Matthæus 10
1 Og han kaldte sine tolv Disciple til sig og gav dem Magt over urene Aander, til at uddrive dem og at helbrede enhver Sygdom og enhver Skrøbelighed.
Iyesus tatse git b́ danifwotsi bíyok s'eegdek't, kim shayiro bokishitwok'o, shodonat kúúni shod jamon bokashitwok'o alo boosh b́ ími.
2 Og disse ere de tolv Apostles Navne: Først Simon, som kaldes Peter, og Andreas, hans Broder, og Jakob, Zebedæus's Søn, og Johannes, hans Broder,
Tatse git wosheetsots shútsonwere hank'oyi, shin shinon P'et'rosi eteetso Sim'onnat bí eshu Indriyasi, Zebdiwos nana'uwots Yak'obnat Yohansn,
3 Filip og Bartholomæus, Thomas og Tolderen Matthæus, Jakob, Alfæus's Søn, og Lebbæus med Tilnavn Thaddæus,
Filip'os, Bert'elemiyos, Tomasi, t'ilish dek'fo Matiwosi, Ilfyos naay Yak'ob, Tadiwos
4 Simon Kananæeren og Judas Iskariot, han, som forraadte ham.
Okooretso Sim'oni, Iyesusi beshidek't imtso Keriyot asho Yihudi.
5 Disse tolv udsendte Jesus, bød dem og sagde: „Gaar ikke hen paa Hedningers Vej, og gaar ikke ind i Samaritaners By!
Iyesus tatse gitwotsi, hank'o ett boon b́woshi, «Ik' ash woterawwotsok amk'ayere, Semari dats ashuwots kitotso kindk'ayere,
6 Men gaar hellere hen til de fortabte Faar af Israels Hus!
Maniyere mereerikok'o t'afts Isra'el ashuwotsok ameree.
7 Men paa eders Vandring skulle I prædike og sige: Himmeriges Rige er kommet nær.
Amrnwere ‹Dari mengstuuniye karnraniyee!› err nabúwere.
8 Helbreder syge, opvækker døde, renser spedalske, uddriver onde Aander! I have modtaget det for intet, giver det for intet!
Shodetswotsi kashiwere, k'irtswotsi tuuzwere, een shodetswotsi s'ayintsworee, Fo'erawwotsi kishwere, beenon it dek'tso beenon imere.
9 Skaffer eder ikke Guld, ej heller Sølv, ej heller Kobber i eders Bælter;
Awntso wee ambaro wee k'áázo it borsots deshdek'k'ayre.
10 ej Taske til at rejse med, ej heller to Kjortler, ej heller Sko, ej heller Stav; thi Arbejderen er sin Føde værd.
Fintsosh b́ misho daatso bísh b́ geyitsotse it weerindatse k'arc'ito, git kito, gitl c'amono, gumbonowere de'amk'ayere.
11 Men hvor I komme ind i en By eller Landsby, der skulle I spørge, hvem i den der er det værd, og der skulle I blive, indtil I drage bort.
Bíts itkindts kitotse, wee gálútse, itn dek'et asho koni b́woto t'iwintsde dande'ere, manokman fakshr it keshfetsosh bíyoke teyere.
12 Men naar I gaa ind i Huset, da hilser det;
Ash moots it kindor jamo aatwere,
13 og dersom Huset er det værd, da komme eders Fred over det; men dersom det ikke er det værd, da vende eders Fred tilbage til eder!
Maa man it jeenosh b́wotititka wotiyal jeeno itoktso bísh boree, wotitkali wotiyalmó itoktso jeeno itsh aanowe.
14 Og dersom nogen ikke modtager eder og ej hører eders Ord, da gaar ud af det Hus eller den By og ryster Støvet af eders Fødder!
Asho konwor itide'awo wee it aap'tso k'ebo b́ k'azetka wotiyal gal man wee kit man k'ay it keshor it tufatsi k'undo teboree.
