Matthæus 13
1 Paa hin Dag gik Jesus ud af Huset og satte sig ved Søen.
He gallas Yesuusi sooppe keyidi abbaa gaxan uttis.
2 Og store Skarer samlede sig om ham, saa han gik om Bord i et Skib og satte sig; og hele Skaren stod paa Strandbredden.
Daro derey iya yuushuwan shiiqin asaa abbaa gaxan aggaagidi wogolon gelidi uttis.
3 Og han talte meget til dem i Lignelser og sagde: „Se, en Sædemand gik ud at saa.
Asaas darobaa leemisora yaagidi odis; “Issi goshshanchchoy zerethi zeranaw keyis.
4 Og idet han saaede, faldt noget ved Vejen; og Fuglene kom og aade det op.
I zeriya wode issi issi zerethati oge gaxan wodhdhidosona; enttaka kafoti yidi maxi midosona.
5 Og noget faldt paa Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord.
Issi issi zerethati garssan shaalloy de7iya biitta bolla wodhdhidosona. Daro biitti baynna gisho ellesidi dolis.
6 Men da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde Rod, visnede det.
Shin away keyin shullis; xaphoy baynna gisho melis.
7 Og noget faldt iblandt Torne; og Tornene voksede op og kvalte det.
Issi issi zerethay aguntha giddon wodhdhis; agunthay diccidi he dolaa cuullis.
8 Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, noget hundrede, noget tresindstyve, noget tredive Fold.
Harati qassi aradda biitta bolla wodhdhis; dolidi ayfe ayfis. Issoy xeeta, issoy usuppun tamma, issoy qassi hasttama ayfis.
9 Den, som har Øren, han høre!‟
Si7iya haythi de7iya uray si7o” yaagis.
10 Og Disciplene gik hen og sagde til ham: „Hvorfor taler du til dem i Lignelser?‟
Yesuusa tamaareti iyaakko shiiqidi, “Ays neeni deriyas leemisora oday?” yaagidi oychchidosona.
11 Men han svarede og sagde til dem: „Fordi det er eder givet at kende Himmeriges Riges Hemmeligheder; men dem er det ikke givet.
I zaaridi, “Hinttew salo kawotethaa xuuraa eray imettis, shin enttaw imettibeenna.
12 Thi den, som har, ham skal der gives, og han skal faa Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
De7iya ubbaas guzhettana, iyaw darana, shin baynnayssafe hari attoshin iyaw de7iyarakka ekettana.
13 Derfor taler jeg til dem i Lignelser, fordi de skønt seende dog ikke se, og hørende dog ikke høre og forstaa ikke heller.
Hessa gisho, taani entti, xeellishe demmonna mela, si7ishe si7onna mela woykko akeekonna mela enttaw leemison odays.
14 Og paa dem opfyldes Esajas Profeti, som siger: Med eders Øren skulle I høre og dog ikke forstaa og se med eders Øjne og dog ikke se.
“Isayaasi ba maxaafan odidayssi entta bolla polettis. I odishe, ‘Hintte sissaa si7eeta, shin akeekekketa; hintte xeelleta, shin be7ekketa.
15 Thi dette Folks Hjerte er blevet sløvet, og med Ørene høre de tungt, og deres Øjne have de tillukket, for at de ikke skulle se med Øjnene og høre med Ørene og forstaa med Hjertet og omvende sig, saa jeg kunde helbrede dem.
Ays giikko, ha asaa wozanay zel77umis; bantta haythaa erishe tullisidosona, bantta ayfiyaa goozidosona. Hessi baynneeko entti bantta ayfiyaan be7idi, bantta haythan si7idi, bantta wozanan akeekidi, taakko simmana, takka entta pathanashin’ yaagis.
16 Men salige ere eders Øjne, fordi de se, og eders Øren, fordi de høre.
“Shin hintte ayfeti be7iya gishonne hintte haythati si7iya gisho hintte anjjettidayssata.
17 Thi sandelig, siger jeg eder, mange Profeter og retfærdige attraaede at se, hvad I se, og saa det ikke; og at høre, hvad I høre, og hørte det ikke.
