< Matthæus 12 >

1 Paa den Tid vandrede Jesus paa Sabbaten igennem en Sædemark; men hans Disciple bleve hungrige og begyndte at plukke Aks og at spise.
At that time Jesus was going, on the Sabbath, through the fields of grain; and his disciples were hungry, and began to pull the ears of grain, and to eat.
2 Men da Farisæerne saa det, sagde de til ham: „Se, dine Disciple gøre, hvad det ikke er tilladt at gøre paa en Sabbat.”
But when the Pharisees saw it, they said to him: Behold, your disciples are doing what it is not lawful to do on the Sabbath.
3 Men han sagde til dem: „Have I ikke læst, hvad David gjorde, da han blev hungrig og de, som vare med ham?
But he said to them: Have you not read what David did, when he and those who were with him were hungry?
4 hvorledes han gik ind i Guds Hus og spiste Skuebrødene, som det ikke var ham tilladt at spise, ej heller dem, som vare med ham, men alene Præsterne?
how he entered the house of God, and ate the loaves of the presence, which it was not lawful for him to eat, nor for those who were with him, but for the priests only?
5 Eller have I ikke læst i Loven, at paa Sabbaterne vanhellige Præsterne Sabbaten i Helligdommen og ere dog uden Skyld?
Or, have you not read in the law that on the Sabbath-days the priests in the temple profane the Sabbath, and are blameless?
6 Men jeg siger eder, at her er det, som er større end Helligdommen.
But I say to you, that something greater than the temple is here.
7 Men dersom I havde vidst, hvad det Ord betyder: Jeg har Lyst til Barmhjertighed og ikke til Offer, da havde I ikke fordømt dem, som ere uden Skyld.
But if you had known what this means―I desire mercy, and not sacrifice―you would not have condemned the blameless.
8 Thi Menneskesønnen er Herre over Sabbaten.”
For the Son of man is Lord of the Sabbath.
9 Og han gik videre derfra og kom ind i deres Synagoge.
And he departed thence, and went into their synagogue.
10 Og se, der var en Mand, som havde en vissen Haand; og de spurgte ham ad og sagde: „Er det tilladt at helbrede paa Sabbaten?” for at de kunde anklage ham.
And behold, a man was there that had a withered hand. And they asked him, saying: Is it lawful to cure on the Sabbath-days? that they might accuse him.
11 Men han sagde til dem: „Hvilket Menneske er der iblandt eder, som har kun eet Faar, og ikke tager fat paa det og drager det op, dersom det paa Sabbaten falder i en Grav?
And he said to them: What man shall there be among you, that shall have one sheep, and if this fall into a pit on the Sabbath-day, will he not lay hold on it and lift it out?
12 Hvor meget er nu ikke et Menneske mere end et Faar? Altsaa er det tilladt at gøre vel paa Sabbaten.”
How much better, then, is a man than a sheep! So it is lawful to do well on the Sabbath-days.
13 Da siger han til Manden: „Ræk din Haand ud!” og han rakte den ud, og den blev igen sund som den anden.
Then he said to the man: Stretch forth your hand. And he stretched it forth; and it was restored to soundness, like the other.
14 Men Farisæerne gik ud og lagde Raad op imod ham, hvorledes de kunde slaa ham ihjel.
But the Pharisees went out and took counsel against him, that they might destroy him.
15 Men da Jesus mærkede det, drog han bort derfra; og mange fulgte ham, og han helbredte dem alle.
But Jesus perceived it, and withdrew from that place. And many multitudes followed him, and he cured them all.
16 Og han bød dem strengt, at de ikke maatte gøre ham kendt;
And he charged them not to make him known;
17 for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, som siger:
that the word might be fulfilled which was spoken by Isaiah the prophet, saying:
18 „Se, min Tjener, som jeg har udvalgt, min elskede, i hvem min Sjæl har Velbehag; jeg vil give min Aand over ham, og han skal forkynde Hedningerne Ret.
