Markus 7
1 Og Farisæerne og nogle af de skriftkloge, som vare komne fra Jerusalem, samle sig om ham.
Hagi Farisi mono vahe'mo'zane kasegere ugagota hu'naza vahe'mo'za Jerusalemi kumateti' e'za, Jisasinte emeri atru nehu'za,
2 Og da de saa nogle af hans Disciple holde Maaltid med vanhellige, det er utoede, Hænder
Jisasi amage'ma nentaza disaipol nagapinti mago'amo'za zamazana sese osu'za bretia nenage'za ke'naze.
3 (thi Farisæerne og alle Jøderne spise ikke uden at to Hænderne omhyggeligt, idet de fastholde de gamles Overlevering;
Na'ankure Farisi vahe'ene, mika Jiu vahe'mo'za, zmagehe'mofo zamavu zmavama avaririza, zamazana sese huso'e osune'za ne'zana nonaze.
4 og naar de komme fra Torvet, spise de ikke uden først at tvætte sig; og der er mange andre Ting, som de have vedtaget at holde, Tvætninger af Bægere og Krus og Kobberkar og Bænke),
Hagi maketi kumapinti ne-e'za, zamagra ne'zana onene'za zamazana sese hute'zage ne'zana nenaze. Hagi zamagra rama'a zmagehemofo kasegea eri'naze. Kapuma kavoma tinkavoma nezama anteno ne' zantamima sesehu agruma hute'za, ne'zama ne'zana azenerize.
5 saa spurgte Farisæerne og de skriftkloge ham ad: „Hvorfor vandre dine Disciple ikke efter de gamles Overlevering, men holde Maaltid med vanhellige Hænder?”
Hagi Farisi vahe'mo'zane, kasegere ugagota hu'naza vahe'mo'za Jisasina antahige'za, Nahige'za kamage'ma nentaza disaipol nagakamo'za tagehe'i avu'avamofo kea amage onte'za, ne'zama nenakura zamazana sese nosaze?
6 Men han sagde til dem: „Rettelig profeterede Esajas om eder, I Hyklere! som der er skrevet: „Dette Folk ærer mig med Læberne, men deres Hjerte er langt borte fra mig.
Hazageno Jisasi'a anage huno zamasmi'ne, Aisaia'a fatgo huno krunage vahere huno krenteneana, tamagriku hu'ne, Ama vahe'mo'za zamagiteti nagi'a ahentesga nehaze. Hianagi zamagu'amo'a nagritera omaneno, afete'are me'ne.
7 Men de dyrke mig forgæves, idet de lære Lærdomme, som ere Menneskers Bud.”
Amegati nezama'a omane mono hunenante'za, vahe'mofo kasege rempi nehaze.
8 I forlade Guds Bud og holde Menneskers Overlevering.”
Hagi Anumzamo'ma hihoma hu'nea kasegea netre'za, vahe'mofo zamuzma'mofo ke azeri hanavetiza amage nentaze.
9 Og han sagde til dem: „Smukt ophæve I Guds Bud, for at I kunne holde eders Overlevering.
Anage huno mago'ane zamasami'ne, Anumzamofo kasegema eritre kaziga knare hu'naze. Hanki tamagehe'i avu'ava'mofo amagera nentaze.
10 Thi Moses har sagt: „Ær din Fader og din Moder”; og: „Den, som bander Fader eller Moder, skal visselig dø.”
Na'ankure Mosesi'a anage hu'ne, negafane negreranena antahiminka agoraga'a manio. Hagi iza'o nefama nererama agoraga'a omanino, huhaviza huntesimofona, ahe friho hu'ne hutma nehaze.
11 Men I sige: Naar en Mand siger til sin Fader eller sin Moder: „Det, hvormed du skulde være hjulpen af mig, skal være Korban (det er: Tempelgave),”
Hianagi tamagra anage nehaze, aza'o nefama nererama asamino, Nagrama tanaza hu'zama ante'noana, Anumzamofo ami'naku ante'noe haniana e'i knare hu'ne huta nehaze.
