Matthæus 12

1 Paa den Tid vandrede Jesus paa Sabbaten igennem en Sædemark; men hans Disciple bleve hungrige og begyndte at plukke Aks og at spise.

Mu mazuva awo Kereste ava kuhita mu mawa mwi zuva lye Pumulo. Balutwana bakwe vava fwile izaala mi chi vatanga ku totola zikunku, ni kulya.

2 Men da Farisæerne saa det, sagde de til ham: „Se, dine Disciple gøre, hvad det ikke er tilladt at gøre paa en Sabbat.‟

Kono linu Vafalisi hava vona kuti; Chi va cho kuti kwa Kereste, “Voone, valutwana va ko kwete kuchola mulawo mwi zuva lye Pumulo.”

3 Men han sagde til dem: „Have I ikke læst, hvad David gjorde, da han blev hungrig og de, som vare med ham?

Kono Kereste cha wamba ku vali, “Kana ka mwini kuvala za vapangi Daafita, ha vali kufwile inzala, mi vakwame va vali kwina naye?

4 hvorledes han gik ind i Guds Hus og spiste Skuebrødene, som det ikke var ham tilladt at spise, ej heller dem, som vare med ham, men alene Præsterne?

Mwa vayendeli mwi zuuvo ye Reeza mi chalya chinkwa chivena kwateni, kena avali cha mulawo kuti alye, hape kena chivali cha mulawo kwavo va vena naye, mi ku vali mulawo ku vali valuti?

5 Eller have I ikke læst i Loven, at paa Sabbaterne vanhellige Præsterne Sabbaten i Helligdommen og ere dog uden Skyld?

Kana kena mu va vali mu mulawo, kuti mwi zuva lye Pumulo valuti mwi tempele va cholanga mulawo we Pumulo mi ka vena mulandu?

6 Men jeg siger eder, at her er det, som er større end Helligdommen.

Kono ni cho kwenu kuti mu kulwana yo hita kereke zonse kwena.

7 Men dersom I havde vidst, hvad det Ord betyder: Jeg har Lyst til Barmhjertighed og ikke til Offer, da havde I ikke fordømt dem, som ere uden Skyld.

Kambe chi muvali kwizi, 'Ni lakaza chisemo mi isinyi chitavelo,' ni musena mu va nyansi va sa foseze.

8 Thi Menneskesønnen er Herre over Sabbaten.‟

Chokuti Mwan'a Muntu nji Kereste we Pumulo.”

9 Og han gik videre derfra og kom ind i deres Synagoge.

Linu Kereste cha funduka ku yenda mi cha yenda mu zivaka zavo za malapelelo. Mu lindile, kuvena mukwame ya va zuminine yiyanza.

10 Og se, der var en Mand, som havde en vissen Haand; og de spurgte ham ad og sagde: „Er det tilladt at helbrede paa Sabbaten?‟ for at de kunde anklage ham.

Vafalisi chi va vuuza Jesu, chi vati, “Kana ku swanela kuhoza lye Pumulo?” kuti va wanine ha teni inzila yi cho kuti wa tenda chivi.

11 Men han sagde til dem: „Hvilket Menneske er der iblandt eder, som har kun eet Faar, og ikke tager fat paa det og drager det op, dersom det paa Sabbaten falder i en Grav?

Jesu na cho ku vali, “Muntu mwi ve njeni kwenu kuti ave ni ngu yi mwina, mi heva kuti iyi ngu iwila mwilindi mwi zuva lye Pumulo, ke se wi tuse ni kwi zwiisa?

12 Hvor meget er nu ikke et Menneske mere end et Faar? Altsaa er det tilladt at gøre vel paa Sabbaten.‟

Mu ku ve vule ni vutokwa kuti muntu ahite ngu! Ni hakuvavulyo kulukela ku va mulawo wa kutenda vulotu mwi zuva lye Pumulo.”

13 Da siger han til Manden: „Ræk din Haand ud!‟ og han rakte den ud, og den blev igen sund som den anden.

Linu Jesu cha ti ku mukwamwe, “Wolole yanza lyanko.” Cha li wolola, mi cha vo zekezwa makete, sina nji limwi yi yanza.

