Matthæus 12
1 Paa den Tid vandrede Jesus paa Sabbaten igennem en Sædemark; men hans Disciple bleve hungrige og begyndte at plukke Aks og at spise.
Kuchindi echo Jesu wakayinka mubuzuba bwakulyokezya wayinda mumyunda yazilyo. Basikwiya bakwe bakafwa anzala eelyo bakasanguna kukulula mayila nkwalikumpela akwalya mituutu.
2 Men da Farisæerne saa det, sagde de til ham: „Se, dine Disciple gøre, hvad det ikke er tilladt at gøre paa en Sabbat.‟
Pesi baFalisi nibakabona oobo bakati kuli Jesu, “Bona, basikwiya bako bachita zitali mumulawu kuchitwa mubuzuba bwakulyokezya.”
3 Men han sagde til dem: „Have I ikke læst, hvad David gjorde, da han blev hungrig og de, som vare med ham?
Pesi Jesu wakati kulimbabo, “Takwe nimwakabalide Devidi mbakachita nakaba anzala, abaabo balumi mbakali aabo?
4 hvorledes han gik ind i Guds Hus og spiste Skuebrødene, som det ikke var ham tilladt at spise, ej heller dem, som vare med ham, men alene Præsterne?
Wakanjila mungánda ya-Leza akulya chinkwa chakutwa, chitensi kumulawu kuti alye alubo chitali kumulawu akulabo mbakali abo, pesi kazili kumuawu kupela kubapayizi.
5 Eller have I ikke læst i Loven, at paa Sabbaterne vanhellige Præsterne Sabbaten i Helligdommen og ere dog uden Skyld?
Tamubalide mulawu kuti mubuzuba bwakulyokezya bapayizi muchikombelo balataluka mulawu wabuzuba bwakulyokezya pesi tabakwe mulandu?
6 Men jeg siger eder, at her er det, som er større end Helligdommen.
Pele ndati kulindinywe umwi mupati kwinda ngánda yaLeza ulaano.
7 Men dersom I havde vidst, hvad det Ord betyder: Jeg har Lyst til Barmhjertighed og ikke til Offer, da havde I ikke fordømt dem, som ere uden Skyld.
Namwakalizi echi nchichalikwamba, 'mebo ndiyanda luse pepe chipayizyo; temwalikubapa kambo batakwe mulandu.
8 Thi Menneskesønnen er Herre over Sabbaten.‟
Eelyo mwana amuntu ngu Mwami wazuba lyakulyokezya.”
9 Og han gik videre derfra og kom ind i deres Synagoge.
Mpawo Jesu wakazwa oko akwinka kuchikombelo.
10 Og se, der var en Mand, som havde en vissen Haand; og de spurgte ham ad og sagde: „Er det tilladt at helbrede paa Sabbaten?‟ for at de kunde anklage ham.
Amubone, kwakali muntu wakalinyanide kuboko. Bafalisi bakabuzya Jesu, bakati, “sena chililuleme kusikila mubuzuba bwakulyokezya?” Ikuti bamutamikizye kubisya.
11 Men han sagde til dem: „Hvilket Menneske er der iblandt eder, som har kun eet Faar, og ikke tager fat paa det og drager det op, dersom det paa Sabbaten falder i en Grav?
Jesu wakati kulimbabo, “Inga ulaba mwalumi biyeni akati kanu, ngwani, na wali ambelele imwi, aboobo, na imbelele eyi yawida mudindi mubuzuba bwakulyokezya, takonga ulijata na akwigusya aanze?
12 Hvor meget er nu ikke et Menneske mere end et Faar? Altsaa er det tilladt at gøre vel paa Sabbaten.‟
Chiinda bulemu biyeni, eelyo kumuntu nekuba kumbelele! Aboobo chililuleme kuchita chibotu mubuzuba bwakulyokezya.”
