Markus 8
1 I de Dage, da der atter var en stor Skare, og de intet havde at spise, kaldte han sine Disciple til sig og siger til dem:
Ikighono ikingi, ilipugha lya vaanhu likakong'haana kange. Avaanhu avuo ye vikalile nu Yesu ifighono fitatu, vakava vasila kyakulia. Pepano uYesu akavakemeela avavulanisivua vaake akati,
2 „Jeg ynkes inderligt over Skaren; thi de have allerede tøvet hos mig i tre Dage og have intet at spise.
“Nikuvavonela ikisa avaanhu ava, ulkuwakuva vikalile nuune ifighono fitatu, lino vasila kyakulia.
3 Og dersom jeg lader dem gaa fastende hjem, ville de vansmægte paa Vejen, og nogle af dem ere komne langvejsfra.‟
Ningavatavule kuuti vavujaghe kisila kulia, kyavitegha mu sila, kange vomonga vihuma kutali.”
4 Og hans Disciple svarede ham: „Hvorfra skal nogen kunne mætte disse med Brød her i en Ørken?‟
Avavulanisivua vaake akati, “Ghihuma kuughi amakate pa lunyika apa pavulisila kimonga, neke vakwile avaanhu vooni ava!”
5 Og han spurgte dem: „Hvor mange Brød have I?‟ Og de sagde: „Syv.‟
UYesu akavaposia akati, “Muli na makate ghalingi?” Vakamwamula vakati, “Ghali lekelalubale.”
6 Og han byder Skaren at sætte sig ned paa Jorden; og han tog de syv Brød, takkede, brød dem og gav sine Disciple dem, at de skulde lægge dem for; og de lagde dem for Skaren.
Pepano uYesu akavavuula avanuuhu kuuti vikale paasi. Akamenyulania, pe akava ikuvapeela avavulanisivua vaake, neke voope vakava vikuvaghavila avaanhu vooni.
7 Og de havde nogle faa Smaafisk; og han velsignede dem og sagde, at ogsaa disse skulde lægges for.
Kange vaale ni usamaki udebe. UYesu akafifuunya, akavavuula avavulanisivua, vaake kuuti lyope vavaghavile avaanhu.
8 Og de spiste og bleve mætte; og de opsamlede af tiloversblevne Stykker syv Kurve.
Avaanhu vakalia, valikuta. Avavulanivua vakakon'hania ifisighasi, fikamema indiilo lekelalubale.
9 Men de vare omtrent fire Tusinde; og han lod dem gaa bort.
Avaanhu vano valyaliile valyale imbilima inendiliki. UYesu akavahwesia,
10 Og straks gik han om Bord i Skibet med sine Disciple og kom til Dalmanuthas Egne.
akavavuuka akapanda ingalava palikimo na vavulanisivua vaake, akaluta imbale isa ku Dalumanuta.
11 Og Farisæerne gik ud og begyndte at strides med ham og forlangte af ham et Tegn fra Himmelen for at friste ham.
Ye vafikile ukuo, aVafalisayi vakamulutila uYesu, vakatengula kukumposia kukumughela kuuti, avahufie ikivakilo kino kivonia kuuti asung'hile nu Nguluve.
12 Og han sukkede dybt i sin Aand og siger: „Hvorfor forlanger denne Slægt et Tegn? Sandelig, siger jeg eder, der skal ikke gives denne Slægt noget Tegn!‟
UYesu akasukunala, pe akajova akati, “Kiki avaanhu va kisina iki vilonda ikivalilo? Kyang'ahhani nikuvauula, nakilapelua ikivalilo.”
13 Og han forlod dem og gik atter om Bord og for over til hin Side.
Akavaleka, akapanda kange ingalava, akatengula kulovoka mu lisumbe iluta imwambo ijingi.
14 Og de havde glemt at tage Brød med og havde kun eet Brød med sig i Skibet.
Ye vilovoka, avavulanisivua vaake vakasyemua kutoola amakate, looli mweghulyale unkate ghumo mu ngalaav.
15 Og han bød dem og sagde: „Ser til, tager eder i Vare for Farisæernes Surdejg og Herodes's Surdejg!‟
UYesu akavapavla akati, “Nikuvavuula kuuti mughelaghe ni kilule ikya Vafalisayi ni kya ntwa uHelode.”
16 Og de tænkte med hverandre: „Det er, fordi vi ikke have Brød.‟
Avavulanisivua vaake vakatengula piposania veene piiti, uYesu ijova ndiliki ulwakuva vasila makate.
17 Og da han mærkede dette, siger han til dem: „Hvorfor tænke I paa, at I ikke have Brød? Skønne I ikke endnu, og forstaa I ikke? Er eders Hjerte forhærdet?
UYesu akasikagula sino vakava vijova akati, “Kiki mukaning'hana jumue mwiti muli vasila makate? Mujiinge namukulutang'hania kiki namuli vangufi kukwitika mu moojo ghiinu?
18 Have I Øjne og se ikke? Og have I Øren og høre ikke? Og komme I ikke i Hu?
Muli na maaso neke namulola? Kange muli ni mbulughutu neke nampulika? Namukumbuka,
19 Da jeg brød de fem Brød til de fem Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?‟ De sige til ham: „Tolv.‟
unsiki ghula ye nimenyulania amakate ghahaano, vakalia avaanhu imbilima inhaano, mukakong'hania ifisighasi indiiilo ilingi?” Vkati, “Indiilo kijigho ni vili.”
20 „Og da jeg brød de syv til de fire Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?‟ Og de sige til ham: „Syv.‟
“Nambe ye nimenyulania amakate lekelalubale, vakalia avaanhu imbilima ine, mukakong'hania ifisighasi indiilo ilingi?” vakati, “Lekelalubale.”
