Matthæus 13
1 Paa hin Dag gik Jesus ud af Huset og satte sig ved Søen.
Ce nyn awh Jesu taw im awhkawng cet nawh tuili kengawh ngawi hy.
2 Og store Skarer samlede sig om ham, saa han gik om Bord i et Skib og satte sig; og hele Skaren stod paa Strandbredden.
Cawh thlang khawzah a venawh cun uhy, cedawngawh lawng khuina cet nawh ngawi hy, thlang kqeng taw tuili kengawh dyi uhy.
3 Og han talte meget til dem i Lignelser og sagde: „Se, en Sædemand gik ud at saa.
A mingmih a venawh nyttahawi ing awi khawzah kqawn pek khqi hy; “Lo toenkung pynoet taw camci ak theh na cet hy.
4 Og idet han saaede, faldt noget ved Vejen; og Fuglene kom og aade det op.
Camci ce ak theh awh a vang taw lam awh tla nawh, phakhqi ing cung boeih uhy.
5 Og noget faldt paa Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord.
A vang taw lungpeei ak khan awh tla hy; dek a pam a dawngawh cawt pahoei hy.
6 Men da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde Rod, visnede det.
Cehlai khawling a hlawk law awhtaw, ak kqa ama cak a dawngawh khawk hlawk ing a hut awh qeu pahoei hy.
7 Og noget faldt iblandt Torne; og Tornene voksede op og kvalte det.
A vang taw hlik plup awh tla hy, hling ce saang law nawh caang ce eek hy.
8 Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, noget hundrede, noget tresindstyve, noget tredive Fold.
Camci a vang taw laitak awh tla nawh, vui hy - zakhat, khqukkip ingkaw thumkip dy na pung hy.
9 Den, som har Øren, han høre!‟
Haa ak ta ingtaw za seh,” tinak khqi hy.
10 Og Disciplene gik hen og sagde til ham: „Hvorfor taler du til dem i Lignelser?‟
A hubatkhqi venawh law unawh, “kawtih thlang kqeng a venawh nyttahawi ing awi nak kqawn peek khqi? tinawh doet uhy.
11 Men han svarede og sagde til dem: „Fordi det er eder givet at kende Himmeriges Riges Hemmeligheder; men dem er det ikke givet.
A mingmih a venawh, “Khan qam awihyp sim thainaak cyihnaak ce nangmih a venawh peek na awm hawh hy, cehlai a mingmih a ven awhtaw am pe hy.
12 Thi den, som har, ham skal der gives, og han skal faa Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
U awm khan qam awihyp cyihnaak ak ta taw sap pe tanoel kawmsaw khawzah papa ta kaw. Cehlai u awm amak ta taw ataak chyn awm lawh pekawng.
13 Derfor taler jeg til dem i Lignelser, fordi de skønt seende dog ikke se, og hørende dog ikke høre og forstaa ikke heller.
Cawhmaw a mingmih a venawh taw nyttahawi awi ing kak kqawn peek khqi: “Hu hlai uhy, am hat uhy; za hlai uhy, am za thai unawh ang zaak na awm am zasim uhy.
14 Og paa dem opfyldes Esajas Profeti, som siger: Med eders Øren skulle I høre og dog ikke forstaa og se med eders Øjne og dog ikke se.
A mingmih a dawngawh tawngha Isaiah ing: “Ang zaak nataw za hlai voei uk ti, am zasim kawm uk ti; hu taw hu hlai voei uk ti, am hat kawm uk ti.
15 Thi dette Folks Hjerte er blevet sløvet, og med Ørene høre de tungt, og deres Øjne have de tillukket, for at de ikke skulle se med Øjnene og høre med Ørene og forstaa med Hjertet og omvende sig, saa jeg kunde helbrede dem.
Ikawtih ve ak thlangkhqi kawlung ve mawh hqoeng hy; a ming haakhqi ing za kaa hlai uhy, ami mik ce hiim uhy. Ce ap kaa mantaw ami mik ing hu kawm usaw, a ming haa ing za hau kawm uh, kawlung ing zasim kawm usaw huna a ming voei coengawh, qoei sak khqi hau kawng, tinawh anak kqawn ceni.
16 Men salige ere eders Øjne, fordi de se, og eders Øren, fordi de høre.
Cehlai nangmih a mik taw ami huh thai a dawngawh a zoseen hy.
17 Thi sandelig, siger jeg eder, mange Profeter og retfærdige attraaede at se, hvad I se, og saa det ikke; og at høre, hvad I høre, og hørte det ikke.
