Matthæus 12
1 Paa den Tid vandrede Jesus paa Sabbaten igennem en Sædemark; men hans Disciple bleve hungrige og begyndte at plukke Aks og at spise.
Hagi ana kna mani fruhu knazupagino (sabat), Jisasi'a witi hozafi nevige'za, Agri amage nentaza disaipol naga'mo'za zamaga'atege'za witimofo raga'a taniza ne'naze.
2 Men da Farisæerne saa det, sagde de til ham: „Se, dine Disciple gøre, hvad det ikke er tilladt at gøre paa en Sabbat.‟
Hianagi Farisi vahe'mo'za, anama hazaza nezmage'za, anage hu'za Jisasina asmi'naze, Ko! Kagri kamage nentaza disaipol naga'mo'za, kasegemo osuo hu'neaza mani fruhu knarera nehaze.
3 Men han sagde til dem: „Have I ikke læst, hvad David gjorde, da han blev hungrig og de, som vare med ham?
Hianagi Jisasi'a anage huno zamasmi'ne. Deviti ene magokama vu'naza naga'mo'za zmagamatege'za hu'naza zana hampritma avontafepina ontahinazo?
4 hvorledes han gik ind i Guds Hus og spiste Skuebrødene, som det ikke var ham tilladt at spise, ej heller dem, som vare med ham, men alene Præsterne?
Zamagrama Anumzamofo nompi mareriza ruotge hu'nea bretima omeri'za ne'nazana, kasegemo huno pristi vahe'moke negahie hu'nea bretia? (1 Sam-Zga 21:1-6)
5 Eller have I ikke læst i Loven, at paa Sabbaterne vanhellige Præsterne Sabbaten i Helligdommen og ere dog uden Skyld?
Hifi kagra kasegefina hamprinka onke'nano, pristi vahe'mo'za mani fruhu (Sabati) kna rufunetagizanagi havizana nosaze?
6 Men jeg siger eder, at her er det, som er større end Helligdommen.
Hianagi Nagrama neramasmuana, mono noma agatere'neazana ama me'ne.
7 Men dersom I havde vidst, hvad det Ord betyder: Jeg har Lyst til Barmhjertighed og ikke til Offer, da havde I ikke fordømt dem, som ere uden Skyld.
Tamagrama amana kemofo agafa'ama antahiama hanutma, Nagrima navesiana vaheku'ma asuraginte zanku navesianki, kresramna vuzankura nave'osie hu'ne. (Hos 6:6) Ke'a omne vahera tamagra huhaviza huozmantegahaze.
8 Thi Menneskesønnen er Herre over Sabbaten.‟
Na'ankure Vahe'mofo Mofavremo mani fruhu knamofona Rana mani'ne.
9 Og han gik videre derfra og kom ind i deres Synagoge.
Ananteti Jisasi'a atreno osi mono nozimifi (Sinagok) vu'ne.
10 Og se, der var en Mand, som havde en vissen Haand; og de spurgte ham ad og sagde: „Er det tilladt at helbrede paa Sabbaten?‟ for at de kunde anklage ham.
Anampina Mago aza sti'nea ne' mani'negeno, zamagra Jisasina keaga hunte kanku nehake'za, Jisasina antahige'za, Kasegemo'a vahera mani fruhu knazupa azeri knare huo hunefi? hazageno,
11 Men han sagde til dem: „Hvilket Menneske er der iblandt eder, som har kun eet Faar, og ikke tager fat paa det og drager det op, dersom det paa Sabbaten falder i en Grav?
Jisasi'a zamagriku huno, Amu'no tamifintira ina ne'moka sipisipi afukamo mani fruhu knare'ma kerifi uramisigenka avazuhu anaga otregahano?
12 Hvor meget er nu ikke et Menneske mere end et Faar? Altsaa er det tilladt at gøre vel paa Sabbaten.‟
Vahe'mofo kna'amo'a inankna higeno, sipisipimofo kna'amo'a inankna hu'ne, e'ina hu'negu manifruhu (sabat) knarera vahera amne aza hugahane.
13 Da siger han til Manden: „Ræk din Haand ud!‟ og han rakte den ud, og den blev igen sund som den anden.
Anante aza sti'nea nera anage huno asmi'ne, Kazana ru fatgo huo! Higeno azana ru fatgo higeno, mago kaziga azamo hu'neaza huno fatgo hu'ne.
