Markus 9
1 Og han sagde til dem: „Sandelig, siger jeg eder, der er nogle af dem, som staa her, der ingenlunde skulle smage Døden, førend de se Guds Rige være kommet med Kraft.”
Imi nacho kuvali; “chavusakusima ni milwirite, kwina vamwi kwenu inwe zimene hanu va sete nivasoole lufu ni vaseni kuvona muvuso wa Ireeza ciukeza ni ziho.”
2 Og seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og Johannes med sig og fører dem alene afsides op paa et højt Bjerg, og han blev forvandlet for deres Øjne.
Imi mazuva ahinde iyaza nikamwiina hahita, Jesu nahinda Pitolosi, ni Jakobo ni Johani nakaya nabo hewulu lye ruundu, bonke bo bulyo. Linu cha chincha mazimo havusu bwabo.
3 Og hans Klæder bleve skinnende, meget hvide, saa at ingen Blegemand paa Jorden kan gøre Klæder saa hvide.
Zizwato zakwe chiza taanga ku venya, kutuva kuhitiliza, kutuva kuhita zituviso zonze hansi muzi wola kutuvila.
4 Og Elias tillige med Moses viste sig for dem, og de samtalede med Jesus.
Linu Eliya ni Mushe chiveza kuboneka kuvali, imi vava kuwamba ni Jesu.
5 Og Peter tog til Orde og siger til Jesus: „Rabbi! det er godt, at vi ere her, og lader os gøre tre Hytter, dig en og Moses en og Elias en.”
Pitorosi chetava nikucho kwa Jesu, “Muruti, kwina neenza hatwina hanu, cwale niha kwina bulyo tuzaake zitoomba zotatwe, chimwiina chako, chimwiina cha Mushe ni chimwiina cha Eliya.”
6 Thi han vidste ikke, hvad han skulde sige; thi de vare blevne helt forfærdede.
(Mukuti kena avezi choku wamba, mi chivavatiite.)
7 Og der kom en Sky, som overskyggede dem; og en Røst kom fra Skyen: „Denne er min Søn, den elskede, hører ham!”
Ikope nilyeza ni kuva wumba. Linu liinzwi chilya zwa mwi kope, “Unzu mwanangu wa Muswisu uni suni, muteeke kwaali.
8 Og pludseligt, da de saa sig om, saa de ingen mere uden Jesus alene hos dem.
Haho bulyo, havazoolola, kena vavakusi bwene zumwi yavena navo kwanda Jesu.
9 Og da de gik ned fra Bjerget, bød han dem, at de ikke maatte fortælle nogen, hvad de havde set, førend Menneskesønnen var opstanden fra de døde.
Mukuka vusuuka iruundu, nichava laela kusa wambila muntu kazi vavona, hesi Mwana Muntu cha vuswa kuvafu.
10 Og de fastholdt dette Ord hos sig selv og spurgte hverandre, hvad det er at opstaa fra de døde.
Chiva ili bikira indaba mukati kavo, imi nivawambolisana mukati kavo cha “Ku vuuka kuvavuwile” chi iwola kutoloka.
11 Og de spurgte ham og sagde: „De skriftkloge sige jo, at Elias bør først komme?”
Chiva muvuuza “Chizi vañoli hava chokuti Eliya uswanela kwiza lwentanzi?”
12 Men han sagde til dem: „Elias kommer først og genopretter alting; og hvorledes er der skrevet om Menneskesønnen? At han skal lide meget og foragtes.
Chacho kuvali, Eliya initi ukeza lwentaanzi kukuvoza zintu sonnse neenza. “Linu chinzi haku ñoletwe kuti Mwana Muuntu mwa sukuluke muzintu zingi nikuhindwa uvu kena chimwi?
13 Men jeg siger eder, at baade er Elias kommen, og de gjorde ved ham alt, hvad de vilde, efter som der er skrevet om ham.”
Kono nimilwira kuti Eliya chavakezi, mi vavapangi zonse zivava kusaka kwali, sina mañoli mu awamila ku amana naye.”
14 Og da de kom til Disciplene, saa de en stor Skare omkring dem og skriftkloge, som tvistedes med dem.
Imi havakabola kuvarutwana, ni vona chinavuungi chiva zimbulukitwe ni vañoli vava ku kunana navo.
15 Og straks studsede hele Skaren, da de saa ham, og de løb hen og hilsede ham.
Imi hava muvona, chinavuungi chiva komokwa niku tilila kwali ku mulumelisa.
16 Og han spurgte dem: „Hvorom tvistes I med dem?”
Navuuza varutwana, “Chinzi chi mukwete ku kanana navo.
