Markus 7
1 Og Farisæerne og nogle af de skriftkloge, som vare komne fra Jerusalem, samle sig om ham.
Et les pharisiens et quelques scribes venus de Jérusalem, s’assemblèrent auprès de Jésus;
2 Og da de saa nogle af hans Disciple holde Maaltid med vanhellige, det er utoede, Hænder
Et ayant vu quelques-uns de ses disciples manger du pain avec des mains impures, c’est-à-dire qui n’avaient pas été lavées, ils les en blâmèrent.
3 (thi Farisæerne og alle Jøderne spise ikke uden at to Hænderne omhyggeligt, idet de fastholde de gamles Overlevering;
Car les pharisiens et tous les Juifs ne mangent point sans s’être souvent lavé les mains, gardant la tradition des anciens.
4 og naar de komme fra Torvet, spise de ikke uden først at tvætte sig; og der er mange andre Ting, som de have vedtaget at holde, Tvætninger af Bægere og Krus og Kobberkar og Bænke),
Et lorsqu’ils reviennent de la place publique, ils ne mangent point non plus sans s’être lavés; et il y a encore beaucoup d’autres pratiques qu’ils tiennent de la tradition, et qu’ils doivent observer, comme de laver les coupes, les cruches, les vases d’airain et les lits.
5 saa spurgte Farisæerne og de skriftkloge ham ad: „Hvorfor vandre dine Disciple ikke efter de gamles Overlevering, men holde Maaltid med vanhellige Hænder?‟
Les pharisiens donc et les scribes lui demandaient: Pourquoi vos disciples ne se conforment-ils point à la tradition des anciens, mais qu’ils mangent le pain avec des mains impures?
6 Men han sagde til dem: „Rettelig profeterede Esajas om eder, I Hyklere! som der er skrevet: „Dette Folk ærer mig med Læberne, men deres Hjerte er langt borte fra mig.
Mais, répondant, Jésus leur dit: Isaïe a bien prophétisé de vous, hypocrites, ainsi qu’il est écrit: Ce peuple m’honore des lèvres, mais leur cœur est loin de moi;
7 Men de dyrke mig forgæves, idet de lære Lærdomme, som ere Menneskers Bud.‟
Et il est en vain le culte qu’ils me rendent, en enseignant des doctrines et des ordonnances humaines.
8 I forlade Guds Bud og holde Menneskers Overlevering.‟
Car, laissant de côté le commandement de Dieu, vous observez la tradition des hommes, la purification des tasses et des coupes, et vous faites encore beaucoup d’autres choses semblables.
9 Og han sagde til dem: „Smukt ophæve I Guds Bud, for at I kunne holde eders Overlevering.
Et il leur disait: Vous rendez entièrement vain le précepte de Dieu, pour garder votre tradition.
10 Thi Moses har sagt: „Ær din Fader og din Moder‟; og: „Den, som bander Fader eller Moder, skal visselig dø.‟
Car Moïse a dit: Honore ton père et ta mère. Et: Celui qui maudira son père ou sa mère, qu’il meure de mort.
11 Men I sige: Naar en Mand siger til sin Fader eller sin Moder: „Det, hvormed du skulde være hjulpen af mig, skal være Korban (det er: Tempelgave), ‟
Mais vous, vous dites: Si un homme dit à son père ou à sa mère: Que tout corban (c’est-à-dire don) que je fais, tourne à votre profit, il satisfait à la loi.
12 da tilstede I ham ikke mere at gøre noget for sin Fader eller Moder,
Et vous ne le laissez rien faire de plus pour son père ou pour sa mère,
13 idet I ophæve Guds Ord ved eders Overlevering, som I have overleveret; og mange lignende Ting gøre I.‟
Abolissant le commandement de Dieu par votre tradition, que vous-même avez établie; et vous faites encore beaucoup de choses semblables.
14 Og han kaldte atter Folkeskaren til sig og sagde til dem: „Hører mig alle, og forstaar!
Et appelant de nouveau le peuple, il leur disait: Ecoutez-moi tous, et comprenez.
15 Der er intet uden for Mennesket, som, naar det gaar ind i ham, kan gøre ham uren; men hvad der gaar ud af Mennesket, det er det, som gør Mennesket urent.
Il n’est rien au dehors de l’homme, qui, entrant en lui puisse le souiller; mais ce qui sort de l’homme, c’est là ce qui souille l’homme.
16 [Dersom nogen har Øren at høre med, han høre!‟]
Si quelqu’un a des oreilles pour entendre, qu’il entende.
17 Og da han var gaaet ind i Huset og var borte fra Skaren, spurgte hans Disciple ham om Lignelsen.
Etant entré dans une maison après avoir quitté le peuple, ses disciples l’interrogeaient sur cette parabole.
18 Og han siger til dem: „Ere ogsaa I saa uforstandige? Forstaa I ikke, at intet, som udenfra gaar ind i Mennesket, kan gøre ham uren?
