Matthæus 12
1 Paa den Tid vandrede Jesus paa Sabbaten igennem en Sædemark; men hans Disciple bleve hungrige og begyndte at plukke Aks og at spise.
Ie henane zay, niranga vare niriñariña ami’ty andro Sabata t’i Iesoà. Nisaliko o mpiama’eo vaho nampipototse loham-bare naho kinosokoso’ iareo am-pitàñe ho kamaeñe.
2 Men da Farisæerne saa det, sagde de til ham: „Se, dine Disciple gøre, hvad det ikke er tilladt at gøre paa en Sabbat.‟
Ie nioni’ o Fariseoo, le hoe iareo ama’e: Heheke manao ty faly tsy anoeñe ami’ty Sabotse o mpiama’oo.
3 Men han sagde til dem: „Have I ikke læst, hvad David gjorde, da han blev hungrig og de, som vare med ham?
Hoe ty natoi’ Iesoà: Tsy fa vinaki’ areo hao ty nanoe’ i Davide, ie nisaliko naho ondati’eo
4 hvorledes han gik ind i Guds Hus og spiste Skuebrødene, som det ikke var ham tilladt at spise, ej heller dem, som vare med ham, men alene Præsterne?
añ’anjomban’ Añahare ao, ie nikama i mofo-miatrekey, ze tsy azo kamaeñe naho tsy o mpisoroñeo avao?
5 Eller have I ikke læst i Loven, at paa Sabbaterne vanhellige Præsterne Sabbaten i Helligdommen og ere dog uden Skyld?
Tsy vinaki’ areo amy Hake ao hao te beteke miranga-Hake ami’ty Sabata o mpisoroñe añ’anjomban’ Añahareo vaho malio-tahiñe?
6 Men jeg siger eder, at her er det, som er større end Helligdommen.
Eka, itaroñako te etoañe ty ambone’ i anjombay.
7 Men dersom I havde vidst, hvad det Ord betyder: Jeg har Lyst til Barmhjertighed og ikke til Offer, da havde I ikke fordømt dem, som ere uden Skyld.
Aa naho napota’ areo ty hoe: Fiferenaiñañe ro paiako fa tsy soroñe, le tsy ho nafà’ areo ty malio tahiñe,
8 Thi Menneskesønnen er Herre over Sabbaten.‟
amy te Talè’ i Sabatay i ana’ondatiy.
9 Og han gik videre derfra og kom ind i deres Synagoge.
Ie heneke i andro rezay le nienga mb’eo t’i Iesoà nizilike am-pitontona’ iareo ao.
10 Og se, der var en Mand, som havde en vissen Haand; og de spurgte ham ad og sagde: „Er det tilladt at helbrede paa Sabbaten?‟ for at de kunde anklage ham.
Teo t’indaty mate fitàñe, aa le hoe ty ontane’ iareo ama’e: Vantañe hao ty mampijangañe ami’ty Sabotse?
11 Men han sagde til dem: „Hvilket Menneske er der iblandt eder, som har kun eet Faar, og ikke tager fat paa det og drager det op, dersom det paa Sabbaten falder i en Grav?
Le hoe re tam’iareo; Ia ama’ areo aman’ añondry mijoñe an-davake ao ami’ty andro Sabata, ty tsy mañakats’ aze?
12 Hvor meget er nu ikke et Menneske mere end et Faar? Altsaa er det tilladt at gøre vel paa Sabbaten.‟
Lombolombo izay t’indaty, aa le mete vaho mañeva, ty manao soa ami’ty Sabotse.
13 Da siger han til Manden: „Ræk din Haand ud!‟ og han rakte den ud, og den blev igen sund som den anden.
Aa le hoe re am’ indatiy: Ahitio o fità’oo. Napololo’e i fità’ey, vaho nivoatse manahake i ila’ey.
14 Men Farisæerne gik ud og lagde Raad op imod ham, hvorledes de kunde slaa ham ihjel.
Fe nifandrimboñe o Fariseoo, nikinia ty hañoho-doza ama’e.
15 Men da Jesus mærkede det, drog han bort derfra; og mange fulgte ham, og han helbredte dem alle.
Niarofoana’ Iesoà o ereñeren-tro’ iareo; le nisitake; maro ty siloke nañorike aze, vaho fonga jinanga’e;
16 Og han bød dem strengt, at de ikke maatte gøre ham kendt;
hinatahata’e tsy hampahafohinañe aze,
17 for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, som siger:
hampijadoñe ty nampisaontsieñe Isaia:
18 „Se, min Tjener, som jeg har udvalgt, min elskede, i hvem min Sjæl har Velbehag; jeg vil give min Aand over ham, og han skal forkynde Hedningerne Ret.
Ingo ty mpitoroko tinendreko, i jinoboko mampinembanebañe ty trokoy; hapetako ama’e ty Troko, vaho ho taroñe’e amo fifeheañeo ty hatò.
