Markus 7
1 Og Farisæerne og nogle af de skriftkloge, som vare komne fra Jerusalem, samle sig om ham.
Mapalishayo na bhaajiganya bha Shalia bhananji kukopoka ku Yelushalemu, gubhapitengene kwa a Yeshu.
2 Og da de saa nogle af hans Disciple holde Maaltid med vanhellige, det er utoede, Hænder
Gubhaabhweninji bhaajiganywa bhananji, bhalilyanganga shalya gwangali nabha makono, malinga shiikupinjikwa na ikubho ya Shiyaudi.
3 (thi Farisæerne og alle Jøderne spise ikke uden at to Hænderne omhyggeligt, idet de fastholde de gamles Overlevering;
Pabha Mapalishayo na Bhayaudi bhowe bhashinkubhikanga mmitima jabhonji miungu ja bhanangulungwa bhabhonji, nngalya shindu gwangali nabha.
4 og naar de komme fra Torvet, spise de ikke uden først at tvætte sig; og der er mange andre Ting, som de have vedtaget at holde, Tvætninger af Bægere og Krus og Kobberkar og Bænke),
Na kabhili bhakalyanganga shindu sha kopoka kushokoni gwangali kuukanga, na jaapali mikubho jina jibhayobhelelenje, malinga kuukanga bhilika na migabho na indu ya shabha.
5 saa spurgte Farisæerne og de skriftkloge ham ad: „Hvorfor vandre dine Disciple ikke efter de gamles Overlevering, men holde Maaltid med vanhellige Hænder?‟
Bhai, Mapalishayo na bhaajiganya bha Shalia gubhaabhushiyenje a Yeshu, “Kwa nndi bhaajiganywa bhenu bhakaatendanga malinga shitushite jiganywa na bhanangulungwa bhetu, ikabheje bhanalyanganga gwangali nabha makono?”
6 Men han sagde til dem: „Rettelig profeterede Esajas om eder, I Hyklere! som der er skrevet: „Dette Folk ærer mig med Læberne, men deres Hjerte er langt borte fra mig.
A Yeshu gubhaajangwilenje, “Mmanganya mmagulumba, a Ishaya bhashinkulondola ukoto genu mmanganya kuti. ‘A Nnungu bhanabheleketa kuti, bhene bhandunjibha bhananyogopanga kwa malobhepe, Ikabheje mitima jabhonji jishitalikangana na nne.
7 Men de dyrke mig forgæves, idet de lære Lærdomme, som ere Menneskers Bud.‟
Kundindibhalila kwabhonji kwayoyo, Pabha majiganyo gabhonji ni malajilo ga shigundupe.’
8 I forlade Guds Bud og holde Menneskers Overlevering.‟
“Mmanganya nnalekanga malajilo ga a Nnungu, nkupinga nkamulanje miungu ja bhandu.”
9 Og han sagde til dem: „Smukt ophæve I Guds Bud, for at I kunne holde eders Overlevering.
A Yeshu gubhapundile kubheleketa, “Mmanganya nnaalekanga Malajilo ga a Nnungu nkupinga nkagulanje ikubho yenunji.
10 Thi Moses har sagt: „Ær din Fader og din Moder‟; og: „Den, som bander Fader eller Moder, skal visselig dø.‟
Pabha a Musha bhaashite, ‘Gwaajogope ainago na akwenu.’ Na kabhili bhaashite, ‘Akwaatukana ainagwe na akwabhe, anapinjikwa abhulagwe’.
11 Men I sige: Naar en Mand siger til sin Fader eller sin Moder: „Det, hvormed du skulde være hjulpen af mig, skal være Korban (det er: Tempelgave), ‟
Ikabheje mmanganya nnajiganyanga, ‘Monaga mundu akwete shindu sha kwaapa ainagwe eu akwabhe, abheleketaga kuti, njikwapa a Nnungu,
12 da tilstede I ham ikke mere at gøre noget for sin Fader eller Moder,
bhai, akapinjikwa kabhili kwaapa ainagwe eu akwabhe.’
13 idet I ophæve Guds Ord ved eders Overlevering, som I have overleveret; og mange lignende Ting gøre I.‟
Nneyo shinkuti kulinyegayanga lilobhe lya a Nnungu ligongo lya miungu jenunji. Nnatendanga indu yaigwinji malinga yeneyo.”
14 Og han kaldte atter Folkeskaren til sig og sagde til dem: „Hører mig alle, og forstaar!
A Yeshu gubhabhelekete kabhili na lugwinjili lula bhalinkuti, “Mmbilikananje mmowe na mmumanyanje.
15 Der er intet uden for Mennesket, som, naar det gaar ind i ham, kan gøre ham uren; men hvad der gaar ud af Mennesket, det er det, som gør Mennesket urent.
Shakwa shalya, shalya mundu shikuntenda anyate, ikabhe ikunkopoka nkati ni ikuntenda anyate.
16 [Dersom nogen har Øren at høre med, han høre!‟]
Akwete makutu ga pilikanilajo apilikane.”
17 Og da han var gaaet ind i Huset og var borte fra Skaren, spurgte hans Disciple ham om Lignelsen.
Bhakaalekanjeje bhandu, gubhajinjile nnyumba, bhaajiganywa bhabho gubhaabhushiyenje malombolelo ga lutango lula.
18 Og han siger til dem: „Ere ogsaa I saa uforstandige? Forstaa I ikke, at intet, som udenfra gaar ind i Mennesket, kan gøre ham uren?
Na bhalabho a Yeshu gubhaalugulilenje, “Bhuli, nkali mmanganya nkakumumanyanga malinga bhananji? Nkakumumanyanga kuti shalya, shalya mundu shikakuntenda anyate?