13 Da siger han til Manden: „Ræk din Haand ud!‟ og han rakte den ud, og den blev igen sund som den anden.
Mpawo Jesu wakati kumuntu, 'Tandabika kuboko kwako.” Wakatandabika, alubo lwakabwedezegwa mukupona, mbuli kwenzinyina kuboko.
14 Men Farisæerne gik ud og lagde Raad op imod ham, hvorledes de kunde slaa ham ihjel.
Pesi ba Falisi bakayinka bakubamba mbubonya kabalikumuvwiya. Bakali kuyandula mbubanga balamujaya.
15 Men da Jesus mærkede det, drog han bort derfra; og mange fulgte ham, og han helbredte dem alle.
Mbuli mbwakaziba Jesu, wakazwa oko. Bantu banji bakamutobela, lino wakabasilika boonse.
16 Og han bød dem strengt, at de ikke maatte gøre ham kendt;
Wakabalayilila kuti batachiti kuti azibinkane kulibamwi,
17 for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, som siger:
zikazuzikizigwe, zyakambwa muli Isaya musinsimi, kuti,
18 „Se, min Tjener, som jeg har udvalgt, min elskede, i hvem min Sjæl har Velbehag; jeg vil give min Aand over ham, og han skal forkynde Hedningerne Ret.
“Bona, mulanda wangu ngundakasala; Muyandwi wangu umwi, oyo muuya wangu ngundibotelwa. Ndiyobika muuya wangu alinguwe, eelyo uyobakambawukila bululami kulibamasi.
19 Han skal ikke kives og ikke raabe, og ingen skal høre hans Røst paa Gaderne.
Takoyojana buyumuyumu na kukulililisya; nikuba umwi kumumvwa ijwi lyakwe mumigwagwa.
20 Han skal ikke sønderbryde det knækkede Rør og ikke udslukke den rygende Tande, indtil han faar ført Retten frem til Sejr.
Takwe nayotyola limwi ityetye lyakapwayulwa; takwepe nayozima kamuni kasuka kamulilo, kusikila wendelezya bululami mukuzunda,
21 Og paa hans Navn skulle Hedninger haabe.‟
Abalabo bamasi bayoba bulangizi muzina lyakwe.”
22 Da blev en besat, som var blind og stum, ført til ham; og han helbredte ham, saa at den stumme talte og saa.
Eelyo umwi muntu utakuboni katambuli, wakanjidwe adimoni, wakeetwa kuli Jesu. Wakamusilika, azezyo zyakazwa kuti utambuli muntu wambula akubona.
23 Og alle Skarerne forfærdedes og sagde: „Mon denne skulde være Davids Søn?‟
Makamu wonse akagamba akwamba, “ooyu muntu ngaulaba mwana wa Devidi na?”
24 Men da Farisæerne hørte det, sagde de: „Denne uddriver ikke de onde Aander uden ved Beelzebul, de onde Aanders Fyrste.‟
Pesi baFalisi nibakamvwa malele aaya bakati, “Ooyu muntu tatandi madimoni kunze kwa Bbelezebbulu, mupati wamadimoni.”
25 Men saasom han kendte deres Tanker, sagde han til dem: „Hvert Rige, som er kommet i Splid med sig selv, lægges øde; og hver By eller Hus, som er kommet i Splid med sig selv, kan ikke bestaa.
Pele Jesu walizi miyeyo yabo mpawo wakati kulimbabo, “Bwami boonse bukazyania lwabo, buyomwayisigwa, alubo kufumbwa dolopo niba ng'anda ikazyania lwayo tikayimikili pe.
26 Og hvis Satan uddriver Satan, saa er han kommen i Splid med sig selv; hvorledes skal da hans Rige bestaa?
Ikuti satani watanda satani, unoli ulikulikazya lwakwe. Bwami bwakwe nga bulimikila byeni?
27 Og dersom jeg uddriver de onde Aander ved Beelzebul, ved hvem uddrive da eders Sønner dem? Derfor skulle de være eders Dommere.
