Matthæus 11
1 Og det skete, da Jesus var færdig med at give sine tolv Disciple Befaling, gik han videre derfra for at lære og prædike i deres Byer.
Iyesus tzazihanotsi b́ danif tatse gitwotssh b́ imihakon manoki beyok man k'azk'rat bíyok karnts kitwotsitse nabonat daniyosh bíami.
2 Men da Johannes hørte i Fængselet om Kristi Gerninger, sendte han Bud med sine Disciple og lod ham sige:
Gupfo Yohans tipi mootse b́ befere, Krstos fino b́shishtsotse b́ danif k'atswotsi woshat,
3 „Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?‟
«Weetwe eteetso neenemó? K'osho koronó?» err Iyesusi bo aatitwok'o b́woshi.
4 Og Jesus svarede og sagde til dem: „Gaar hen, og forkynder Johannes de Ting, som I høre og se:
Iyesuswere hank'o ett boosh bíaaniy, «Amr it bek'tsonat it shishts jamo Yohanssh keewwere.
5 blinde se, og lamme gaa, spedalske renses, og døve høre, og døde staa op, og Evangeliet forkyndes for fattige;
Hambe! dogwots bek'irunee, shokltswots káwdek't sha'irune, een shodetswots s'ayinirune, waazdoogwots shishirune, k'irtswots tuwirune, t'owwtssh doo shishiyo nabeyirwee,
6 og salig er den, som ikke forarges paa mig.‟
T jangosh t'arat'arerawo deereke.»
7 Men da disse gik bort, begyndte Jesus at sige til Skarerne om Johannes: „Hvad gik I ud i Ørkenen at skue? Et Rør, som bevæges hid og did af Vinden?
Yohans woshtswots bo amiyakon, Iyesus Yohans jango hank'o ett ashuwotssh keewo dek't b́tuu, «Aab eeg s'iiloshe woorwomants keshat it weyi? Jongi giwshirw elto s'iilisheya?
8 Eller hvad gik I ud at se? Et Menneske, iført bløde Klæder? Se, de, som bære bløde Klæder, ere i Kongernes Huse.
Andoor eeg bek'ishe kesh itweyi? Sheeng tah tahdek'ts asho s'iilisheya? Sheeng tah tahtswotsiyere naash naashi mootsne bo fa'oni.
9 Eller hvad gik I ud at se? En Profet? Ja, siger jeg eder, endog mere end en Profet.
Eshe, eegoshe it keshi? Nebiyo bek'isheya? Ee, dab nebiyiwoniyere ayidek't bogo bek'ishe etirwe itsha.
10 Thi han er den, om hvem der er skrevet: Se, jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej foran dig.
Bíye ‹Hambe, n shin shinatse sha'arr, n weerindo k'anitwo t woshtso n shinats woshitwe› ett guut'etsok'one.
11 Sandelig, siger jeg eder, iblandt dem, som ere fødte af Kvinder, er ingen større fremstaaet end Johannes Døberen; men den mindste i Himmeriges Rige er større end han.
Arikon itsh etirwe, máátswots boshuuts ashotse gupfo Yohansiyere bogo tuuratse, ernmó dari mengstotse ayidek't muk'efo bíyere bogfe.
12 Men fra Johannes Døberens Dage indtil nu tages Himmeriges Rige med Vold, og Voldsmænd rive det til sig.
Gupfo Yohans dúúrtson tuut hambetsish b́borfetso dari mengstu ayidek'atniye biingifniyeyiri, kup'shde maak'oritwotsmó bin daatsitune.
13 Thi alle Profeterne og Loven have profeteret indtil Johannes.
«Nebiyi jamwots boimts danonat Muse kishatse imets nemo gupfo Yohansok b́borfetso bek'on keewrnee.
14 Og dersom I ville tage imod det: Han er Elias, som skal komme.
Eshe bo bokeewtso dek'osh ekitute wotiyal, weetwe eteetso Eliyas hambe, bíhe Yohansiye.
15 Den, som har Øren at høre med, han høre!
K'ebet waaz detstso k'ewe!
16 Men hvem skal jeg ligne denne Slægt ved? Den ligner Børn, som sidde paa Torvene og raabe til de andre og sige:
«Ernmó dúranatsi ashuwotsi egontoniya arede t s'ileti k'úúna? Shiratse bedek't botohwotsi s'eegfetst,
17 Vi blæste paa Fløjte for eder, og I dansede ikke; vi sang Klagesange, og I jamrede ikke.
‹Turaro itsh fugronee duuwatste! no jawernowere epo k'azrtee!› etiru nana'úwotsiye boariyee.