Ta hinttew tuma odays; daro nabetinne xilloti hintte be7eyssa be7anawunne hintte si7eyssa si7anaw amottidosona, shin enttaw hanibeenna.
18 Saa hører nu I Lignelsen om Sædemanden!
“Hiza, ha zerethaa zeriya uraa leemisuwa si7ite.
19 Naar nogen hører Rigets Ord og ikke forstaar det, da kommer den Onde og river det bort, som er saaet i hans Hjerte; denne er det, som blev saaet ved Vejen.
Oge gaxan wodhdhida zerethaa leemisoy hayssa: salo kawotethaa qaala si7idi akeekonna uraa wozanappe Xalahey yidi iya wozanan de7iya zerethaa maxi digees.
20 Men det, som blev saaet paa Stengrund, er den, som hører Ordet og straks modtager det med Glæde.
Shaalloy garssan de7iya biitta bolla zerettidayssi qaala si7idi ellesidi ufaysan ekkeyssata.
21 Men han har ikke Rod i sig og holder kun ud til en Tid; men naar der kommer Trængsel eller Forfølgelse for Ordets Skyld, forarges han straks.
Shin xapho yeddanaw dandda7onna gisho daro gam77okona. Qaala gaason metoy woykko goodetethi yaa wode ellesi dhubettoosona.
22 Men det, som blev saaet iblandt Torne, er den, som hører Ordet, og Verdens Bekymring og Rigdommens Forførelse kvæler Ordet, og det bliver uden Frugt. (aiōn g165)
Aguntha gaathan zerettidayssi qaala si7is, shin ha alamiya duussaa hirggaynne duretetha qofay qaala cuulliya gisho ayfe ayfonna attees. (aiōn g165)
23 Men det, som blev saaet i god Jord, er den, som hører Ordet og forstaar det, og som saa bærer Frugt, en hundrede, en tresindstyve, en tredive Fold.‟
Shin aradda biittan zerettida zerethay akeekan qaala si7iya uraa. I ayfe ayfees; issoy xeeta, issoy usuppun tamma issoy qassi hasttama ayfees” yaagis.
24 En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: „Himmeriges Rige lignes ved et Menneske, som saaede god Sæd i sin Mark.
Yesuusi enttaw hara leemiso odis, “Xoossaa kawotethay ba goshshan lo77o zerethi zerida uraa daanees.
25 Men medens Folkene sov, kom hans Fjende og saaede Ugræs iblandt Hveden og gik bort.
Shin asi ubbay dhiskkin iya morkkey yidi gisttiya giddon leeshsho zeridi bis.
26 Men da Sæden spirede frem og bar Frugt, da kom ogsaa Ugræsset til Syne.
Gisttey diccidi ayfiyaa wode leeshshoy iya giddon benttis.
27 Og Husbondens Tjenere kom til ham og sagde: Herre, saaede du ikke god Sæd i din Mark? Hvor har den da faaet Ugræsset fra?
“Gadiya godaa aylleti godaakko bidi, ‘Godaw, ne goshshan ne lo77o zerethi zerabikkishsho? Yaatin, leeshshoy awuppe yidee?’ yaagidosona.
28 Men han sagde til dem: Det har et fjendsk Menneske gjort. Da sige Tjenerne til ham: Vil du da, at vi skulle gaa hen og sanke det sammen?
“I enttako, ‘Hessa morkkey oothis’ yaagis. “Aylleti godaakko, ‘Nu bidi leeshshuwa shoddana mela koyay?’ yaagidosona.
29 Men han siger: Nej, for at I ikke, naar I sanke Ugræsset sammen, skulle rykke Hveden op tillige med det.
“Shin I, ‘Atto bochchofite; hintte leeshshuwa shoddays gishin gisttey shodettana.
30 Lader dem begge vokse tilsammen indtil Høsten; og i Høstens Tid vil jeg sige til Høstfolkene: Sanker først Ugræsset sammen og binder det i Knipper for at brænde det, men samler Hveden i min Lade!‟
Bochchofite; caka wodey gakkanaw issife dicco. He wode cakkiya asata leeshshuwa sinthattidi maxidi taman xuugganaw mirqen mirqen qachchite. Shin gisttiya shiishidi ta shaaliyan qolite’ yaagana” yaagis.
