Markus 9
1 Og han sagde til dem: „Sandelig, siger jeg eder, der er nogle af dem, som staa her, der ingenlunde skulle smage Døden, førend de se Guds Rige være kommet med Kraft.‟
Yesu akayendelela kuvajovela, “Chakaka nikuvajovela, vavi vandu vangi penapo yati vifwa lepi changamlola Chapanga ilongosa kwa makakala munjila ndalindali.”
2 Og seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og Johannes med sig og fører dem alene afsides op paa et højt Bjerg, og han blev forvandlet for deres Øjne.
Pegamaliki magono sita, Yesu avatolili Petili na Yakobo na Yohani vene ndu kuhamba kunani ya chitumbi. Kwenuko Yesu ndi agewiki pamihu palongolo yavi.
3 Og hans Klæder bleve skinnende, meget hvide, saa at ingen Blegemand paa Jorden kan gøre Klæder saa hvide.
Nyula zaki yang'asimi yikavya yamsopi pehe, avi lepi mchapa nyula yeyoha pamulima mweihotola kuganyambisa ngati ago.
4 Og Elias tillige med Moses viste sig for dem, og de samtalede med Jesus.
Kangi vawuliwa vadatu vala vavawene Eliya na Musa vilongela na Yesu.
5 Og Peter tog til Orde og siger til Jesus: „Rabbi! det er godt, at vi ere her, og lader os gøre tre Hytter, dig en og Moses en og Elias en.‟
Petili akamjovela Yesu, “Muwula wangu, chabwina tete kuvya bahapa. Mbanga tete tijenge vindanda vidatu. Chimonga cha veve na chingi cha Musa na chingi cha Eliya.”
6 Thi han vidste ikke, hvad han skulde sige; thi de vare blevne helt forfærdede.
Amanyili lepi chakujova, ndava mwene na vayaki wogohi wavayingili.
7 Og der kom en Sky, som overskyggede dem; og en Røst kom fra Skyen: „Denne er min Søn, den elskede, hører ham!‟
Kangi likahumila lihundi likavagubika, na lwami lukayuwanika kuhuma mulihundi mula, “Mwenuyu ndi Mwana mwenimganili, mumyuwanila.”
8 Og pludseligt, da de saa sig om, saa de ingen mere uden Jesus alene hos dem.
Bahapo vawuliwa vala vakalola kuni na kuni, nambu vamuwene lepi mundu yeyoha, nga Yesu pamonga na vene.
9 Og da de gik ned fra Bjerget, bød han dem, at de ikke maatte fortælle nogen, hvad de havde set, førend Menneskesønnen var opstanden fra de døde.
Hinu, pavahelelayi kuchitumbi, Yesu akavabesa vakotoka kumjovela mundu mambu gevagaweni mbaka Mwana wa Mundu peiyuka.
10 Og de fastholdt dette Ord hos sig selv og spurgte hverandre, hvad det er at opstaa fra de døde.
Vakakamula malagizu gala, nambu vakatumbula kukotana vene kwa vene, “Kuyuka mana yaki kyani?”
11 Og de spurgte ham og sagde: „De skriftkloge sige jo, at Elias bør først komme?‟
Kangi vakamkota Yesu, “Ndava kyani Vawula va Malagizu vijova yiganikiwa hoti Eliya abwela?”
12 Men han sagde til dem: „Elias kommer først og genopretter alting; og hvorledes er der skrevet om Menneskesønnen? At han skal lide meget og foragtes.
Mwene akavayangula, “Ena, Eliya ibwela hoti kutendelekela kila chindu. Pamonga na ago, ndava kyani yiyandikiwi mu Mayandiku Gamsopi kuvya Mwana wa Mundu gakumkolela mang'ahiso neju na kuveveswa?
