Markus 8
1 I de Dage, da der atter var en stor Skare, og de intet havde at spise, kaldte han sine Disciple til sig og siger til dem:
У то време, кад беше врло много народа и не имаху шта јести, дозва Исус ученике своје и рече им:
2 „Jeg ynkes inderligt over Skaren; thi de have allerede tøvet hos mig i tre Dage og have intet at spise.
Жао ми је народа, јер већ три дана стоје код мене и немају ништа јести.
3 Og dersom jeg lader dem gaa fastende hjem, ville de vansmægte paa Vejen, og nogle af dem ere komne langvejsfra.‟
И ако их отпустим гладне кућама њиховим, ослабиће на путу; јер су многи од њих дошли издалека.
4 Og hans Disciple svarede ham: „Hvorfra skal nogen kunne mætte disse med Brød her i en Ørken?‟
И одговорише Му ученици Његови: Откуда ћемо узети хлеба овде у пустињи да их нахранимо?
5 Og han spurgte dem: „Hvor mange Brød have I?‟ Og de sagde: „Syv.‟
И запита их: Колико имате хлебова? А они казаше: Седам.
6 Og han byder Skaren at sætte sig ned paa Jorden; og han tog de syv Brød, takkede, brød dem og gav sine Disciple dem, at de skulde lægge dem for; og de lagde dem for Skaren.
И заповеди народу да поседају по земљи; и узевши оних седам хлебова и хвалу давши, преломи, и даде ученицима својим да раздаду; и раздадоше народу.
7 Og de havde nogle faa Smaafisk; og han velsignede dem og sagde, at ogsaa disse skulde lægges for.
И имаху мало рибица; и њих благословивши рече да и њих раздаду.
8 Og de spiste og bleve mætte; og de opsamlede af tiloversblevne Stykker syv Kurve.
И једоше, и наситише се, и накупише комада што претече седам котарица.
9 Men de vare omtrent fire Tusinde; og han lod dem gaa bort.
А оних што су јели беше око четири хиљаде. И отпусти их.
10 Og straks gik han om Bord i Skibet med sine Disciple og kom til Dalmanuthas Egne.
И одмах уђе у лађу с ученицима својим, и дође у околине далманутске.
11 Og Farisæerne gik ud og begyndte at strides med ham og forlangte af ham et Tegn fra Himmelen for at friste ham.
И изађоше фарисеји, и почеше се препирати с Њим, и кушајући Га искаху од Њега знак с неба.
12 Og han sukkede dybt i sin Aand og siger: „Hvorfor forlanger denne Slægt et Tegn? Sandelig, siger jeg eder, der skal ikke gives denne Slægt noget Tegn!‟
И уздахнувши духом својим рече: Зашто род овај знак тражи? Заиста вам кажем: неће се дати роду овоме знак.
13 Og han forlod dem og gik atter om Bord og for over til hin Side.
И оставивши их уђе опет у лађу, и оде на оне стране.
14 Og de havde glemt at tage Brød med og havde kun eet Brød med sig i Skibet.
И заборавише ученици Његови узети хлеба, и немаху са собом у лађи до један хлеб.
15 Og han bød dem og sagde: „Ser til, tager eder i Vare for Farisæernes Surdejg og Herodes's Surdejg!‟
И заповедаше им говорећи: Гледајте, чувајте се квасца фарисејског и квасца Иродовог.
16 Og de tænkte med hverandre: „Det er, fordi vi ikke have Brød.‟
И мишљаху, један другом говорећи: То је што хлеба немамо.
17 Og da han mærkede dette, siger han til dem: „Hvorfor tænke I paa, at I ikke have Brød? Skønne I ikke endnu, og forstaa I ikke? Er eders Hjerte forhærdet?
И разумевши Исус рече им: Шта мислите што хлеба немате? Зар још не осећате, нити разумете? Зар је још окамењено срце ваше?
18 Have I Øjne og se ikke? Og have I Øren og høre ikke? Og komme I ikke i Hu?
Очи имате и не видите? Уши имате и не чујете? И не памтите ли
19 Da jeg brød de fem Brød til de fem Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?‟ De sige til ham: „Tolv.‟
Кад ја пет хлебова преломих на пет хиљада, колико котарица пуних комада накуписте? Рекоше Му: Дванаест.
20 „Og da jeg brød de syv til de fire Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?‟ Og de sige til ham: „Syv.‟
А сад седам на четири хиљаде, колико пуних котарица накуписте комада? А они рекоше: Седам.
