Markus 9
1 Og han sagde til dem: „Sandelig, siger jeg eder, der er nogle af dem, som staa her, der ingenlunde skulle smage Døden, førend de se Guds Rige være kommet med Kraft.‟
Il ajouta: «En vérité, je vous le dis, quelques-uns sont ici présents qui ne goûteront point la mort avant d'avoir vu venir, en puissance, le Royaume de Dieu.»
2 Og seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og Johannes med sig og fører dem alene afsides op paa et højt Bjerg, og han blev forvandlet for deres Øjne.
Six jours après, emmenant seuls avec lui Pierre, Jacques et Jean, Jésus les conduisit sur une haute montagne, à l'écart. Et alors, devant eux, il fut transfiguré:
3 Og hans Klæder bleve skinnende, meget hvide, saa at ingen Blegemand paa Jorden kan gøre Klæder saa hvide.
ses vêtements devinrent resplendissants et d'une éblouissante blancheur. Nul foulon ici-bas ne saurait en produire une semblable.
4 Og Elias tillige med Moses viste sig for dem, og de samtalede med Jesus.
Élie leur apparut; avec lui était Moïse; et ils s'entretinrent avec Jésus.
5 Og Peter tog til Orde og siger til Jesus: „Rabbi! det er godt, at vi ere her, og lader os gøre tre Hytter, dig en og Moses en og Elias en.‟
Pierre alors, s'adressant à Jésus, lui dit: «Rabbi!, qu'il nous est bon d'être ici! Dressons trois tentes, une pour toi, une pour Moïse, une pour Élie...»
6 Thi han vidste ikke, hvad han skulde sige; thi de vare blevne helt forfærdede.
Il ne savait que dire; ils étaient, en effet, terrifiés.
7 Og der kom en Sky, som overskyggede dem; og en Røst kom fra Skyen: „Denne er min Søn, den elskede, hører ham!‟
Une nuée survint qui les enveloppa, et de cette nuée sortit une voix: «Celui-ci est mon Fils, le bien-aimé, écoutez-le!»
8 Og pludseligt, da de saa sig om, saa de ingen mere uden Jesus alene hos dem.
Immédiatement ils regardèrent autour d'eux, et ne virent plus personne; Jésus seul était avec eux.
9 Og da de gik ned fra Bjerget, bød han dem, at de ikke maatte fortælle nogen, hvad de havde set, førend Menneskesønnen var opstanden fra de døde.
Comme ils descendaient de la montagne, il leur ordonna de ne raconter à personne ce qu'ils venaient de voir, si ce n'est lorsque le Fils de l'homme serait ressuscité d'entre les morts.
10 Og de fastholdt dette Ord hos sig selv og spurgte hverandre, hvad det er at opstaa fra de døde.
Ils retinrent ces mots: «ressuscité d'entre les morts», et se demandaient, à part eux, ce qu'ils signifiaient;
11 Og de spurgte ham og sagde: „De skriftkloge sige jo, at Elias bør først komme?‟
et ils l'interrogèrent: «Comment les Scribes disent-ils: «Il faut, avant tout, qu'Élie vienne?»
12 Men han sagde til dem: „Elias kommer først og genopretter alting; og hvorledes er der skrevet om Menneskesønnen? At han skal lide meget og foragtes.
Il leur répondit: «Élie viendra avant tout et rétablira toutes choses; d'où vient alors qu'il est écrit du Fils de l'homme: il doit beaucoup souffrir et être méprisé?
13 Men jeg siger eder, at baade er Elias kommen, og de gjorde ved ham alt, hvad de vilde, efter som der er skrevet om ham.‟
Eh bien, je vous le déclare, Élie est venu et ils lui ont fait tout ce qu'ils ont voulu, conformément à ce qui est écrit de lui.»
14 Og da de kom til Disciplene, saa de en stor Skare omkring dem og skriftkloge, som tvistedes med dem.
De retour auprès des disciples, ils les trouvèrent entourés d'une foule considérable; des Scribes discutaient avec eux.
15 Og straks studsede hele Skaren, da de saa ham, og de løb hen og hilsede ham.
Dès que la multitude aperçut Jésus, chacun fut en émoi; on accourut à lui, on le saluait.
16 Og han spurgte dem: „Hvorom tvistes I med dem?‟
Il les interrogea: «Qu'est-ce que cette discussion?»