Et il leur dit: Ainsi vous aussi, vous êtes sans intelligence? Ne comprenez-vous point que toute chose du dehors entrant dans l’homme, ne peut le souiller;
19 Thi det gaar ikke ind i hans Hjerte, men i hans Bug og gaar ud ad den naturlige Vej, og saaledes renses al Maden.‟
Parce que cela n’entre point dans le cœur, mais va au ventre, et est jeté dans le lieu secret qui purifie tous les aliments?
20 Men han sagde: „Det, som gaar ud af Mennesket, dette gør Mennesket urent.
Mais, disait-il, ce qui sort de l’homme, c’est là ce qui souille l’homme;
21 Thi indvortes fra, fra Menneskenes Hjerte, udgaa de onde Tanker, Utugt, Tyveri, Mord,
Car c’est du dedans, du cœur des hommes, que sortent les mauvaises pensées, les adultères, les fornications, les homicides,
22 Hor, Havesyge, Ondskab, Svig, Uterlighed, et ondt Øje, Forhaanelse, Hovmod, Fremfusenhed;
Les larcins, l’avarice, les méchancetés, la fraude, les impudicités, l’œil mauvais, le blasphème, l’orgueil, la folie.
23 alle disse onde Ting udgaa indvortesfra og gøre Mennesket urent.‟
Toutes ces choses mauvaises viennent du dedans et souillent l’homme.
24 Og han stod op og gik bort derfra til Tyrus's og Sidons Egne. Og han gik ind i et Hus og vilde ikke, at nogen skulde vide det. Og han kunde dog ikke være skjult;
Partant ensuite de là, il s’en alla sur les confins de Tyr et de Sidon; et étant entré dans une maison, il voulait que personne ne le sût, mais il ne put demeurer caché;
25 men en Kvinde, hvis lille Datter havde en uren Aand, havde hørt om ham og kom straks ind og faldt ned for hans Fødder;
Car une femme dont la fille était possédée d’un esprit impur, sitôt qu’elle eut ouï dire qu’il était là, entra et se jeta à ses pieds.
26 (men Kvinden var græsk, af Herkomst en Syrofønikerinde, ) og hun bad ham om, at han vilde uddrive den onde Aand af hendes Datter.
C’était une femme païenne syro-phénicienne de nation. Et elle le priait de chasser le démon hors de sa fille.
27 Og han sagde til hende: „Lad først Børnene mættes; thi det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de smaa Hunde.‟
Jésus lui dit: Laissez d’abord rassasier les enfants; car il n’est pas bien de prendre le pain des enfants et de le jeter aux chiens.
28 Men hun svarede og siger til ham: „Jo, Herre! ogsaa de smaa Hunde æde under Bordet af Børnenes Smuler.‟
Mais elle répondit et lui dit: Il est vrai, Seigneur; cependant les petits chiens mangent sous la table les miettes des enfants.
29 Og han sagde til hende: „For dette Ords Skyld gaa bort; den onde Aand er udfaren af din Datter.‟
Alors il lui dit: À cause de cette parole, allez; le démon est sorti de votre fille.
30 Og hun gik bort til sit Hus og fandt Barnet liggende paa Sengen og den onde Aand udfaren.
Et lorsqu’elle revint dans sa maison, elle trouva sa fille couchée sur son lit, et que le démon était sorti.
31 Og da han gik bort igen fra Tyrus's Egne, kom han over Sidon midt igennem Dekapolis's Egne til Galilæas Sø.
Quittant de nouveau les confins de Tyr, il vint par Sidon à la mer de Galilée, à travers le pays de la Décapole.
32 Og de bringe ham en døv, som ogsaa vanskeligt kunde tale, og bede ham om, at han vilde lægge Haanden paa ham.
Or on lui amena un sourd-muet, et on le suppliait de lui imposer les mains.
33 Og han tog ham afsides fra Skaren og lagde sine Fingre i hans Øren og spyttede og rørte ved hans Tunge
Le tirant de la foule à l’écart, il lui mit les doigts dans les oreilles, et toucha sa langue avec de la salive;
34 og saa op til Himmelen, sukkede og sagde til ham: „Effata!‟ det er: lad dig op!
Puis levant les yeux au ciel, il soupira et dit: Ephphétha, c’est-à-dire, ouvre-toi.
35 Og hans Øren aabnedes, og straks løstes hans Tunges Baand, og han talte ret.
Et aussitôt ses oreilles s’ouvrirent, et le lien de sa langue se rompit, et il parlait distinctement.
36 Og han bød dem, at de ikke maatte sige det til nogen; men jo mere han bød dem, desto mere kundgjorde de det.
Cependant il leur défendit de le dire à personne. Mais plus il le leur défendait, plus ils le publiaient,
37 Og de bleve over al Maade slagne af Forundring og sagde: „Han har gjort alle Ting vel; baade gør han, at de døve høre, og at maalløse tale.‟
Et plus ils étaient dans l’admiration, disant: Il a bien fait toutes choses; il a fait entendre les sourds et parler les muets.