14 Men Farisæerne gik ud og lagde Raad op imod ham, hvorledes de kunde slaa ham ihjel.
Hianagi Farisi vahe'mo'za atre'za atinerami'za, ahesaza kanku hakeza keaga huge antahige hu'naze.
15 Men da Jesus mærkede det, drog han bort derfra; og mange fulgte ham, og han helbredte dem alle.
Jisasina ahenaku nehazageno nentahino, anampinti atreno nevige'za, rama'a vahe'mo'za amage avaririza nevazageno, Agra mika kri'zmia zamazeri knare hunezmanteno,
16 Og han bød dem strengt, at de ikke maatte gøre ham kendt;
anage huno zamasmi'ne, Agra'a inanka ne' mani'nefi vahera ozmasmiho huno hanavetino zamasmi'ne.
17 for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, som siger:
Ama'i Aisaia kasnampa ne'mo hu'nea kemofo nena'a fore hu'ne.
18 „Se, min Tjener, som jeg har udvalgt, min elskede, i hvem min Sjæl har Velbehag; jeg vil give min Aand over ham, og han skal forkynde Hedningerne Ret.
Keho Nagri eri'za vaheni'a huhamapri ante'noana, Nagra navesi nentogeno nagu'amo muse agrikura nehie. Nagra avamu ni'a agripi antesugeno, agra fatgo zamofona huama megi'a vahete hugahie.
19 Han skal ikke kives og ikke raabe, og ingen skal høre hans Røst paa Gaderne.
Agra fra ovazino, ranke osuno, ranke huno kampina vano osugahie.
20 Han skal ikke sønderbryde det knækkede Rør og ikke udslukke den rygende Tande, indtil han faar ført Retten frem til Sejr.
Hakea erifu otagigahie, tevemo'a tegege vazigahianagi Agra fatgo zanke nehanigeno fatgo'zamo agateregahie.
21 Og paa hans Navn skulle Hedninger haabe.‟
Agri agifi megi'a vahe'mo'za zamentinti'a hugahaze. (Ais 42:1-4)
22 Da blev en besat, som var blind og stum, ført til ham; og han helbredte ham, saa at den stumme talte og saa.
Anante hankro'mo agu'afi fre'nea ne'mofona avurga asu higeno kea nosia ne' avre'za Jisasinte vazageno, Agra eriknare huntegeno kea nehuno avua ke'ne.
23 Og alle Skarerne forfærdedes og sagde: „Mon denne skulde være Davids Søn?‟
Anama hige'za miko vahe kevumo'za antri nehu'za anage hu'naze, Agra ama Nera David nemofopi?
24 Men da Farisæerne hørte det, sagde de: „Denne uddriver ikke de onde Aander uden ved Beelzebul, de onde Aanders Fyrste.‟
Hianagi Farisi vahe'mo'za ana ke nentahi'za anage hu'naze, Ama ne'mo hankro'ma hunte'neana, hankro'mofo kagota kva Belsebuli hanavefi hunte'ne hu'naze.
25 Men saasom han kendte deres Tanker, sagde han til dem: „Hvert Rige, som er kommet i Splid med sig selv, lægges øde; og hver By eller Hus, som er kommet i Splid med sig selv, kan ikke bestaa.
Jisasi'a antahintahizmi refako huno nezmageno anage huno zamasmi'ne, Mago mago rankumapi vahe'mo'za amu'nompinti refakoma hanuza, zamagrazmi zamazeri haviza hugahaze. Hagi mago rankumamo'o, nomo o refako osnu'za hanavetigahaze.
26 Og hvis Satan uddriver Satan, saa er han kommen i Splid med sig selv; hvorledes skal da hans Rige bestaa?
Ana hu'neanagi Satama, Satanima humegi atesiana, agra'a ha' arentegahie. Inankna huno agri rankumamo'a megahie.
27 Og dersom jeg uddriver de onde Aander ved Beelzebul, ved hvem uddrive da eders Sønner dem? Derfor skulle de være eders Dommere.
Nagrama hankromofo kva Belsebuli hihamure, hankroma hunentanena, iza hihamure tamagri mofavremo'za hunentaze? E'ina agafare tamagrira refako hurmantegahie.
