Markus 1
1 Jesu Kristi, Guds Søns, Evangeliums Begyndelse er saaledes,
Hin hin Pamhnama Capa Jesuh Khritawa mawng Thangkdaw ni.
2 som der er skrevet hos Profeten Esajas: „Se, jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej.
“Pamhnam naw, ‘na maa ka ngsä, lam pyang khaia ka tüi law khai.’
3 Der er en Røst af en, som raaber i Ørkenen: Bereder Herrens Vej, gører hans Stier jævne!”
Khyang mat, khawkhyawng khawa ngpyangki naw, ‘Bawipa a lam pyang ua; a cehnak vai lam ngdüngsak ua!’ a ti” tia, akphyüma sahma Hesajah naw, a yuka kba.
4 Johannes kom, han, som døbte i Ørkenen og prædikede Omvendelses-Daab til Syndernes Forladelse.
Acunüng, Johan khawkhyawng khawa ngdang law lü, baptican jah pe law lü, jah mtheimthang law lü, “Nami katnak nghlata u lü Baptican khan ua, Pamhnam naw nami katnak he ning jah mhlät khai ni,” a ti.
5 Og hele Judæas Land og alle i Jerusalem gik ud og bleve døbte af ham i Floden Jordan, idet de bekendte deres Synder.
Acunüng, Judah khaw la Jerusalem mlüha khyang he ngthu ngai khaia Johana veia citki he. Ami katnak he jah phyeh u se Jordan tuinu üng Johan naw baptican a jah khansak.
6 Og Johannes var klædt i Kamelhaar og havde et Læderbælte om sin Lænd og spiste Græshopper og vild Honning.
Johan cun samu am ami pyan suisak suisa lü, savunksawmyüi a kcawi üng vawp lü, mkhaü he la mawkpyawnga khawitui jah ei awki.
7 Og han prædikede og sagde: „Efter mig kommer den, som er stærkere end jeg, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at bøje mig ned og løse.
Johan naw sang lü, “Ka hnua law khaia khyang ta keia kthaka kyäp bawk ve, kei cun kawp lü a khawdawkyüi ka kphyan pe khaia pi am ka ngkawihki ni.
8 Jeg har døbt eder med Vand, men han skal døbe eder med den Helligaand.”
Kei naw tui am baptican ka ning jah peki, cunsepi ani naw Ngmüimkhya Ngcim am Baptican ning jah pe khai,” a ti.
9 Og det skete i de Dage, at Jesus kom fra Nazareth i Galilæa og blev døbt af Johannes i Jordan.
Acun käna ivei am ngsawk se, Jesuh Kalile khaw Nazaret üngka naw law se, Johan naw Jordan tuinu üng baptican a pet.
10 Og straks da han steg op af Vandet, saa han Himlene skilles ad og Aanden ligesom en Due dale ned over ham;
Tui üngka naw angxita a thawh law be üng, khankhaw nghmawng law lü, Ngmüimkhya cun mümca kba a khana kyum law se a hmuh.
11 og der kom en Røst fra Himlene: „Du er min Søn, den elskede, i dig har jeg Velbehag.”
Acunüng khankhaw üngka kthai naw, “Nang, ka ning jawng'engnak kcanga ka Capa, na khana ka je leng lengki,” tia, ngthang lawki.
12 Og straks driver Aanden ham ud i Ørkenen.
Acun la Ngmüimkhya naw khawkhyawng khawa a tüih.
13 Og han var i Ørkenen fyrretyve Dage, medens han fristedes af Satan, og han var blandt Dyrene; og Englene tjente ham.
Acuia khawmhmüp kphyükip khawyam naw hlawhlep se awmki. Khisa he pi awmki he, acunüngpi khankhawngsä he naw law u lü ami msümcei law.
14 Men efter at Johannes var kastet i Fængsel, kom Jesus til Galilæa og prædikede Guds Evangelium
Johan thawngim üng ami khyum käna, Jesuh Kalile khawa cit lü, Mhnama Thangkdaw pyen hü lü,
15 og sagde: „Tiden er fuldkommet, og Guds Rige er kommet nær; omvender eder og tror paa Evangeliet!”
