Markus 9
1 Og han sagde til dem: „Sandelig, siger jeg eder, der er nogle af dem, som staa her, der ingenlunde skulle smage Døden, førend de se Guds Rige være kommet med Kraft.”
Hagi Jisasi'a mago'ane zamasamino, Tamage hu'na neramasmue, amafi otiza mani'naza vahepintira, ofri mani'ne'za Anumzamofo kumamo'a hanave'ane esige'za kegahaze.
2 Og seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og Johannes med sig og fører dem alene afsides op paa et højt Bjerg, og han blev forvandlet for deres Øjne.
Hagi 6'a zagegna evutegeno, Jisasi'a Pitama, Jemisima, Jonikizmia zamavareno za'za agonafi mareriza zamagrake umani'ne'za, negageno Jisasi avufagamo'a rukrehe huno ruzahe nehigeno,
3 Og hans Klæder bleve skinnende, meget hvide, saa at ingen Blegemand paa Jorden kan gøre Klæder saa hvide.
kukena'amo'a efe anentake huno tampre tampre hu'ne. Mopafina kukena sese nehigeno e'inahukna efenentake nosiaza huno efenentake hu'ne.
4 Og Elias tillige med Moses viste sig for dem, og de samtalede med Jesus.
Hagi Elaija'a Mosesi'ene zamavuga efore huke Jisasi'ene naneke hu'naze.
5 Og Peter tog til Orde og siger til Jesus: „Rabbi! det er godt, at vi ere her, og lader os gøre tre Hytter, dig en og Moses en og Elias en.”
Ana higeno Pita'a anage huno Jisasina asami'ne, Hurami' ne'moke, knare amafina mani'none. Hagi tagufa tona nona kigahune. Mago nona Kagriki, mago nona Mosesinki, mago nona Elaijanki huta kigahune.
6 Thi han vidste ikke, hvad han skulde sige; thi de vare blevne helt forfærdede.
Na'ankure zamagra tusi koro nehazageno, na'ane naneke hugahie, Pita'a ontahineno ana kea hu'ne.
7 Og der kom en Sky, som overskyggede dem; og en Røst kom fra Skyen: „Denne er min Søn, den elskede, hører ham!”
Anante hampomo refitenezmantegeno, mago agerumo amanage ana hampompinti hu'ne, ama'i tusiza hu'na navesima nentoa Mofavreni'e. Agrama hania kea antahi amiho!
8 Og pludseligt, da de saa sig om, saa de ingen mere uden Jesus alene hos dem.
Hagi keganti kegma hu'za kazana, ame huke Moseke Elaijake omani'nakeno, Jisasi'a Agrake mani'nege'za ke'naze.
9 Og da de gik ned fra Bjerget, bød han dem, at de ikke maatte fortælle nogen, hvad de havde set, førend Menneskesønnen var opstanden fra de døde.
Hagi zamagrama agonaregati magoka eneramizageno hanave ke zamasamino, ke'naza zana vahera ozmasamitfa hu'nenkeno, Vahe'mofo Mofavremo'a fripinti otiteno hu'ne.
10 Og de fastholdt dette Ord hos sig selv og spurgte hverandre, hvad det er at opstaa fra de døde.
Hagi fritena otigahema hia nanekema zamagra'a nentahiza, na agu'agesare nehie hu'za hu'naze.
11 Og de spurgte ham og sagde: „De skriftkloge sige jo, at Elias bør først komme?”
Anante zamagra Jisasina anage hu'za antahige'naze, na'a hige'za kasegere ugagota hu'naza vahe'mo'za, hu'za Elaija'a etenkeno'e hu'za nehaze?
12 Men han sagde til dem: „Elias kommer først og genopretter alting; og hvorledes er der skrevet om Menneskesønnen? At han skal lide meget og foragtes.
Jisasi'a anage huno zamasami'ne, Tamage Elaija ko eno maka'zama haviza hu'neazana eriso'e hu'ne. Hagi na'a higeno avontafepina krenteno, Vahe'mofo Mofavremo'a rama'a ataza erina, vahe'mo'za zamefi humigahaze hu'ne?
13 Men jeg siger eder, at baade er Elias kommen, og de gjorde ved ham alt, hvad de vilde, efter som der er skrevet om ham.”