14 Men Farisæerne gik ud og lagde Raad op imod ham, hvorledes de kunde slaa ham ihjel.

Kono va Falisi chi vazwa hanze mi chi va ka muveteka. Va vali ku ka vulola nzila mwe se va mwi hayile.

15 Men da Jesus mærkede det, drog han bort derfra; og mange fulgte ham, og han helbredte dem alle.

Kono Jesu heziva, cho volela mu masule. Vungi bwe nyangela vu va mwi chilile, mi cha va honza bonse.

16 Og han bød dem strengt, at de ikke maatte gøre ham kendt;

Cho va layela kuti sanzi va mwi zi vahazi ku va mwi,

17 for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, som siger:

iyo iwoleka ku va niti, ku wamana ni chi va wambwa kwa Isaya wa mupolofita, ku cho,

18 „Se, min Tjener, som jeg har udvalgt, min elskede, i hvem min Sjæl har Velbehag; jeg vil give min Aand over ham, og han skal forkynde Hedningerne Ret.

“Vone, Iwe mutang'a ngu uni va keti; yini suuni, yiye kwali luhuho lwangu lu va mushukelyi. Ka ni vike kwali Luhuho lwangu, mi ka huweleze inkatulo ku Machava.

19 Han skal ikke kives og ikke raabe, og ingen skal høre hans Røst paa Gaderne.

Keti na hondane kamba ku huweleza hahulu; mane nangati zumwi vulyo kuti azuwe linzwi lyakwe mu makululu.

20 Han skal ikke sønderbryde det knækkede Rør og ikke udslukke den rygende Tande, indtil han faar ført Retten frem til Sejr.

Ke se na chole impee yitengeme; ke se na zimise mu muni usa zwisi vuusi, konji pili cha tumina inkatulo kuti nje yikome.

21 Og paa hans Navn skulle Hedninger haabe.‟

Mi va Machava konji chi va kolwisisa mwi ziina lyakwe.”

22 Da blev en besat, som var blind og stum, ført til ham; og han helbredte ham, saa at den stumme talte og saa.

Linu zumwi yo fwile menso ni chimumu, wi nji hilwe madimona, ava letwa kwa Kereste. Cha mu haza, che kalavo yi cho kuti chimumu chiwambe ni ku vonna.

23 Og alle Skarerne forfærdedes og sagde: „Mon denne skulde være Davids Søn?‟

Inyangela yonse chi ya komokwa mi chi ya ti, “Kana kuti uzu muntu mwan'a Daafita?”

24 Men da Farisæerne hørte det, sagde de: „Denne uddriver ikke de onde Aander uden ved Beelzebul, de onde Aanders Fyrste.‟

Kono linu va Falisi ha va zuwa imakazo, chi vati, “Uzu muntu ka hindiki madimona konji cha Veelzebub, mu kulwana wa madimona”

25 Men saasom han kendte deres Tanker, sagde han til dem: „Hvert Rige, som er kommet i Splid med sig selv, lægges øde; og hver By eller Hus, som er kommet i Splid med sig selv, kan ikke bestaa.

Kono Jesu ave zivi milelo yavo mi cha ti ku vaali, “Umwi ni umwi muvuso ukawuhene hakati uwo wi ne ka wu wanike kuti u shinyiwa, mi muleneñi ni muleneñi kapa izuuvo yi ka wuhene hakati yiyo yine ke se ni zimane hamwina.

26 Og hvis Satan uddriver Satan, saa er han kommen i Splid med sig selv; hvorledes skal da hans Rige bestaa?

Heva Javulusi na hindika Javulusi, U li ka wuhenye hakati eye mwine. Kana uwo muuso ka wu kuzimane vule?

27 Og dersom jeg uddriver de onde Aander ved Beelzebul, ved hvem uddrive da eders Sønner dem? Derfor skulle de være eders Dommere.