“Akcün pha lawpäng ve, Mhnama khaw ng’et law ve! Nami katnak he jah nghlata u lü, thangkdaw jum ua!” a ti.
16 Og medens han gik langs Galilæas Sø, saa han Simon og Simons Broder Andreas i Færd med at kaste Garn i Søen; thi de vare Fiskere.
Kalile tuili kama Jesuh a ceh üng, Sihmon la a na Andru ngvai vawiki xawi jah hmu lü,
17 Og Jesus sagde til dem: „Følger efter mig, saa vil jeg gøre eder til Menneskefiskere.”
Jesuh naw, “Na läk law nia, kei naw khyang man khaia ka ning jah mthei khai,” a ti.
18 Og de forlode straks Garnene og fulgte ham.
Acunüng angxita ani ngvai jah yawk hüt ni lü, Jesuha hnu läki xawi.
19 Og da han gik lidt videre frem, saa han Jakob, Zebedæus's Søn, og hans Broder Johannes, som ogsaa vare i Færd med at bøde deres Garn i Skibet;
Acun üngka naw, asäng va cit lü, Zebedea capa Jakuk la a na Johan, mlawnga khana ani ngvai jah na pyangei ni se a jah hmuh.
20 og han kaldte straks paa dem, og de forlode deres Fader Zebedæus i Skibet med Lejesvendene og gik efter ham.
Jesuh naw a jah hmuh la jah khü se, ani pa Zebede la mlawnga khana ani jah ngvaha khyang he jah yawk hüt ni lü, Jesuha hnu läki xawi.
21 Og de gaa ind i Kapernaum. Og straks paa Sabbaten gik han ind i Synagogen og lærte,
Jesuh la axüisaw he Kapenawm mlüha law u se, angawi Sabbath mhmüp üng Jesuh naw Sinakok k’uma lut lü, a jah mthei.
22 og de bleve slagne af Forundring over hans Lære; thi han lærte dem som en, der havde Myndighed, og ikke som de skriftkloge.
Thum jah mtheiki hea kba am kya lü, ana takia kba jah mthei se khyang he aktäa cäiki he.
23 Og der var i deres Synagoge et Menneske med en uren Aand, og han raabte højt
Acunüng, ami Sinakoka k’uma khyang mat, ngmüimkhyaksea awmnak naw,
24 og sagde: „Hvad have vi med dig at gøre, Jesus af Nazareth? Er du kommen for at ødelægge os; jeg kender dig, hvem du er, du Guds hellige.”
“Nazaret Jesuh aw, i mi nglak ve se ja? Na jah kpyeh khaia na lawki aw? Nang u ti ka ksingki. Nang cun Mhnama ngsä ngcim ni!” ti lü, ngpyangki.
25 Og Jesus truede ham og sagde: „Ti, og far ud af ham!”
Jesuh naw, “Ä khihkhe lü, a k’um üngka naw, angxita lut lawa,” ti lü, ngmüimkhya kse a ksät.
26 Og den urene Aand sled i ham og raabte med høj Røst og for ud af ham.
Khawyai naw acuna khyang cun ksün lü, angsanga ngpyang lü, lut lawki.
27 Og de bleve alle forfærdede, saa at de spurgte hverandre og sagde: „Hvad er dette? en ny Lære med Myndighed; ogsaa over de urene Aander byder han, og de lyde ham.”
Khyang he ami van cäi law u lü, “Hin hin ia ngkhaw ni? Ahina mtheimthangnak hin akthai am niki aw? Ana takia kba khawyai he pi jah ksät se, a pyen ngaiki he hin,” tia mat la mat ngthähki he.
28 Og Rygtet om ham kom straks ud alle Vegne i hele det omliggende Land i Galilæa.
Acun la angxita, Kalile khaw avan üng Jesuha mawng ngthang hüki.
29 Og straks, da de vare gaaede ud af Synagogen, kom de ind i Simons og Andreas's Hus med Jakob og Johannes.
Jesuh la axüisaw he Sinakok üngka naw lut law u lü, Jakuk la Johan am, Sihmon la Andrua ima cit ktäiki he.
30 Men Simons Svigermoder laa og havde Feber, og straks tale de til ham om hende;
Sihmona pi, mhnatei se ngjänki, Jesuh a pha law la ami mtheh.
