< Markus 8 >

1 I de Dage, da der atter var en stor Skare, og de intet havde at spise, kaldte han sine Disciple til sig og siger til dem:
In those days the multitude being very great, and having nothing to eat, Jesus called his disciples, and saith to them,
2 „Jeg ynkes inderligt over Skaren; thi de have allerede tøvet hos mig i tre Dage og have intet at spise.
I have compassion on the multitude, because they have now been with me three days, and have nothing to eat:
3 Og dersom jeg lader dem gaa fastende hjem, ville de vansmægte paa Vejen, og nogle af dem ere komne langvejsfra.‟
And if I send them away fasting to their own houses, they will faint by the way: for some of them came from a distance.
4 Og hans Disciple svarede ham: „Hvorfra skal nogen kunne mætte disse med Brød her i en Ørken?‟
And his disciples answered him, From whence can a man satisfy these [men] with bread here in the wilderness?
5 Og han spurgte dem: „Hvor mange Brød have I?‟ Og de sagde: „Syv.‟
And he asked them, How many loaves have ye? And they said, Seven.
6 Og han byder Skaren at sætte sig ned paa Jorden; og han tog de syv Brød, takkede, brød dem og gav sine Disciple dem, at de skulde lægge dem for; og de lagde dem for Skaren.
And he commanded the people to sit down on the ground: and he took the seven loaves, and gave thanks, and broke, and gave to his disciples to set before [them]; and they set [them] before the people.
7 Og de havde nogle faa Smaafisk; og han velsignede dem og sagde, at ogsaa disse skulde lægges for.
And they had a few small fishes: and he blessed, and commanded to set them also before [them].
8 Og de spiste og bleve mætte; og de opsamlede af tiloversblevne Stykker syv Kurve.
So they ate, and were satisfied: and they took up of the fragments that were left, seven baskets.
9 Men de vare omtrent fire Tusinde; og han lod dem gaa bort.
And they that had eaten were about four thousand: and he dismissed them.
10 Og straks gik han om Bord i Skibet med sine Disciple og kom til Dalmanuthas Egne.
And forthwith he entered into a boat with his disciples, and came into the parts of Dalmanutha.
11 Og Farisæerne gik ud og begyndte at strides med ham og forlangte af ham et Tegn fra Himmelen for at friste ham.
And the Pharisees came forth, and began to question with him, seeking from him a sign from heaven, tempting him.
12 Og han sukkede dybt i sin Aand og siger: „Hvorfor forlanger denne Slægt et Tegn? Sandelig, siger jeg eder, der skal ikke gives denne Slægt noget Tegn!‟
And he sighed deeply in his spirit, and saith, Why doth this generation seek for a sign? Verily I say to you, There shall no sign be given to this generation.
13 Og han forlod dem og gik atter om Bord og for over til hin Side.
And he left them, and entering into the boat again, departed to the other side.
14 Og de havde glemt at tage Brød med og havde kun eet Brød med sig i Skibet.
Now [the disciples] had forgotten to take bread, neither had they in the boat with them more than one loaf.
15 Og han bød dem og sagde: „Ser til, tager eder i Vare for Farisæernes Surdejg og Herodes's Surdejg!‟
And he charged them saying, Take heed, beware of the leaven of the Pharisees, and [of] the leaven of Herod.
16 Og de tænkte med hverandre: „Det er, fordi vi ikke have Brød.‟
And they reasoned among themselves, saying, [It is] because we have no bread.
17 Og da han mærkede dette, siger han til dem: „Hvorfor tænke I paa, at I ikke have Brød? Skønne I ikke endnu, og forstaa I ikke? Er eders Hjerte forhærdet?
And when Jesus knew [it], he saith to them, Why reason ye, because ye have no bread? perceive ye not yet, neither understand? have ye your heart yet hardened?
18 Have I Øjne og se ikke? Og have I Øren og høre ikke? Og komme I ikke i Hu?
Having eyes, see ye not? and having ears, hear ye not? and do ye not remember?
19 Da jeg brød de fem Brød til de fem Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?‟ De sige til ham: „Tolv.‟
When I divided the five loaves among five thousand, how many baskets full of fragments took ye up? They say to him, Twelve.
20 „Og da jeg brød de syv til de fire Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?‟ Og de sige til ham: „Syv.‟
And when the seven among four thousand, how many baskets full of fragments took ye up? And they said, Seven.
