Markus 8
1 I de Dage, da der atter var en stor Skare, og de intet havde at spise, kaldte han sine Disciple til sig og siger til dem:
På nytt var mye folk samlet, og de hadde ikke noe å spise. Jesus ba da disiplene komme bort til seg og sa:
2 „Jeg ynkes inderligt over Skaren; thi de have allerede tøvet hos mig i tre Dage og have intet at spise.
”Jeg føler sterkt med folket. De har vært hos meg i tre dager og har ikke noe å spise.
3 Og dersom jeg lader dem gaa fastende hjem, ville de vansmægte paa Vejen, og nogle af dem ere komne langvejsfra.‟
Dersom jeg sender dem hjem uten at de har fått mat, kan de besvime av utmattelse langs veien. Noen av dem bor jo langt herfra.”
4 Og hans Disciple svarede ham: „Hvorfra skal nogen kunne mætte disse med Brød her i en Ørken?‟
Disiplene svarte:”Hvor skal vi få tak i nok mat til alle disse menneskene her i ødemarken?”
5 Og han spurgte dem: „Hvor mange Brød have I?‟ Og de sagde: „Syv.‟
Jesus spurte:”Hvor mange brød har dere?””Sju”, svarte de.
6 Og han byder Skaren at sætte sig ned paa Jorden; og han tog de syv Brød, takkede, brød dem og gav sine Disciple dem, at de skulde lægge dem for; og de lagde dem for Skaren.
Da ba Jesus folket å slå seg ned på bakken. Han tok de sju brødene, takket Gud for maten og brøt dem i biter. Bitene ga han til disiplene, som i sin tur delte dem ut til folket.
7 Og de havde nogle faa Smaafisk; og han velsignede dem og sagde, at ogsaa disse skulde lægges for.
I tillegg hadde de noen små fisker. Jesus takket Gud også for dem og ba disiplene å dele ut.
8 Og de spiste og bleve mætte; og de opsamlede af tiloversblevne Stykker syv Kurve.
Alle spiste og ble mette. Da de til slutt samlet sammen det som var til overs, ble det sju fulle kurver.
9 Men de vare omtrent fire Tusinde; og han lod dem gaa bort.
Det var omkring 4 000 personer til stede. Etterpå sendte Jesus folket hjem.
10 Og straks gik han om Bord i Skibet med sine Disciple og kom til Dalmanuthas Egne.
Han steg ombord i en båt og dro til distriktet ved Dalmanuta sammen med disiplene.
11 Og Farisæerne gik ud og begyndte at strides med ham og forlangte af ham et Tegn fra Himmelen for at friste ham.
Da fariseerne fikk vite at Jesus var der, kom de for å diskutere med ham. De forlangte at han skulle gi dem et tegn fra Gud som bevis på hvem han var.
12 Og han sukkede dybt i sin Aand og siger: „Hvorfor forlanger denne Slægt et Tegn? Sandelig, siger jeg eder, der skal ikke gives denne Slægt noget Tegn!‟
Jesus ble dypt skuffet da han hørte dette og sukket:”Hvorfor må denne slekten se tegn for å kunne tro? Nei, jeg forsikrer dere at Gud skal ikke la dere få se noe tegn.”
13 Og han forlod dem og gik atter om Bord og for over til hin Side.
Så dro han fra dem og steg i båten igjen og dro over til den andre siden av sjøen.
14 Og de havde glemt at tage Brød med og havde kun eet Brød med sig i Skibet.
Disiplene oppdaget nå at de hadde glemt å skaffe seg mat før de dro. Et eneste brød var alt de hadde med seg i båten.
15 Og han bød dem og sagde: „Ser til, tager eder i Vare for Farisæernes Surdejg og Herodes's Surdejg!‟
Jesus begynte å advare dem og sa:”Ta dere nøye i vare både for fariseerne og kong Herodes sin deig som ligger og gjærer.”
16 Og de tænkte med hverandre: „Det er, fordi vi ikke have Brød.‟
”Hva mener han?” spurte disiplene hverandre. De trodde han sa dette fordi de hadde glemt å ta med seg brød.
17 Og da han mærkede dette, siger han til dem: „Hvorfor tænke I paa, at I ikke have Brød? Skønne I ikke endnu, og forstaa I ikke? Er eders Hjerte forhærdet?
Da Jesus hørte dem diskutere dette, sa han:”Hvorfor er dere så urolige for at dere ikke har brød med dere? Forstår dere fortsatt ingenting? Er dere så trege til å fatte?
18 Have I Øjne og se ikke? Og have I Øren og høre ikke? Og komme I ikke i Hu?
Dere har øyne å se med og ser likevel ingenting, og øre å høre med og hører likevel ingenting. Har dere glemt
19 Da jeg brød de fem Brød til de fem Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?‟ De sige til ham: „Tolv.‟
at jeg mettet mer enn 5 000 personer med bare fem brød? Hvor mange fulle kurver med rester plukket dere opp den gangen?””Tolv”, sa de.
20 „Og da jeg brød de syv til de fire Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?‟ Og de sige til ham: „Syv.‟
”Da jeg mettet mer enn 4 000 personer med sju brød, hvor mange kurver fikk dere da til overs?””Sju”, svarte de.