Be hold, my servant whom I have chosen; my beloved, in whom my soul delights. I will put my Spirit upon him, and he shall declare law to the Gentiles.
19 Han skal ikke kives og ikke raabe, og ingen skal høre hans Røst paa Gaderne.
He shall not contend, nor cry out; nor shall any one hear his voice in the streets.
20 Han skal ikke sønderbryde det knækkede Rør og ikke udslukke den rygende Tande, indtil han faar ført Retten frem til Sejr.
A bruised reed he shall not break, and a smoking wick he shall not extinguish, till he shall send forth his law for conquest.
21 Og paa hans Navn skulle Hedninger haabe.”
And in his name shall the Gentiles trust.
22 Da blev en besat, som var blind og stum, ført til ham; og han helbredte ham, saa at den stumme talte og saa.
Then was brought to him a demoniac, blind and dumb: and he cured him, so that the blind and dumb man both spoke and saw.
23 Og alle Skarerne forfærdedes og sagde: „Mon denne skulde være Davids Søn?”
And all the people were amazed, and said: Is not this the son of David?
24 Men da Farisæerne hørte det, sagde de: „Denne uddriver ikke de onde Aander uden ved Beelzebul, de onde Aanders Fyrste.”
But the Pharisees, when they heard it, said: This man does not cast out the demons, unless by Beelzebul, the prince of the demons.
25 Men saasom han kendte deres Tanker, sagde han til dem: „Hvert Rige, som er kommet i Splid med sig selv, lægges øde; og hver By eller Hus, som er kommet i Splid med sig selv, kan ikke bestaa.
But Jesus, knowing their thoughts, said to them: Every kingdom divided against itself is brought to desolation. And no city or house divided against itself shall stand.
26 Og hvis Satan uddriver Satan, saa er han kommen i Splid med sig selv; hvorledes skal da hans Rige bestaa?
And if Satan cast out Satan, he is divided against himself; how then shall his kingdom stand?
27 Og dersom jeg uddriver de onde Aander ved Beelzebul, ved hvem uddrive da eders Sønner dem? Derfor skulle de være eders Dommere.
And if I cast out demons by Beelzebul, by whom do your sons cast them out? For this reason, they shall be your judges.
28 Men dersom jeg uddriver de onde Aander ved Guds Aand, da er jo Guds Rige kommet til eder.
But if I cast out demons by the Spirit of God, then the kingdom of God has already come upon you.
29 Eller hvorledes kan nogen gaa ind i den stærkes Hus og røve hans Ejendele, uden han først binder den stærke? Da kan han plyndre hans Hus.
Or, how can any one enter the house of the strong man and spoil his goods, unless he first bind the strong man? and then he will plunder his house.
30 Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, adspreder.
He that is not with me, is against me; and he that gathers not with me, scatters.
31 Derfor siger jeg eder: Al Synd og Bespottelse skal forlades Menneskene, men Bespottelsen imod Aanden skal ikke forlades.
Therefore I say to you, That every sin and impious speech shad be forgiven men: but the impious speech against the Spirit shall not be forgiven men.
32 Og den, som taler et Ord imod Menneskesønnen, ham skal det forlades; men den, som taler imod den Helligaand, ham skal det ikke forlades, hverken i denne Verden eller i den kommende. (aiōn g165)
And whoever shall speak a word against the Son of man, it shall be forgiven him: but whoever shall speak against the Holy Spirit, it shall not be forgiven him, either in the present age, or in that which is to come. (aiōn g165)
33 Lader enten Træet være godt og dets Frugt god; eller lader Træet være raaddent, og dets Frugt raadden; thi Træet kendes paa Frugten.
Either make the tree good, and its fruit good; or make the tree unsound, and its fruit unsound. For by the fruit the tree is known.
34 I Øgleunger! hvorledes kunne I tale godt, naar I ere onde? Thi af Hjertets Overflødighed taler Munden.
Generation of vipers, how can you, being evil, speak good things? For out of the abundance of the heart, the mouth speaks.