21 Og han sagde til dem: „Hvorledes forstaa I da ikke?‟
Akavaposia akati, “Mujiighe namukulutang'hania?”
22 Og de komme til Bethsajda. Og man fører en blind til ham og beder ham om, at han vil røre ved ham.
UYesu na vavulanisuvua vaake vakafika ku Betisaida, pepano avaanhu vakumuletela umuunhu um'bofu, maaso, vakampelepesia amwabasie neke asooke.
23 Og han tog den blinde ved Haanden og førte ham uden for Landsbyen og spyttede paa hans Øjne og lagde Hænderne paa ham og spurgte ham, om han saa noget.
UYesu akankola uluvoko um'bofu jula, akahuma naghwope mu kikaaja kila. Akamfunyila amati mu maaso, neke akaviika mavoko ghaake pa mwene, akamposia akati, “Ukukyaga kimonga?”
24 Og han saa op og sagde: „Jeg ser Menneskene; thi jeg ser noget ligesom Træer gaa omkring.‟
Um'bofufu jula akalola, akati, “Nikuvaagha avaanhu, neke vivoneke hwene mapiki ghighenda!”
25 Derefter lagde han atter Hænderne paa hans Øjne, og han blev klarsynet og var helbredet og kunde se alle Ting tydeligt.
UYesu akagomokela kuviika amavoko ghaake pa maaso gha m'bofu. vunofu ifiinu fyoni.
26 Og han sendte ham hjem og sagde: „Du maa ikke gaa ind i Landsbyen, [ej heller sige det til nogen i Landsbyen.‟]
UYesu ye ikuntavula avujaghe akati, “Ulekaghe kugomamoka ku Betisaida.”
27 Og Jesus og hans Disciple gik ud til Landsbyerne ved Kæsarea Filippi; og paa Vejen spurgte han sine Disciple og sagde til dem: „Hvem sige Menneskene, at jeg er?‟
UYesu na vavulanisivivua vaake, vakavuuka viluta mu fikaajo fino filyale piipi ni likaaja lya Kaisalia-Filipi. Ye vali mu sila akavaposia akati, “Avaanhu viiti une neene veeni?”
28 Og de sagde til ham: „Johannes Døberen; og andre: Elias; men andre: En af Profeterne.‟
Vakamwamula vakati, “Vamo viiti veeve Yohani uMwofughi, vamonga viiti veeve m'bili uEliya, avange viiti umo muvavili avalongosi.”
29 Og han spurgte dem: „Men I, hvem sige I, at jeg er?‟ Peter svarede og siger til ham: „Du er Kristus.‟
Akavaposia akati, “Umue mwiti neene veeni?” Upeteli akamwamula akati, “Uve veeve Kilisite.”
30 Og han bød dem strengt, at de ikke maatte sige nogen dette om ham.
UYesu akavavuula kuuti navangam'bulaghe muunhu imhola iji.
31 Og han begyndte at lære dem, at Menneskesønnen skulde lide meget og forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslaas og opstaa efter tre Dage.
Pepano akatengula kukuvavulanisia avavulanisivua vaake kuuti, “Lunoghiile une Mwana ghwa Muunhu kuuva ni mhumuko nyinga na kukunua na vagojo na vatekesi na vavulanisi va ndaghilo na kubudua, neke ikighono ikya vutatu nisyuka.”
32 Og han talte dette frit ud. Og Peter tog ham til Side og begyndte at sætte ham i Rette.
Uyesu akajova amasio aghuo kisila kufisa. Pepano uPeteli akaluta nagwhope palubale, akatengula kukun'dalikila kuuti isio nasingawaghe.
33 Men han vendte sig og saa paa sine Disciple og irettesatte Peter og siger: „Vig bag mig, Satan! thi du sanser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskers er.‟
Apuo uYesu akasyetuka, akavalola avavulanisivua vaake, pe akan'dalikila uPeteli akati, “Vuuka apa ghwe setano uve, amasaaghe ghaako nagha Nguluve ulwene masaaghe gha vaanhu.”
34 Og han kaldte Skaren tillige med sine Disciple til sig og sagde til dem: „Den, som vil følge efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op og følge mig!
UYesu akakemeela ilipugha ilya vaanhu na vavulanisivua vaake, akavavuula akati “Umeenhu juno ilonda kukumbingilila une, avuleke uvughane vwake, itavule ambingilaghe nambe kuuve kwe kufua.
35 Thi den, som vil frelse sit Liv, skal miste det; men den, som mister sit Liv for min og Evangeliets Skyld, han skal frelse det.
ULwakuva umuunhu juno ilonda kupoka uvwumi vwake, ujuo ikwambusia, looli juno ikwambusia uvwumi vwake vwimila une ni Mhola iNofu, ujuo ikuvupoka.
36 Thi hvad gavner det et Menneske at vinde den hele Verden og at bøde med sin Sjæl?
Lino, umuunhu ndepoonu ivumbulila kiki kuuva nu vumofu vwoni uvwa iisi, neke ambusie uvwumi vwake?
37 Thi hvad kunde et Menneske give til Vederlag for sin Sjæl?
Nambe umuunhu ahumie kikim apyanisie pa vwumi vwake?
38 Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord i denne utro og syndige Slægt, ved ham skal ogsaa Menneskesønnen skamme sig, naar han kommer i sin Faders Herlighed med de hellige Engle.‟
Umuunhu ghweni anang'haane une ni mbulanisio sango pa vaanhu va kisina iki ikihosia kino nakikum'bikila mwojo uNguluve, na juune ne Mwana ghwa Muunhu, nilaava nikwisa mu vuvaha vwa Nhaata palikimo na vanyamhola avimike, nilankaana umuunhu ujuo.”