13 Men jeg siger eder, at baade er Elias kommen, og de gjorde ved ham alt, hvad de vilde, efter som der er skrevet om ham.‟
Nambu nikuvajovela, Eliya amali kubwela, na vene vakamkitili chavaganili ngati Mayandiku Gamsopi chegijova kumvala mwene.”
14 Og da de kom til Disciplene, saa de en stor Skare omkring dem og skriftkloge, som tvistedes med dem.
Lukumbi Yesu na vawuliwa vadatu pavawuyili pandu pevavi vawuliwa vangi vala. Vauweni msambi uvaha wa vandu pamonga na Vawula va Malagizu vijovesana.
15 Og straks studsede hele Skaren, da de saa ham, og de løb hen og hilsede ham.
Bahapo msambi wa vandu pawamuweni Yesu, vakakangasa neju, vakamjumbalila na kumjambusa.
16 Og han spurgte dem: „Hvorom tvistes I med dem?‟
Yesu akavakota vawuliwa, “Mjovesana nawu kyani?”
17 Og en af Skaren svarede ham: „Mester! jeg har bragt min Søn til dig; han har en maalløs Aand.
Penapo mundu mmonga mu msambi wa vandu wula akamyangula, “Muwula, nimletili mwana vangu mweavi na mzuka weumkita kuvya ngajova.
18 Og hvor som helst den griber ham, slider den i ham, og han fraader og skærer Tænder, og han visner hen; og jeg har sagt til dine Disciple, at de skulde uddrive den, og de kunde ikke.‟
Kila peukumkamula ukumgwisa pahi na kumuhumisa lihuluhulu mumlomo, kuni iyaga minu na kuvya myumu higa yoha. Nivayupili vawuliwa vaku vauvinga mzuka wenuwo nambu vahotwili lepi.”
19 Men han svarede dem og sagde: „O du vantro Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder, hvor længe skal jeg taale eder? Bringer ham til mig!‟
Yesu akavajovela, “Mwe vandu va chiveleku changali sadika! Yati nitama na nyenye mbaka ndali? Nikuvasindimalila hati ndali? Mumleta kwa nene.”
20 Og de ledte ham frem til ham; og da han saa ham, sled Aanden straks i ham, og han faldt om paa Jorden og væltede sig og fraadede.
Vampeliki msongolo kwa Yesu. Kanyata mzuka wula paumuweni Yesu, wamuhindwisi mwana yula na kumgwisa pahi akabilinduka na kuhuma lihuluhulu mumlomo.
21 Og han spurgte hans Fader: „Hvor længe er det siden, at dette er kommet over ham?‟ Men han sagde: „Fra Barndommen af;
Yesu akamkota dadi wa msongolo yula, “Mambu genaga gampatili ndali?” Akamyangula, “Gatumbwili kuhuma uwana waki.
22 og den har ofte kastet ham baade i Ild og i Vand for at ødelægge ham; men om du formaar noget, da forbarm dig over os, og hjælp os!‟
Lukumbi lungi mzuka uwu ukumgwisa pamotu na mumanji, muni umkomekesa. Hinu ngati uhotola utihengela lipyana na kutitangatila!”
23 Men Jesus sagde til ham: „Om du formaar! Alle Ting ere mulige for den, som tror.‟
Yesu akamjovela, “Ukotoka kujova, ‘Ngati nihotola?’ Mambu goha gihotoleka kwa mundu mweisadika.”
24 Straks raabte Barnets Fader og sagde med Taarer: „Jeg tror, hjælp min Vantro!‟
Penapo dadi yula akajova kwa lwami luvaha, “Nisadika, nambu sadika yangu yidebe! Nitangatilayi, sadika yangu yiyonjokesa!”
25 Men da Jesus saa, at Skaren stimlede sammen, truede han den urene Aand og sagde til den: „Du maalløse og døve Aand! jeg byder dig, far ud af ham, og far ikke mere ind i ham!‟
Yesu pauweni msambi wa vandu wiyonjokeseka kanyata palongolo yaki, akauhakalila mzuka wula, “Mzuka weukumkita mwana kuvya ngayuwa na ngajova, nikulagazila muwukayi mwana uyu kotoka kumyingila kavili!”