28 Men dersom jeg uddriver de onde Aander ved Guds Aand, da er jo Guds Rige kommet til eder.
Hianagi Nagrama Anumzamofo hanavefi hankro'ma hunentanena, Anumzamofo kumamo'a tmagrite ko e'ne.
29 Eller hvorledes kan nogen gaa ind i den stærkes Hus og røve hans Ejendele, uden han først binder den stærke? Da kan han plyndre hans Hus.
Inankna huno mago ne'mo'a hanave vahe'mofo nompina vuno miko'zama'a erigahie. Anara osuneno kota'zana ana nera azerino kina renteteno, anante noma'afi mrerino kumzafa nese.
30 Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, adspreder.
Nagranema omani'nenamo'za ha' Nagrira renenantaze. Hagi iza'zo Nagrane atru huza omani'namoza, fragu vaziza vu'za e'za hugahaze.
31 Derfor siger jeg eder: Al Synd og Bespottelse skal forlades Menneskene, men Bespottelsen imod Aanden skal ikke forlades.
E'ina hu'negu Nagra amanage hu'na neramasmue. Mika azanavankene kumi'ma vahe'mo'zama hanazana, Anumzamo'a atre zmantegahie. Hianagi Ruotge Avamumofo azanava ke huntesazana, Anumzamo'a kumi zmia atre ozmantegahie.
32 Og den, som taler et Ord imod Menneskesønnen, ham skal det forlades; men den, som taler imod den Helligaand, ham skal det ikke forlades, hverken i denne Verden eller i den kommende. (aiōn g165)
Iza'o Vahe'mofo Mofavregu mago kema huhaviza hunte'sazana, Agra kumizmi'a atre zmantegahie. Hianagi iza'o Ruotge Avamumofonku huhaviza huntesaza vahera menine, henka'anena kumi zami'a atre ozmantegahie. (aiōn g165)
33 Lader enten Træet være godt og dets Frugt god; eller lader Træet være raaddent, og dets Frugt raadden; thi Træet kendes paa Frugten.
Hagi Jisasi'a mago'ene huno, Knare zafamo'a knare raga'a regahie. Hagi havi zafamao'a havi zafa raga rentegahie. Na'ankure ragare negenka zafamofona knare hu'neanki haviza hu'neanki hugahaze.
34 I Øgleunger! hvorledes kunne I tale godt, naar I ere onde? Thi af Hjertets Overflødighed taler Munden.
Tamagra ha' osifave'mofo mofavre kevu mani'naze. Havizama nehana vahe'moka, inankna hunka knare'zana hugahane? Na'ankure krimpafi me'nea kea kagi'mo nehie.
35 Et godt Menneske fremtager gode Ting af sit gode Forraad; og et ondt Menneske fremtager onde Ting af sit onde Forraad.
Knare vahe'mo'a knare'zama rimpafima erinte'neaza, agimo'a eriama nehie. Havi vahe'mo'a havizama rimpafi erinte'nea agi'mo'a eriama nehie.
36 Men jeg siger eder, at Menneskene skulle gøre Regnskab paa Dommens Dag for hvert utilbørligt Ord, som de tale.
Hianagi Nagra amanage hu'na neramasamue, Anumzamo'ma vahe'ma refakoma huknarera, miko'a havigema nehaza kere, tamagenoka huzmantegahie.
37 Thi af dine Ord skal du retfærdiggøres, og af dine Ord skal du fordømmes.‟
Naneke hunante fatgo hu'nane huno refako hugantegahie. Naneke hunenante haviza hu'nane huno refako hugantegahie.
38 Da svarede nogle af de skriftkloge og Farisæerne ham og sagde: „Mester! vi ønske at se et Tegn af dig.‟
Anante mago'a kasegere ugagota hu'naza vahe ene Farisi vahe'mo'za anage hu'za asmi'naze, Rempi Hurami ne'moka, mago avame'za Kagra hananketa kesunegu nehune.
39 Men han svarede og sagde til dem: „En ond og utro Slægt forlanger Tegn, men der skal intet Tegn gives den uden Profeten Jonas's Tegn.
