< Markus 9 >

1 Og han sagde til dem: „Sandelig, siger jeg eder, der er nogle af dem, som staa her, der ingenlunde skulle smage Døden, førend de se Guds Rige være kommet med Kraft.‟
"In solemn truth I tell you," he said, "there are some standing here who shall not taste death till they see the kingdom of God, come with power."
2 Og seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og Johannes med sig og fører dem alene afsides op paa et højt Bjerg, og han blev forvandlet for deres Øjne.
Six days later Jesus took with him Peter and Jamesand John, and brought them by themselves up a high mountain apart from the rest.
3 Og hans Klæder bleve skinnende, meget hvide, saa at ingen Blegemand paa Jorden kan gøre Klæder saa hvide.
Here in their presence he was transfigured; and his clothes also became glistering with a radiant whiteness, such as no bleaching on earth could give.
4 Og Elias tillige med Moses viste sig for dem, og de samtalede med Jesus.
Moreover there appeared to them Elijah, with Moses; and they were talking with Jesus.
5 Og Peter tog til Orde og siger til Jesus: „Rabbi! det er godt, at vi ere her, og lader os gøre tre Hytter, dig en og Moses en og Elias en.‟
"Master," said Peter, addressing Jesus, "it is good for us to be here. Let us put up three tents one for you, one for Moses, and one for Elijah."
6 Thi han vidste ikke, hvad han skulde sige; thi de vare blevne helt forfærdede.
(For he did not know what to say, they were so awestruck.)
7 Og der kom en Sky, som overskyggede dem; og en Røst kom fra Skyen: „Denne er min Søn, den elskede, hører ham!‟
Then there came a cloud overshadowing them; and there came a voice out of the cloud. "This is my Son, my beloved. Listen to him."
8 Og pludseligt, da de saa sig om, saa de ingen mere uden Jesus alene hos dem.
And suddenly as they looked around, they saw no one any more beside them, but Jesus alone.
9 Og da de gik ned fra Bjerget, bød han dem, at de ikke maatte fortælle nogen, hvad de havde set, førend Menneskesønnen var opstanden fra de døde.
As they came down the mountain he strictly forbade them to narrate to any one what they had seen, until after the Son of man had risen from the dead.
10 Og de fastholdt dette Ord hos sig selv og spurgte hverandre, hvad det er at opstaa fra de døde.
This order they faithfully kept, questioning among themselves what "rising again from the dead" meant.
11 Og de spurgte ham og sagde: „De skriftkloge sige jo, at Elias bør først komme?‟
So they asked him, "How is it that the Scribes say that Elijah must first come?"
12 Men han sagde til dem: „Elias kommer først og genopretter alting; og hvorledes er der skrevet om Menneskesønnen? At han skal lide meget og foragtes.
"Elijah does indeed first come," he said, "and restores all things, But how is it written about the Son of Man, that he will endure great suffering, and be rejected?
13 Men jeg siger eder, at baade er Elias kommen, og de gjorde ved ham alt, hvad de vilde, efter som der er skrevet om ham.‟
"Elijah indeed has already come," he added, "and they have done to him whatever they pleased, even as it is written of him."
14 Og da de kom til Disciplene, saa de en stor Skare omkring dem og skriftkloge, som tvistedes med dem.
When they rejoined the disciples they saw a great crowd surrounding them, and some Scribes disputing with them.
15 Og straks studsede hele Skaren, da de saa ham, og de løb hen og hilsede ham.
As soon as they saw him, all the people were astounded and ran up to greet him.
16 Og han spurgte dem: „Hvorom tvistes I med dem?‟
He asked them, "What are you discussing with them?"
17 Og en af Skaren svarede ham: „Mester! jeg har bragt min Søn til dig; han har en maalløs Aand.
"Master," answered one of the crowd, "I brought my son to you; he has a dumb spirit in him;
18 Og hvor som helst den griber ham, slider den i ham, og han fraader og skærer Tænder, og han visner hen; og jeg har sagt til dine Disciple, at de skulde uddrive den, og de kunde ikke.‟
and wherever it seizes him it dashes him down; he foams at the mouth, and grinds his teeth, and is wasting away. I begged your disciples to cast it out, but they could not."
19 Men han svarede dem og sagde: „O du vantro Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder, hvor længe skal jeg taale eder? Bringer ham til mig!‟
"O unbelieving generation!" replied Jesus; "how long must I be with you? How long must I be patient with you? Bring him to me."
20 Og de ledte ham frem til ham; og da han saa ham, sled Aanden straks i ham, og han faldt om paa Jorden og væltede sig og fraadede.
So they brought the boy to him, and when he saw Jesus, the spirit at once convulsed him, and he fell to the ground and wallowed, foaming at the mouth.
21 Og han spurgte hans Fader: „Hvor længe er det siden, at dette er kommet over ham?‟ Men han sagde: „Fra Barndommen af;
Then Jesus asked the father, "How long has he been like this?"
22 og den har ofte kastet ham baade i Ild og i Vand for at ødelægge ham; men om du formaar noget, da forbarm dig over os, og hjælp os!‟
"From childhood," he answered; "and often it has thrown him into the fire and into the water, to destroy him; but if you can do anything, take pity on us and help us."
23 Men Jesus sagde til ham: „Om du formaar! Alle Ting ere mulige for den, som tror.‟
Jesus said to him. "‘If you can’! All things can be for one who believes."
24 Straks raabte Barnets Fader og sagde med Taarer: „Jeg tror, hjælp min Vantro!‟
The boy’s father with a cry said instantly. "I do believe; help my unbelief."