17 Og en af Skaren svarede ham: „Mester! jeg har bragt min Søn til dig; han har en maalløs Aand.
L'un de ceux qui était dans la foule répondit: «Maître, je t'ai apporté mon fils; un Esprit muet le possède,
18 Og hvor som helst den griber ham, slider den i ham, og han fraader og skærer Tænder, og han visner hen; og jeg har sagt til dine Disciple, at de skulde uddrive den, og de kunde ikke.‟
et partout où il s'empare de lui, il le renverse par terre; alors l'enfant écume, grince des dents et devient tout raide. J'ai demandé à tes disciples de le chasser: ils n'en ont pas eu la force.» —
19 Men han svarede dem og sagde: „O du vantro Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder, hvor længe skal jeg taale eder? Bringer ham til mig!‟
«Ô génération sans foi, dit Jésus en leur répondant, jusqu'à quand serai-je au milieu de vous? Jusqu'à quand vous supporterai-je? Apportez-moi l'enfant.»
20 Og de ledte ham frem til ham; og da han saa ham, sled Aanden straks i ham, og han faldt om paa Jorden og væltede sig og fraadede.
On le lui apporta. Mais à peine eut-il vu
21 Og han spurgte hans Fader: „Hvor længe er det siden, at dette er kommet over ham?‟ Men han sagde: „Fra Barndommen af;
Jésus que l'Esprit lui donna des convulsions, et, tombant par terre, il se tordait en écumant. Jésus interrogea son père: «Combien y a-t-il de temps que cela lui arrive?» — «Depuis sa première enfance», répondit-il;
22 og den har ofte kastet ham baade i Ild og i Vand for at ødelægge ham; men om du formaar noget, da forbarm dig over os, og hjælp os!‟
«et souvent l'Esprit l'a jeté tantôt dans le feu, tantôt dans l'eau pour le faire périr; si tu peux y faire quelque chose, aie pitié de nous, et viens à notre secours.»
23 Men Jesus sagde til ham: „Om du formaar! Alle Ting ere mulige for den, som tror.‟
Jésus lui répondit: «Tu me dis: si tu peux! Tout est possible à celui qui croit.»
24 Straks raabte Barnets Fader og sagde med Taarer: „Jeg tror, hjælp min Vantro!‟
Aussitôt le père de l'enfant s'écria: «Je crois! Viens en aide à mon incrédulité!»
25 Men da Jesus saa, at Skaren stimlede sammen, truede han den urene Aand og sagde til den: „Du maalløse og døve Aand! jeg byder dig, far ud af ham, og far ikke mere ind i ham!‟
Jésus, voyant la foule accourir, fit des menaces à l'Esprit impur: il lui dit: «Esprit sourd et muet, c'est moi qui te l'ordonne, sors de cet enfant et désormais n'y rentre plus!»
26 Da skreg og sled den meget i ham og for ud, og han blev ligesom død, saa at de fleste sagde: „Han er død.‟
L'Esprit jeta un cri et sortit, en agitant violemment l'enfant, qui devint comme mort; aussi un grand nombre disaient-ils: «Il est mort.»
27 Men Jesus tog ham ved Haanden og rejste ham op; og han stod op.
Mais Jésus le prit par la main, le releva; il revint à lui.
28 Og da han var kommen ind i et Hus, spurgte hans Disciple ham i Enrum: „Hvorfor kunde vi ikke uddrive den?‟
Quand Jésus fut entré dans une maison, ses disciples lui demandèrent en particulier: «Pourquoi, nous, avons-nous été impuissants à expulser cet Esprit?»
29 Og han sagde til dem: „Denne Slags kan ikke fare ud ved noget, uden ved Bøn og Faste.‟
Jésus leur répondit: «Il est d'une espèce, qui ne peut absolument se chasser que par la prière.»
30 Og da de gik ud derfra, vandrede de igennem Galilæa; og han vilde ikke, at nogen skulde vide det.
Partis de là, ils traversèrent la Galilée, et il voulait que personne ne le sût,
31 Thi han lærte sine Disciple og sagde til dem: „Menneskesønnen overgives i Menneskers Hænder, og de skulle slaa ham ihjel; og naar han er ihjelslaaet, skal han opstaa tre Dage efter.‟
car il instruisait ses disciples; il leur disait: «Le Fils, de l'homme sera livrés entre les mains des hommes; ils le tueront; puis, une fois mis à mort, après trois jours, il ressuscitera.»
32 Men de forstode ikke det Ord og frygtede for at spørge ham.
Mais ils ne comprenaient pas ce langage et ils craignaient de l'interroger.
33 Og de kom til Kapernaum, og da han var kommen ind i Huset, spurgte han dem: „Hvad var det, I overvejede med hverandre paa Vejen?‟
Ils arrivèrent à Capharnaüm; et quand il fut à la maison, il leur demanda: «De quoi vous entreteniez-vous pendant la route?»
