu ularni kɵrmigǝn; silǝrning angliƣininglarni anglaxⱪa intizar bolƣan bolsimu ularni anglimiƣan.
18 Saa hører nu I Lignelsen om Sædemanden!
Əmdi uruⱪ qaqⱪuqi toƣrisidiki tǝmsilning mǝnisini anglanglar:
19 Naar nogen hører Rigets Ord og ikke forstaar det, da kommer den Onde og river det bort, som er saaet i hans Hjerte; denne er det, som blev saaet ved Vejen.
Əgǝr biri [ǝrx] padixaⱨliⱪining sɵz-kalamini anglap turup qüxǝnmisǝ, Xǝytan kelip uning kɵngligǝ qeqilƣan sɵzni elip ketidu. Bu dǝl qiƣir yol üstigǝ qeqilƣan uruⱪlardur.
20 Men det, som blev saaet paa Stengrund, er den, som hører Ordet og straks modtager det med Glæde.
Taxliⱪ yǝrlǝrgǝ qeqilƣan uruⱪlar bolsa, ular sɵz-kalamni anglap, huxalliⱪ bilǝn dǝrⱨal ⱪobul ⱪilƣanlarni kɵrsitidu.
21 Men han har ikke Rod i sig og holder kun ud til en Tid; men naar der kommer Trængsel eller Forfølgelse for Ordets Skyld, forarges han straks.
Ⱨalbuki, ⱪǝlbidǝ ⱨeq yiltiz bolmiƣaqⱪa, pǝⱪǝt waⱪitliⱪ mǝwjut bolup turidu; sɵz-kalamning wǝjǝdin ⱪiyinqiliⱪ yaki ziyankǝxlikkǝ uqriƣanda, ular xuan yoldin qǝtnǝp ketidu.
22 Men det, som blev saaet iblandt Torne, er den, som hører Ordet, og Verdens Bekymring og Rigdommens Forførelse kvæler Ordet, og det bliver uden Frugt. (aiōn g165)
Tikǝnlǝrning arisiƣa qeqilƣini xundaⱪ adǝmlǝrni kɵrsǝtkǝnki, ular sɵz-kalamni angliƣini bilǝn, lekin bu dunyaning ǝndixiliri wǝ bayliⱪning eziⱪturuxi [ⱪǝlbidiki] sɵz-kalamni boƣuwetidu-dǝ, ular ⱨosulsiz ⱪalidu. (aiōn g165)
23 Men det, som blev saaet i god Jord, er den, som hører Ordet og forstaar det, og som saa bærer Frugt, en hundrede, en tresindstyve, en tredive Fold.‟
Lekin yahxi yǝrgǝ qeqilƣan uruⱪlar bolsa — sɵz-kalamni anglap qüxǝngǝn adǝmlǝrni kɵrsitidu. Bundaⱪ adǝmlǝr ⱨosul beridu, birsi yüz ⱨǝssǝ, birsi atmix ⱨǝssǝ, yǝnǝ birsi ottuz ⱨǝssǝ ⱨosul beridu.
24 En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: „Himmeriges Rige lignes ved et Menneske, som saaede god Sæd i sin Mark.
U ularning aldida yǝnǝ bir tǝmsilni bayan ⱪildi: — — Ərx padixaⱨliⱪi huddi etiziƣa yahxi uruⱪni qaqⱪan bir adǝmgǝ ohxaydu.
25 Men medens Folkene sov, kom hans Fjende og saaede Ugræs iblandt Hveden og gik bort.
Əmma kixilǝr uyⱪuƣa qɵmgǝn qaƣda, düxmini kelip buƣday arisiƣa kürmǝk uruⱪlirini qeqiwetip, ketiptu.
26 Men da Sæden spirede frem og bar Frugt, da kom ogsaa Ugræsset til Syne.
Əmdi maysilar ɵsüp, baxaⱪ qiⱪarƣanda, kürmǝkmu axkarlinixⱪa baxlaptu.
27 Og Husbondens Tjenere kom til ham og sagde: Herre, saaede du ikke god Sæd i din Mark? Hvor har den da faaet Ugræsset fra?