31 En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: „Himmeriges Rige ligner et Sennepskorn, som en Mand tog og saaede i sin Mark.
Qassi hara leemiso yaagidi odis; “Salo kawotethay issi asi ba goshshan bakkida guutha mithee ayfe daanees.
32 Dette er vel mindre end alt andet Frø; men naar det er vokset op, er det større end Urterne og bliver et Træ, saa at Himmelens Fugle komme og bygge Rede i dets Grene.‟
He mithee ayfey hara mitha ayfetappe guutha, shin iya dolaa diccida hara mithata ubbaafe aadhdha gitatawusu. I tashiyan kafoti keexidi uttana gakkanaw wolqqaama mithi gidawusu” yaagis.
33 En anden Lignelse talede han til dem: „Himmeriges Rige ligner en Surdejg, som en Kvinde tog og lagde ned i tre Maal Mel, indtil det blev syret alt sammen.‟
Kaallidikka, Yesuusi hara leemiso odis; “Salo kawotethay issi maccasi heedzu gabate dhiille ekka munuqada, munuqay denddana mela iyan gujjida irshsho daanees” yaagis.
34 Alt dette talte Jesus til Skarerne i Lignelser, og uden Lignelse talte han intet til dem,
Yesuusi deriyas he ubbaa leemisuwa odis. Leemisoy baynna issibaakka odibeenna.
35 for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten, der siger: „Jeg vil oplade min Mund i Lignelser; jeg vil udsige det, som har været skjult fra Verdens Grundlæggelse.‟
Nabey ba maxaafan, “Taani ta doona, leemison dooyana; saloynne sa7ay medhettosappe, geemmidayssa odays” yaagidi odidayssi hessan polettis.
36 Da forlod han Skarerne og gik ind i Huset; og hans Disciple kom til ham og sagde: „Forklar os Lignelsen om Ugræsset paa Marken!‟
Yesuusi deriya moyzidi soo gelis. Iya tamaareti iyaakko shiiqidi, “Goshshan de7iya leeshshuwa birshshethaa nuus oda” yaagidosona.
37 Men han svarede og sagde: „Den, som saar den gode Sæd, er Menneskesønnen,
I zaaridi, “Lo77o zerethaa zeriday Asa Na7a.
38 og Marken er Verden, og den gode Sæd er Rigets Børn, men Ugræsset er den Ondes Børn,
Goshshay ha alamiya. Lo77o zerethay salo kawotethaa nayta. Leeshshoy Xalahe nayta.
39 og Fjenden, som saaede det, er Djævelen; og Høsten er Verdens Ende; og Høstfolkene ere Engle. (aiōn g165)
Leeshshuwa zeriday morkkiya Xalahe. Caka wodey, wodiya wurssethaa. Cakkeyssati kiitanchchota. (aiōn g165)
40 Ligesom nu Ugræsset sankes sammen og opbrændes med Ild, saaledes skal det ske ved Verdens Ende. (aiōn g165)
“Leeshshoy maxettidi taman xuugetteyssa mela wodiya wurssethan hessada hanana. (aiōn g165)
41 Menneskesønnen skal udsende sine Engle, og de skulle sanke ud af hans Rige alle Forargelserne og dem, som gøre Uret;
Asa Na7ay ba kiitanchchota kiittana. Entti nagaras gaaso gideyssatanne iita oothiya ubbaa maxidi iya kawotethaafe kessana.
42 og de skulle kaste dem i Ildovnen; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
Maxi shiishidi yeehoynne achcha garccethi de7iya to7onna taman yeggana.
43 Da skulle de retfærdige skinne som Solen i deres Faders Rige. Den, som har Øren, han høre!
He wode xilloti bantta Aawa kawotethan awada poo7ana. Si7iya haythi de7ey si7o!
