Markus 7
1 Og Farisæerne og nogle af de skriftkloge, som vare komne fra Jerusalem, samle sig om ham.
Afarisawa wa e anu nyetike i hori imumsa wa e a Yesu wasuri Urushelima wa e urunu a Yesu me.
2 Og da de saa nogle af hans Disciple holde Maaltid med vanhellige, det er utoede, Hænder
Wa ti ka inu guna are ahana a kadura ka meme waze inare imumu yare sareke ukpicu utare, barke utanda uwe wa Yahudawa, inke uno maze uru, nanitanu nani ahira tijamani madake mare imumu ini me ba sai makpico iso na iharu menanu ulaidayi me upatu utari tumeme maduku rimumare.
3 (thi Farisæerne og alle Jøderne spise ikke uden at to Hænderne omhyggeligt, idet de fastholde de gamles Overlevering;
We Afisawa nanu kasu ayahudawa indaki wazi warize imumu yare sarki ukpico utareba barki utanda uwe wananu awe me.
4 og naar de komme fra Torvet, spise de ikke uden først at tvætte sig; og der er mange andre Ting, som de have vedtaget at holde, Tvætninger af Bægere og Krus og Kobberkar og Bænke),
Utanda uwe me inka waze usuro atanu nani ahira tijamani unume makama zuri ma kpico tare muharu nan muso ulaidayi indaki a kura unume mazoro tihihira timeme lau ma dukuri imumu yare.
5 saa spurgte Farisæerne og de skriftkloge ham ad: „Hvorfor vandre dine Disciple ikke efter de gamles Overlevering, men holde Maaltid med vanhellige Hænder?‟
A Yahudawa anu nyatike ihori i Musa we wani wazi Yesume wa iki inuguna aneni ahana kadura kawame wazome inu tarsa utanda wananu ashimeba wanu ware imumu yare intari.
6 Men han sagde til dem: „Rettelig profeterede Esajas om eder, I Hyklere! som der er skrevet: „Dette Folk ærer mig med Læberne, men deres Hjerte er langt borte fra mig.
Monno ma kabirkawe maguwe ane ani Ishaya mabuki tize inu guna shime izi muruba mubit shi wono igusa aki tarsa tize ta Asere eni me mucumani izini no wasa me ikirze tarsa utize tum.
7 Men de dyrke mig forgæves, idet de lære Lærdomme, som ere Menneskers Bud.‟
Izee wuza eni sarke uguna indake imumusa indake ma tarsi tishime eze tarsa utanda wana abu ino gunasa agi wasiri.
8 I forlade Guds Bud og holde Menneskers Overlevering.‟
Ya ceki imumbesa agoshi iwozi shibe izi inuweza yanabu.
9 Og han sagde til dem: „Smukt ophæve I Guds Bud, for at I kunne holde eders Overlevering.
Munu magu awe eni me ane ani ya ceki imumsa Ugomo Asere magu awozume eni shiwono izi shi be ezi ino utanda.
10 Thi Moses har sagt: „Ær din Fader og din Moder‟; og: „Den, som bander Fader eller Moder, skal visselig dø.‟
Musa magu kati izogi aco uweme nan kaino uweme ba desa mawuza enime aduhume.
11 Men I sige: Naar en Mand siger til sin Fader eller sin Moder: „Det, hvormed du skulde være hjulpen af mig, skal være Korban (det er: Tempelgave), ‟
Kaniya iceki aco ushime aka anu ashime imumu ikaye wazi enime vat imumbe yaze idikem amu aye aze eni.
12 da tilstede I ham ikke mere at gøre noget for sin Fader eller Moder,
Anime ani ya karti me ma benki aco me nan ka inome.
13 idet I ophæve Guds Ord ved eders Overlevering, som I have overleveret; og mange lignende Ting gøre I.‟
Enime ya gusi tize ta Asere iza ini mumu ini ba barki atanda ani ize inu bezizi ahana ashime ene eni izinnu wuza timumu timadini.
14 Og han kaldte atter Folkeskaren til sig og sagde til dem: „Hører mig alle, og forstaar!
Yesu be makurzi sake utita anabu magu awe kunanimime ikuri irusi mimeru kuma kai.
15 Der er intet uden for Mennesket, som, naar det gaar ind i ham, kan gøre ham uren; men hvad der gaar ud af Mennesket, det er det, som gør Mennesket urent.
Imumusa yaribe a puronu amatara indaki ineini ya cara kuma madiniba ahira Asere imumusayesuro anyo unu ineeni madinime ma dandang ahira Asere.
16 [Dersom nogen har Øren at høre med, han høre!‟]
Vati da sa mazi intutui kini makunna.
17 Og da han var gaaet ind i Huset og var borte fra Skaren, spurgte hans Disciple ham om Lignelsen.
Madusa maribe akura ahana akatuma kameme wa wuzi u ukon inu guna nyanini imumubesa wa buka enime.
18 Og han siger til dem: „Ere ogsaa I saa uforstandige? Forstaa I ikke, at intet, som udenfra gaar ind i Mennesket, kan gøre ham uren?