15 Sandelig, siger jeg eder, det skal gaa Sodomas og Gomorras Land taaleligere paa Dommens Dag end den By.
Arikoniye itsh t keewiri, angshi aawots kit maniyere Sedomnat Gemor ashuwotsi fayet fayo ketefee.
16 Se, jeg sender eder som Faar midt iblandt Ulve; vorder derfor snilde som Slanger og enfoldige som Duer!
«Hambe! mereerikok'o elahi taalotse iti twoshiri, mansh dawnzikok'o s'ekwotsi, erkndikok'o dingatwotsi wotoore.
17 Vogter eder for Menneskene; thi de skulle overgive eder til Raadsforsamlinger og hudstryge eder i deres Synagoger.
Ashuwots angshosh jebats beshide itn imetune, ayhudiyots Ik' k'oni mootse iti jot'etune mansh ashuwotsatse itatso korde'ere.
18 Og I skulle føres for Landshøvdinger og Konger for min Skyld, dem og Hedningerne til et Vidnesbyrd.
T jangosh itn dats k'eezirwtsonat, naashwotsoko it aats angshetwok'o itin de'ameyor bonat Ik' ash woterawwots shinatse t jangosh gawitwotsi wotitute,
19 Men naar de overgive eder, da bekymrer eder ikke for, hvorledes eller hvad I skulle tale; thi det skal gives eder i den samme Time, hvad I skulle tale.
Mooshi jebats itn bot'intsor, it keewitwo manoori sa'atmann itsh imetwotse, ‹Aawuk'o k'alrniya, egek'una nokewiti?› err shiyanon kic'k'ayere.
20 Thi I ere ikke de, som tale; men det er eders Faders Aand, som taler i eder.
It gitsotse bede keewitwo it nih daritstso shayironi bako itnaliye.
21 Men Broder skal overgive Broder til Døden, og Fader sit Barn, og Børn skulle sætte sig op imod Forældre og slaa dem ihjel.
Asho b́took eshwo k'irosh beshide imetwe, mank'o nihonúwere b́ took na'o k'irosh beshide imetwe, na'naonwere bo indnihwotsats balngar wotar tuwitúne, k'iroshowere boon beshide imetune.
22 Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, som holder ud indtil Enden, han skal blive frelst.
T jangatse ash jamoke shit'eek wotitute, ernmó b́s'uwats b́borfetso kup'de'er ned'itwo kashitwe.
23 Men naar de forfølge eder i een By, da flyr til en anden; thi sandelig, siger jeg eder, I skulle ikke komme til Ende med Israels Byer, førend Menneskesønnen kommer.
Kit ikutse gondbek'o itats bo ayiwor kit k'oshuts k'ay woc'ere, arikon itsh etirwe, ash na'o aanar b́waafetsosh Isra'el kit jametswotsi gúrar betsatste.
24 En Discipel er ikke over sin Mester, ej heller en Tjener over sin Herre.
Danirwo bín danifoniyere bowatse, guutsonwere b́ doonziyere bowatse.
25 Det er Discipelen nok, at han bliver som sin Mester, og Tjeneren som sin Herre. Have de kaldet Husbonden Beelzebul, hvor meget mere da hans Husfolk?
Mansh danirwo bín danifokok'o, guutsonwere b́ doonzkok'o b́ bodal bísh bodfe. Moo doonzi ‹Beel Zebuliye› err bos'egiyakon b́ maa ashuwotsnmá maniyere bog gond shútson aawk'owe s'eego bok'azeti!
26 Frygter altsaa ikke for dem; thi intet er skjult, som jo skal aabenbares, og intet er lønligt, som jo skal blive kendt.
«Haniyak ashuwotsi shatk'ayere, ipetso b́ be'erawo ooritwo, ááshtsonwere b́daneraniye ooritwo eegor aaliye.
27 Taler i Lyset, hvad jeg siger eder i Mørket; og prædiker paa Tagene, hvad der siges eder i Øret!
Eshe taa t'alwotse itsh tkeewirwo, it sháánatse keewwere, shashikon it shishtso dambaan tuuts beyok waaŕ sháánatse daniwere.