18 Thi Johannes kom, som hverken spiste eller drak, og de sige: Han er besat.
Mank'o gupfo Yohans b́woor mááyo b́marwonat woyini bíro b́úyawo b́waare, ‹Hanwo Fo'erawoniye bíatsotse fa'oni!› bísh boeti.
19 Menneskesønnen kom, som spiser og drikker, og de sige: Se, en Fraadser og en Vindranker, Tolderes og Synderes Ven! Dog, Visdommen er retfærdiggjort ved sine Børn.‟
Ash na'o ando mafetst, úshfetst b́waare, ‹Hanwo! jaaletsonat weyini ushkee, t'ilsh ko'ifuuwotsnat morretswots kod'i ashe!› boeti. Wotowa bako dani telefu arik bwoto b́danet b finone.»
20 Da begyndte han at skamme de Byer ud, i hvilke hans fleste kraftige Gerninger vare gjorte, fordi de ikke havde omvendt sig:
Manats dabt Iyesus k'osh kitwotsiyere bogo ay adits keewwotsi b́ fints kitwots, naandrone boerawotse hank'o ett wok'aso dek't b́tuwi,
21 „Ve dig, Korazin! ve dig, Bethsajda! thi dersom de kraftige Gerninger, som ere skete i eder, vare skete i Tyrus og Sidon, da havde de for længe siden omvendt sig i Sæk og Aske.
«Indowe neesha Korazine! Indowe neesha Betesayide! ititse k'aleets aditswots, T'irositsnat Sidon kitwotsitse k'alere wotink'ere manoke beyat teshts ashuwots shiyani taho tahde'er tulo boats buh de'er yoots naandrone etank'ne b́teshi!
22 Men jeg siger eder: Det skal gaa Tyrus og Sidon taaleligere paa Dommens Dag end eder.
Mansh eshe angshi aawots, itiyere T'irosnat Sidonitse teshtswotsko fayo ketitwe etirwe.
23 Og du, Kapernaum! som er bleven ophøjet indtil Himmelen, du skal nedstødes indtil Dødsriget; thi dersom de kraftige Gerninger, som ere skete i dig, vare skete i Sodoma, da var den bleven staaende indtil denne Dag. (Hadēs g86)
Neewere K'frnahome!, darots n borfetso dambaan tuwo geefiya? Si'olits oot'etune! n gitsotse k'aleets aditsanotsi, Sidonitse k'alere wotink'ere kitman b t'afrawon hambetsish beyank'aniye bteshi! (Hadēs g86)
24 Men jeg siger eder: Det skal gaa Sodomas Land taaleligere paa Dommens Dag end dig.‟
Ari keewhanatse tuutsone neesh tkeewiri, angshi aawots Sedomi fayet fayo neen fayetwoniyere ketefee!»
25 Paa den Tid udbrød Jesus og sagde: „Jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! fordi du har skjult dette for vise og forstandige og aabenbaret det for umyndige.
Manoor Iyesus hank'owa bíet «Daronat datsonsh doonzo nihono! keewan dantswotsnat t'iwintsitwotssh aatsat danawwotssh n kitstsotse neen udere,
26 Ja, Fader! thi saaledes skete det, som var velbehageligt for dig.
Ee! nihono! han k'alo n shuno wotere.
27 Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og ingen kender Sønnen uden Faderen, og ingen kender Faderen uden Sønnen, og den, for hvem Sønnen vil aabenbare ham.
Tnih jamkeewo taash imre, nihoniyere okoon naayo dantso konwor aaliye. Mank'o naayo niyere okoon niho dantso konwor aaliye, naayo b́kitsiyalabako konúwor niho dano falratse.
28 Kommer hid til mig alle, som lide Møje og ere besværede, og jeg vil give eder Hvile.
«It angifinon maawtswotso! kuronweree itats b́mangts jamwots t maants woore! taawere kashdek'o itsh imetwe.
29 Tager mit Aag paa eder, og lærer af mig; thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet; saa skulle I finde Hvile for eders Sjæle.
T k'ambariyo itats kurde'eree, tiatsnowere s'iilr dande'ere, taa dingatonat ttooko dashan detsk taane, it kashush kashdek'o daatsitute.
30 Thi mit Aag er gavnligt, og min Byrde er let.‟
T k'ambaryonúwere kic'iratse, t kuronweree ketee.»
