< Matthæus 12 >
1 Paa den Tid vandrede Jesus paa Sabbaten igennem en Sædemark; men hans Disciple bleve hungrige og begyndte at plukke Aks og at spise.
Hessafe guye, Sambbaata gallas, Yesuusi gade giddora aadhdhees. Yesuusa tamaareti koshattida gisho tiya bangga shirikidi moosona.
2 Men da Farisæerne saa det, sagde de til ham: „Se, dine Disciple gøre, hvad det ikke er tilladt at gøre paa en Sabbat.‟
Shin Farisaaweti hessa be7idi Yesuusakko, “Hekko, ne tamaareti Sambbaata gallas oothanaw bessonnabaa oothoosona” yaagidosona.
3 Men han sagde til dem: „Have I ikke læst, hvad David gjorde, da han blev hungrig og de, som vare med ham?
Yesuusi enttako zaaridi, “Dawitey koshattida wode Iyara de7eyssatara ay oothidaakko nabbabibeekketii?
4 hvorledes han gik ind i Guds Hus og spiste Skuebrødene, som det ikke var ham tilladt at spise, ej heller dem, som vare med ham, men alene Præsterne?
Dawitey Xoossaa keethi gelidi kahineta xalaalappe attin inne iyara de7eyssatas bessonna geeshsha daabbuwa mis.
5 Eller have I ikke læst i Loven, at paa Sabbaterne vanhellige Præsterne Sabbaten i Helligdommen og ere dog uden Skyld?
Woykko kahineti Sambbaata wogaa shaaridi Xoossa Keethan Sambbaata gallas ooso oothiko enttaw bala gidonnayssa Muse higgiyan nabbabibeekketii?
6 Men jeg siger eder, at her er det, som er større end Helligdommen.
Shin si7ite! Xoossa Keethaafe aadhdhey hayssan de7ees.
7 Men dersom I havde vidst, hvad det Ord betyder: Jeg har Lyst til Barmhjertighed og ikke til Offer, da havde I ikke fordømt dem, som ere uden Skyld.
‘Taani hintte yarshshuwa gidonnashin hintte harata maarana mela koyays’ giya qaalay woy guusseeko hintte eridaakko xillo asa bolla pirddeketa.
8 Thi Menneskesønnen er Herre over Sabbaten.‟
Asa Na7ay Sambbaata Godaa” yaagis.
9 Og han gik videre derfra og kom ind i deres Synagoge.
Yesuusi yaappe bidi Ayhude Woosa Keethi gelis.
10 Og se, der var en Mand, som havde en vissen Haand; og de spurgte ham ad og sagde: „Er det tilladt at helbrede paa Sabbaten?‟ for at de kunde anklage ham.
Yan kushey gunddida issi uray de7ees. Yesuusa mootanaw gaaso koyaa asati, “Sambbaata gallas pathanaw bessi bessennee?” yaagidi oychchidosona.
11 Men han sagde til dem: „Hvilket Menneske er der iblandt eder, som har kun eet Faar, og ikke tager fat paa det og drager det op, dersom det paa Sabbaten falder i en Grav?
I enttako, “Hintte giddofe issuwas dorssi Sambbaata gallas aafon wulliko, goochchidi kessonnay oonee?
12 Hvor meget er nu ikke et Menneske mere end et Faar? Altsaa er det tilladt at gøre vel paa Sabbaten.‟
Yaatin asi dorssafe waanidi daro aadhdhenee? Hessa gisho, Sambbaata gallas lo77obaa oosoy bessees” yaagis.
13 Da siger han til Manden: „Ræk din Haand ud!‟ og han rakte den ud, og den blev igen sund som den anden.
Hessafe guye, Yesuusi addiyako, “Ne kushiya piddi ootha” yaagin, uray piddi oothis. Iya kushey paxidi hankko kushiyada hanis.
14 Men Farisæerne gik ud og lagde Raad op imod ham, hvorledes de kunde slaa ham ihjel.
Shin Farisaaweti yaappe kare keyidi, Yesuusa waati wodhaneekko maqettidosona.
15 Men da Jesus mærkede det, drog han bort derfra; og mange fulgte ham, og han helbredte dem alle.
Yesuusi entta qofaa eridi he bessaa aggidi hara soo bis. Daro asay iya kaallidi bidosona, hargganchchota ubbaa pathis.
16 Og han bød dem strengt, at de ikke maatte gøre ham kendt;
Yesuusi, “Tabaa hara oodeskka odoppite” yaagidi minthi odis.
17 for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, som siger:
Hessika nabiya Isayaasi,
18 „Se, min Tjener, som jeg har udvalgt, min elskede, i hvem min Sjæl har Velbehag; jeg vil give min Aand over ham, og han skal forkynde Hedningerne Ret.
“Hekko ta doorida aylley, ta doseyssi, tana ufaysseyssi, taani ta ayyaanaa, iya bolla shemppisana; I, Ayhude gidonna deriyas suure pirddabaa awaajjana.
