Matthæus 12
1 Paa den Tid vandrede Jesus paa Sabbaten igennem en Sædemark; men hans Disciple bleve hungrige og begyndte at plukke Aks og at spise.
Hatnae tueng nah, Jisuh teh Sabbath hnin vah, catun lawnaw dawk a cei navah, a hnukkâbangnaw teh a vonhlam awh dawkvah, catun vuinaw hah a pahroe awh teh a bap awh.
2 Men da Farisæerne saa det, sagde de til ham: „Se, dine Disciple gøre, hvad det ikke er tilladt at gøre paa en Sabbat.‟
Farasinaw ni a hmu toteh, sabbath hnin sak hoeh hane kawi hah na hnukkâbangnaw ni a sak awh, telah atipouh awh.
3 Men han sagde til dem: „Have I ikke læst, hvad David gjorde, da han blev hungrig og de, som vare med ham?
Jisuh ni, Devit teh a huinaw hoi a vonhlam awh navah,
4 hvorledes han gik ind i Guds Hus og spiste Skuebrødene, som det ikke var ham tilladt at spise, ej heller dem, som vare med ham, men alene Præsterne?
Cathut e im dawk a kâen teh, a ma ni a cakawi hoeh e, a huinaw ni hai a cakawi hoeh e, vaihmanaw ni dueng a cakawi e vaiyei a ca e hah na touk a boihoeh maw.
5 Eller have I ikke læst i Loven, at paa Sabbaterne vanhellige Præsterne Sabbaten i Helligdommen og ere dog uden Skyld?
Vaihmanaw nihaiyah, bawkim dawk sabbath hnin a hnan awh ei, tounhoehe lah ao tie hah kâlawknaw dawk na touk a boihoeh maw.
6 Men jeg siger eder, at her er det, som er større end Helligdommen.
Kai ni ka dei e teh, hie hmuen koe bawkim hlak hoe kalen e ao.
7 Men dersom I havde vidst, hvad det Ord betyder: Jeg har Lyst til Barmhjertighed og ikke til Offer, da havde I ikke fordømt dem, som ere uden Skyld.
Thuengnae hlak pahrennae hah ka ngai tie Cakathoung dawk kaawm e na thai panuek awh pawiteh, yon ka tawn hoeh e naw hah yonpen awh mahoeh ei.
8 Thi Menneskesønnen er Herre over Sabbaten.‟
Tami Capa teh sabbath hnin kaukkung lah ao, atipouh.
9 Og han gik videre derfra og kom ind i deres Synagoge.
Hote hmuen koehoi a cei teh sinakok thung a kâen. A kutvang ka khem e tami buet touh ao.
10 Og se, der var en Mand, som havde en vissen Haand; og de spurgte ham ad og sagde: „Er det tilladt at helbrede paa Sabbaten?‟ for at de kunde anklage ham.
Tami tangawn ni Jisuh a yon tawngnae lah, sabbath hnin vah patawnae roum sak kawi maw, titeh a pacei awh.
11 Men han sagde til dem: „Hvilket Menneske er der iblandt eder, som har kun eet Faar, og ikke tager fat paa det og drager det op, dersom det paa Sabbaten falder i en Grav?
Jisuh ni, tu buet touh na tawn e ca hah sabbath hnin vah, tangkom thung bawt pawiteh rasat laipalah kaawm hane tami buet touh banghai nangmouh thung dawk na o awh maw.
12 Hvor meget er nu ikke et Menneske mere end et Faar? Altsaa er det tilladt at gøre vel paa Sabbaten.‟
Tami teh tu hlak aphu ao nahoehmaw. Hatdawkvah, sabbath hnin hnokahawi sak kawi lah ao, atipouh.
13 Da siger han til Manden: „Ræk din Haand ud!‟ og han rakte den ud, og den blev igen sund som den anden.
Hote a kutvang kadout e koevah, na kut hah dâw haw, atipouh navah ahni ni a kut a dâw teh, avanglae kut patetlah ao.
