Markus 8
1 I de Dage, da der atter var en stor Skare, og de intet havde at spise, kaldte han sine Disciple til sig og siger til dem:
E kindego oganda maduongʼ machielo nochokore. To nikech ne gionge gi gima digicham, Yesu noluongo jopuonjrene ire mowachonegi niya,
2 „Jeg ynkes inderligt over Skaren; thi de have allerede tøvet hos mig i tre Dage og have intet at spise.
“Akecho jogi nikech koro gisebedo koda kae kuom ndalo adek to gionge gima digicham.
3 Og dersom jeg lader dem gaa fastende hjem, ville de vansmægte paa Vejen, og nogle af dem ere komne langvejsfra.”
Ka agonyogi gidhi thuchegi ka gidenyo kama to ginyalo podho e yo, nikech moko kuomgi oa mabor.”
4 Og hans Disciple svarede ham: „Hvorfra skal nogen kunne mætte disse med Brød her i en Ørken?”
Jopuonjrene nodwoke niya, “Ere kuma ngʼato diyudie makati manyalo pidho jogi mayiengʼ e dier thim machal kama?”
5 Og han spurgte dem: „Hvor mange Brød have I?” Og de sagde: „Syv.”
Yesu nopenjogi niya, “Un gi makati adi?” Negidwoke niya, “Abiriyo kende.”
6 Og han byder Skaren at sætte sig ned paa Jorden; og han tog de syv Brød, takkede, brød dem og gav sine Disciple dem, at de skulde lægge dem for; og de lagde dem for Skaren.
Nowachone ogandago mondo obed piny e lum. Bangʼ mano nokawo makati abiriyogo, kendo kane osegoyo erokamano, nongʼingogi bangʼe omiyogi jopuonjrene mondo opog ji, mine gitimo kamano.
7 Og de havde nogle faa Smaafisk; og han velsignede dem og sagde, at ogsaa disse skulde lægges for.
To ne gin gi rech moko manok bende. Rechgi bende Yesu nogwedho momiyo jopuonjrene mondo opog ni ji.
8 Og de spiste og bleve mætte; og de opsamlede af tiloversblevne Stykker syv Kurve.
Ji nochiemo moyiengʼ. Bangʼ chiemo jopuonjre nochoko ngʼinjo mag chiemo mane ji ochamo oweyo moromo okepe abiriyo.
9 Men de vare omtrent fire Tusinde; og han lod dem gaa bort.
Kar romb joma chwo mane ni kanyo ne dirom alufu angʼwen. To ka nosegonyogi,
10 Og straks gik han om Bord i Skibet med sine Disciple og kom til Dalmanuthas Egne.
nodonjo e yie, kaachiel gi jopuonjrene, mi gidhi e gwengʼ mar Dalmanutha.
11 Og Farisæerne gik ud og begyndte at strides med ham og forlangte af ham et Tegn fra Himmelen for at friste ham.
Jo-Farisai nobiro mochako mino wach gi Yesu. Ne gikone mondo omigi ranyisi moa e polo, ka giteme.
12 Og han sukkede dybt i sin Aand og siger: „Hvorfor forlanger denne Slægt et Tegn? Sandelig, siger jeg eder, der skal ikke gives denne Slægt noget Tegn!”
Yesu noomo chunye amingʼa bangʼe owacho niya, “Tiengʼni dwaro ranyisi mar hono nangʼo? Awachonu adier ni onge ranyisi moro amora mibiro migi.”
13 Og han forlod dem og gik atter om Bord og for over til hin Side.
Yesu noweyogi mi odok odonjo e yie mongʼado nam odok loka machielo.
14 Og de havde glemt at tage Brød med og havde kun eet Brød med sig i Skibet.
Jopuonjrene wigi nowil ma ok gitingʼo makati, makmana makati achiel kende ema ne gin-go e yie.
15 Og han bød dem og sagde: „Ser til, tager eder i Vare for Farisæernes Surdejg og Herodes's Surdejg!”
Yesu nosiemogi kawachonegi niya, “Beduru motangʼ kendo ritreuru maber kuom thowi mar jo-Farisai gi mar Herode.”
16 Og de tænkte med hverandre: „Det er, fordi vi ikke have Brød.”
Ne giwuoyo kendgi kuom wachni kagiwacho niya, “Owuoyo kamano nikech waonge gi makati.”
17 Og da han mærkede dette, siger han til dem: „Hvorfor tænke I paa, at I ikke have Brød? Skønne I ikke endnu, og forstaa I ikke? Er eders Hjerte forhærdet?
To kaka nongʼeyo gima negiwacho, Yesu nopenjogi niya, “Angʼo momiyo uwacho ni uonge gi makati? Kare pok uneno kata wach pok odonjonu? Dipo ni chunyu odinore?
18 Have I Øjne og se ikke? Og have I Øren og høre ikke? Og komme I ikke i Hu?
Marangʼo un gi wengeu to ok unyal neno, kendo un gi it to ok unyal winjo? Donge uparo gik mane atimo?
19 Da jeg brød de fem Brød til de fem Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?” De sige til ham: „Tolv.”
Kane angʼingo makati abich mondo ji alufu abich ocham, ne uchoko ngʼinjo mopongʼo okepe adi?” Negidwoke niya, “Apar gariyo.”
20 „Og da jeg brød de syv til de fire Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?” Og de sige til ham: „Syv.”
“To kane angʼingo makati abiriyo ne ji alufu angʼwen, nuchoko okepe adi mag ngʼinjo?” Negidwoke niya, “Abiriyo.”