19 Han skal ikke kives og ikke raabe, og ingen skal høre hans Røst paa Gaderne.
I palamenna woykko kaccenna; ba qaalakka denbban coo sissenna.
20 Han skal ikke sønderbryde det knækkede Rør og ikke udslukke den rygende Tande, indtil han faar ført Retten frem til Sejr.
Suure pirddan xoono demmana gakkanaw, dinccettida maqqaa menthenna, cuyiya muqaadaa toysenna.
21 Og paa hans Navn skulle Hedninger haabe.‟
Ayhude gidonna derey ubbay iyan ufayssi wothana” yaagidi xaafidayssi polettana melassa.
22 Da blev en besat, som var blind og stum, ført til ham; og han helbredte ham, saa at den stumme talte og saa.
Hessafe guye, tuna ayyaanan oykettida qooqenne muume ase de7eyssa iyaakko ehidosona. Yesuusi uraa pathin, uray be7isinne odettis.
23 Og alle Skarerne forfærdedes og sagde: „Mon denne skulde være Davids Søn?‟
Asa ubbay malaalettidi, “Hayssi Dawite Na7aa gidanddeshshaa?” yaagidosona.
24 Men da Farisæerne hørte det, sagde de: „Denne uddriver ikke de onde Aander uden ved Beelzebul, de onde Aanders Fyrste.‟
Shin Farisaaweti hessa si7idi, “Ha uray tuna ayyaanata kessey tuna ayyaanata halaqaa Bi7elzebuula wolqqaana” yaagidosona.
25 Men saasom han kendte deres Tanker, sagde han til dem: „Hvert Rige, som er kommet i Splid med sig selv, lægges øde; og hver By eller Hus, som er kommet i Splid med sig selv, kan ikke bestaa.
Yesuusi entta qofaa eridi, “Woli giddon shaakettiya kawotetha ubbay kunddana; qassi woli giddon shaakettiya katamay woykko keethay minnidi eqqenna.
26 Og hvis Satan uddriver Satan, saa er han kommen i Splid med sig selv; hvorledes skal da hans Rige bestaa?
Xalahey Xalahe kessiyabaa gidikko ba giddon shaakettis guussu. Hessatho haniyabaa gidikko iya kawotethay waanidi minnidi eqqanaw dandda7ii?
27 Og dersom jeg uddriver de onde Aander ved Beelzebul, ved hvem uddrive da eders Sønner dem? Derfor skulle de være eders Dommere.
Taani tuna ayyaana kessey Bi7elzebuula wolqqan gidikko hinttena kaalliya asati oode wolqqan kessannee? Hessa gisho, hinttena kaalliya asati hinttena pirddana.
28 Men dersom jeg uddriver de onde Aander ved Guds Aand, da er jo Guds Rige kommet til eder.
Shin taani tuna ayyaanata kessey Xoossaa Ayyaanan gidikko, Xoossaa kawotethay hintteko yis.
29 Eller hvorledes kan nogen gaa ind i den stærkes Hus og røve hans Ejendele, uden han først binder den stærke? Da kan han plyndre hans Hus.
“Woykko issi asi wolqqaama asa soo gelidi iya shaluwa bonqanaw koykko koyrottidi he uraa qachchonna ixxiko waattidi dandda7ii? Yaatikko iya shaluwa bonqanaw dandda7ees.
30 Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, adspreder.
“Taara gidonnay oonikka taara eqettees; qassi taara issife shiishonna ubbay laallees.
31 Derfor siger jeg eder: Al Synd og Bespottelse skal forlades Menneskene, men Bespottelsen imod Aanden skal ikke forlades.
Hessa gisho, si7ite; asay oothiya ay nagarinne cashsha qaali ubbay atto geetettana, shin Geeshsha Ayyaana cayaa oodeskka iya nagaray atto geetettenna.
32 Og den, som taler et Ord imod Menneskesønnen, ham skal det forlades; men den, som taler imod den Helligaand, ham skal det ikke forlades, hverken i denne Verden eller i den kommende. (aiōn )
Oonikka Asa Na7a bolla iitabaa odettiko iyaw atto geetettana, shin Geeshsha Ayyaana bolla iitabaa odettiya oodeskka ha sa7an gidin yaana alamiyan iya nagaray atto geetettenna. (aiōn )
33 Lader enten Træet være godt og dets Frugt god; eller lader Træet være raaddent, og dets Frugt raadden; thi Træet kendes paa Frugten.
“Lo77o mithay lo77o ayfe ayfees; qassi iita mithay iita ayfees. Hiza, mithay erettey ba ayfiyaana.
34 I Øgleunger! hvorledes kunne I tale godt, naar I ere onde? Thi af Hjertets Overflødighed taler Munden.
Hinttenoo, shoosha nayto, hintte iita gidishe waanidi lo77obaa odettanaw dandda7etii? Asi ba wozanan kumidabaappe doonan odettees.