12 da tilstede I ham ikke mere at gøre noget for sin Fader eller Moder,
Ana nehutma, ana ne'mofona atrageno nefane nereranena mago'zana aza nosie.
13 idet I ophæve Guds Ord ved eders Overlevering, som I have overleveret; og mange lignende Ting gøre I.”
Tamagri tami tamavu tamava'za rempima huzamiza'zamo higeta Anumzamofo ke'mofo hanavea eri netreta, rama'a ama anahu'zana nehaze.
14 Og han kaldte atter Folkeskaren til sig og sagde til dem: „Hører mig alle, og forstaar!
Hagi maka veaku Jisasi'a ke hige'za ageno anage huno zamasmi'ne, Tamagra nanekeni'a nentahita antahi ama' hiho.
15 Der er intet uden for Mennesket, som, naar det gaar ind i ham, kan gøre ham uren; men hvad der gaar ud af Mennesket, det er det, som gør Mennesket urent.
Magore huno fegiatima vahe'mofo agu'afima ufresiazamo'a, vahera azeri pehena osugahie. Hianagi vahe'mofo agu'afinti atiramino esiazamo, vahera azeri pehena hugahie.
16 [Dersom nogen har Øren at høre med, han høre!”]
[Kagesa antahinamoka antahio.]
17 Og da han var gaaet ind i Huset og var borte fra Skaren, spurgte hans Disciple ham om Lignelsen.
Anage huteno, ana vahe zamatreno Jisasi'a nompi marerige'za, amage'ma nentaza disaipol naga'mo'za, ana fronka ke'mofo agafa'agu antahige'naze.
18 Og han siger til dem: „Ere ogsaa I saa uforstandige? Forstaa I ikke, at intet, som udenfra gaar ind i Mennesket, kan gøre ham uren?
Anante Jisasi'a anage huno zamasami'ne, Tamagrira knare antahi'zana omane'nefi? Tamagra antahi amara nosazo, inankanzamo'ma fegiatima vahe'mofo agu'afinka ufrezamo'a, vahe'mofona azeri pehena nosie.
19 Thi det gaar ikke ind i hans Hjerte, men i hans Bug og gaar ud ad den naturlige Vej, og saaledes renses al Maden.”
Na'ankure anazamo'a vahe'mofo agu'afina novie. Hanki rimpafi uramiteno, anantetira rifa kerifi nevie. (Jisasima anagema hu'nea kemo'a, mafka ne'zamo'a agru huno hu'ne.)
20 Men han sagde: „Det, som gaar ud af Mennesket, dette gør Mennesket urent.
Hagi Jisasi'a anage huno zamasami'ne, Vahe'mofo zmaguafinti atiramiazamo, zamazeri pehena nehie.
21 Thi indvortes fra, fra Menneskenes Hjerte, udgaa de onde Tanker, Utugt, Tyveri, Mord,
Vahe'mofo agu'afinti'ma efore'ma nehiana, havi agu'agesa antahi'zane, monko zane, kumzafa se'zane, vahema ahe fri'zana ne-e,
22 Hor, Havesyge, Ondskab, Svig, Uterlighed, et ondt Øje, Forhaanelse, Hovmod, Fremfusenhed;
arave hu'nea a'ene vene monko avu'ava hu'zane, agraguke antahi'zane, havi avu'ava'ene, vahe'mofo krunage hunte'zane, vahe'mofo kumipi avrente avu'avazane, vahe'mofo zanku kenunu hu'zama, knare vahe'mofo havige hunte'zane, neginagi avu'ava hu'zane, avufga eriantesga hu'zane,
23 alle disse onde Ting udgaa indvortesfra og gøre Mennesket urent.”
ana mafkazana vahe'mofo agu'afinti atiramiazamo vahera azeri pehena nehie.
24 Og han stod op og gik bort derfra til Tyrus's og Sidons Egne. Og han gik ind i et Hus og vilde ikke, at nogen skulde vide det. Og han kunde dog ikke være skjult;
Hagi Jisasi'a otino ana mopa atreno Tairi kuma kaziga vu'ne. Vuno mago nompi ufreno, vahe'mo'za emenine huza ontahisaze nehuno umanine, hianagi frakigara osu'ne.