Hianagi anage hu'na neramasamue, Elaija'a ko' ehanatige'za nanknazama hunte'naku'ma haza'zana avontafepima kre'nea kante ante'za maka'zana hunte'naze.
14 Og da de kom til Disciplene, saa de en stor Skare omkring dem og skriftkloge, som tvistedes med dem.
Jisasi'ene tagufa amage'ma nentaza disaipol naga'mo'zama, ete ruga'a amage'ma nentaza disaipol nagatema, e'za eme zamagazana kasegere ugagota hu'naza vahe'mo'za keha renezmantazage'za eme zamage'naze.
15 Og straks studsede hele Skaren, da de saa ham, og de løb hen og hilsede ham.
Anante ana maka vahe'mo'za Jisasina nege'za antri nehu'za, ame hu'za zamagare'za vu'za muse ome hunte'naze.
16 Og han spurgte dem: „Hvorom tvistes I med dem?”
Jisasi'a huno, Na'anku kehara zamagranena nehaze huno zamantahige'ne?
17 Og en af Skaren svarede ham: „Mester! jeg har bragt min Søn til dig; han har en maalløs Aand.
Tusi'a vahepinti mago'mo ana kemofo nona'a anage hu'ne, Rempi hurami ne'moke, havi avamumo agu'afi mani'neno agira eri antrako higeno, ke nosia mofavreni'a avarena Kagrite neoe.
18 Og hvor som helst den griber ham, slider den i ham, og han fraader og skærer Tænder, og han visner hen; og jeg har sagt til dine Disciple, at de skulde uddrive den, og de kunde ikke.”
Anama havi avamu'mo'ma agu'afi nefreno'a azeri traka hutregeno mopafi masenegeno, ahirahi neregeno agipinti agremo zuzu nehigeno, avera anikreki nehuno mase havavu nehie. Ana nehige'na avre'na Kagri kamage'ma nentaza disaipol nagate havi avamu humegi atresazegu zamantahigo'anagi, azeri so'e huonte'naze.
19 Men han svarede dem og sagde: „O du vantro Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder, hvor længe skal jeg taale eder? Bringer ham til mig!”
Ana kemofo nona'a Jisasi'a anage huno zamasami'ne, Tamagra tamentinti osu vahere! Nama'a gna tamagra nena manigahue? Nama'agna tamagri kna erina vugahue? Ana mofavre avaretma Nagrite eho.
20 Og de ledte ham frem til ham; og da han saa ham, sled Aanden straks i ham, og han faldt om paa Jorden og væltede sig og fraadede.
Hagi ana mofavre avare'za azageno, havi avamumo Jisasima anama negeno'a, ana mofavre azeri traka hutregeno mopafi traka huno maseno rukre rukre nehigeno, agipintira agremo'a zuzu hurami'ne.
21 Og han spurgte hans Fader: „Hvor længe er det siden, at dette er kommet over ham?” Men han sagde: „Fra Barndommen af;
Ana nehigeno Jisasi'a ana mofavremofo nefana antahigeno, Nanknafi ana zana agafa hu'ne? Higeno, mofavre mani'negeno anazana fore humine huno hu'ne.
22 og den har ofte kastet ham baade i Ild og i Vand for at ødelægge ham; men om du formaar noget, da forbarm dig over os, og hjælp os!”
Rama'a zupa tevefine tirupine ahefri'naku azeri traka hunetre. Hagi Kagrama azahuga hunesunka, kasunku hurantenka taza huo huno hu'ne.
23 Men Jesus sagde til ham: „Om du formaar! Alle Ting ere mulige for den, som tror.”
Higeno Jisasi'a anage huno ana mofavremofo nefana asami'ne, Na'a higenka kagrama azahuga hunesunka azeri otio hunka nehane? Hagi mago'moma amentinti huno, maka'zana fore hugahie hanimofontera, amane maka'zana fore hugahie.
24 Straks raabte Barnets Fader og sagde med Taarer: „Jeg tror, hjælp min Vantro!”
Ana mofavremofo nefa'a ranke huno anage hu'ne, namentinti huanki namentintima osu'zana naza huo!
25 Men da Jesus saa, at Skaren stimlede sammen, truede han den urene Aand og sagde til den: „Du maalløse og døve Aand! jeg byder dig, far ud af ham, og far ikke mere ind i ham!”
