Markus 7
1 Og Farisæerne og nogle af de skriftkloge, som vare komne fra Jerusalem, samle sig om ham.
Jo-Farisai gi jopuonj Chik moko ma noa Jerusalem nochokore but Yesu
2 Og da de saa nogle af hans Disciple holde Maaltid med vanhellige, det er utoede, Hænder
mi gineno ka jopuonjrene moko chiemo gi lwedo mochido, tiende ni lwedo ma ok olwoki e yor pwodhruok.
3 (thi Farisæerne og alle Jøderne spise ikke uden at to Hænderne omhyggeligt, idet de fastholde de gamles Overlevering;
Jo-Farisai gi jo-Yahudi duto ok chiem kapok gilwoko lwetgi e yor pwodhruok, kaluwore gi kit kweregi machon.
4 og naar de komme fra Torvet, spise de ikke uden først at tvætte sig; og der er mange andre Ting, som de have vedtaget at holde, Tvætninger af Bægere og Krus og Kobberkar og Bænke),
Ka gia e chiro to ok ginyal chamo gimoro kapok gilwokore. Girito timbegi moko machon mathoth: kaka luoko okombe gi agulni, gi bakunde mag lowo gi birike.
5 saa spurgte Farisæerne og de skriftkloge ham ad: „Hvorfor vandre dine Disciple ikke efter de gamles Overlevering, men holde Maaltid med vanhellige Hænder?”
Kuom mano jo-Farisai gi jopuonj chik nopenjo Yesu niya, “Angʼo momiyo jopuonjreni ketho chikwa kod puonj mag kwerewa, ka gichiemo gi lwedo mochido?”
6 Men han sagde til dem: „Rettelig profeterede Esajas om eder, I Hyklere! som der er skrevet: „Dette Folk ærer mig med Læberne, men deres Hjerte er langt borte fra mig.
Nodwokogi niya, “Isaya ne ni kare kane okoro wach kuomu un joma wuondoregi; mana kaka ondiki ni, “‘Jogi paka mana gi dhogi kende, to chunygi bor koda.
7 Men de dyrke mig forgæves, idet de lære Lærdomme, som ere Menneskers Bud.”
Gilama kayiem nono, to gik ma gipuonjo gin mana chike mag dhano.’
8 I forlade Guds Bud og holde Menneskers Overlevering.”
Useweyo Chike Nyasaye mi koro umako mana puonj ma kwereu machon noweyonu.”
9 Og han sagde til dem: „Smukt ophæve I Guds Bud, for at I kunne holde eders Overlevering.
Nowachonegi niya, “Un gi lony mathoth mar keto Chike Nyasaye tenge mondo urit puonju uwegi!
10 Thi Moses har sagt: „Ær din Fader og din Moder”; og: „Den, som bander Fader eller Moder, skal visselig dø.”
Nikech Musa nowacho ni, ‘Luor wuonu gi minu;’kendo ni, ‘Ngʼato angʼata mokwongʼo wuon kata min nyaka negi.’
11 Men I sige: Naar en Mand siger til sin Fader eller sin Moder: „Det, hvormed du skulde være hjulpen af mig, skal være Korban (det er: Tempelgave),”
Un to uwacho ni ka ngʼato owacho ne wuon kata ne min ni, ‘Kony moro amora ma dine uyudo koa kuoma koro en Koban’ (tiende ni, mich mowal ne Nyasaye),
12 da tilstede I ham ikke mere at gøre noget for sin Fader eller Moder,
to ngʼama kamano koro ok uyiene mondo okony wuon kata min.
13 idet I ophæve Guds Ord ved eders Overlevering, som I have overleveret; og mange lignende Ting gøre I.”
Kamano umiyo wach Nyasaye bedo maonge gi teko nikech wach kitu gi timbeu mane kwereu omiyou. Bende utimo gik mamoko mathoth maket gi mano.”
14 Og han kaldte atter Folkeskaren til sig og sagde til dem: „Hører mig alle, og forstaar!
Bangʼ mano Yesu noluongo oganda ire kendo nowachonegi niya, “Chikuru itu, un duto, mondo uwinj tiend wachni.
15 Der er intet uden for Mennesket, som, naar det gaar ind i ham, kan gøre ham uren; men hvad der gaar ud af Mennesket, det er det, som gør Mennesket urent.
Onge gimoro man oko mar dhano ma kodonjo e iye to nyalo miyo odok mogak. En adier ni gima wuok e dho ngʼato ema miyo odoko mogak. [
16 [Dersom nogen har Øren at høre med, han høre!”]
Ngʼat man-gi it mar winjo wach mondo owinji.]”
17 Og da han var gaaet ind i Huset og var borte fra Skaren, spurgte hans Disciple ham om Lignelsen.
Kane oseweyo oganda mi odonjo e ot, jopuonjrene nopenje tiend ngerono mane onyisogi.
18 Og han siger til dem: „Ere ogsaa I saa uforstandige? Forstaa I ikke, at intet, som udenfra gaar ind i Mennesket, kan gøre ham uren?
To nopenjogi niya, “Kare un bende wach pod ok donjnu? Donge ungʼeyo ni gima ni oko kodonjo ei dhano ok nyal miyo odok mogak?