35 Et godt Menneske fremtager gode Ting af sit gode Forraad; og et ondt Menneske fremtager onde Ting af sit onde Forraad.
The good man, out of his good treasury, brings forth good things; and the evil man, out of his evil treasury, brings forth evil things.
36 Men jeg siger eder, at Menneskene skulle gøre Regnskab paa Dommens Dag for hvert utilbørligt Ord, som de tale.
But I say to you, That for every idle word which men speak, they shall give account in the day of judgment.
37 Thi af dine Ord skal du retfærdiggøres, og af dine Ord skal du fordømmes.”
For by your words you shall be justified, and by your words you shall be condemned.
38 Da svarede nogle af de skriftkloge og Farisæerne ham og sagde: „Mester! vi ønske at se et Tegn af dig.”
Then some of the scribes and Pharisees answered and said: Teacher, we wish to see a sign from you.
39 Men han svarede og sagde til dem: „En ond og utro Slægt forlanger Tegn, men der skal intet Tegn gives den uden Profeten Jonas's Tegn.
But he answered and said to them: A wicked and adulterous generation seeks for a sign; and no sign shall be given to it, but the sign of Jonah the prophet.
40 Thi ligesom Jonas var tre Dage og tre Nætter i Havdyrets Bug, saaledes skal Menneskesønnen være tre Dage og tre Nætter i Jordens Skød.
For as Jonah was three days and three nights in the belly of the great fish, so shall the Son of man be three days and three nights in the heart of the earth.
41 Mænd fra Ninive skulle opstaa ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi de omvendte sig ved Jonas's Prædiken; og se, her er mere end Jonas.
Tho men of Nineveh shall rise in the judgment with this generation, and condemn it; for they repented in accordance with the preaching of Jonah; and behold, something greater than Jonah is here.
42 Sydens Dronning skal oprejses ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi hun kom fra Jordens Grænser for at høre Salomons Visdom; og se, her er mere end Salomon.
The queen of the south shall rise in the judgment with this generation, and shall condemn it; for she came from the most distant parts of the earth to hear the wisdom of Solomon; and behold, something greater than Solomon is here.
43 Men naar den urene Aand er faren ud af Mennesket, vandrer den igennem vandløse Steder, søger Hvile og finder den ikke.
When the unclean spirit has gone out of a man, he goes through dry places seeking rest, and finds none.
44 Da siger den: Jeg vil vende om til mit Hus, som jeg gik ud af; og naar den kommer, finder den det ledigt, fejet og prydet.
Then he says: I will return to my house, out of which I came. And he comes and finds it empty, swept, and set in order.
45 Saa gaar den hen og tager syv andre Aander med sig, som ere værre end den selv, og naar de ere komne derind, bo de der; og det sidste bliver værre med dette Menneske end det første. Saaledes skal det ogsaa gaa denne onde Slægt.”
Then he goes and takes with himself seven other spirits more wicked than himself; and they enter in and dwell there. And the last state of that man is worse than the first. So shall it be with this wicked generation.
46 Medens han endnu talte til Skarerne, se, da stode hans Moder og hans Brødre udenfor og begærede at tale med ham.
While he was yet speaking to the multitudes, behold, his mother and his brothers stood without, desiring to speak to him.
47 Da sagde en til ham: „Se, din Moder og dine Brødre staa udenfor og begære at tale med dig.”
And some one said to him: Behold, your mother and your brothers stand without, desiring to speak to you.
48 Men han svarede og sagde til den, som sagde ham det: „Hvem er min Moder? og hvem ere mine Brødre?”
But he answered and said to him that told him: Who is my mother? and who are my brothers?
49 Og han rakte sin Haand ud over sine Disciple og sagde: „Se, her er min Moder og mine Brødre!
And he stretched out his hand toward his disciples, and said: Behold my mother and my brothers.
50 Thi enhver, der gør min Faders Villie, som er i Himlene, han er min Broder og Søster og Moder.”
For whoever will do the will of my Father who is in heaven, the same is my brother, and sister, and mother.

< Matthæus 12 >