Hagi Jisasi'ma keama rama'a vahe'mo'za ame hu'za eritru nehazageno, havi avamura hanavetino hunteno, Kagra vahe'mokizmi zamazeri negi nenenka zamagi zamazeri antrako nehana havi avamumoka, hugantoanki agu'afintira atiraminka nevunka, mago'anena eofro.
26 Da skreg og sled den meget i ham og for ud, og han blev ligesom død, saa at de fleste sagde: „Han er død.”
Higeno ranke huno azeri tagosi tagosi nehuno atiramino enevigeno, ana mofavremo fri vahekna huno mase'nege'za, hago frine hu'za hakare vahe'mo'za sumi sumi ke hugantigama hu'naze!
27 Men Jesus tog ham ved Haanden og rejste ham op; og han stod op.
Hianagi Jisasi'a azante akoheno azeri otigeno oti'ne.
28 Og da han var kommen ind i et Hus, spurgte hans Disciple ham i Enrum: „Hvorfor kunde vi ikke uddrive den?”
Ana huteno Jisasi'a nompi umarerige'za, amage'ma nentaza disaipol naga'mo'za, Agrane zamagraku umani'ne'za, na'a higeta havi avamura ahenati notrone hu'za antahige'naze?
29 Og han sagde til dem: „Denne Slags kan ikke fare ud ved noget, uden ved Bøn og Faste.”
Hazageno Jisasi'a anage huno zamasami'ne, Amana huknazana, nunamuhu kantetike huntesageno atiramigahie.
30 Og da de gik ud derfra, vandrede de igennem Galilæa; og han vilde ikke, at nogen skulde vide det.
Hagi Jisasi'ene amage'ma nentaza disaipol naga'mo'za ana kumara atre'za, atiramiza Galili kaziga rukitagiza vu'naze. Hianagi Jisasi'a kama vazama'a mago vahemo antahi zankura ave'osine.
31 Thi han lærte sine Disciple og sagde til dem: „Menneskesønnen overgives i Menneskers Hænder, og de skulle slaa ham ihjel; og naar han er ihjelslaaet, skal han opstaa tre Dage efter.”
Na'ankure amage'ma nentaza disaipol nagara rempi hunezamino, anage huno zamasami'ne, Vahe'mofo Mofavre avare'za ha' vahe zamazampi antesage'za ahe fritesageno, tagufa kna maniteno kerifintira otigahie.
32 Men de forstode ikke det Ord og frygtede for at spørge ham.
Hianagi ana naneke antahi ama nosu'za, antahige'zankura koro hu'naze.
33 Og de kom til Kapernaum, og da han var kommen ind i Huset, spurgte han dem: „Hvad var det, I overvejede med hverandre paa Vejen?”
Anantetira Kapaneamu kumatega ete'za, Jisasima nompinka enemanino'a anage huno zamantahige'ne. Kantegama ne-eta na'anku keaga huta e'naze?
34 Men de tav; thi de havde talt med hverandre paa Vejen om, hvem der var den største.
Hianagi kantegama ne-eza i'za amu'nontifintira ugagota hu'ne hu'za hugantugama hu'nazagu, zamagra kea osutfa hu'naze.
35 Og han satte sig og kaldte paa de tolv og siger til dem: „Dersom nogen vil være den første, han skal være den sidste af alle og alles Tjener.”
Anante'ma Jisasi'ma mopafima nemanino'a 12fu'a amage'ma nentaza disaipol naga'a, kehuno anage huno zamasami'ne, Iza'o ugagota hunaku'ma hanimo'a, henkarfa nemanino, maka vahe'mofo eriza vahe manigahie.
36 Og han tog et lille Barn og stillede det midt iblandt dem og tog det i Favn og sagde til dem:
Agra osi mofavre amunozmifi azante azerino azeri onetino, anage huno zamasami'ne.
37 „Den, som modtager eet af disse smaa Børn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager ikke mig, men den, som udsendte mig.”
Iza'o amanahu'kna osi mofavre, Nagri nagifi avreno azeri so'e huntesimo'a, Nagri navareno nazeri so'e hunantegahie. Iza'o Nagri'ma nevareno nazeri so'e hunante'nimo'a, Nagrike navareno nazeri so'e osugahianki, Nenfa hunantege'na e'nomofo avreno azeri so'e huntegahie.