31 og han gik hen til hende, tog hende ved Haanden og rejste hende op, og Feberen forlod hende, og hun vartede dem op.
Jesuh naw a veia cit lü, a kut üng kaih lü, a mthawh la mhnat naw khya se, acun la a jah khinak.
32 Men da det var blevet Aften, og Solen var gaaet ned, førte de til ham alle de syge og de besatte,
Mü lam khawkyak käna, am phetki he avan la khawyai he naw a jah awmnak avan he cun Jesuha veia ami jah lawpüi.
33 og hele Byen var forsamlet foran Døren.
Mlüh üngka khyang avan mkawt maa ngcun lawki he.
34 Og han helbredte mange, som lede af mange Haande Sygdomme, og han uddrev mange onde Aander; og han tillod ikke de onde Aander at tale, fordi de kendte ham.
Jesuh naw natnak ahmäi hmäia phäha am phetki he jah m’yai be lü khawyai he a jah ksät. Khawyai he naw ani cun ami ksinga phäha ani naw ä a jah ngthuheisak.
35 Og om Morgenen længe før Dag stod han op og gik ud og gik hen til et øde Sted, og der bad han.
Ngawi lam khaw am a thaih phat üng, Jesuh tho law lü im ceh ta lü, anghinaka hmüna cit lü, va ktaiyüki.
36 Og Simon og de, som vare med ham, skyndte sig efter ham.
Cunsepi Sihmon la a püi he cun Jesuh sui khai hea citki he.
37 Og de fandt ham, og de sige til ham: „Alle lede efter dig.”
Acunüng, ami hmuh law üng, “Khyang avan naw ning suihüki he ni,” ami ti.
38 Og han siger til dem: „Lader os gaa andetsteds hen til de nærmeste Smaabyer, for at jeg kan prædike ogsaa der; thi dertil er jeg udgaaet.”
Cunsepi, Jesuh naw, “Ahina pipei ngnam hea pi, ngthu ka pyen khaia mi cit khai, acun vaia ni kei ka law,” a ti.
39 Og han kom og prædikede i deres Synagoger i hele Galilæa og uddrev de onde Aander.
Acukba, Jesuh cun Kalile khaw avan üng cit hü lü, Sinakok hea ngthu pyen hü lü, khawyai he pi jah ksätki.
40 Og en spedalsk kommer til ham, beder ham og falder paa Knæ for ham og siger til ham: „Om du vil, saa kan du rense mig.”
Mnehkse mnehki khyang mat Jesuha veia law lü, a mkhuk ngdäng lü, “Na hlüei üng ta, na na ngcimcaihsak theiki ni,” ti lü, a nghuinak.
41 Og han ynkedes inderligt og udrakte Haanden og rørte ved ham og siger til ham: „Jeg vil; bliv ren!”
Jesuh naw m'yeneinak am a kut sängki naw hnet lü, “Ä, hlüei veng, ngcima,” a ti.
42 Og straks forlod Spedalskheden ham, og han blev renset.
Acukba a pyen la angxita mnehkse cun khyük se, ani cun ngcimcai law beki.
43 Og han drev ham straks bort, idet han bød ham strengt,
Acunüng Jesuh naw ksükki naw a tüih be.
44 og sagde til ham: „Se til, at du ikke siger noget til nogen herom; men gaa hen, fremstil dig selv for Præsten, og offer for din Renselse det, som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem!”
Acukba a pyen käna, “U am icapi ä na mtheh vai, cit lü, ktaiyü am na va ngtengei kyusak vai, acunüng Mosi naw a jah mtheha kba, na ngcimcainak ami msingnak vaia ngkengnak va pawha,” ti lü a tüih be.
45 Men da han kom ud, begyndte han at fortælle meget og udsprede Rygtet derom, saa at han ikke mere kunde gaa aabenlyst ind i en By; men han var udenfor paa øde Steder, og de kom til ham alle Vegne fra.
Cunsepi, acuna khyang naw cit lü acuna mawng cun avan üng va sang hü se, Jesuh angdanga mlüh k’uma am lut thei lü anghinaka awmki. Acuia, khyang pung akce kce üngka he naw ami ceh si.