Lino na ndilatanda madimoni a Bbelizebbulu, ani batobezi banu batandyanzi? Nkambo kachechi, bayoba babetesi banu.
28 Men dersom jeg uddriver de onde Aander ved Guds Aand, da er jo Guds Rige kommet til eder.
Pesi do katwatanda madimoni a muuya wa Leza, mpawo bwami bwa Leza bwasika akati alindinywe?
29 Eller hvorledes kan nogen gaa ind i den stærkes Hus og røve hans Ejendele, uden han først binder den stærke? Da kan han plyndre hans Hus.
Alubo kulibiyeni kuti umwi anjile mung'anda yamuntu usimide akubba makwebo akwe katamusungide muntu usimide chakusanguna? Elyo uyobba makwebo akwe kuzwa mungánda yakwe.
30 Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, adspreder.
Umwi utali andime ukazyanya andime, alubo ayoyo utabungani andime ulamwayula.
31 Derfor siger jeg eder: Al Synd og Bespottelse skal forlades Menneskene, men Bespottelsen imod Aanden skal ikke forlades.
Aboobo ndati kulinduwe, chibi choonse akusampawuula bantu bayolekelelwa, pesi kutukila muuya takukwe kulekelelwa pe.
32 Og den, som taler et Ord imod Menneskesønnen, ham skal det forlades; men den, som taler imod den Helligaand, ham skal det ikke forlades, hverken i denne Verden eller i den kommende. (aiōn g165)
Kufumbwa uwambula ijwi atala amwana muntu, ooyo uyolekelelwa. Pesi kufumbwa uwambula bubi atala a Muuya Uusalala, oyo takoyolekelelwa, na munyika eyi, na kuleeyo ichizosika. (aiōn g165)
33 Lader enten Træet være godt og dets Frugt god; eller lader Træet være raaddent, og dets Frugt raadden; thi Træet kendes paa Frugten.
Chita musamu ubote ayala michelo yawo ibote, na kuchita musamu kuba mubi, amuchelo wayo ubije, mbuli kuti musamu uboneka amichelo yawo.
34 I Øgleunger! hvorledes kunne I tale godt, naar I ere onde? Thi af Hjertets Overflødighed taler Munden.
Nywebo nubana banzoka, mbomunga muli babi, ngamulamba buti izintu zibotu? Kuzwa mumoyo mulizinji mulomo nzuwambula.
35 Et godt Menneske fremtager gode Ting af sit gode Forraad; og et ondt Menneske fremtager onde Ting af sit onde Forraad.
Muntu mubotu kuzwa kuzintu zibotu zyamoyo wakwe ulagusya nzizyonya, pele muntu mubi wakuzintu zibi zyamoyo wakwe mulazwa bubi kupela.
36 Men jeg siger eder, at Menneskene skulle gøre Regnskab paa Dommens Dag for hvert utilbørligt Ord, som de tale.
Ndati kulinduwe mubuzuba bwalubeta bantu balakupa bupandanuzi kuli alimwi ijwi litali kabotu ndibakaamba.
37 Thi af dine Ord skal du retfærdiggøres, og af dine Ord skal du fordømmes.‟
Kuzwa kumajwi ako uyolulamikwa, akumajwi ako uyopegwa mulandu.”
38 Da svarede nogle af de skriftkloge og Farisæerne ham og sagde: „Mester! vi ønske at se et Tegn af dig.‟
Elyo balembi bamulawu bamwi, abaFalisi bakasandula akut, “Muyiisi tuyanda kubona chitondezyo kuzwa kulinduwe.”
39 Men han svarede og sagde til dem: „En ond og utro Slægt forlanger Tegn, men der skal intet Tegn gives den uden Profeten Jonas's Tegn.