28 Og frygter ikke for dem, som slaa Legemet ihjel, men ikke kunne slaa Sjælen ihjel; men frygter hellere for ham, som kan fordærve baade Sjæl og Legeme i Helvede. (Geenna g1067)
Meets úd'oniyere beshar kash úd'o falraw ashuwotsi shatk'ayere, maniyere kashonat meetson gahanem tawots juwo falitu Ik'o sharere. (Geenna g1067)
29 Sælges ikke to Spurve for en Penning? Og ikke een af dem falder til Jorden uden eders Faders Villie.
Dimbiti gitwots santim múk'wotsn kemefoshná? Wotowa eree, daritstso it nih bí eekerawon, dimbiti ikú datsatse fed'arr ooreratsanee.
30 Men paa eder ere endog alle Hovedhaar talte.
It konmo dab it took s'ironwor taawekee.
31 Frygter derfor ikke; I ere mere værd end mange Spurve.
Eshe it dimbiti aywotsiyere bogts k'awntsetswotsi itwottsotse b́ jamon shatk'ayere.
32 Altsaa, enhver som vedkender sig mig for Menneskene, ham vil ogsaa jeg vedkende mig for min Fader, som er i Himlene.
«Ash shinatse tjangosh gaw wotitu jametswotssh, taawere darotse fa'o tnih shinatse bísh gaw wotitwe.
33 Men den, som fornægter mig for Menneskene, ham vil ogsaa jeg fornægte for min Fader, som er i Himlene.
Ash shinatse taan haalitu jamwotsi taawere darotstso tnih shinatse haalitwee.
34 Mener ikke, at jeg er kommen for at bringe Fred paa Jorden; jeg er ikke kommen for at bringe Fred, men Sværd.
«Taa twaa, jeeno datsats doosh ark'aye itsha, taa kes'a bako jeeno dek'waratsee.
35 Thi jeg er kommen for at volde Splid imellem en Mand og hans Fader og imellem en Datter og hendes Moder og imellem en Svigerdatter og hendes Svigermoder,
Taa twaa, nungush na'o b́ nihats, mááts na'ú bi indats, naayo máátsu bi awats, k'alewo tuzishee.
36 og en Mands Husfolk skulle være hans Fjender.
Mansh ashosh balangarwots b́ took maa ashuwotsiye bowotiti.
37 Den, som elsker Fader eller Moder mere end mig, er mig ikke værd; og den, som elsker Søn eller Datter mere end mig, er mig ikke værd;
Taayere bogo b́ indi wee b́nihi shunetwo, tik wotosh falratse, taayere bogo b́ nungush na'onat b́ máátsna'ú shunetwo tik woto falratse.
38 og den, som ikke tager sit Kors og følger efter mig, er mig ikke værd.
B́ took mask'aliyo kurde tshuutso sha'erawo asho tik woto falratse.
39 Den, som bjærger sit Liv, skal miste det; og den, som mister sit Liv for min Skyld, skal bjærge det.
B́ kashu kashiyosh geyiru jamo bin t'afitwe, b́ kashu t jangosh t'afitu jamonmó bin kashitwe.
40 Den, som modtager eder, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager ham, som udsendte mig.
Itn dek'etwo taan deketwe, taano dek'etwo taan woshtso Aabi dek'etwe.
41 Den, som modtager en Profet, fordi han er en Profet, skal faa en Profets Løn; og den, som modtager en retfærdig, fordi han er en retfærdig, skal faa en retfærdigs Løn.
Nebiyiyo nebiyi shútson dek'etwo nebiyi k'awntso daatsitwe, kááwo kááwi shútson dek'etwo kááwi k'awntso daatsitwe.
42 Og den, som giver en af disse smaa ikkun et Bæger koldt Vand at drikke, fordi han er en Discipel, sandelig, siger jeg eder, han skal ingenlunde miste sin Løn.‟
Arikoniye itsh tietiri, t danif b́wottsatse tuutson, múk'anotsitse ikosh aats ak'o ik brc'k'o dab imetu asho b́ k'awntso t'ud'atsee.»