25 Men da Jesus saa, at Skaren stimlede sammen, truede han den urene Aand og sagde til den: „Du maalløse og døve Aand! jeg byder dig, far ud af ham, og far ikke mere ind i ham!‟
And when Jesus saw that a crowd came running together, he rebuked the unclean spirit. "You dumb and deaf spirit," he said, "come out of him, I command you, and never enter him again."
26 Da skreg og sled den meget i ham og for ud, og han blev ligesom død, saa at de fleste sagde: „Han er død.‟
So with a loud shriek it came out, after throwing the boy into convulsion after convulsion. The boy looked like a corpse, so that most of them said that he was dead.
27 Men Jesus tog ham ved Haanden og rejste ham op; og han stod op.
But Jesus took him by the hand and lifted him up, and he stood up.
28 Og da han var kommen ind i et Hus, spurgte hans Disciple ham i Enrum: „Hvorfor kunde vi ikke uddrive den?‟
When Jesus had gone into the house, his disciples asked him in private, "Why could not we cast it out?"
29 Og han sagde til dem: „Denne Slags kan ikke fare ud ved noget, uden ved Bøn og Faste.‟
"This kind can only be cast out by prayer," he replied.
30 Og da de gik ud derfra, vandrede de igennem Galilæa; og han vilde ikke, at nogen skulde vide det.
Jesus and his disciples, after leaving that place, passed through Galilee; but he was unwilling that any one should know it,
31 Thi han lærte sine Disciple og sagde til dem: „Menneskesønnen overgives i Menneskers Hænder, og de skulle slaa ham ihjel; og naar han er ihjelslaaet, skal han opstaa tre Dage efter.‟
for he was explaining to his disciples that the Son of man was to be betrayed into the hands of men, and that they would put him to death, but that after he had been put to death, he would rise again after three days,
32 Men de forstode ikke det Ord og frygtede for at spørge ham.
But they did not understand his words, and were afraid to ask him the meaning.
33 Og de kom til Kapernaum, og da han var kommen ind i Huset, spurgte han dem: „Hvad var det, I overvejede med hverandre paa Vejen?‟
Then they came to Capernaum; and when he got into the house he asked them, "What were you discussing on the road?"
34 Men de tav; thi de havde talt med hverandre paa Vejen om, hvem der var den største.
But they were silent, for on the road they were disputing together which one was greatest.
35 Og han satte sig og kaldte paa de tolv og siger til dem: „Dersom nogen vil være den første, han skal være den sidste af alle og alles Tjener.‟
So he sat down and called the Twelve, and said to them, "If any one wishes to be first, he must be last of all, and the servant of all."
36 Og han tog et lille Barn og stillede det midt iblandt dem og tog det i Favn og sagde til dem:
Then Jesus took a little child, set it among them, and folding it in his arms, he said,
37 „Den, som modtager eet af disse smaa Børn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager ikke mig, men den, som udsendte mig.‟
"Whoever in my name receives one such little child, receives me, and whoever receives me, receives not me, but Him who sent me."
38 Johannes sagde til ham: „Mester! vi saa en, som ikke følger os, uddrive onde Aander i dit Navn; og vi forbøde ham det, fordi han ikke følger os.‟
"Master," said John, "we saw a man casting out demons in your name, and we tried to stop him because he did not follow us."
39 Men Jesus sagde: „Forbyder ham det ikke; thi der er ingen, som gør en kraftig Gerning i mit Navn og snart efter kan tale ilde om mig.
"Do not try to stop him," Jesus answered, "for there is no one who performs a miracle in my name who can soon speak evil of me.
40 Thi den, som ikke er imod os, er for os.
He who is not against us is for us.
41 Thi den, som giver eder et Bæger Vand at drikke i mit Navn, fordi I høre Kristus til, sandelig, siger jeg eder, han skal ingenlunde miste sin Løn.
For whoever gives you even a cup of water to drink because you belong to Christ, in solemn truth I tell you, that he shall certainly not lose his reward.
42 Og den, som forarger en af disse smaa, som tro, for ham var det bedre, at der laa en Møllesten om hans Hals, og han var kastet i Havet.
"And if any one shall cause one of these little ones who believe on me to stumble, it would be better for him if he were thrown out into the sea with a great millstone about his neck.
43 Og dersom din Haand forarger dig, saa hug den af; det er bedre for dig at gaa som en Krøbling ind til Livet end at have to Hænder og fare til Helvede til den uudslukkelige Ild, (Geenna g1067)
"If your hand cause you to stumble, cut it off! It is better to be maimed and to enter into life than to have two hands and go away into hell, into the fire that cannot be put out. (Geenna g1067)
44 [hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.]
45 Og dersom din Fod forarger dig, saa hug den af; det er bedre for dig at gaa lam ind til Livet end at have to Fødder og blive kastet i Helvede, (Geenna g1067)
If your foot cause you to stumble, cut it off! It is better to enter into the life a cripple, than to have two feet and be cast into hell. (Geenna g1067)
46 [hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.]
47 Og dersom dit Øje forarger dig, saa riv det ud; det er bedre for dig at gaa enøjet ind i Guds Rige end at have to Øjne og blive kastet i Helvede, (Geenna g1067)
If your eye cause you to stumble, tear it out! It is better for you to enter the kingdom of God one-eyed that to keep both your eyes and be cast into hell, (Geenna g1067)
48 hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.
where their worm never dies and the fire does not go out.
49 Thi enhver skal saltes med Ild, og alt Offer skal saltes med Salt.
For by fire every one will be salted;
50 Saltet er godt; men dersom Saltet bliver saltløst, hvormed ville I da give det sin Kraft igen? Haver Salt i eder selv, og holder Fred med hverandre!‟
salt is excellent, but if the salt has lost its savor, what will you use to restore its saltness? Then have salt in yourselves, and be at peace with one another."

< Markus 9 >