Mi heva ni hindika madimona cha Veelzevule, cwale nji mwi zina lyani valutwana mu va hindikila? Vakeñi che zi, ka va ve vaatuli venu.

28 Men dersom jeg uddriver de onde Aander ved Guds Aand, da er jo Guds Rige kommet til eder.

Kono heva Ni tanda madimona cha Luhuho lwa Simwine Reeza, linu muvuso we Reeza wize hewulu lyenu.

29 Eller hvorledes kan nogen gaa ind i den stærkes Hus og røve hans Ejendele, uden han først binder den stærke? Da kan han plyndre hans Hus.

Mi kwiza vule kuti zumwi wi njila muzuvo ya muntu wina ziiho mi wiiva zibya za mwi zuuvo na sa sumini mukwame yo kolete lye tanzi? Linu cwale mweve zibya za kwe mwi zuuvo.

30 Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, adspreder.

Yiye ya sa zimene name uni toyete, mi yiye ya sa likopanyi name u hasana.

31 Derfor siger jeg eder: Al Synd og Bespottelse skal forlades Menneskene, men Bespottelsen imod Aanden skal ikke forlades.

Kuzwaho Ni cho kwenu niti, chivi chonse ni ku nyasilizwa ka zi swalelwe bantu, kono nyefulo zonse ku wamana ni Luhuho ke se ni kuve ni swalelo.

32 Og den, som taler et Ord imod Menneskesønnen, ham skal det forlades; men den, som taler imod den Helligaand, ham skal det ikke forlades, hverken i denne Verden eller i den kommende. (aiōn g165)

Mi vonse va wamba linzwi lifusahele ku Mwan'a Muntu, ka va swalelwe kwali. Kono vonse va wamba kunyasiliza Luhuho lu Njolola, ke se ni va swalelwe, ni heva munu mwifasi, ni heva mwifasi likeza. (aiōn g165)

33 Lader enten Træet være godt og dets Frugt god; eller lader Træet være raaddent, og dets Frugt raadden; thi Træet kendes paa Frugten.

U wola kutenda isamu vulotu ni zichelantu za teni kapa isamu kufwa ni zichelantu za teni kufwa, kakuti isamu lizivahala cha zi chelantu za teni.

34 I Øgleunger! hvorledes kunne I tale godt, naar I ere onde? Thi af Hjertets Overflødighed taler Munden.

Yinwe vaana va zihili, kuzwaho mwina vuuvi, mu woola vule ku wamba zilotu? Kakuti ku zwililila kunkulo kaholo kawamba.

35 Et godt Menneske fremtager gode Ting af sit gode Forraad; og et ondt Menneske fremtager onde Ting af sit onde Forraad.

Muntu yo shiyeme u zwisa chimbule chilotu kuzwililila kunkulo, mi muntu u fosahele u zwiisa chimbule chi fosahele ku zwililila kwikulo yakwe.

36 Men jeg siger eder, at Menneskene skulle gøre Regnskab paa Dommens Dag for hvert utilbørligt Ord, som de tale.

Mi ni milwilite kuti mwi zuva lwe katulo bantu ka va ve ni bwikalavelo ku linzwi ni linzwi li va va wamba.

37 Thi af dine Ord skal du retfærdiggøres, og af dine Ord skal du fordømmes.‟

Cho kuti cha maanzwi yenu ka mu wane ku shemuviwa, mi cha manzwi yenu ka mu hewe mulandu.”

38 Da svarede nogle af de skriftkloge og Farisæerne ham og sagde: „Mester! vi ønske at se et Tegn af dig.‟

Linu va mwi vañoli ni va Falisi chi vetava Jesu mi chi vaati, “Muluti, tu likumbuta ku vona chisupo chi zwa kwako.

39 Men han svarede og sagde til dem: „En ond og utro Slægt forlanger Tegn, men der skal intet Tegn gives den uden Profeten Jonas's Tegn.

Kono Jesu che tava naati kuvali, “Mu vilala ni lusika lusangu lu lola vulyo chisupo. Kono ka kwina chisupo chense chi vonwe konji chisupo cha Joona wa mupolofita.