26 Da skreg og sled den meget i ham og for ud, og han blev ligesom død, saa at de fleste sagde: „Han er død.‟
Penapo mzuka wula ukakwesa lwami, ukamgwisa mwana yula pahi na kumuwuka. Mwana awonikini ngati mtuhi, ndi vangi vakajova, “Afwili!”
27 Men Jesus tog ham ved Haanden og rejste ham op; og han stod op.
Nambu Yesu akamkamula chiwoko, akamyinula namwene akayima.
28 Og da han var kommen ind i et Hus, spurgte hans Disciple ham i Enrum: „Hvorfor kunde vi ikke uddrive den?‟
Hinu Yesu peayingili mu nyumba, vawuliwa vaki vakamkota pachiepela, “Ndava kyani tete tahotwili lepi kuvinga mzuka wula?”
29 Og han sagde til dem: „Denne Slags kan ikke fare ud ved noget, uden ved Bøn og Faste.‟
Mwene akavajovela, “Mzuka ngati wenuwu uhotoleka lepi kuwusiwa ndu, nambu kwa njila ya kumuyupa Chapanga.”
30 Og da de gik ud derfra, vandrede de igennem Galilæa; og han vilde ikke, at nogen skulde vide det.
Yesu na vawuliwa vaki vakawuka penapo na kuyendelela na lugendu lwavi kuvedukila mulima wa ku Galilaya. Yesu aganili lepi mundu yeyoha amanyayi kweavili,
31 Thi han lærte sine Disciple og sagde til dem: „Menneskesønnen overgives i Menneskers Hænder, og de skulle slaa ham ihjel; og naar han er ihjelslaaet, skal han opstaa tre Dage efter.‟
ndava muni avawulayi vawuliwa vaki. Avajovili, “Mwana wa Mundu yati igotolewa kwa vandu vevakumkoma, nambu pa ligono la datu yati iyuka.”
32 Men de forstode ikke det Ord og frygtede for at spørge ham.
Nambu vawuliwa vamanyili lepi mana ya mawuliwu gala. Ndi vakayogopa kumkota.
33 Og de kom til Kapernaum, og da han var kommen ind i Huset, spurgte han dem: „Hvad var det, I overvejede med hverandre paa Vejen?‟
Hinu, vakahika muji wa Kapelanaumu na kuyingila mu nyumba, Yesu akavakota vawuliwa vaki, “Mwajovisini kyani munjila?”
34 Men de tav; thi de havde talt med hverandre paa Vejen om, hvem der var den største.
Nambu vene vakaguna, muni munjila vakalikotana yani mweavi mkulu pagati yavi.
35 Og han satte sig og kaldte paa de tolv og siger til dem: „Dersom nogen vil være den første, han skal være den sidste af alle og alles Tjener.‟
Yesu akatama pahi na kuvakemela vawuliwa kumi na vavili vala, akavajovela, “Mundu akagana kuvya mkulu ndi yikumgana avyai mdebe kavili avyai mtumisi wa voha.”
36 Og han tog et lille Barn og stillede det midt iblandt dem og tog det i Favn og sagde til dem:
Ndi akamtola mwana mdebe akamyimika pagati yavi akamkumbatila kangi akavajovela,
37 „Den, som modtager eet af disse smaa Børn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager ikke mig, men den, som udsendte mig.‟
“Mweakumpokela mwana ngati uyu ndava ya nene, akunipokela nene, na mweakunipokela nene, akunipokela lepi namwene ndu, nambu akumpokela mewa na yula mweanitumili.”