38 Johannes sagde til ham: „Mester! vi saa en, som ikke følger os, uddrive onde Aander i dit Navn; og vi forbøde ham det, fordi han ikke følger os.”
Anante Joni'a Jisasina asamino, Hurami ne'moka mago ne'mo kagri kagifi havi avamutamina humegi netregeta negeta, ana osuo huta hunte'none. Na'ankure ana ne'mo'a tagranena vano osu'negu ana osuo huta asevazinte'none.
39 Men Jesus sagde: „Forbyder ham det ikke; thi der er ingen, som gør en kraftig Gerning i mit Navn og snart efter kan tale ilde om mig.
Hianagi Jisasi'a anage hu'ne, I'o huonteho, na'ankure mago vahe'mo'e huno Nagri nagifima kaguvazama nehanimo'a, hantga huno hu haviza hu onantegahie.
40 Thi den, som ikke er imod os, er for os.
E'ina hu'negu iza'o tagri'ma ha'marema norante'nimo'a, tagri kaziga mani'ne.
41 Thi den, som giver eder et Bæger Vand at drikke i mit Navn, fordi I høre Kristus til, sandelig, siger jeg eder, han skal ingenlunde miste sin Løn.
Na'ankure tamage hu'na neramasamue, iza'o, Kraisi amage'ma nentaza disaipol naga zamaza hanue huno nehuno, tima afi tamisimofona, mizama'amo'a fanane osugahie.
42 Og den, som forarger en af disse smaa, som tro, for ham var det bedre, at der laa en Møllesten om hans Hals, og han var kastet i Havet.
Jisasi'a anage huno zamasami'ne, Iza'o ama osi mofavremo'za, Nagrite'ma zamentinti nehaza mofavre nagama kumipi zamarentesamokizmia, tusi'a monu havereti anankempi rentete'za, hagerimpi matevu'za atresageno uramisiana knare'zantfa hugahie.
43 Og dersom din Haand forarger dig, saa hug den af; det er bedre for dig at gaa som en Krøbling ind til Livet end at have to Hænder og fare til Helvede til den uudslukkelige Ild, (Geenna g1067)
Hagi kazamo'ma kumipi kavare nentesigenka akafri atro. Na'ankure ru tare kaza me'nenigeno asu osu tevava tevefi kavarente zanku, magoke kaza me'nena manivava asimu erisanana knare hugahie. (Geenna g1067)
44 [hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.]
[Anampina kanimo'a zamufgafi manivava hugahie. Hanki tevemo asu osu tevava hugahie.]
45 Og dersom din Fod forarger dig, saa hug den af; det er bedre for dig at gaa lam ind til Livet end at have to Fødder og blive kastet i Helvede, (Geenna g1067)
Hagi kagamo'ma kumipi kavare nentesigenka akafri tro, na'ankure ru tare kaga me'neno asu osu tevava tevefi kavarente'zanku, magoke kaga me'nena, manivava asimu erizampi ufresanana knare hugahie. (Geenna g1067)
46 [hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.]
[Anampina kanimo'a zamufgafi manivava hugahie. Hanki tevemo asu osu tevava hugahie.]
47 Og dersom dit Øje forarger dig, saa riv det ud; det er bedre for dig at gaa enøjet ind i Guds Rige end at have to Øjne og blive kastet i Helvede, (Geenna g1067)
Hagi kavurgamo'ma kumipi kavare nentesigenka, anankavuraga tagati atro, na'ankure ru tare kavurga me'neno, asu osu tevava tevefi kavretre'zanku, magoke kavurgama me'nena, Anumzamofo kumapima ufresanana knare hugahie. (Geenna g1067)
48 hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.
Anampina kanimo'a zamufgafi manivava hugahie. Hanki tevemo asu osu tevava hugahie. (Ais 66:24)
49 Thi enhver skal saltes med Ild, og alt Offer skal saltes med Salt.
Na'ankure hagereti'ma ofama eri hagama nehiaza huno ana mikomofona tevenu kre fatgo hugahie.
50 Saltet er godt; men dersom Saltet bliver saltløst, hvormed ville I da give det sin Kraft igen? Haver Salt i eder selv, og holder Fred med hverandre!”
Hagemo'a knare hu'neanagi, haga'ama atresigenka, inankna hunka ete kagra eri haga hugahane? Tamagra hagegna huta amuno tamifina ovesinte avesinte hutma tamarimpa frune maniho.