35 Et godt Menneske fremtager gode Ting af sit gode Forraad; og et ondt Menneske fremtager onde Ting af sit onde Forraad.
Lo77o asi ba wozanan wothida lo77obaappe, lo77obaa kessees; iita asi ba wozanan wothida iitabaappe, iitabaa kessees.
36 Men jeg siger eder, at Menneskene skulle gøre Regnskab paa Dommens Dag for hvert utilbørligt Ord, som de tale.
Shin si7ite, asay odettiya coo oda ubbaas pirdda gallas zaaro immana.
37 Thi af dine Ord skal du retfærdiggøres, og af dine Ord skal du fordømmes.‟
Ays giikko, ne odettiya ne qaalan xillana; ne odettiya ne qaalay ne bolla pirddana” yaagis.
38 Da svarede nogle af de skriftkloge og Farisæerne ham og sagde: „Mester! vi ønske at se et Tegn af dig.‟
Hessafe guye, issi issi Farisaawetinne higge asttamaareti Yesuusakko, “Asttamaariyaw, neeni malaata oothada nuna bessa” yaagidosona.
39 Men han svarede og sagde til dem: „En ond og utro Slægt forlanger Tegn, men der skal intet Tegn gives den uden Profeten Jonas's Tegn.
Shin Yesuusi zaaridi, “Ammanettonnanne iita yeletethay malaata koyees. Shin nabiya Yoonasa malaatappe hara malaati iyaw imettena.
40 Thi ligesom Jonas var tre Dage og tre Nætter i Havdyrets Bug, saaledes skal Menneskesønnen være tre Dage og tre Nætter i Jordens Skød.
Yoonasi gita molo ulon heedzu gallasinne heedzu qamma gam77idayssa mela Asa Na7ay heedzu gallasinne heedzu qamma biitta garssan gam77ana.
41 Mænd fra Ninive skulle opstaa ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi de omvendte sig ved Jonas's Prædiken; og se, her er mere end Jonas.
Nanawe asay pirdda gallas denddidi ha yeletethaa bolla pirddana; ays giikko, entti Yoonasa sibkkatiya si7idi bantta nagaraappe simmidosona. Hekko, Yoonasappe aadhdheyssi hayssan de7ees.
42 Sydens Dronning skal oprejses ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi hun kom fra Jordens Grænser for at høre Salomons Visdom; og se, her er mere end Salomon.
Pirdda gallas dugeha kawiya denddada ha yeletethaa bolla pirddana; ays giikko, iya Solomone cinccatethaa si7anaw biittaa gaxappe yasu. Hekko, Solomoneppe aadhdhey hayssan de7ees.
43 Men naar den urene Aand er faren ud af Mennesket, vandrer den igennem vandløse Steder, søger Hvile og finder den ikke.
“Tuna ayyaanay asappe keyidaappe guye baw shemppiyaso koyidi haathi baynna mela bessan daaburees, shin ba koyaa shemppuwa demmenna.
44 Da siger den: Jeg vil vende om til mit Hus, som jeg gik ud af; og naar den kommer, finder den det ledigt, fejet og prydet.
Yaanin, ‘Ta agga keyida keetha simmada baana’ yaagees. I simmiya wode keethay kaysi gideyssanne pitettidinne giigi uttidayssa demmees.
45 Saa gaar den hen og tager syv andre Aander med sig, som ere værre end den selv, og naar de ere komne derind, bo de der; og det sidste bliver værre med dette Menneske end det første. Saaledes skal det ogsaa gaa denne onde Slægt.‟
Hiza, simmi bidi, baappe iitiya hara laappun iita ayyaanata ekkidi yees; enttika uraa giddo gelidi de7oosona. He uraas kaseyssafe guyeyssi daro iitees. Ha iita yeletethaa bolla hessa mela hanana” yaagis.
46 Medens han endnu talte til Skarerne, se, da stode hans Moder og hans Brødre udenfor og begærede at tale med ham.
Yesuusi deriyas oda bolla de7ishin iya aayiyanne iya ishati iya odisanaw koyidi karen eqqidosona.
47 Da sagde en til ham: „Se, din Moder og dine Brødre staa udenfor og begære at tale med dig.‟
Issi asi iyaakko, “Ne aayiyanne ne ishati nena odisanaw koyidi karen eqqidosona” yaagis.
48 Men han svarede og sagde til den, som sagde ham det: „Hvem er min Moder? og hvem ere mine Brødre?‟
Yesuusi zaaridi, “Ta aayiya oonee? Ta ishatikka oonantee?” yaagis.
49 Og han rakte sin Haand ud over sine Disciple og sagde: „Se, her er min Moder og mine Brødre!
Ba kushiyara tamaareta mallishe, “Be7ite, ta aayanne ta ishati hayssata.
50 Thi enhver, der gør min Faders Villie, som er i Himlene, han er min Broder og Søster og Moder.‟
Salon de7iya ta Aawa sheniya oothiya ubbay ta isha, ta michchonne ta aayo” yaagis.