19 Han skal ikke kives og ikke raabe, og ingen skal høre hans Røst paa Gaderne.
Tsy ho hemban-dre, tsy hilay, vaho tsy ho janjiñeñe an-dalañe ey ty fiarañanaña’e.
20 Han skal ikke sønderbryde det knækkede Rør og ikke udslukke den rygende Tande, indtil han faar ført Retten frem til Sejr.
Tsy ho potora’e ty vinda demoke, vaho tsy hakipe’e ty lamesa mañatoeñe ampara’ te ajado’e ho nainai’e ty hatò,
21 Og paa hans Navn skulle Hedninger haabe.‟
i Tahina’ey ro fitamà’ o kilakila ondatio.
22 Da blev en besat, som var blind og stum, ført til ham; og han helbredte ham, saa at den stumme talte og saa.
Nasese ama’e t’indaty fey naho moañe, niazo’ ty kokolampa, le hinaha’e. Niisa’ i lahialeñey
23 Og alle Skarerne forfærdedes og sagde: „Mon denne skulde være Davids Søn?‟
le nilatsa vaho nanao ty hoe: Tsy ie hao i Ana’ i Davidey?
24 Men da Farisæerne hørte det, sagde de: „Denne uddriver ikke de onde Aander uden ved Beelzebul, de onde Aanders Fyrste.‟
Nahimbam-pahazo izay o Fariseoo le nanoiñe ty hoe: Tsy mañary kokolampa indatiy naho tsy i Baalzebobe talè’ o kokolampao avao.
25 Men saasom han kendte deres Tanker, sagde han til dem: „Hvert Rige, som er kommet i Splid med sig selv, lægges øde; og hver By eller Hus, som er kommet i Splid med sig selv, kan ikke bestaa.
Niarofoana’ Iesoà ty vetsevetse’ iareo, le nirazaña’e ty hoe: Ho koake ze fifeheañe mifampiria, le tsy hitroatse ze rova ndra anjomba mifanao hereñ’ an-tihy.
26 Og hvis Satan uddriver Satan, saa er han kommen i Splid med sig selv; hvorledes skal da hans Rige bestaa?
Naho roahe’ i mpañìnjey ty mpañinje, le hifampiria iereo, aia ty hijadoña’ i fifehea’ey?
27 Og dersom jeg uddriver de onde Aander ved Beelzebul, ved hvem uddrive da eders Sønner dem? Derfor skulle de være eders Dommere.
Aa naho i Bèlzebobe ro añariako kokolampa, inoñe arè ty tsy androaha’ o ana’areoo irezay? Aa le ie ro ho mpizaka anahareo.
28 Men dersom jeg uddriver de onde Aander ved Guds Aand, da er jo Guds Rige kommet til eder.
Fa naho i Arofon’ Añaharey ro añariako kokolampa, le toe fa migadoñe i fifehea’ey.
29 Eller hvorledes kan nogen gaa ind i den stærkes Hus og røve hans Ejendele, uden han først binder den stærke? Da kan han plyndre hans Hus.
Aia ty himoaha’ t’indaty añ’ anjombam-panalolahy hamaoke o vara’eo naho tsy irohiza’e hey? Izay vaho hakopa’e i anjombay.
30 Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, adspreder.
Mandietse ahy ze tsy mindre amako, naho mifary ahy ze tsy mirekets’ amako.
31 Derfor siger jeg eder: Al Synd og Bespottelse skal forlades Menneskene, men Bespottelsen imod Aanden skal ikke forlades.
Aa le itaroñako te fonga hafahañe amo ana’ ondatio ze hakeo naho hateràñe, fe tsy hapoke am‘ondatio ty fiterateràñe i Arofo Masiñey;
32 Og den, som taler et Ord imod Menneskesønnen, ham skal det forlades; men den, som taler imod den Helligaand, ham skal det ikke forlades, hverken i denne Verden eller i den kommende. (aiōn g165)
ze minday saontsy mamokafoka i Ana’ ondatiy, le hiheveañe, fe tsy hahañe ami’ty sa toy ndra amy sa ho aviy ze minday rehake fanambaitambaiñeñe i Arofo-Masiñey. (aiōn g165)
33 Lader enten Træet være godt og dets Frugt god; eller lader Træet være raaddent, og dets Frugt raadden; thi Træet kendes paa Frugten.
He hasoao ty hatae ty amo voa’e soao, ke ampimomoho ty hatae ty amo voa’e mimontamontañeo; fa inao ty hatò: o voa’eo ty aharendrehañe ty hatae.
34 I Øgleunger! hvorledes kunne I tale godt, naar I ere onde? Thi af Hjertets Overflødighed taler Munden.
Ry fiosoñan-dapètakeo! Aia ty hahafivolaña’ areo raha soa kanao raty? Isaontsiam-palie ty fandopoaran’ arofo.
35 Et godt Menneske fremtager gode Ting af sit gode Forraad; og et ondt Menneske fremtager onde Ting af sit onde Forraad.