Awitak ka nik kqawn peek khqi, nangmih ing nami huh ve tawngha khawzah ingkaw thlak dyng khawzah ing huh aham ana ngaih hlai uhy, naming zaak ve zaak ana ngaih hlai uhy, am za uhy.
18 Saa hører nu I Lignelsen om Sædemanden!
“Cawhtaw camci theh nyttahawi ing ak kqawn ngaihnaak awi ve ngai lah uh:
19 Naar nogen hører Rigets Ord og ikke forstaar det, da kommer den Onde og river det bort, som er saaet i hans Hjerte; denne er det, som blev saaet ved Vejen.
U ingawm khawk khan awithang ce za hlai uhy am zasim uhy, cawh ak kawlung khuiawh theh na ak awm awithang leek ce qaai ing qawt pe valh hy. Vetaw lam awh ak tla camci ing myih hy.
20 Men det, som blev saaet paa Stengrund, er den, som hører Ordet og straks modtager det med Glæde.
Lungpeei awh ak tla camci taw, thlang ing awi ce ang zaak awh zeel doena do pahoei hy.
21 Men han har ikke Rod i sig og holder kun ud til en Tid; men naar der kommer Trængsel eller Forfølgelse for Ordets Skyld, forarges han straks.
Cehlai ak kqa ama taak a dawngawh, kawlhkalh ca doeng awm hy. Ce ak awi dawngawh kyinaak ingkaw thekhanaakkhqi a pha law awh ce tlu pahoei hy.
22 Men det, som blev saaet iblandt Torne, er den, som hører Ordet, og Verdens Bekymring og Rigdommens Forførelse kvæler Ordet, og det bliver uden Frugt. (aiōn g165)
Hlik plup awhkaw ak tla camci taw, awi ce za hlai hy, ve khawmdek khan hqingnaak awh mawn atang nawh qaai kqawnnaak ingkaw boei a mangnaak ing awi ce a eek a dawngawh thaih am qah thai hy. (aiōn g165)
23 Men det, som blev saaet i god Jord, er den, som hører Ordet og forstaar det, og som saa bærer Frugt, en hundrede, en tresindstyve, en tredive Fold.‟
Laitak awhkaw ak tla camci taw awi ce ang zaak awhkawng ak zasim ak thlang na awm hy; ak thaih qah nawh a vang taw a let zakhat, a vang khqukkip, a vang taw thumkip dyna pung hy,” tina hy.
24 En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: „Himmeriges Rige lignes ved et Menneske, som saaede god Sæd i sin Mark.
Jesu ing ak chang nyhtahnaak awi ce a mingmih a venawh kqawn bai hy: “Khawk khan taw thlang pynoet ing a lo awh camci a saw ing myih hy.
25 Men medens Folkene sov, kom hans Fjende og saaede Ugræs iblandt Hveden og gik bort.
Cehlai a mi ih tloek awh ami qaal ce law nawh cang anglakawh beei ak ui ce theh awh cehtaak hy.
26 Men da Sæden spirede frem og bar Frugt, da kom ogsaa Ugræsset til Syne.
Caang ce cawt nawh a vui ak thaih law awhtaw, beei awm cawt law lawt hy.
27 Og Husbondens Tjenere kom til ham og sagde: Herre, saaede du ikke god Sæd i din Mark? Hvor har den da faaet Ugræsset fra?
Cawh lokung a tyihzawihkhqi ce a venawh law unawh, 'Bawipa, ak leek ni na lo awh nak theh hlai. Hanakaw beeikhqi nu ak cawt hy voei?' tina uhy.
28 Men han sagde til dem: Det har et fjendsk Menneske gjort. Da sige Tjenerne til ham: Vil du da, at vi skulle gaa hen og sanke det sammen?
“A mingmih a venawh, 'Qaal ing ni a sai hawh hy ce,' tina hy. A tyihzawihkhqi ing, 'cawhtaw cet unyng seitaw phu mai vang unyng aw? tina uhy.
29 Men han siger: Nej, for at I ikke, naar I sanke Ugræsset sammen, skulle rykke Hveden op tillige med det.
Cehlai lokung ing, “amni, beei ce nami phuk mantaw cang awm phuk sih hau kawm uk ti.
30 Lader dem begge vokse tilsammen indtil Høsten; og i Høstens Tid vil jeg sige til Høstfolkene: Sanker først Ugræsset sammen og binder det i Knipper for at brænde det, men samler Hveden i min Lade!‟
Caang ah hlan dy taw cawt haih mai cang seh. Cang ah awhtaw cang aatkhqi venawh, 'Beeikhqi ce phu ma unawh, mai awh phum aham ak nep na tum uh, cang taw teep ak khuiawh chan uh, tina bit kawng,” tinak khqi hy.