14 Men Farisæerne gik ud og lagde Raad op imod ham, hvorledes de kunde slaa ham ihjel.
Hattoteh Farasinaw a tâco awh teh, Jisuh bangtelah hoi maw thei han telah a kapan awh.
15 Men da Jesus mærkede det, drog han bort derfra; og mange fulgte ham, og han helbredte dem alle.
Jisuh ni a panue dawkvah, hote hmuen koehoi alouklah a cei teh, moikapap e taminaw ni a kâbang awh teh, ahnimae patawpanatnae kaawm e pueng hah a dam sak pouh.
16 Og han bød dem strengt, at de ikke maatte gøre ham kendt;
Ahnimouh ni pung a pathang awh hoeh nahan kâhruetcuetnae a poe.
17 for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, som siger:
Hot teh, profet Isaiah e lawk a kuep nahane doeh.
18 „Se, min Tjener, som jeg har udvalgt, min elskede, i hvem min Sjæl har Velbehag; jeg vil give min Aand over ham, og han skal forkynde Hedningerne Ret.
Isaiah ni a dei e lawk teh, thai awh haw, ka rawi e ka san, ka pahren poung e ahni dawkvah ka lung ahawi tangngak. Ahni dawk ka muitha ka caksak han. Jentelnaw hah lawkcengnae kâ ka poe han.
19 Han skal ikke kives og ikke raabe, og ingen skal høre hans Røst paa Gaderne.
Oun hoeh, hram hoeh. Hatdawkvah ahnie lawk apinihai lam dawk thai mahoeh.
20 Han skal ikke sønderbryde det knækkede Rør og ikke udslukke den rygende Tande, indtil han faar ført Retten frem til Sejr.
Coungroe e lungpumkung khoe hoeh, hmaikhu kapap e hmaipalai dout hoeh, A lawk teh tânae koe a pha nahanlah a sak han.
21 Og paa hans Navn skulle Hedninger haabe.‟
A min haiyah Jentelnaw ni a kâuep awh han, telah a pâpho.
22 Da blev en besat, som var blind og stum, ført til ham; og han helbredte ham, saa at den stumme talte og saa.
Hatnavah, kahrai ni a man teh, mit ka dawn, lawk ka a e tami buet touh a ma koe a thokhai awh. A mit bout a ang teh, lawk bout a dei thai nahanlah Jisuh ni ahawi sak.
23 Og alle Skarerne forfærdedes og sagde: „Mon denne skulde være Davids Søn?‟
Hawvah ka kamkhuengnaw pueng ni a kângairu awh teh, ahni heh Devit e capa han na maw telah ati awh.
24 Men da Farisæerne hørte det, sagde de: „Denne uddriver ikke de onde Aander uden ved Beelzebul, de onde Aanders Fyrste.‟
Farasinaw ni a thai awh navah, ahni teh kahraituilinaw e bawi Beelzebub a kâuep laihoi doeh kahraituilinaw hah a pâlei thai, ati awh.
25 Men saasom han kendte deres Tanker, sagde han til dem: „Hvert Rige, som er kommet i Splid med sig selv, lægges øde; og hver By eller Hus, som er kommet i Splid med sig selv, kan ikke bestaa.
Jisuh ni hotnaw e pouknae a panue pouh dawkvah, bangpatet e uknaeram haiyah amamouh hoi mamouh kâpo awh hoehpawiteh, rawknae koe a pha awh han. Bangpatet e khoram hoi imthung haiyah amamouh hoi mamouh kâpo awh hoehpawiteh kangdout thai mahoeh.
26 Og hvis Satan uddriver Satan, saa er han kommen i Splid med sig selv; hvorledes skal da hans Rige bestaa?
Setan ni Setan hah pâlei pawiteh, amamouh hoi mamouh kâkapek vaiteh a uknaeram bangtelamaw a kangdue thai han vaw.
27 Og dersom jeg uddriver de onde Aander ved Beelzebul, ved hvem uddrive da eders Sønner dem? Derfor skulle de være eders Dommere.