40 Thi ligesom Jonas var tre Dage og tre Nætter i Havdyrets Bug, saaledes skal Menneskesønnen være tre Dage og tre Nætter i Jordens Skød.

Chokuti Joona ave kali mazuva otatwe ni masiku otatwe mwi vuumo lye inswi yikulite, mi na ye Mwan'a Muntu mwe kale mazuva otatwe ni masiku otatwe mwi kulo ye faasi.

41 Mænd fra Ninive skulle opstaa ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi de omvendte sig ved Jonas's Prædiken; og se, her er mere end Jonas.

Vaanakwame va munzi wa Nenive ka va zimane kwi katulo ni lusika lunu lwa suunu mi ka lunyanswe. Chokuti mu va sikuluhi chekutazo ya Joona, mi voone, zumwi mukulana kwa Joona kwena hanu.

42 Sydens Dronning skal oprejses ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi hun kom fra Jordens Grænser for at høre Salomons Visdom; og se, her er mere end Salomon.

Simwine wa mukulwakazi yo zwa kwa Mbowela ka zimane ni lusika lunu lwa suunu ni ku watulwa. U kazwila ku ma mani mani ye kanda ku keza kwi za kuzuwa za vutali bya Solomoni, mi voone, zumwi mukulwana kwa Solomoni kwena hanu.

43 Men naar den urene Aand er faren ud af Mennesket, vandrer den igennem vandløse Steder, søger Hvile og finder den ikke.

Linu cwale luhuho luvilala haluzwa ku muntu ku yenda, lu yenda muzivaka zi sena menzi mi lu lola chi vaka cha ku pumula kono ka chi waniki.

44 Da siger den: Jeg vil vende om til mit Hus, som jeg gik ud af; og naar den kommer, finder den det ledigt, fejet og prydet.

Linu lu wamba kuti, 'Mu ni vole kuzuvo yangu ku ni vali kuhala.' Ha lu voola, lu ka wana kuti inzuvo yikulitwe hande mi ni ku vikwa hande.

45 Saa gaar den hen og tager syv andre Aander med sig, som ere værre end den selv, og naar de ere komne derind, bo de der; og det sidste bliver værre med dette Menneske end det første. Saaledes skal det ogsaa gaa denne onde Slægt.‟

Linu luyenda ni ku ka hinda zimwi yihuho zi kwanisa yiyaza ni tovele ku hita lyetanzi, mi yonse ni yenza kuhala mwateni. Linu mayemo a muntu ava mavilala kuhita lye tanzi. Mu ku ve vulyo vu vilala ni ku lusika lunu lwa sunu.”

46 Medens han endnu talte til Skarerne, se, da stode hans Moder og hans Brødre udenfor og begærede at tale med ham.

Haho Jesu na si kwete ku wamba ku chilundwamanje, muvone, vanyina ni vanche va va zimene hanze ni va saka ku wamba kwali.

47 Da sagde en til ham: „Se, din Moder og dine Brødre staa udenfor og begære at tale med dig.‟

Zuumwi chati kwali, “Voone, va nyoko ni va chanko va zimene hanze, va sa ka ku wamba kwako.”

48 Men han svarede og sagde til den, som sagde ham det: „Hvem er min Moder? og hvem ere mine Brødre?‟

Linu Jesu che tava mi naati kwali ya va mu wambili, “Njeni Mayo? Mi nji vaani va chevangu?”

49 Og han rakte sin Haand ud over sine Disciple og sagde: „Se, her er min Moder og mine Brødre!

Linu cha wolola yi yanza lya kwe ku va lutwana mi cha ti, “Voone, ava nji va mayo ni va chevangu!

50 Thi enhver, der gør min Faders Villie, som er i Himlene, han er min Broder og Søster og Moder.‟

Chokuti yense wi chilila intato ya Taayo wina kwiwulu, uzo muntu mwa changu, mi nji nchizyangu mi nji maayo.”

Solomon Receives the Queen of Sheba