44 Himmeriges Rige ligner en Skat, som er skjult i en Mark, og en Mand fandt og skjulte den, og af Glæde over den gaar han hen og sælger alt, hvad han har, og køber den Mark.
“Xoossaa kawotethay goshshan moogettida miishe daanees. Issi asi he miishiya demmidi zaari moogis. Daro ufayttidi bidi baw de7iyaba ubbaa bayzidi he goshsha gadiya shammis.
45 Atter ligner Himmeriges Rige en Købmand, som søgte efter skønne Perler;
“Hessadakka, qassi salo kawotethay inqo giya al77o shuchchata koyaa zal77anchcho daanees.
46 og da han fandt een meget kostbar Perle, gik han hen og solgte alt, hvad han havde, og købte den.
Daro al77o inquwa demmidi bidi baw de7iyaba ubbaa bayzidi iya shammis.
47 Atter ligner Himmeriges Rige et Vod, som blev kastet i Havet og samlede Fisk af alle Slags.
“Qassi Xoossaa kawotethay abban yegettida dumma dumma qommo molo oykkiya gitiya daanees.
48 Og da det var blevet fuldt, drog man det op paa Strandbredden og satte sig og sankede de gode sammen i Kar, men kastede de raadne ud.
Molo oykkiya asati moloy gitiyan kumin abbaafe gaxa kessidosona. Yan uttidi lo77uwa qori qori daachcho yeggidosona, shin iita molota wora holidosona.
49 Saaledes skal det gaa til ved Verdens Ende. Englene skulle gaa ud og skille de onde fra de retfærdige (aiōn g165)
Wodiya wurssethan hessatho hanana. Kiitanchchoti yidi nagaranchchota xillotappe shaakkidi, (aiōn g165)
50 og kaste dem i Ildovnen; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
yeehoynne achcha garccethi de7iya to7onna taman yeggana.
51 Have I forstaaet alt dette?‟ De sige til ham: „Ja.‟
“Ha ubbay hinttew gelidee?” yaagidi entta oychchis. Entti zaaridi, “Ee” yaagidosona.
52 Men han sagde til dem: „Derfor er hver skriftklog, som er oplært for Himmeriges Rige, ligesom en Husbond, der tager nyt og gammelt frem af sit Forraad.‟
Yesuusi, “Hiza, salo kawotethaa eraa ekkidi higgiya tamaarssiya ubbay, ba minjjida shaluwappe oorathaanne gal77a kessiya ase daanees” yaagis.
53 Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Lignelser, drog han bort derfra.
Yesuusi ha leemisuwa odi wurssidaappe guye yaappe denddidi bis.
54 Og han kom til sin Fædreneby og lærte dem i deres Synagoge, saa at de bleve slagne af Forundring og sagde: „Hvorfra har han denne Visdom og de kraftige Gerninger?
Ba yelettida biittaa bidi Ayhude Woosa Keethan deriya tamaarssis. Entti malaalettidi, “Ha uray ha cinccatethaanne ha malaatata oothiya wolqqaa awuppe ekkidee?
55 Er denne ikke Tømmermandens Søn? Hedder ikke hans Moder Maria og hans Brødre Jakob og Josef og Simon og Judas?
Hayssi anaaxiya na7aa gidenneyye? Iya aaye sunthay Mayraamo gidennee? Iya ishati Yayqooba, Yoosefa, Simoonanne Yihuda gidokkonaayye?
56 Og hans Søstre, ere de ikke alle hos os? Hvorfra har han da alt dette?‟
Iya michcheti nuura de7oosona gidennee? Yaatin, ha uray ha ubbaa awuppe ekkidee?” yaagidosona.
57 Og de forargedes paa ham. Men Jesus sagde til dem: „En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fædreland og i sit Hus.‟
Hessa gisho, I giyabaa ekkonna ixxidosona. Shin Yesuusi, “Nabey ba yelettida biittaninne ba soo asaa matan bonchchettenna” yaagis.
58 Og han gjorde ikke mange kraftige Gerninger der for deres Vantros Skyld.
Entti ammanonna ixxida gisho daro malaatata he bessan oothibeenna.