Hojayinning qakarliri kelip uningƣa: — «Əpǝndi, siz etizingizƣa yahxi uruⱪ qaqⱪan ǝmǝsmidingiz? Kürmǝklǝr nǝdin kelip ⱪaldi?» dǝptu.
28 Men han sagde til dem: Det har et fjendsk Menneske gjort. Da sige Tjenerne til ham: Vil du da, at vi skulle gaa hen og sanke det sammen?
Hojayin: «Buni bir düxmǝn ⱪilƣan» — dǝptu. Qakarlar uningdin: «Siz bizni berip ularni otiwetinglar demǝkqimu?» — dǝp soraptu.
29 Men han siger: Nej, for at I ikke, naar I sanke Ugræsset sammen, skulle rykke Hveden op tillige med det.
«Yaⱪ, » — dǝptu hojayin, «undaⱪ ⱪilƣanda kürmǝklǝrni yulƣanda, buƣdaylarnimu yuluwetixinglar mumkin.
30 Lader dem begge vokse tilsammen indtil Høsten; og i Høstens Tid vil jeg sige til Høstfolkene: Sanker først Ugræsset sammen og binder det i Knipper for at brænde det, men samler Hveden i min Lade!‟
Bu ikkisi orma waⱪtiƣiqǝ billǝ ɵssun, orma waⱪtida, mǝn ormiqilarƣa: — Aldi bilǝn kürmǝklǝrni ayrip yiƣip, baƣlap kɵydürüxkǝ ⱪoyunglar, andin buƣdaylarni yiƣip ambirimƣa ǝkiringlar, dǝymǝn» — dǝptu hojayin.
31 En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: „Himmeriges Rige ligner et Sennepskorn, som en Mand tog og saaede i sin Mark.
U ularƣa yǝnǝ bir tǝmsilni eytti: — Ərx padixaⱨliⱪi huddi bir adǝm ⱪoliƣa elip etiziƣa qaqⱪan ⱪiqa uruⱪiƣa ohxaydu.
32 Dette er vel mindre end alt andet Frø; men naar det er vokset op, er det større end Urterne og bliver et Træ, saa at Himmelens Fugle komme og bygge Rede i dets Grene.‟
Ⱪiqa uruⱪi dǝrwǝⱪǝ barliⱪ uruⱪlarning iqidǝ ǝng kiqik bolsimu, u ⱨǝrⱪandaⱪ ziraǝttin egiz ɵsüp, dǝrǝh bolidu, ⱨǝtta asmandiki ⱪuxlarmu kelip uning xahlirida uwulaydu.
33 En anden Lignelse talede han til dem: „Himmeriges Rige ligner en Surdejg, som en Kvinde tog og lagde ned i tre Maal Mel, indtil det blev syret alt sammen.‟
U ularƣa yǝnǝ bir tǝmsilni eytti: — Ərx padixaⱨliⱪi huddi bir ayal ⱪoliƣa elip üq jawur unning arisiƣa yoxurup, taki pütün hemir bolƣuqǝ saⱪliƣan eqitⱪuƣa ohxaydu.
34 Alt dette talte Jesus til Skarerne i Lignelser, og uden Lignelse talte han intet til dem,
Əysa bu ixlarning ⱨǝmmisini tǝmsillǝr bilǝn kɵpqilikkǝ bayan ⱪildi. U tǝmsilsiz ⱨeqⱪandaⱪ tǝlim bǝrmǝytti.
35 for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten, der siger: „Jeg vil oplade min Mund i Lignelser; jeg vil udsige det, som har været skjult fra Verdens Grundlæggelse.‟
Buning bilǝn pǝyƣǝmbǝr arⱪiliⱪ aldin’ala eytilƣan munu sɵzlǝr ǝmǝlgǝ axuruldi: — «Aƣzimni tǝmsil sɵzlǝx bilǝn aqimǝn, Alǝm apiridǝ bolƣandin beri yoxurunup kǝlgǝn ixlarni elan ⱪilimǝn».