Kai ni Beelzebub kâuep laihoi kahraituilinaw ka pâlei pawiteh, nangmae canaw niteh, apimaw a kâuepkhai vaiteh a pâlei awh han. Hatdawkvah ahnimouh teh nangmouh lawkcengkung lah ao awh han.
28 Men dersom jeg uddriver de onde Aander ved Guds Aand, da er jo Guds Rige kommet til eder.
Kai ni Cathut e Muitha hah kâuep laihoi kahraituilinaw ka pâlei pawiteh, atangcalah nangmouh koe Cathut uknaeram kangdue nahane tueng teh a pha toe.
29 Eller hvorledes kan nogen gaa ind i den stærkes Hus og røve hans Ejendele, uden han først binder den stærke? Da kan han plyndre hans Hus.
A thakaawmpounge tami, a ma hah hmaloe katek hoehpawiteh, apinimaw ahni imthung a cei vaiteh hnopainaw hah a lawp thai han. A ma hah hmaloe katek pawiteh doeh a hnopainaw hah lawp thai lah awm tih.
30 Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, adspreder.
Kai koe lah kambawng hoeh e teh ka taran doeh. Kai hoi cungtalah kaawm hoeh e teh kampek e lah ao.
31 Derfor siger jeg eder: Al Synd og Bespottelse skal forlades Menneskene, men Bespottelsen imod Aanden skal ikke forlades.
Hatdawkvah, ka dei e teh, yonnae puenghoi Cathut dudamnae yon pueng hai taminaw ni ngaithoumnae a hmu thai awh. Hatei, Kathoung Muitha dudamnae yon teh taminaw ni ngaithoumnae hmawt thai awh hoeh.
32 Og den, som taler et Ord imod Menneskesønnen, ham skal det forlades; men den, som taler imod den Helligaand, ham skal det ikke forlades, hverken i denne Verden eller i den kommende. (aiōn g165)
Tami Capa hah a pahni hoi ka yon e yon ngaithoum thai. Kathoung Muitha hah a pahni hoi ka yon e yon teh atu a hring na hai, due hnukkhu hring nah hai ngaithoum thai mahoeh. (aiōn g165)
33 Lader enten Træet være godt og dets Frugt god; eller lader Træet være raaddent, og dets Frugt raadden; thi Træet kendes paa Frugten.
A paw dawk hoi akung e coungnae a kamnue dawkvah, a paw hawi pawiteh akung hai ahawi. A paw hawihoeh pawiteh a kung hai hawi hoeh.
34 I Øgleunger! hvorledes kunne I tale godt, naar I ere onde? Thi af Hjertets Overflødighed taler Munden.
Hrunthoe catounnaw, laplap na thoe awh nahlangva kahawi e lawk hah bangtelamaw na dei thai awh han. Lungthung kakawi e patetlah doeh pahni ni hai a dei.
35 Et godt Menneske fremtager gode Ting af sit gode Forraad; og et ondt Menneske fremtager onde Ting af sit onde Forraad.
Tami kahawi ni teh a lungthung e kahawi e hno hah a rasa.
36 Men jeg siger eder, at Menneskene skulle gøre Regnskab paa Dommens Dag for hvert utilbørligt Ord, som de tale.
Ka dei e teh, taminaw ni aphu kaawm hoeh e lawk na dei e pueng hah, lawkcengnae hnin dawkvah nama ni na deicai han. Na lawknaw lahoi yah, yon hlout lah na o han.
37 Thi af dine Ord skal du retfærdiggøres, og af dine Ord skal du fordømmes.‟
Hoehpawiteh, na lawk dei e naw lahoi yah. yon lawkceng lah na o han, atipouh.
38 Da svarede nogle af de skriftkloge og Farisæerne ham og sagde: „Mester! vi ønske at se et Tegn af dig.‟
Hat torei teh, cakathutkungnaw hoi Farasinaw niyah, Bawipa kaimouh ni mitnoutnae buetbuet touh hmu han ka ngai, atipouh awh.
39 Men han svarede og sagde til dem: „En ond og utro Slægt forlanger Tegn, men der skal intet Tegn gives den uden Profeten Jonas's Tegn.