21 Og han sagde til dem: „Hvorledes forstaa I da ikke?‟
И рече им: Како не разумете?
22 Og de komme til Bethsajda. Og man fører en blind til ham og beder ham om, at han vil røre ved ham.
И дође у Витсаиду; и доведоше к Њему слепога, и мољаху Га да га се дотакне.
23 Og han tog den blinde ved Haanden og førte ham uden for Landsbyen og spyttede paa hans Øjne og lagde Hænderne paa ham og spurgte ham, om han saa noget.
И узевши за руку слепога изведе га напоље из села, и пљунувши му у очи метну руке на њ, и запита га види ли шта.
24 Og han saa op og sagde: „Jeg ser Menneskene; thi jeg ser noget ligesom Træer gaa omkring.‟
И погледавши рече: Видим људе где иду као дрва.
25 Derefter lagde han atter Hænderne paa hans Øjne, og han blev klarsynet og var helbredet og kunde se alle Ting tydeligt.
И потом опет метну му руке на очи, и рече му да прогледа: и исцели се, и виде све лепо.
26 Og han sendte ham hjem og sagde: „Du maa ikke gaa ind i Landsbyen, [ej heller sige det til nogen i Landsbyen.‟]
И посла га кући његовој говорећи: Не улази у село, нити казуј коме у селу.
27 Og Jesus og hans Disciple gik ud til Landsbyerne ved Kæsarea Filippi; og paa Vejen spurgte han sine Disciple og sagde til dem: „Hvem sige Menneskene, at jeg er?‟
И изађе Исус и ученици Његови у села Ћесарије Филипове; и путем питаше ученике своје говорећи им: Ко говоре људи да сам ја?
28 Og de sagde til ham: „Johannes Døberen; og andre: Elias; men andre: En af Profeterne.‟
А они одговорише: Јован крститељ; други: Илија; а други: Који од пророка.
29 Og han spurgte dem: „Men I, hvem sige I, at jeg er?‟ Peter svarede og siger til ham: „Du er Kristus.‟
А Он им рече: А ви шта мислите ко сам ја? А Петар одговарајући рече Му: Ти си Христос.
30 Og han bød dem strengt, at de ikke maatte sige nogen dette om ham.
И запрети им да никоме не казују за Њега.
31 Og han begyndte at lære dem, at Menneskesønnen skulde lide meget og forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslaas og opstaa efter tre Dage.
И поче их учити да Сину човечјем ваља много пострадати, и да ће Га окривити старешине и главари свештенички и књижевници, и да ће Га убити, и трећи дан да ће устати.
32 Og han talte dette frit ud. Og Peter tog ham til Side og begyndte at sætte ham i Rette.
И говораше о том не устручавајући се. И Петар узе Га и поче Га одвраћати.
33 Men han vendte sig og saa paa sine Disciple og irettesatte Peter og siger: „Vig bag mig, Satan! thi du sanser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskers er.‟
А Он обрнувши се и погледавши на ученике своје запрети Петру говорећи: Иди од мене сотоно; јер ти не мислиш шта је Божје него шта је људско.
34 Og han kaldte Skaren tillige med sine Disciple til sig og sagde til dem: „Den, som vil følge efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op og følge mig!
И дозвавши народ с ученицима својим рече им: Ко хоће за мном да иде нека се одрекне себе и узме крст свој, и за мном иде.
35 Thi den, som vil frelse sit Liv, skal miste det; men den, som mister sit Liv for min og Evangeliets Skyld, han skal frelse det.
Јер ко хоће душу своју да сачува, изгубиће је; а ко изгуби душу своју мене ради и јеванђеља онај ће је сачувати.
36 Thi hvad gavner det et Menneske at vinde den hele Verden og at bøde med sin Sjæl?
Јер каква је корист човеку ако задобије сав свет, а души својој науди?
37 Thi hvad kunde et Menneske give til Vederlag for sin Sjæl?
Или какав ће откуп дати човек за душу своју?
38 Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord i denne utro og syndige Slægt, ved ham skal ogsaa Menneskesønnen skamme sig, naar han kommer i sin Faders Herlighed med de hellige Engle.‟
Јер ко се постиди мене и мојих речи у роду овом прељуботворном и грешном, и Син ће се човечји постидети њега кад дође у слави Оца свог с анђелима светима.