21 Og han sagde til dem: „Hvorledes forstaa I da ikke?”
Eka Yesu nowachonegi niya, “Pod ok uwinjo tiend wach?”
22 Og de komme til Bethsajda. Og man fører en blind til ham og beder ham om, at han vil røre ved ham.
Negichopo Bethsaida, kendo jomoko nokelo ne Yesu muofu moro mi gikwayo mondo omule.
23 Og han tog den blinde ved Haanden og førte ham uden for Landsbyen og spyttede paa hans Øjne og lagde Hænderne paa ham og spurgte ham, om han saa noget.
Yesu nomako lwet ngʼatno mi otere oko mar dalano. Ka nosengʼulo olawo e wangʼ muofuno noketo lwete kuome, eka nopenje niya, “Bende ineno gimoro?”
24 Og han saa op og sagde: „Jeg ser Menneskene; thi jeg ser noget ligesom Træer gaa omkring.”
Ngʼatno notingʼo wiye, mongʼicho bangʼe owacho ni Yesu niya, “Aneno ji, ka gichalo gi yiende mawuotho koni gi koni.”
25 Derefter lagde han atter Hænderne paa hans Øjne, og han blev klarsynet og var helbredet og kunde se alle Ting tydeligt.
Yesu nochako oketo lwetene e wenge ngʼatno kendo, mi wengene noyawore mi koro nonyalo neno gik moko duto maler.
26 Og han sendte ham hjem og sagde: „Du maa ikke gaa ind i Landsbyen, [ej heller sige det til nogen i Landsbyen.”]
Bangʼ mano Yesu nochike mondo odhi pacho, kowachone niya, “Kik iraw e dala mar Bethsaida.”
27 Og Jesus og hans Disciple gik ud til Landsbyerne ved Kæsarea Filippi; og paa Vejen spurgte han sine Disciple og sagde til dem: „Hvem sige Menneskene, at jeg er?”
Bangʼe Yesu gi jopuonjrene ne jowuok modhi e gwenge mag Kaisaria Filipi. To kane gin e yo gidhi, nopenjogi niya, “Uwinjo ji wacho ni An ngʼa?”
28 Og de sagde til ham: „Johannes Døberen; og andre: Elias; men andre: En af Profeterne.”
Negidwoke niya, “Jomoko wacho ni in Johana Ja-batiso, to jomoko wacho ni in Elija, to jomoko bende wacho ni in achiel kuom jonabi machon.”
29 Og han spurgte dem: „Men I, hvem sige I, at jeg er?” Peter svarede og siger til ham: „Du er Kristus.”
Yesu nomedo penjogi niya, “To un to? Uwacho ni An ngʼa?” Petro nodwoke niya, “In e Kristo.”
30 Og han bød dem strengt, at de ikke maatte sige nogen dette om ham.
Bangʼ mano Yesu nosiemogi ni kik ginyis ngʼato angʼata ngʼama en.
31 Og han begyndte at lære dem, at Menneskesønnen skulde lide meget og forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslaas og opstaa efter tre Dage.
Koa kanyo Yesu nochako puonjogi ni Wuod Dhano nyaka yud sand mangʼeny kendo ibiro kwede gi jodong oganda gi jodolo madongo kod jopuonj chik, bende nyaka nonege kendo chiengʼ mar adek nochier kendo.
32 Og han talte dette frit ud. Og Peter tog ham til Side og begyndte at sætte ham i Rette.
Wechegi nowacho ayanga, mi Petro nokawe otere tenge mi okwere ni owe wuoyo kamano.
33 Men han vendte sig og saa paa sine Disciple og irettesatte Peter og siger: „Vig bag mig, Satan! thi du sanser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskers er.”
To Yesu nolokore mongʼiyo jopuonjrene, bangʼe to okwero Petro kowacho niya, “Wuog oko e nyima Satan! Iketo pachi kuom dwaro dhano, to ok kuom dwach Nyasaye.”
34 Og han kaldte Skaren tillige med sine Disciple til sig og sagde til dem: „Den, som vil følge efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op og følge mig!
Eka Yesu noluongo oganda ire, kaachiel gi jopuonjrene mi owachonegi niya, “Ka ngʼato dwaro luwo bangʼa to nyaka okwedre kende owuon kendo otingʼ msalape eka oluwa.
35 Thi den, som vil frelse sit Liv, skal miste det; men den, som mister sit Liv for min og Evangeliets Skyld, han skal frelse det.
Nimar ngʼama dwaro reso ngimane, ngimane biro lalne, to ngʼatno mowito ngimane nikech an kendo nikech Injili nores ngimane.
36 Thi hvad gavner det et Menneske at vinde den hele Verden og at bøde med sin Sjæl?
Ere ber ma ngʼato yudo ka piny duto obedo mare to ngimane to olalne?
37 Thi hvad kunde et Menneske give til Vederlag for sin Sjæl?
Koso en angʼo ma ngʼato dichiw mondo owil gi ngimane?
38 Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord i denne utro og syndige Slægt, ved ham skal ogsaa Menneskesønnen skamme sig, naar han kommer i sin Faders Herlighed med de hellige Engle.”
Ka ngʼato wiye kuot koda kod wechena e kind tiengʼ mobam kendo matimo richoni, to Wuod Dhano bende wiye nokuod kode chiengʼ manoduogi gi duongʼ mar Wuoro, kaachiel gi Malaike maler.”