36 Da forlod han Skarerne og gik ind i Huset; og hans Disciple kom til ham og sagde: „Forklar os Lignelsen om Ugræsset paa Marken!‟
Xuningdin keyin, u kɵpqilikni yolƣa seliwetip ɵygǝ kirdi. Muhlisliri yeniƣa kelip uningdin: — Etizliⱪtiki kürmǝk toƣrisidiki tǝmsilni bizgǝ xǝrⱨlǝp bǝrsǝng, — dǝp ɵtündi.
37 Men han svarede og sagde: „Den, som saar den gode Sæd, er Menneskesønnen,
U ǝmdi ularƣa jawab berip mundaⱪ dedi: — Yahxi uruⱪni qaqⱪan kixi Insan’oƣlidur.
38 og Marken er Verden, og den gode Sæd er Rigets Børn, men Ugræsset er den Ondes Børn,
Etizliⱪ bolsa — dunya. Yahxi uruⱪ bolsa [ǝrx] padixaⱨliⱪining pǝrzǝntliridur, lekin kürmǝk rǝzil bolƣuqining pǝrzǝntliridur.
39 og Fjenden, som saaede det, er Djævelen; og Høsten er Verdens Ende; og Høstfolkene ere Engle. (aiōn g165)
Kürmǝk qaqⱪan düxmǝn — Iblistur. Orma orux waⱪti — zaman ahiridur. Ormiqilar — pǝrixtilǝrdur. (aiōn g165)
40 Ligesom nu Ugræsset sankes sammen og opbrændes med Ild, saaledes skal det ske ved Verdens Ende. (aiōn g165)
Kürmǝklǝr yulunup, otta kɵydürüwetilginidǝk, zaman ahiridimu ǝnǝ xundaⱪ bolidu. (aiōn g165)
41 Menneskesønnen skal udsende sine Engle, og de skulle sanke ud af hans Rige alle Forargelserne og dem, som gøre Uret;
Insan’oƣli pǝrixtilirini ǝwǝtip, ular insanlarni gunaⱨⱪa azdurƣuqilarning ⱨǝmmisini, xundaⱪla barliⱪ itaǝtsizlik ⱪilƣuqilarni ɵz padixaⱨliⱪidin xallap qiⱪip,
42 og de skulle kaste dem i Ildovnen; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
humdanning lawuldap turƣan otiƣa taxlaydu. U yǝrdǝ yiƣa-zarlar kɵtürülidu, qixlirini ƣuqurlitidu.
43 Da skulle de retfærdige skinne som Solen i deres Faders Rige. Den, som har Øren, han høre!
U qaƣda ⱨǝⱪⱪaniylar Atisining padixaⱨliⱪida huddi ⱪuyaxtǝk julalinidu. Angliƣudǝk ⱪuliⱪi barlar buni anglisun!
44 Himmeriges Rige ligner en Skat, som er skjult i en Mark, og en Mand fandt og skjulte den, og af Glæde over den gaar han hen og sælger alt, hvad han har, og køber den Mark.
— Ərx padixaⱨliⱪi huddi etizda yoxurulƣan bir hǝzinigǝ ohxaydu. Uni tepiwalƣuqi hǝzinini ⱪaytidin yoxurup, hǝzinining xad-huramliⱪi iqidǝ bar-yoⱪini setiwetip, xu etizni setiwalidu.
45 Atter ligner Himmeriges Rige en Købmand, som søgte efter skønne Perler;
Yǝnǝ kelip, ǝrx padixaⱨliⱪi esil ünqǝ-mǝrwayitlarni izdigǝn sodigǝrgǝ ohxaydu.
46 og da han fandt een meget kostbar Perle, gik han hen og solgte alt, hvad han havde, og købte den.
Sodigǝr naⱨayiti ⱪimmǝt baⱨaliⱪ bir mǝrwayitni tapⱪanda, ⱪaytip berip bar-yoⱪini setiwetip, u mǝrwayitni setiwalidu.
47 Atter ligner Himmeriges Rige et Vod, som blev kastet i Havet og samlede Fisk af alle Slags.
— Yǝnǝ kelip, ǝrx padixaⱨliⱪi dengizƣa taxlinip ⱨǝrhil beliⱪlarni tutidiƣan torƣa ohxaydu.
48 Og da det var blevet fuldt, drog man det op paa Strandbredden og satte sig og sankede de gode sammen i Kar, men kastede de raadne ud.