25 men en Kvinde, hvis lille Datter havde en uren Aand, havde hørt om ham og kom straks ind og faldt ned for hans Fødder;
Ana hianagi mago mofara havi avamu'mo agu'afi fre'nea mofa'mofo nerera'a Jisasi'ma emani'nea kema nentahino, ame huno eno agafi eme prihuno,
26 (men Kvinden var græsk, af Herkomst en Syrofønikerinde, ) og hun bad ham om, at han vilde uddrive den onde Aand af hendes Datter.
ana ara Sairofonesia kumateti Griki megi'a vahepinti a'kino, Jisasinkura muse hugantoanki havi avamura ome hunto huno asami'ne.
27 Og han sagde til hende: „Lad først Børnene mættes; thi det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de smaa Hunde.”
Higeno Jisasi'a anage huno ana akura hu'ne, Mofavremofo bretima erita kramofo amizamo'a knarera osu'neanki, atregeno mofavremo kotazana nemu huteno.
28 Men hun svarede og siger til ham: „Jo, Herre! ogsaa de smaa Hunde æde under Bordet af Børnenes Smuler.”
Higeno ana a'mo'a anage hu'ne, Ramoka tamage hananagi, itaretima mofavre'mo'za nenazageno ankrama heramiama'a kramo'za zogi'za nenaze.
29 Og han sagde til hende: „For dette Ords Skyld gaa bort; den onde Aand er udfaren af din Datter.”
Anante Jisasi'a anage hu'ne, E'inahu kenona hanku vuo, havi avamumo'a mofaka'amofo agu'afinti hago atiramino vu'ne.
30 Og hun gik bort til sit Hus og fandt Barnet liggende paa Sengen og den onde Aand udfaren.
Higeno noma'arega vuno ome keana, mofa'amofona havi avamumo'a ko atreno vigeno, sipare mase'negeno ome ke'ne.
31 Og da han gik bort igen fra Tyrus's Egne, kom han over Sidon midt igennem Dekapolis's Egne til Galilæas Sø.
Anante Jisasi'a Tairi kumara atreno, Saido kumapinti rugitagino Dekapolisi kaziga, Galili tirutega uhanatige'za,
32 Og de bringe ham en døv, som ogsaa vanskeligt kunde tale, og bede ham om, at han vilde lægge Haanden paa ham.
mago agesa ankaniregeno kea nosia ne' avare'za e'za, Jisasinku muse hugantonanki kazana agofetu anto hu'naze.
33 Og han tog ham afsides fra Skaren og lagde sine Fingre i hans Øren og spyttede og rørte ved hans Tunge
Jisasi'a veara nezmatreno ana ne' avareno znagrake umanine'ne, agesa gampi azana nevazino, avetu aheno azankonu aganefunare avako nehuno,
34 og saa op til Himmelen, sukkede og sagde til ham: „Effata!” det er: lad dig op!
kesga huno monafi negeno ra asimu nenteno, Efata huno hu'ne, (ana kemofo agafa'a ruhagro huo hu'ne.)
35 Og hans Øren aabnedes, og straks løstes hans Tunges Baand, og han talte ret.
Higeno ame huno ana ne'mofo agesamo'a ru hagro higeno, agefunamo'a oza higeno, knare huno kea hu'ne.
36 Og han bød dem, at de ikke maatte sige det til nogen; men jo mere han bød dem, desto mere kundgjorde de det.
Jisasi'a amazama huazana vahera ozmasamiho huno nezmasamiana netre'za, ete mago'ane vahera huama hu'za zamasami'naze.
37 Og de bleve over al Maade slagne af Forundring og sagde: „Han har gjort alle Ting vel; baade gør han, at de døve høre, og at maalløse tale.”
Hagi tusi zamagogo fege'za, Agra mika' zana knare'za nehie hu'za nehu'za, zamagesa ankanire'naza vahe erinkro huzmantege'za, knare hu'za kea nentahize. Hagi zamagnefu'na kna hu'nea vahe zamazeri so'e hige'za knare hu'za kea nehaze hu'za hu'naze.