T’indaty soa, boak’amo vara añ’arofo’e soao ro mañakatse hasoa, le t’indaty tsereheñe, hirik’amo vara an-tro’e tsivokatseo ro mampiboake haloloañe.
36 Men jeg siger eder, at Menneskene skulle gøre Regnskab paa Dommens Dag for hvert utilbørligt Ord, som de tale.
Hoe iraho ama’ areo, ze hene entañe saontsie’ ondaty, le sindre ho volilie’e amy andro zakay.
37 Thi af dine Ord skal du retfærdiggøres, og af dine Ord skal du fordømmes.‟
O saontsi’oo ro izakañe azo, naho o sata’oo ro hamàrañe azo.
38 Da svarede nogle af de skriftkloge og Farisæerne ham og sagde: „Mester! vi ønske at se et Tegn af dig.‟
Ie henane zay, nimb’ amy Iesoà mb’eo ty ila’ o Fariseoo naho Androanavio, nanao ty hoe: Te hahatrea viloñe ama’o boak’ andindiñe ao zahay.
39 Men han svarede og sagde til dem: „En ond og utro Slægt forlanger Tegn, men der skal intet Tegn gives den uden Profeten Jonas's Tegn.
Tinoi’e ty hoe: Ty tariratse raty naho karapilo ro mitsoetsoeke viloñe; fe tsy hitoloram-biloñe naho tsy ty vilo’ i Jonà;
40 Thi ligesom Jonas var tre Dage og tre Nætter i Havdyrets Bug, saaledes skal Menneskesønnen være tre Dage og tre Nætter i Jordens Skød.
fa manahake t’ie tan-tro’ i fiañe jabajabay telo andro naho telo haleñe, le ho telo andro naho telo haleñe an-tro’ tane ao i Ana’ ondatiy.
41 Mænd fra Ninive skulle opstaa ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi de omvendte sig ved Jonas's Prædiken; og se, her er mere end Jonas.
Hitroatse amy zakay o nte-Niniveo mindre ami’ty tariratse toy hamàtse aze, amy t’ie nitolike am-pisolohoañe amy tsei’ i Jonày, fe lohà’ i Jonà iraho.
42 Sydens Dronning skal oprejses ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi hun kom fra Jordens Grænser for at høre Salomons Visdom; og se, her er mere end Salomon.
Hiongake amy zakay i mpanjaka ampela’ i Sebay mindre ami’ty tariratse toy, hamàtse aze, amy t’ie nihirike añ’olon-tane añe nijanjiñe ty hihi’ i Solomona; fe intoy iraho, lohà’ i Solomona.
43 Men naar den urene Aand er faren ud af Mennesket, vandrer den igennem vandløse Steder, søger Hvile og finder den ikke.
Ie miakatse amy t’indaty ty anga-maloto, le miranga toetse tsy aman-drano mipay fitofàñe fe tsy manjo;
44 Da siger den: Jeg vil vende om til mit Hus, som jeg gik ud af; og naar den kommer, finder den det ledigt, fejet og prydet.
le hoe re: Himpoliako i kijà nihirifakoy. Ie pok’ ao, zoe’e kòake, soa fipalirañe, vaho nihentseñeñe.
45 Saa gaar den hen og tager syv andre Aander med sig, som ere værre end den selv, og naar de ere komne derind, bo de der; og det sidste bliver værre med dette Menneske end det første. Saaledes skal det ogsaa gaa denne onde Slægt.‟
Le angala’e kokolampa fito raty ta ty vata’e, mindre ama’e naho manozìtse ao vaho raty te am-baloha’e ty fiai’indatiy. Izay ty ho ie ami’ty tariratse tsivokatse toañe.
46 Medens han endnu talte til Skarerne, se, da stode hans Moder og hans Brødre udenfor og begærede at tale med ham.
Ie mbe nisaontsy amy lahialeñey, inao nijohañe alafe ao ty rene’e naho o rahalahi’eo, nipay ty hifanaontsy ama’e.
47 Da sagde en til ham: „Se, din Moder og dine Brødre staa udenfor og begære at tale med dig.‟
Le hoe t’indaty tama’e: Inao, mipay ty hahaisake azo ty rene’o naho o rahalahi’oo.
48 Men han svarede og sagde til den, som sagde ham det: „Hvem er min Moder? og hvem ere mine Brødre?‟
Natoi’e ty hoe i nisaontsy ama’ey: Ia o rahalahikoo? naho ia ty reneko?
49 Og han rakte sin Haand ud over sine Disciple og sagde: „Se, her er min Moder og mine Brødre!
Le nahiti’e mb’amo mpiama’eo o fità’eo vaho nanao ty hoe: Iretoañe o roahalahikoo naho o rahavavikoo vaho ty reneko!
50 Thi enhver, der gør min Faders Villie, som er i Himlene, han er min Broder og Søster og Moder.‟
Ze manao ty satrin’ arofon-dRaeko andindìñ’ ao ro roahalahiko naho roahavaveko vaho reneko.