17 Og en af Skaren svarede ham: „Mester! jeg har bragt min Søn til dig; han har en maalløs Aand.
Zumwi mu chinavuungi namu mwitava. “Muruti, naleta mwanangu waswinsu kwako. Wina luhuho lumukanisa kuwamba,
18 Og hvor som helst den griber ham, slider den i ham, og han fraader og skærer Tænder, og han visner hen; og jeg har sagt til dine Disciple, at de skulde uddrive den, og de kunde ikke.”
lumu hindeka, niku mudanseeka hansi nikuzwisa ifulo kumulomo, ni kusuma meeno akwe niku zuminina mubili. Na kumbira varutwai vako kulu zwisa kono vakangwa.”
19 Men han svarede dem og sagde: „O du vantro Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder, hvor længe skal jeg taale eder? Bringer ham til mig!”
Navetava, “masika asa zumini, muku hinde inako ikuma kuhi ninikele nawe? Kanive nanwe inako ikumahi? Mumu lete kwangu.”
20 Og de ledte ham frem til ham; og da han saa ham, sled Aanden straks i ham, og han faldt om paa Jorden og væltede sig og fraadede.
Ni valeta muswisu kwali. imi luhuho haluvona Jesu, hohwaho chilwa kumu nyunga ni kumuwisa hansi. Muswisu nawila hansi niku zwa ifulo kumulomo.
21 Og han spurgte hans Fader: „Hvor længe er det siden, at dette er kommet over ham?” Men han sagde: „Fra Barndommen af;
Jesu cha vuza vesi wa muswisu, “Kuzwa lili nena vuti?” Vesi chivati, “kuzwa vunini bwake.
22 og den har ofte kastet ham baade i Ild og i Vand for at ødelægge ham; men om du formaar noget, da forbarm dig over os, og hjælp os!”
Lumu wisikizanga hamulilo kamba mu menzi ni kusaka kumusinya. Heva uwola kuchita cimwi, tufwire nse nikutu tusa.”
23 Men Jesus sagde til ham: „Om du formaar! Alle Ting ere mulige for den, som tror.”
Jesu chati kwali, “'Heva uwola'? Zose zintu ziwoleka kozuna yo zumina.'”
24 Straks raabte Barnets Fader og sagde med Taarer: „Jeg tror, hjælp min Vantro!”
“Hohwaho insi wa muhwile chahuwa nikucho kuti, “Ni zumina! Tuse kusa zumina kwangu!”
25 Men da Jesus saa, at Skaren stimlede sammen, truede han den urene Aand og sagde til den: „Du maalløse og døve Aand! jeg byder dig, far ud af ham, og far ikke mere ind i ham!”
Jesu havona cinavuungi nichi tilile kuvali, cha kalimela luhuho zisa jololi nati: “Iwe luhuho lokusa wamba nikusazuwa, niku laela, uzwe kwali, kanji novoleli kumwinjila.”
26 Da skreg og sled den meget i ham og for ud, og han blev ligesom død, saa at de fleste sagde: „Han er død.”
Chilwa lila ahulu nikunyunga muswisu ni kukumusiya. Muswisu navonahala ubu sakayofwiile, nji kuti vuungi nivwati “U fwiile.”
27 Men Jesus tog ham ved Haanden og rejste ham op; og han stod op.
Kono Jesu chamuwonda kwiyaza niku muzimanika mwiwulu, imi muswisu chazimana mwiwulu.
28 Og da han var kommen ind i et Hus, spurgte hans Disciple ham i Enrum: „Hvorfor kunde vi ikke uddrive den?”
Hacheza kwinjira muzuvo, varutwana vakwe ni vamuvuza kumbali, “Chinzi iswe hatusana twawola kuzizwisa?”
29 Og han sagde til dem: „Denne Slags kan ikke fare ud ved noget, uden ved Bøn og Faste.”
Nacho kuvali, “Zina vuti kaziwoli kuzwiswa mbwita chentapelo.”
30 Og da de gik ud derfra, vandrede de igennem Galilæa; og han vilde ikke, at nogen skulde vide det.
Chiva kazwako ni kuhita cha Galileya. Kana avakusaka niumwina kwiziva kubena,
31 Thi han lærte sine Disciple og sagde til dem: „Menneskesønnen overgives i Menneskers Hænder, og de skulle slaa ham ihjel; og naar han er ihjelslaaet, skal han opstaa tre Dage efter.”
kakuti avakuruta varutwana vakwe: Nacho kuvali, “Mwana Muntu mwahewe mumanza avaantu, imi muvamwihaye. Imi chinivamwihaya, chikwahita mazuva wo tatwe ka vuuke.”
32 Men de forstode ikke det Ord og frygtede for at spørge ham.
Kono kana vavazuwisisi iyi indava, imi vavatite kumuvuuza.
33 Og de kom til Kapernaum, og da han var kommen ind i Huset, spurgte han dem: „Hvad var det, I overvejede med hverandre paa Vejen?”