21 Og han sagde til dem: „Hvorledes forstaa I da ikke?‟
Jesus sa:”Forstår dere fortsatt ingenting?”
22 Og de komme til Bethsajda. Og man fører en blind til ham og beder ham om, at han vil røre ved ham.
Da de kom over til Betsaida, førte de en blind mann til Jesus og ba at han måtte røre ved mannen og helbrede han.
23 Og han tog den blinde ved Haanden og førte ham uden for Landsbyen og spyttede paa hans Øjne og lagde Hænderne paa ham og spurgte ham, om han saa noget.
Jesus tok da den blinde mannen ved hånden og førte ham ut av byen. Der spyttet han på øynene hans og la hendene sine på ham.”Kan du se noe?” spurte Jesus.
24 Og han saa op og sagde: „Jeg ser Menneskene; thi jeg ser noget ligesom Træer gaa omkring.‟
Mannen så seg omkring.”Ja”, sa han,”jeg ser folk. Men de ser ut som trær som går omkring!”
25 Derefter lagde han atter Hænderne paa hans Øjne, og han blev klarsynet og var helbredet og kunde se alle Ting tydeligt.
Da la Jesus hendene sine på mannens øyne en gang til. Og nå ble mannen helt helbredet og kunne se igjen, og han så alle ting klart som dagen.
26 Og han sendte ham hjem og sagde: „Du maa ikke gaa ind i Landsbyen, [ej heller sige det til nogen i Landsbyen.‟]
Senere sendte Jesus mannen hjem med denne henstillingen:”Gå ikke inn i byen på veien hjem.”
27 Og Jesus og hans Disciple gik ud til Landsbyerne ved Kæsarea Filippi; og paa Vejen spurgte han sine Disciple og sagde til dem: „Hvem sige Menneskene, at jeg er?‟
Jesus og disiplene dro fra Galilea og gikk nordover til byene rundt Cæsarea Filippi. Mens de gikk langs veien, spurte han:”Hvem sier folk at jeg er?”
28 Og de sagde til ham: „Johannes Døberen; og andre: Elias; men andre: En af Profeterne.‟
”Noen sier at du er døperen Johannes”, svarte disiplene,”noen sier at du er Elia, og andre at du er en annen av profetene som før i tiden bar fram Guds budskap.”
29 Og han spurgte dem: „Men I, hvem sige I, at jeg er?‟ Peter svarede og siger til ham: „Du er Kristus.‟
Da spurte han:”Hvem tror dere at jeg er?” Peter svarte:”Du er Messias, den lovede kongen.”
30 Og han bød dem strengt, at de ikke maatte sige nogen dette om ham.
Men Jesus forbød dem strengt å snakke med noen om dette.
31 Og han begyndte at lære dem, at Menneskesønnen skulde lide meget og forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslaas og opstaa efter tre Dage.
Etter dette begynte Jesus å undervise disiplene om at han, Menneskesønnen, måtte lide mye. Han forklarte at folkets ledere, øversteprestene og de skriftlærde ville ta avstand fra ham og stå bak at han ble drept, men at han etter tre dager skulle stå opp igjen fra de døde.
32 Og han talte dette frit ud. Og Peter tog ham til Side og begyndte at sætte ham i Rette.
Dette sa han helt åpent. Peter dro han da til sides og begynte å protestere.
33 Men han vendte sig og saa paa sine Disciple og irettesatte Peter og siger: „Vig bag mig, Satan! thi du sanser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskers er.‟
Jesus vendte seg om og så bort mot disiplene og sa strengt til Peter:”Gå bort fra meg, Satan! Det du nå tenker, er mennesketanker og kommer ikke fra Gud.”
34 Og han kaldte Skaren tillige med sine Disciple til sig og sagde til dem: „Den, som vil følge efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op og følge mig!
Så kalte han disiplene til seg og ba folket å komme. Og han sa til dem:”Om noen vil bli disiplene mine, da kan han ikke lenger tenke på seg selv, men må følge mitt eksempel og være beredt til å dø.
35 Thi den, som vil frelse sit Liv, skal miste det; men den, som mister sit Liv for min og Evangeliets Skyld, han skal frelse det.
Ja, den som klamrer seg fast til livet, skal til sist miste det, men den som mister livet sitt for min skyld for å spre budskapet om meg, han skal berge det.
36 Thi hvad gavner det et Menneske at vinde den hele Verden og at bøde med sin Sjæl?
Hva vinner et menneske om hele verden blir gitt ham, dersom han samtidig mister det evige livet?
37 Thi hvad kunde et Menneske give til Vederlag for sin Sjæl?
Ingen penger i hele verden kan hjelpe et menneske til å få livet tilbake.
38 Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord i denne utro og syndige Slægt, ved ham skal ogsaa Menneskesønnen skamme sig, naar han kommer i sin Faders Herlighed med de hellige Engle.‟
Den som innfor vår tids gudløse og syndige mennesker skammer seg over meg og budskapet mitt, han skal jeg, Menneskesønnen, skamme meg over når jeg vender tilbake til min Fars herlighet sammen med englene hans.”