31 En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: „Himmeriges Rige ligner et Sennepskorn, som en Mand tog og saaede i sin Mark.
Cekcoengawh a mingmih a venawh nyhtahnaak awi ak chang ce kqawn pek khqi bai hy: “Khan qam taw antlam cii ce thlang ing lo nawh a lo awh ak theh ing myih hy.
32 Dette er vel mindre end alt andet Frø; men naar det er vokset op, er det større end Urterne og bliver et Træ, saa at Himmelens Fugle komme og bygge Rede i dets Grene.‟
Ce antlam cii taw ak ui boeih boeih anglakawh ak zawi soeih na awm hlai hy, a cawt law awhtaw beei ak chang boeihkhqi anglakawh ak bau soeih na awm hy, khan nakaw phakhqi ce law unawh a paangkhqi awh cu uhy,” tinak khqi hy.
33 En anden Lignelse talede han til dem: „Himmeriges Rige ligner en Surdejg, som en Kvinde tog og lagde ned i tre Maal Mel, indtil det blev syret alt sammen.‟
A mingmih a venawh nyhtahnaak awi ak chang kqawn pe bai hy: “Khan qam taw nu pynoet ing hen lo nawh vaidam dawn khui thum a zamnaak boeih aham vaidam awh a phul ing myih hy,” tinak khqi hy.
34 Alt dette talte Jesus til Skarerne i Lignelser, og uden Lignelse talte han intet til dem,
Vawhkaw ik-oeihkhqi boeih ve Jesu ing nyhtahnaak awi ing thlang kqeng a venawh kqawn pehy; nyhtahnaak awi kaana a mingmih a venawh ikaw pynoet awm ap kqawn pehy.
35 for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten, der siger: „Jeg vil oplade min Mund i Lignelser; jeg vil udsige det, som har været skjult fra Verdens Grundlæggelse.‟
Cedawngawh tawngha ing: “Nyhtahnaak awikhqi ing, khawmdek a syn cyk awhkawng thuh na ak awmkhqi ce kqawn kawng,” tinawh anak kqawn ce cup sak hy.
36 Da forlod han Skarerne og gik ind i Huset; og hans Disciple kom til ham og sagde: „Forklar os Lignelsen om Ugræsset paa Marken!‟
Cekcoengawh thlang kqeng ce cehta nawh ipkhui na lut hy. Cawh a hubatkhqi ce a venna law unawh, “Lo awhkaw beei nyhtahnaak awi nak kqawn ce kaimih aham kqawn caih lah,” tina uhy.
37 Men han svarede og sagde: „Den, som saar den gode Sæd, er Menneskesønnen,
A mingmih a venawh, “Camcik leek ak thehkung taw thlanghqing Capa ni.
38 og Marken er Verden, og den gode Sæd er Rigets Børn, men Ugræsset er den Ondes Børn,
Lo taw ve khawmdek ni, camcik leek taw a qam cakhqi ak kqawnnaak ni. Beeikhqi taw thlak thawlh a cakhqi ni,
39 og Fjenden, som saaede det, er Djævelen; og Høsten er Verdens Ende; og Høstfolkene ere Engle. (aiōn g165)
a mingmih ak thehkung cetaw qaai ni. Cang ah cetaw khawmdek a dytnaak, cang ak aatkungkhqi cetaw khan ceityihkhqi ni. (aiōn g165)
40 Ligesom nu Ugræsset sankes sammen og opbrændes med Ild, saaledes skal det ske ved Verdens Ende. (aiōn g165)
“Beeikhqi ce phu boeih nawh mai awh amik phum amyihna khawmdek a dyt awh ce amyihna ce awm lawt kaw. (aiōn g165)
41 Menneskesønnen skal udsende sine Engle, og de skulle sanke ud af hans Rige alle Forargelserne og dem, som gøre Uret;
Thlanghqing Capa ing ak khan ceityihkhqi ce tyi kawmsaw, thawlhnaak ak saikhqi ingkaw ik-oeih amak leek ak saikhqi ce a qam khui awhkawng caawi kaw.
42 og de skulle kaste dem i Ildovnen; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
Thii a tui na ami hloeinaak mai khuiawh a mingmih ce khaawng khqi kaw, cawh ce kqangnaak ingkaw hatahnaak ce awm kaw.
43 Da skulle de retfærdige skinne som Solen i deres Faders Rige. Den, som har Øren, han høre!
Cekcoengawh thlak dyngkhqi taw a mi pa a qam awh khawmik amyihna vang hawh kawm uh. Haa ak takhqi ingtaw za seh nyng.
44 Himmeriges Rige ligner en Skat, som er skjult i en Mark, og en Mand fandt og skjulte den, og af Glæde over den gaar han hen og sælger alt, hvad han har, og køber den Mark.