Pesi Jesu wakasandula akuti kulimbabo, kufumbwa bubi abumambi kuzukulu lyasunu lyabayandula chitondezyo. Pesi tokwe chitondezyo pe chiyopegwa kunze kwachitondezyo cha Jona musinsiimi.
40 Thi ligesom Jonas var tre Dage og tre Nætter i Havdyrets Bug, saaledes skal Menneskesønnen være tre Dage og tre Nætter i Jordens Skød.
Mbanga Jona wakali amazuba atatu mubula bwamuswi mupati, alakwe Mwana Muntu uyoba amazuba atatu amansiku atatu mumoyo wanyika.
41 Mænd fra Ninive skulle opstaa ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi de omvendte sig ved Jonas's Prædiken; og se, her er mere end Jonas.
Bantu baku Ninivu bayoyimikila kunembo lyalubeta azukulu eli lyabantu aboobo liyopegwa mulandu. Nkambo bakeempwa mukukambawuka kwa Jona, lino amubone, umwi mupati kwinda Jona uli aano.
42 Sydens Dronning skal oprejses ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi hun kom fra Jordens Grænser for at høre Salomons Visdom; og se, her er mere end Salomon.
Mwami mwanakazi wakumusama uyobuka kulubeta abantu bakwe bazukulu eli lyabantu akulipa mulandu. Wakazwa kumajinkilo anyika kuti azomvwe busongo bwa Solomoni, alubo bona, umwi mupati kwinda Solomoni ulaano.
43 Men naar den urene Aand er faren ud af Mennesket, vandrer den igennem vandløse Steder, søger Hvile og finder den ikke.
Na muuya mubi wazwa kumuntu, wakwinda mukati kamasena atakwe maanzi akuyandula kulyokezya, pesi tawubujani pe.
44 Da siger den: Jeg vil vende om til mit Hus, som jeg gik ud af; og naar den kommer, finder den det ledigt, fejet og prydet.
Mpawo lyakat, “Ndiyobweda kungánda yangu nkundakazwa; Nilyakabwed, lyakujana ng'anda eyo yakakukulwa akubambwa obotu.
45 Saa gaar den hen og tager syv andre Aander med sig, som ere værre end den selv, og naar de ere komne derind, bo de der; og det sidste bliver værre med dette Menneske end det første. Saaledes skal det ogsaa gaa denne onde Slægt.‟
Elyo lilayinka akubweza bweza imbi myuuya ili musanu ayibili mibi kwinda nguwo, lino ilasika kuzokkala omo. Abobo bubi bwamuntu kumamanino bwakabisisisya kwinda kumatalikilo. Mbukuyoba mbubobo kuzukulu lyabubi eli.”
46 Medens han endnu talte til Skarerne, se, da stode hans Moder og hans Brødre udenfor og begærede at tale med ham.
Nakachili kwambula Jesu kumakamumakamu, amubone, banyina abakulana bakwe bakayimikila aanze, kabayandula kuti bambule anguwe,
47 Da sagde en til ham: „Se, din Moder og dine Brødre staa udenfor og begære at tale med dig.‟
Umwi wakati kulinguwe, “Bona banyoko abanike bako balimvwi aanze bayanda kwambula anduwe.”
48 Men han svarede og sagde til den, som sagde ham det: „Hvem er min Moder? og hvem ere mine Brødre?‟
Pesi Jesu wakasandula kuliyoyo wakamwambila, “Mbani baama bangu alubo mbaani banike bangu?”
49 Og han rakte sin Haand ud over sine Disciple og sagde: „Se, her er min Moder og mine Brødre!
Eelyo wakatandabika kuboko kwakwe akutondeka basikwiya bakwe mpawo wakati, “Bona, mbabo baama abanike bangu!
50 Thi enhver, der gør min Faders Villie, som er i Himlene, han er min Broder og Søster og Moder.‟
Nkambo kufumbwa uchita luyando lwa Taata ulikujulu, muntu oyo mukulana wangu, muchizi wangu, mbebaaba bangu.”