19 Thi det gaar ikke ind i hans Hjerte, men i hans Bug og gaar ud ad den naturlige Vej, og saaledes renses al Maden.”
Nikech ok odonji e chunye, to odonjo mana e ich bangʼe owuok oko mar dende.” (Ka Yesu nowacho ma, ne opwodho chiemo duto ni ler.)
20 Men han sagde: „Det, som gaar ud af Mennesket, dette gør Mennesket urent.
Nomedo wuoyo kowacho niya, “Gima wuok koa ei ngʼato ema miyo odoko mogak.
21 Thi indvortes fra, fra Menneskenes Hjerte, udgaa de onde Tanker, Utugt, Tyveri, Mord,
Nikech chuny dhano ema richo duto wuokie kaka: paro maricho, chode, kuo, nek, terruok,
22 Hor, Havesyge, Ondskab, Svig, Uterlighed, et ondt Øje, Forhaanelse, Hovmod, Fremfusenhed;
kod wuoro; kaachiel gi timbe maricho, wuond, anjawo, ketho nying, sunga kod fuwo.
23 alle disse onde Ting udgaa indvortesfra og gøre Mennesket urent.”
Gik marichogi duto wuok e chuny dhano kendo miyo ngʼato bedo mogak.”
24 Og han stod op og gik bort derfra til Tyrus's og Sidons Egne. Og han gik ind i et Hus og vilde ikke, at nogen skulde vide det. Og han kunde dog ikke være skjult;
Yesu noa kanyo modhi e gwengʼ mar Turo. Nodonjo e ot moro kendo ne ok odwar mondo ngʼato ongʼe ni en kanyo, kata kamano, bedone kanyo ne ok nyal tamo ji ngʼeyo.
25 men en Kvinde, hvis lille Datter havde en uren Aand, havde hørt om ham og kom straks ind og faldt ned for hans Fødder;
Dhako moro ma nyare matin ne nigi jachien marach ka nowinjo ni Yesu kanyo nodhi ire gisano mi ogoyo chonge piny e nyime.
26 (men Kvinden var græsk, af Herkomst en Syrofønikerinde, ) og hun bad ham om, at han vilde uddrive den onde Aand af hendes Datter.
Dhakoni ne en nyar jo-Yunani monywol Foinike e piny Siria. Nobiro ir Yesu mohombe mondo oriemb jachien oa kuom nyare.
27 Og han sagde til hende: „Lad først Børnene mættes; thi det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de smaa Hunde.”
Nowachone niya, “We nyithindo ema okuong ochiem mayiengʼ, nikech ok en gima kare kawo chiemb nyithindo mondo idir ne guogi.”
28 Men hun svarede og siger til ham: „Jo, Herre! ogsaa de smaa Hunde æde under Bordet af Børnenes Smuler.”
Dhakono nodwoke kowacho niya, “Mano en adier, Ruoth, to kata mana guogi man e bwo mesa bende chamo ngʼinjo ma nyithindo olwaro piny.”
29 Og han sagde til hende: „For dette Ords Skyld gaa bort; den onde Aand er udfaren af din Datter.”
Eka Yesu nowachone niya, “Nikech dwokonino koro inyalo dhi. Jachien osewuok oweyo nyari.”
30 Og hun gik bort til sit Hus og fandt Barnet liggende paa Sengen og den onde Aand udfaren.
Dhakono nodhi dala moyudo nyathineno konindo e kitanda kendo ka jachien osea.
31 Og da han gik bort igen fra Tyrus's Egne, kom han over Sidon midt igennem Dekapolis's Egne til Galilæas Sø.
Yesu nowuok e gwengʼ mar Turo kaluwo Sidon, mi nolor nyaka Nam Galili mondo ochopi e gwengʼ mar Dekapoli.
32 Og de bringe ham en døv, som ogsaa vanskeligt kunde tale, og bede ham om, at han vilde lægge Haanden paa ham.
Kuno, jomoko nokelone ngʼat moro mane ite odino kendo mane ok nyal wuoyo kata matin. Jogi nokwayo Yesu mondo oket lwete kuome.
33 Og han tog ham afsides fra Skaren og lagde sine Fingre i hans Øren og spyttede og rørte ved hans Tunge
Ka Yesu nosetero ngʼatno tenge, kogole oko e kind oganda, nosoyo lith lwetene e ite. Eka nongʼulo olawo mi omulo lew ngʼatno.
34 og saa op til Himmelen, sukkede og sagde til ham: „Effata!” det er: lad dig op!
Nongʼiyo malo e polo, kendo noomo chunye kowacho niya, “Efatha!” (tiende ni, “Yawri!”)
35 Og hans Øren aabnedes, og straks løstes hans Tunges Baand, og han talte ret.
Kar dhogeno it ngʼatno noyawore kendo lewe nogonyore mochako wuoyo maler.
36 Og han bød dem, at de ikke maatte sige det til nogen; men jo mere han bød dem, desto mere kundgjorde de det.
Yesu nochiko joma nenikanyo ni kik ginyis ngʼato wachni. To kaka nomedo kwerogino e kaka gin bende negimedo lando wachno.
37 Og de bleve over al Maade slagne af Forundring og sagde: „Han har gjort alle Ting vel; baade gør han, at de døve høre, og at maalløse tale.”
Ji duto mane owinjo wachno nodhier nono kagiwacho niya, “Osetimo gik moko duto maber, koda ka joma itgi odino omiyo winjo wach, kendo momni bende omiyo wuoyo.”