Jisuh ni, tami kahawihoehnaw e catounnaw ni mitnoutnae na hei awh nah, profet Jonah laipateh alouke bang buet touh boehai kamnuek sak mahoeh.
40 Thi ligesom Jonas var tre Dage og tre Nætter i Havdyrets Bug, saaledes skal Menneskesønnen være tre Dage og tre Nætter i Jordens Skød.
Jonah teh tanga von dawk hnin thum touh ao patetlah tami Capa teh talai thungvah hnin thum touh ao van han.
41 Mænd fra Ninive skulle opstaa ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi de omvendte sig ved Jonas's Prædiken; og se, her er mere end Jonas.
Lawkcengnae hnin navah, Nineveh kho e taminaw teh hete miphunnaw e a vang lah thaw awh vaiteh ahnimanaw a sung sak awh han. Bangkongtetpawiteh, ahnimouh teh Jawnah ni a pâpho e lawk kecu dawk pan a kângai awh. Hie hmuen koe Jawnah hlak hoe kalen e teh ao.
42 Sydens Dronning skal oprejses ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi hun kom fra Jordens Grænser for at høre Salomons Visdom; og se, her er mere end Salomon.
Lawkcengnae hnin navah, akalah e siangpahrangnu teh hete miphunnaw e avanglah thaw vaiteh ahnimanaw hah a sung sak han. Bangkongtetpawiteh, hote siangpahrangnu teh Solomon siangpahrang e lungangnae lawk hah thai hanelah talai poutnae koehoi a tho toe. Khenhaw! hie hmuen koevah Solomon hlak ka talue e teh ao.
43 Men naar den urene Aand er faren ud af Mennesket, vandrer den igennem vandløse Steder, søger Hvile og finder den ikke.
Kakhine muitha teh tami thung hoi a tâco teh duem ao nahane hmuen hah yuengyoe a tawng.
44 Da siger den: Jeg vil vende om til mit Hus, som jeg gik ud af; og naar den kommer, finder den det ledigt, fejet og prydet.
A hmu hoeh toteh ka tâconae, ouk ka onae im koe lah bout ka ban han ati teh bout a tho navah hote im teh sut ka houng e lah ao tie a hmu.
45 Saa gaar den hen og tager syv andre Aander med sig, som ere værre end den selv, og naar de ere komne derind, bo de der; og det sidste bliver værre med dette Menneske end det første. Saaledes skal det ogsaa gaa denne onde Slægt.‟
Hahoi, ama hlak hoe kathoute alouke sari touh a kaw teh, hote tami thungvah bout a kâen awh teh ao awh. Hote tami teh ahmaloe e hlak a mathoe. Kathout e hete miphunnaw koevah hot patetlah ao van han telah a dei pouh.
46 Medens han endnu talte til Skarerne, se, da stode hans Moder og hans Brødre udenfor og begærede at tale med ham.
Hottelah taminaw koevah a pâpho lahun nah a manu hoi a nawnghanaw ni pato han a ngai awh dawkvah alawilah sut a kangdue awh.
47 Da sagde en til ham: „Se, din Moder og dine Brødre staa udenfor og begære at tale med dig.‟
Tami buet touh ni na manu hoi na nawnghanaw ni na pato hane a ngai awh dawkvah alawilah sut a kangdue telah a dei pouh.
48 Men han svarede og sagde til den, som sagde ham det: „Hvem er min Moder? og hvem ere mine Brødre?‟
Ka manu ka nawnghanaw teh api nama telah a pacei.
49 Og han rakte sin Haand ud over sine Disciple og sagde: „Se, her er min Moder og mine Brødre!
A hnukkâbangnaw koe lah a kut a dâw teh, hetnaw teh ka manu, ka nawnghanaw doeh.
50 Thi enhver, der gør min Faders Villie, som er i Himlene, han er min Broder og Søster og Moder.‟
Kalvan kho kaawm, a Pa e ngainae ka sak e pueng teh ka nawngha, ka tawncanu, ka manu lah doeh ao, telah atipouh.