21 Og han sagde til dem: „Hvorledes forstaa I da ikke?‟
And he said to them, How is it that ye do not understand?
22 Og de komme til Bethsajda. Og man fører en blind til ham og beder ham om, at han vil røre ved ham.
And he cometh to Bethsaida; and they bring a blind man to him, and besought him to touch him.
23 Og han tog den blinde ved Haanden og førte ham uden for Landsbyen og spyttede paa hans Øjne og lagde Hænderne paa ham og spurgte ham, om han saa noget.
And he took the blind man by the hand, and led him out of the town; and when he had spit on his eyes, and put his hands upon him, he asked him if he saw aught.
24 Og han saa op og sagde: „Jeg ser Menneskene; thi jeg ser noget ligesom Træer gaa omkring.‟
And he looked up, and said, I see men as trees walking.
25 Derefter lagde han atter Hænderne paa hans Øjne, og han blev klarsynet og var helbredet og kunde se alle Ting tydeligt.
After that, he put [his] hands again upon his eyes, and made him look up: and he was restored, and saw every man clearly.
26 Og han sendte ham hjem og sagde: „Du maa ikke gaa ind i Landsbyen, [ej heller sige det til nogen i Landsbyen.‟]
And he sent him away to his house, saying, Neither go into the town, nor tell [it] to any in the town.
27 Og Jesus og hans Disciple gik ud til Landsbyerne ved Kæsarea Filippi; og paa Vejen spurgte han sine Disciple og sagde til dem: „Hvem sige Menneskene, at jeg er?‟
And Jesus went out, and his disciples, into the towns of Cesarea Philippi: and by the way he asked his disciples, saying to them, Who do men say that I am?
28 Og de sagde til ham: „Johannes Døberen; og andre: Elias; men andre: En af Profeterne.‟
And they answered, John the Baptist: but some [say], Elijah; and others, One of the prophets,
29 Og han spurgte dem: „Men I, hvem sige I, at jeg er?‟ Peter svarede og siger til ham: „Du er Kristus.‟
And he saith to them, But who say ye that I am? And Peter answereth and saith to him, Thou art the Christ.
30 Og han bød dem strengt, at de ikke maatte sige nogen dette om ham.
And he charged them that they should tell no man of him.
31 Og han begyndte at lære dem, at Menneskesønnen skulde lide meget og forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslaas og opstaa efter tre Dage.
And he began to teach them, that the Son of man must suffer many things, and be rejected by the elders, and the chief priests, and scribes, and be killed, and after three days rise again.
32 Og han talte dette frit ud. Og Peter tog ham til Side og begyndte at sætte ham i Rette.
And he spoke that saying openly. And Peter took him, and began to rebuke him.
33 Men han vendte sig og saa paa sine Disciple og irettesatte Peter og siger: „Vig bag mig, Satan! thi du sanser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskers er.‟
But when he had turned about, and looked on his disciples, he rebuked Peter, saying, Get thee behind me, Satan: for thou savorest not the things that are of God, but the things that are of men.
34 Og han kaldte Skaren tillige med sine Disciple til sig og sagde til dem: „Den, som vil følge efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op og følge mig!
And when he had called the people [to him] with his disciples also, he said to them, Whoever will come after me, let him deny himself, and take up his cross, and follow me.
35 Thi den, som vil frelse sit Liv, skal miste det; men den, som mister sit Liv for min og Evangeliets Skyld, han skal frelse det.
For whoever will save his life, shall lose it; but whoever shall lose his life for my sake and the gospel's, the same shall save it.
36 Thi hvad gavner det et Menneske at vinde den hele Verden og at bøde med sin Sjæl?
For what shall it profit a man, if he shall gain the whole world, and lose his own soul:
37 Thi hvad kunde et Menneske give til Vederlag for sin Sjæl?
Or what will a man give in exchange for his soul?
38 Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord i denne utro og syndige Slægt, ved ham skal ogsaa Menneskesønnen skamme sig, naar han kommer i sin Faders Herlighed med de hellige Engle.‟
Whoever therefore shall be ashamed of me, and of my words, in this adulterous and sinful generation; of him also will the Son of man be ashamed, when he cometh in the glory of his Father with the holy angels.

< Markus 8 >