Ni chibeza kwa Kapanauma. imi havena munzuvo chava vuza, “Saka muka wambolanzi mu nzila?”
34 Men de tav; thi de havde talt med hverandre paa Vejen om, hvem der var den største.
Kono vava totwere. Mukuti vava kukavulikananisa munzila za kucho njeni mukulwana.
35 Og han satte sig og kaldte paa de tolv og siger til dem: „Dersom nogen vil være den første, han skal være den sidste af alle og alles Tjener.”
Nekala hansi nikusupa venekumi ni vovere hawiina, ni kucho kuvali, “Yosaka kuva wentanzi, ave wamamanimani kuvonse ni kuva muhikaana wavonse.
36 Og han tog et lille Barn og stillede det midt iblandt dem og tog det i Favn og sagde til dem:
Chahinda muhwirezana ni ku muvika mukati kavo. namubika hamavoko akwe nikucho kuvali,
37 „Den, som modtager eet af disse smaa Børn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager ikke mig, men den, som udsendte mig.”
“Yese yo tambula muhwire winavuti mwizina lyangu, name uni tambula, imi heva umwi unitambula, katambuli ime memeena, kono ni yavanitumi.”
38 Johannes sagde til ham: „Mester! vi saa en, som ikke følger os, uddrive onde Aander i dit Navn; og vi forbøde ham det, fordi han ikke følger os.”
Johani nati kwali, “Muruti, tuva voni umwi yo zwisa madimona mwizina lyako nitwa muziimika, mukuti katwi chilili.”
39 Men Jesus sagde: „Forbyder ham det ikke; thi der er ingen, som gør en kraftig Gerning i mit Navn og snart efter kan tale ilde om mig.
Imi Jesu chati, “Kanji mumu ziimiki, kakuti kakwina yete natende mutendo mukando mwizina lyangu ni kuzwahateni kusanduka kuwamba chintu chivilala changu.
40 Thi den, som ikke er imod os, er for os.
Yense yasa tulwisi nji wetu.
41 Thi den, som giver eder et Bæger Vand at drikke i mit Navn, fordi I høre Kristus til, sandelig, siger jeg eder, han skal ingenlunde miste sin Løn.
Yese yo kuha inkomoki ya mezi akunywa kakuti uwila kwa Keresite, chovusakusima niti kwenu, kete naluze mupuzo wakwe.
42 Og den, som forarger en af disse smaa, som tro, for ham var det bedre, at der laa en Møllesten om hans Hals, og han var kastet i Havet.
Yense yetena letele umwi wava vahwilezana vazumina kwangu kuti awe, uyelele kusungwa ivwe ikando ni kusohelwa mwiwate.
43 Og dersom din Haand forarger dig, saa hug den af; det er bedre for dig at gaa som en Krøbling ind til Livet end at have to Hænder og fare til Helvede til den uudslukkelige Ild, (Geenna g1067)
Chi kuti iyaza lyako likuretera kuwa, linokole kwateni. Kulotu kwako kuwana vuhalo vusamaani, kuhita kuba ni mayaza ovele ni kuke njila mulihele, mumulilo usa zimiswa. (Geenna g1067)
44 [hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.]
Musafwi isene ni mulilo usazimiswa.
45 Og dersom din Fod forarger dig, saa hug den af; det er bedre for dig at gaa lam ind til Livet end at have to Fødder og blive kastet i Helvede, (Geenna g1067)
Heva itende lyako likuletiseza kuwa, linokole kwateni. Kukuyelele kwinjila mubuhalo nochunkuta, kuhita kuva ni matende ovele ni kuka sohelwa mulihele. (Geenna g1067)
46 [hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.]
Mu safwii isene mi nimulilo usa zimiswa.
47 Og dersom dit Øje forarger dig, saa riv det ud; det er bedre for dig at gaa enøjet ind i Guds Rige end at have to Øjne og blive kastet i Helvede, (Geenna g1067)
Heva liinso lyako li kuletela kuti uwe, li nongomone mwateni. Kuku yelele kwinjira mwipuso ya Ireeza ni liso limwiina, kuhita kuke njira mulihere ni meeso overe. (Geenna g1067)
48 hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.
Uko masene avo kaafwi, ni mulilo usa zimiswa.
49 Thi enhver skal saltes med Ild, og alt Offer skal saltes med Salt.
Mukuti umwi no umwi mwa luungwe sautu ni mulilo.
50 Saltet er godt; men dersom Saltet bliver saltløst, hvormed ville I da give det sin Kraft igen? Haver Salt i eder selv, og holder Fred med hverandre!”
Isautu ilotu, kono heva isautu chilwa sampuka, uwoola vule kuli tenda isautu hape? Muve mwisautu mukati kenu, imi muve ni nkoozo niva mwenu.