34 Men de tav; thi de havde talt med hverandre paa Vejen om, hvem der var den største.
Ils gardèrent le silence; car ils avaient discuté en chemin sur celui d'entre eux qui était le plus grand.
35 Og han satte sig og kaldte paa de tolv og siger til dem: „Dersom nogen vil være den første, han skal være den sidste af alle og alles Tjener.‟
Jésus s'assit, appela les douze et leur dit: «Si quelqu'un veut être le premier, qu'il soit le dernier de tous et le serviteur de tous.»
36 Og han tog et lille Barn og stillede det midt iblandt dem og tog det i Favn og sagde til dem:
Puis il prit un enfant, le plaça au milieu d'eux, et, après l'avoir embrassé, il leur dit:
37 „Den, som modtager eet af disse smaa Børn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager ikke mig, men den, som udsendte mig.‟
«Qui reçoit en mon nom un enfant tel que celui-ci me reçoit. Et qui me reçoit, reçoit non pas moi, mais Celui qui m'a envoyé.»
38 Johannes sagde til ham: „Mester! vi saa en, som ikke følger os, uddrive onde Aander i dit Navn; og vi forbøde ham det, fordi han ikke følger os.‟
«Maître, lui dit Jean, nous avons vu un homme chasser des démons en ton nom, et comme il ne nous suit pas, nous l'en avons empêché.»
39 Men Jesus sagde: „Forbyder ham det ikke; thi der er ingen, som gør en kraftig Gerning i mit Navn og snart efter kan tale ilde om mig.
Jésus répondit: «Ne l'en empêchez point, car per sonne, après avoir, en mon nom, fait un miracle, ne peut aussitôt mal parler de moi.
40 Thi den, som ikke er imod os, er for os.
En effet, qui n'est pas contre nous est pour nous.
41 Thi den, som giver eder et Bæger Vand at drikke i mit Navn, fordi I høre Kristus til, sandelig, siger jeg eder, han skal ingenlunde miste sin Løn.
Et quiconque, en mon nom et parce que vous êtes au Christ, vous aura donné à boire un verre d'eau, je vous le dis en vérité, ne perdra point sa récompense.»
42 Og den, som forarger en af disse smaa, som tro, for ham var det bedre, at der laa en Møllesten om hans Hals, og han var kastet i Havet.
«Quant à celui qui aura été une occasion de chute pour l'un de ces petits qui croient, il vaudrait mieux pour lui qu'on lui attachât au cou une de ces meules que tournent les ânes, et qu'on le jetât dans la mer.»
43 Og dersom din Haand forarger dig, saa hug den af; det er bedre for dig at gaa som en Krøbling ind til Livet end at have to Hænder og fare til Helvede til den uudslukkelige Ild, (Geenna g1067)
«Si ta main est pour toi une occasion de chute, coupe-la; il t'est meilleur d'entrer mutilé dans la vie, que d'aller avec tes deux mains dans la Géhenne, dans le feu inextinguible. (Geenna g1067)
44 [hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.]
(où leur ver ne meurt point et où le feu ne s'éteint point).
45 Og dersom din Fod forarger dig, saa hug den af; det er bedre for dig at gaa lam ind til Livet end at have to Fødder og blive kastet i Helvede, (Geenna g1067)
Si ton pied est pour toi une occasion de chute, coupe-le; il t'est meilleur d'entrer estropié dans la vie que d'être jeté avec tes deux pieds dans la Géhenne. (Geenna g1067)
46 [hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.]
(où leur ver ne meurt point et où le feu ne s'éteint point).
47 Og dersom dit Øje forarger dig, saa riv det ud; det er bedre for dig at gaa enøjet ind i Guds Rige end at have to Øjne og blive kastet i Helvede, (Geenna g1067)
Si ton oeil est pour toi une occasion de chute, arrache-le; il t'est meilleur d'entrer borgne dans le Royaume de Dieu que d'être jeté, avec tes deux yeux, dans la Géhenne (Geenna g1067)
48 hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.
où: «Leur ver ne meurt pas et le feu ne s'éteint pas.»
49 Thi enhver skal saltes med Ild, og alt Offer skal saltes med Salt.
Car tous seront salés par le feu.
50 Saltet er godt; men dersom Saltet bliver saltløst, hvormed ville I da give det sin Kraft igen? Haver Salt i eder selv, og holder Fred med hverandre!‟
Le sel est bon: mais si le sel devient insipide, avec quoi l'assaisonnerez-vous? En vous-mêmes ayez du sel, et, entre vous, vivez en paix.»