19 Thi det gaar ikke ind i hans Hjerte, men i hans Bug og gaar ud ad den naturlige Vej, og saaledes renses al Maden.‟
Pabha shikakunjinjila muntima ikabhe mmatumbope, kungai akakwenda kulilindi?” Kwa bheleketa nneyo a Yeshu bhashinkwiitenda yalya yowe kubha ya mmbone.
20 Men han sagde: „Det, som gaar ud af Mennesket, dette gør Mennesket urent.
A Yeshu gubhapundile bheleketa, “Shikunkopoka mundu muntima shenesho shikuntenda anyate.
21 Thi indvortes fra, fra Menneskenes Hjerte, udgaa de onde Tanker, Utugt, Tyveri, Mord,
Pabha muntima uka mundu munakopoka ng'aniyo yangali ya mmbone ya labhalabha na gwii na bhulaga,
22 Hor, Havesyge, Ondskab, Svig, Uterlighed, et ondt Øje, Forhaanelse, Hovmod, Fremfusenhed;
ya utwai na shienga na kwetela indu na unami na kujajatika na lupimililo na matukano na mbwinya na ungumba.
23 alle disse onde Ting udgaa indvortesfra og gøre Mennesket urent.‟
Yene yowei muikopoka muntima uka mundu, yeneyo ni ikuntenda anyate.”
24 Og han stod op og gik bort derfra til Tyrus's og Sidons Egne. Og han gik ind i et Hus og vilde ikke, at nogen skulde vide det. Og han kunde dog ikke være skjult;
A Yeshu gubhajabhwile pepala, gubhapite mmbali ya ku Tilo na ku Shidoni. Kweneko gubhajinjile nnyumba jimo, pubhapingaga inamanyishe na bhandu ikabheje bhangakombola kwiiya.
25 men en Kvinde, hvis lille Datter havde en uren Aand, havde hørt om ham og kom straks ind og faldt ned for hans Fødder;
Penepo bhakongwe bhamo bhashinkukola mwali akwete maoka, gubhapilikene ngani ja a Yeshu. Bhai, gubhaishe nikwiigwiya pa makongono ga a Yeshu.
26 (men Kvinden var græsk, af Herkomst en Syrofønikerinde, ) og hun bad ham om, at han vilde uddrive den onde Aand af hendes Datter.
Bhene bhakongwebho pubhaaliji Bhagiliki bha ku Poinike shilambo sha Shilia. Bhai, gubhaajujile a Yeshu bhanshoye mwali jwabho lioka jula.
27 Og han sagde til hende: „Lad først Børnene mættes; thi det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de smaa Hunde.‟
A Yeshu gubhaalugulile, “Mwaalekanje bhana bhajukutanjeti, nngabha mwammbone kutola shalya sha bhana nikwiipa mbwa.”
28 Men hun svarede og siger til ham: „Jo, Herre! ogsaa de smaa Hunde æde under Bordet af Børnenes Smuler.‟
Ikabheje bhakongwe bhala gubhajangwile, “Kweli Mmakulungwa, ikabheje nkali mbwa ili pai mesha inalya malepeyo ga bhana.”
29 Og han sagde til hende: „For dette Ords Skyld gaa bort; den onde Aand er udfaren af din Datter.‟
A Yeshu gubhaalugulile, “Kwa ligongo lya lilobhe limmeleketelyo, nnjende, lioka linshoshile mwali jwenu!”
30 Og hun gik bort til sit Hus og fandt Barnet liggende paa Sengen og den onde Aand udfaren.
Bhai, gubhapite kunngwabho, gubhanng'imene mwali jwabho agonile pa shinanda na lioka jula anshoshile.
31 Og da han gik bort igen fra Tyrus's Egne, kom han over Sidon midt igennem Dekapolis's Egne til Galilæas Sø.
Kungai a Yeshu gubhajabhwile penepo gubhapite mmbali ja ku Tilo kupitila ku Shidoni, gubhaishe ku litanda lya Galilaya kupitila ku Dekapoli.
32 Og de bringe ham en døv, som ogsaa vanskeligt kunde tale, og bede ham om, at han vilde lægge Haanden paa ham.
Bhai, gubhaapeleshelenje mundu bhubhu na akaapilikana, gubhaajujilenje bhammishile makono.
33 Og han tog ham afsides fra Skaren og lagde sine Fingre i hans Øren og spyttede og rørte ved hans Tunge
A Yeshu gubhanshoshiye pa bhandu nikwenda najo kunyenje, gubhannjinjiye ngowe yabho mmakutu gakwe na gubhaunile mata nikunkwaya pa lulimi lwakwe.
34 og saa op til Himmelen, sukkede og sagde til ham: „Effata!‟ det er: lad dig op!
Kungai a Yeshu gubhalolile kunani kunnungu, gubhatulwiye mbumu, gubhannugulile, “Epata,” Malombolelo gakwe “Uguka.”
35 Og hans Øren aabnedes, og straks løstes hans Tunges Baand, og han talte ret.
Shangupe makutu gakwe gakuugukaga na lulimi lula guluugwishe, gwabhelekete ukoto.
36 Og han bød dem, at de ikke maatte sige det til nogen; men jo mere han bød dem, desto mere kundgjorde de det.
A Yeshu gubhaamulishe bhanannugulilanje mundu yeila. Ikabheje pubhapundaga kwaalimbiyanga, nipubhapundangaga kushumiya ngani.
37 Og de bleve over al Maade slagne af Forundring og sagde: „Han har gjort alle Ting vel; baade gør han, at de døve høre, og at maalløse tale.‟
Bhandu bhashinkulapanga kwa kaje, gubhashitenje, “Bhanatenda indu yowe ukoto, bhanakwaatendanga ashinangapilikane, kupilikana kabhili na ashibhubhu kubheleketa.”