Mabuka awe inu guna indaki irusa inu guna imumusa yaribe apuru unobu inze ine eni idaki ene eni madini ba.
19 Thi det gaar ikke ind i hans Hjerte, men i hans Bug og gaar ud ad den naturlige Vej, og saaledes renses al Maden.‟
Aguna imumu yaribe anyu iriba nabu ine yakuri ya suro ine apuru nome Yesu muno magu iza ine ini madinimeba.
20 Men han sagde: „Det, som gaar ud af Mennesket, dette gør Mennesket urent.
Mano marege mabuki imumbesa yasuro apuromo ine eni yake icukuno madini munu.
21 Thi indvortes fra, fra Menneskenes Hjerte, udgaa de onde Tanker, Utugt, Tyveri, Mord,
Ayemu irebe unovu abini ani akazi ubasu tize ta Asere a iriba unobu kasi mikara uchara umadini uhuza anabu akenzi ayeme iri imumu.
22 Hor, Havesyge, Ondskab, Svig, Uterlighed, et ondt Øje, Forhaanelse, Hovmod, Fremfusenhed;
Okolomo katuma ka zenzen uhem ache ureme ibabana unyarume uni henu ukuna urunta udara umeme.
23 alle disse onde Ting udgaa indvortesfra og gøre Mennesket urent.‟
Vati timumu tiginome tisuso a hira iruba inu vat tekati cera unu meni.
24 Og han stod op og gik bort derfra til Tyrus's og Sidons Egne. Og han gik ind i et Hus og vilde ikke, at nogen skulde vide det. Og han kunde dog ikke være skjult;
Madusa ma heri ma ribe ma akura sadaki manyari arusuba Tarya, u Sidon barki kati anu wa ruse ba inime anu wa ruse.
25 men en Kvinde, hvis lille Datter havde en uren Aand, havde hørt om ham og kom straks ind og faldt ned for hans Fødder;
Uru uni sama invana uce sama unu koni uzenze sa ma kunna abanga Yesume mawu masi maka rizo atibuna.
26 (men Kvinden var græsk, af Herkomst en Syrofønikerinde, ) og hun bad ham om, at han vilde uddrive den onde Aand af hendes Datter.
Eni me u Bahiliniya mani maze ageme u Finikiya a Yome a Yeh Yemo Mayega masuri maha maka tirame tari masusome abergeme avaname.
27 Og han sagde til hende: „Lad først Børnene mættes; thi det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de smaa Hunde.‟
Yesu ma gwa we cekinime ahana wari indaki ya wuna riba akabi mumu mare ya hana anya ani iwoci.
28 Men hun svarede og siger til ham: „Jo, Herre! ogsaa de smaa Hunde æde under Bordet af Børnenes Smuler.‟
Kuma unume ma kabirka ma buu anenime ani unu yataki iharo iwuci inke yare mumu yare ake tizi adizi utu buru.
29 Og han sagde til hende: „For dette Ords Skyld gaa bort; den onde Aand er udfaren af din Datter.‟
Magu ame barki tize tigeme sawa buka teni dusa akura agirome waceki anu wuza me.
30 Og hun gik bort til sit Hus og fandt Barnet liggende paa Sengen og den onde Aand udfaren.
Madusa makori akura makyem vana me ma ribe wakem a bergeneme wa chekime wa mahuma.
31 Og da han gik bort igen fra Tyrus's Egne, kom han over Sidon midt igennem Dekapolis's Egne til Galilæas Sø.
Ma Yesu ma dusa ma ceke ahira me Tarya madusa uhana u Sodom ma eni wani dandang uGalili aname ma e atari tipem tinu kawe.
32 Og de bringe ham en døv, som ogsaa vanskeligt kunde tale, og bede ham om, at han vilde lægge Haanden paa ham.
Wa e ame inu ture madaki mabari tizeba wa tarime tari akema tarsu me mahuma me.
33 Og han tog ham afsides fra Skaren og lagde sine Fingre i hans Øren og spyttede og rørte ved hans Tunge
Mhu kume akira madusa madere me utun sa bibame sa ma dusa madari me melem.
34 og saa op til Himmelen, sukkede og sagde til ham: „Effata!‟ det er: lad dig op!
Ma yiziniche ma heri Asere madusa magu ame “Ephatha” eni ene “poko!”.
35 Og hans Øren aabnedes, og straks løstes hans Tunges Baand, og han talte ret.
Sa abuka enime madusa makem titui tumeme ta pokino imumusa ya trezeze me nilenme nume ya cekime ma dusa ukuno tize.
36 Og han bød dem, at de ikke maatte sige det til nogen; men jo mere han bød dem, desto mere kundgjorde de det.
Mabuka awe inu guna katu uwe bizi ayeba sa ma kunna wa kati ubenki ubuka we ba wa ri age inu hunume.
37 Og de bleve over al Maade slagne af Forundring og sagde: „Han har gjort alle Ting vel; baade gør han, at de døve høre, og at maalløse tale.‟
Vati mumbesa ma wuza iriri ini mazino kunna tize aruhu unu ahira uhira.