Hianagi Jisasi'a kenona anage huno zamasmi'ne, Ama knafi vahe'mo'za kefoza nehu'za zamentinti nosaza vahe'mo'za avame'za kenaku nehazanagi, mago avame'zana onkegahaze, kasnampa ne' Jona avame'zanke kegahaze. (Jona 1:17)
40 Thi ligesom Jonas var tre Dage og tre Nætter i Havdyrets Bug, saaledes skal Menneskesønnen være tre Dage og tre Nætter i Jordens Skød.
Anahu kna huno, Jona'a tagufa zagegi tagufa haninki huno nozamemofo rimpafi mase'neankna huno Vahe'mofo Mofavremo tagufa zagegi, tagufa haninki huno mopa agu'afi masegahie.
41 Mænd fra Ninive skulle opstaa ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi de omvendte sig ved Jonas's Prædiken; og se, her er mere end Jonas.
Ninive vahe'mo'za Anumzamoma refakoma hania knarera, ama knafi vahe ene magoka oti'za, keaga hurmantegahaze. Na'ankure Jona'ma huama hia kere zmagu'a rukrahe hu'naze. Hagi keho Jonama agatere'neana ama'ne.
42 Sydens Dronning skal oprejses ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi hun kom fra Jordens Grænser for at høre Salomons Visdom; og se, her er mere end Salomon.
Hanki sauti kazigati kuini a'mo Anumzamo'ma refakoma hania knarera otino, ama knafi vahe'motma keaga hurmantegahie. Na'ankure afete moparegati eno Solomoni knare antahintahi antahinaku e'ne. Hagi ko, Solomonima agatere'neazana ama me'ne.
43 Men naar den urene Aand er faren ud af Mennesket, vandrer den igennem vandløse Steder, søger Hvile og finder den ikke.
Hagi havi avamu'mo, vahe'ma atreno vuno, noma manisia kumaku hagege kokampi ome hakeana kefore osu'ne.
44 Da siger den: Jeg vil vende om til mit Hus, som jeg gik ud af; og naar den kommer, finder den det ledigt, fejet og prydet.
Ana huteno anage hu'ne, ko'ma mani'nena atre'na e'nofi umanisue nehuno, eno eme keana harafi huno eri antefatgo hu'negeno ke'ne.
45 Saa gaar den hen og tager syv andre Aander med sig, som ere værre end den selv, og naar de ere komne derind, bo de der; og det sidste bliver værre med dette Menneske end det første. Saaledes skal det ogsaa gaa denne onde Slægt.‟
Eteno vuno 7ni'a havi avamu tmimo'ma agri'ma agtere'nea ome zamavreno ege'za ufre'za mani'naze. Henkama mani'nea mani'zamo'a, pusama mani'nea mani'zana agtereno havi zantfa hu'ne. E'inahu avu'avaza ama knafi havi zamavu'zmava nehaza vahetera fore hugahie.
46 Medens han endnu talte til Skarerne, se, da stode hans Moder og hans Brødre udenfor og begærede at tale med ham.
Jisasi'a ana naneke atru hu'naza vahe kevumokizmi nezmasmige'za, Nerera ene aganahe'za Agri'ene keaga hunaku megi'a emani'naze.
47 Da sagde en til ham: „Se, din Moder og dine Brødre staa udenfor og begære at tale med dig.‟
Anante mago'a vahe'mo Agrira asmino, Negrera'ene kagnahe'za Kagrane keaga hunaku megi'a emani'naze higeno,
48 Men han svarede og sagde til den, som sagde ham det: „Hvem er min Moder? og hvem ere mine Brødre?‟
anama asmi'mofonku anage huno asmi'ne, Nagri nenrera ene nagnahe'za izaza mani'naze?
49 Og han rakte sin Haand ud over sine Disciple og sagde: „Se, her er min Moder og mine Brødre!
Ana nehuno amage nentaza disaipol naga'a mani'narega azanu zmerino anage hu'ne. Ko, nenrera ene naganahe'za ama mani'naze.
50 Thi enhver, der gør min Faders Villie, som er i Himlene, han er min Broder og Søster og Moder.‟
Iza'o monafi mani'nea Nenfa avesi'zama amage'ma antesimo'a, agra nenagna'ene nensarozane, nenreraza mani'naze.