Khan qam taw lo awhkaw qo thuh ing myih hy. Cawhkaw qo ce thlang pynoet ing a huh awh thuh tlaih nawh, cekcoengawh zeel doena cet nawh a taak ik-oeihkhqi boeih ce zawi nawh cawhkaw lo ce thlai hy.
45 Atter ligner Himmeriges Rige en Købmand, som søgte efter skønne Perler;
Cekcoeng baiawh, khan qam taw phuk tlo pale ak suikung them ak zaawi ing myih hy.
46 og da han fandt een meget kostbar Perle, gik han hen og solgte alt, hvad han havde, og købte den.
Anih ing pale lung phu ak tlo soeih ce a huh awh, cet nawh a taakkhqi boeih ce zawi nawh thlai hy.
47 Atter ligner Himmeriges Rige et Vod, som blev kastet i Havet og samlede Fisk af alle Slags.
“Cek coeng bai awh, khan qam taw tuili awh lawk khawng nawh nga soepkep ak kaawi ing myih hy.
48 Og da det var blevet fuldt, drog man det op paa Strandbredden og satte sig og sankede de gode sammen i Kar, men kastede de raadne ud.
Lawk awh nga a be awh ce peem awh chan unawh nga ak che taw khaawng uhy.
49 Saaledes skal det gaa til ved Verdens Ende. Englene skulle gaa ud og skille de onde fra de retfærdige (aiōn g165)
Khawmdek a dyt awhtaw ce amyihna ce awm lawt kaw. Khan ceityihkhqi law kawm usaw thlak dyngkhqi anglakawhkawng thlak thawlhkhqi ce hoep khqi kaw; (aiōn g165)
50 og kaste dem i Ildovnen; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
cekkhqi ce a tui hloeinaak maih khuina khaawng kaw, ce a hyn awh kqangnaak ingkaw haatahnaak ce awm kaw,” tina hy.
51 Have I forstaaet alt dette?‟ De sige til ham: „Ja.‟
Jesu ing a mingmih a venawh, “Vawhkaw ik-oeihkhqi boeih ve namik zasim nu?” tinawh doet khqi hy. Cekkhqi ing, “Oeih, Bawipa,” tina uhy.
52 Men han sagde til dem: „Derfor er hver skriftklog, som er oplært for Himmeriges Rige, ligesom en Husbond, der tager nyt og gammelt frem af sit Forraad.‟
A mingmih a venawh, “Cedawngawh khan qam akawng kqawn peek na ak awm cawng saknaak awi ak qeekungkhqi boeih taw iptakung ing a ipkhui awhkawng a khawhthem ak khqym ak thai ak chet pheng ing myih hy,” tina hy.
53 Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Lignelser, drog han bort derfra.
Jesu ing vawhkaw nyhtahnaak awikhqi ak kqawn boeih coengawh, ce a hyn ce cehta hy.
54 Og han kom til sin Fædreneby og lærte dem i deres Synagoge, saa at de bleve slagne af Forundring og sagde: „Hvorfra har han denne Visdom og de kraftige Gerninger?
Amah a khaw na ce law nawh Sinakawk awh ce thlang cawngpyi hy, cawh a mingmih ce a ming ngaih kyi hy.” Ve ak thlang ing hana kaw vemyih cyihnaak ingkaw kawpoek kyi ik-oeih saithainaakkhqi a taak hy voei?” ti uhy.
55 Er denne ikke Tømmermandens Søn? Hedder ikke hans Moder Maria og hans Brødre Jakob og Josef og Simon og Judas?
“Anih ve thing aatkung a capa am nu? Anu awm Meri am nu ve, a koeinaakhqi Jakop, Joseph, Simon ingkaw Juda am nu ve?
56 Og hans Søstre, ere de ikke alle hos os? Hvorfra har han da alt dette?‟
A koeinukhqi awm ningnih a venawh amik awm haih lawt am nu ve? Ve ak thlang ing vawhkaw ik-oeihkhqi hana kaw a huh hy voei?” ti uhy.
57 Og de forargedes paa ham. Men Jesus sagde til dem: „En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fædreland og i sit Hus.‟
Ak khan awh amik kaw am zeel hy. Cehlai Jesu ing cekkhqi venawh, “Tawngha taw amah a khaw ingkaw amah a im am awhtaw zoeksangna am awm man hy,” tina hy.
58 Og han gjorde ikke mange kraftige Gerninger der for deres Vantros Skyld.
Cangnaak a mami taak a dawngawh ce a hyn awh kawpoek kyi ik-oeih khawzah am sai hy.