Tor toxⱪanda, [beliⱪqilar] uni ⱪirƣaⱪⱪa tartip qiⱪiridu. Andin olturup, yahxi beliⱪlarni ilƣiwelip, ⱪaqilarƣa ⱪaqilap, ǝrzimǝslǝrni taxliwetidu.
49 Saaledes skal det gaa til ved Verdens Ende. Englene skulle gaa ud og skille de onde fra de retfærdige (aiōn g165)
Zaman ahirida xundaⱪ bolidu. Pǝrixtilǝr qiⱪip, rǝzil kixilǝrni ⱨǝⱪⱪaniy kixilǝr arisidin ayriydu (aiōn g165)
50 og kaste dem i Ildovnen; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
wǝ humdanning lawuldap turƣan otiƣa taxlaydu. U yǝrdǝ yiƣa-zarlar kɵtürülidu, qixlirini ƣuqurlitidu.
51 Have I forstaaet alt dette?‟ De sige til ham: „Ja.‟
Əysa ulardin: — Bu ixlarning ⱨǝmmisini qüxǝndinglarmu? dǝp soridi. Qüxǝnduⱪ, — dǝp jawab bǝrdi ular.
52 Men han sagde til dem: „Derfor er hver skriftklog, som er oplært for Himmeriges Rige, ligesom en Husbond, der tager nyt og gammelt frem af sit Forraad.‟
Andin u ularƣa: — Xunga, ǝrx padixaⱨliⱪining tǝlimigǝ muyǝssǝr bolup muhlis bolƣan ⱨǝrbir Tǝwrat ustazi huddi hǝzinisidin yengi ⱨǝm kona nǝrsilǝrni elip qiⱪip tarⱪatⱪuqi ɵy hojayiniƣa ohxaydu, — dedi.
53 Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Lignelser, drog han bort derfra.
Əysa bu tǝmsillǝrni sɵzlǝp bolƣandin keyin, xundaⱪ boldiki, u yǝrdin ayrilip,
54 Og han kom til sin Fædreneby og lærte dem i deres Synagoge, saa at de bleve slagne af Forundring og sagde: „Hvorfra har han denne Visdom og de kraftige Gerninger?
ɵz yurtiƣa kǝtti wǝ ɵz yurtidiki sinagogta hǝlⱪⱪǝ tǝlim berixkǝ kirixti. Buni angliƣan halayiⱪ intayin ⱨǝyran boluxup: — Bu adǝmning bunqiwala danaliⱪi wǝ mɵjizǝ-karamǝtliri nǝdin kǝlgǝndu?
55 Er denne ikke Tømmermandens Søn? Hedder ikke hans Moder Maria og hans Brødre Jakob og Josef og Simon og Judas?
U pǝⱪǝt ⱨeliⱪi yaƣaqqining oƣli ǝmǝsmu? Uning anisining ismi Mǝryǝm, Yaⱪup, Yüsüp, Simon wǝ Yǝⱨudalar uning iniliri ǝmǝsmu?
56 Og hans Søstre, ere de ikke alle hos os? Hvorfra har han da alt dette?‟
Uning singillirining ⱨǝmmisi bizning arimizdiƣu? Xundaⱪ ikǝn, uningdiki bu ixlarning ⱨǝmmisi zadi nǝdin kǝlgǝndu? — deyixǝtti.
57 Og de forargedes paa ham. Men Jesus sagde til dem: „En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fædreland og i sit Hus.‟
Xuning bilǝn ular uningƣa ⱨǝsǝt-bizar bilǝn ⱪaridi. Xunga Əysa ularƣa mundaⱪ dedi: — Ⱨǝrⱪandaⱪ pǝyƣǝmbǝr baxⱪa yǝrlǝrdǝ ⱨɵrmǝtsiz ⱪalmaydu, pǝⱪǝt ɵz yurti wǝ ɵz ɵyidǝ ⱨɵrmǝtkǝ sazawǝr bolmaydu.
58 Og han gjorde ikke mange kraftige Gerninger der for deres Vantros Skyld.
Ularning iman-ixǝnqsizlikidin u u yǝrdǝ kɵp mɵjizǝ kɵrsǝtmidi.