38 Johannes sagde til ham: „Mester! vi saa en, som ikke følger os, uddrive onde Aander i dit Navn; og vi forbøde ham det, fordi han ikke følger os.‟
Yohani akamjovela Yesu, “Muwula, tamuweni mundu mmonga ivinga mizuka kwa kuhengela liina lako, tikambesa, muni lepi wa chikundi chitu.”
39 Men Jesus sagde: „Forbyder ham det ikke; thi der er ingen, som gør en kraftig Gerning i mit Navn og snart efter kan tale ilde om mig.
Nambu Yesu akavajovela, “Mkoto kulinga kumbesa, ndava avi lepi mundu mweihenga gachinamtiti kwa liina langu, na bahapo akatumbula kunilongalela gahakau.”
40 Thi den, som ikke er imod os, er for os.
Ndava mundu mweangapingana na tete avili upandi witu.
41 Thi den, som giver eder et Bæger Vand at drikke i mit Navn, fordi I høre Kristus til, sandelig, siger jeg eder, han skal ingenlunde miste sin Løn.
Chakaka nikuvajovela, mundu yeyoha mweakuvapela nyenye chikombi cha manji ga kunywa, ndava nyenye vandu va Kilisitu, chakaka yati ipata njombi yaki.
42 Og den, som forarger en af disse smaa, som tro, for ham var det bedre, at der laa en Møllesten om hans Hals, og han var kastet i Havet.
Ngati mundu yeyoha akumyokesa mmonga wa vadebe ava kuyagisa sadika yaki, ndi mbanga mundu mwenuyo kukungiwa liganga livaha la kuyagila musingu yaki na kutagiwa munyanja kuliku kuhamuliwa na Chapanga.
43 Og dersom din Haand forarger dig, saa hug den af; det er bedre for dig at gaa som en Krøbling ind til Livet end at have to Hænder og fare til Helvede til den uudslukkelige Ild, (Geenna g1067)
Na chiwoko chaku ngati chikubudisa sadika yaku, chidumula! Mbanga kuyingila muwumi changali chiwoko chimonga, kuliku kuvya na mawoko gavili, na kuyingila, kumotu wangajimika magono goha. (Geenna g1067)
44 [hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.]
Hinu mwenumo masomi gifwa lepi, wala motu waki wijimika lepi.
45 Og dersom din Fod forarger dig, saa hug den af; det er bedre for dig at gaa lam ind til Livet end at have to Fødder og blive kastet i Helvede, (Geenna g1067)
Na chigendelu chaku ngati chikakubudisai, chidumula! Mbanga kuyingila muwumi changali chigendelu chimonga kuliku kuvya na magendelu goha gavili na kutagiwa kumotu wangajimika magono goha. (Geenna g1067)
46 [hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.]
Mwenumo masomi gifwa lepi na motu waki wijimika lepi.
47 Og dersom dit Øje forarger dig, saa riv det ud; det er bedre for dig at gaa enøjet ind i Guds Rige end at have to Øjne og blive kastet i Helvede, (Geenna g1067)
Na lihu lako likayagisa sadika yaku litupulai! Ulitaga, mbanga kuyingila Muunkosi wa Chapanga na lihu limonga kuliku kuvya na mihu gavili na kutagiwa kumotu wangajimika wa magono goha. (Geenna g1067)
48 hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.
Mwenumo, masomi gaki gifwa lepi na motu waki wijimika lepi.
49 Thi enhver skal saltes med Ild, og alt Offer skal saltes med Salt.
“Muni kila mundu yati inyambiswa kwa motu ngati luteta cheyinyambiswa kwa mwinyu.”
50 Saltet er godt; men dersom Saltet bliver saltløst, hvormed ville I da give det sin Kraft igen? Haver Salt i eder selv, og holder Fred med hverandre!‟
“Mwinyu wabwina, nambu ngati iyagisi lunyong'onyo lwaki, yati iyonjokeswa na kyani?” “Muvya na mwinyu wa unkozi mugati yinu na kusindimalisa na uteke pagati yinu.”
