Markus 6
1 Og han gik bort derfra. Og han kommer til sin Fædreneby, og hans Disciple følge ham.
Buna Yesu wubotuka kuna; wuvutuka ku tsi andi yika butukila ayi minlonguki miandi minlandakana.
2 Og da det blev Sabbat, begyndte han at lære i Synagogen, og de mange, som hørte ham, bleve slagne af Forundring og sagde: „Hvorfra har han dog dette, og hvad er det for en Visdom, som er given ham, og hvilke kraftige Gerninger der dog sker ved hans Hænder!
Mu lumbu ki saba, Yesu wutona longa mu nzo lukutukunu. Buna bawombomu batu bobo banwa basimina ayi batuba: —A kuevi kabakidi mambu momo e? A phila nduenga mbi yoyibamveni e? A buevi kalembo vangila bikumu biobi e?
3 Er denne ikke Tømmermanden, Marias Søn og Jakobs og Joses's og Judas's og Simons Broder? Og ere ikke hans Søstre her hos os?‟ Og de forargedes paa ham.
Niandi ko salaphati; muana Maliya; khomba yi Zaki, Yose, Yuda ayi Simoni e? Bakhomba bandi zi baketo keti zikala yeto vava? Niandi wuba nkaku kuidi bawu muingi babika wilukila.
4 Og Jesus sagde til dem: „En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fædreland og iblandt sine Slægtninge og i sit Hus.‟
Buna Yesu wuba kamba: —Mbikudi kantambulanga minzitusu ko mu tsi andi, kuidi bibutu biandi koayi mu dikanda diandi ko.
5 Og han kunde ikke gøre nogen kraftig Gerning der; kun lagde han Hænderne paa nogle faa syge og helbredte dem.
Diawu kadi kumu kasia vanga kuna ko. Vayi botuka kaka ndambu bambevokatetika mioko ayi kabelusa.
6 Og han forundrede sig over deres Vantro. Og han gik om i Landsbyerne der omkring og lærte.
Wusimina buwombo mu kambu kuawu ku minu. Yesu wudiengila mu mala ma zunga kina mu diambu di longa.
7 Og han hidkalder de tolv, og han begyndte at udsende dem, to og to, og gav dem Magt over de urene Aander.
Wutumisa kumi mimvuala miandi miodi ayi wuba fidisa buadi-buadi. Wuba vana lulendo lu yadila ziphevi zimbimbi.
8 Og han bød dem, at de skulde intet tage med paa Vejen uden en Stav alene, ikke Brød, ikke Taske, ikke Kobber i Bæltet,
Wuba kamba babika nata kadi kima kimosi mu nzila botula kaka nti wutula va koko. Buna wuba kamba: —Bu lunkuenda, lubika nata kadi khuta; kadi nata khutu; kadi nata zimbongo mu photimoni.
9 men have Sko paa og: „Ifører eder ikke to Kjortler!‟
Luvuata zisapatu mu malu vayi kadi nata kikhutu ki viakisa.
10 Og han sagde til dem: „Hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive, indtil I drage bort fra Stedet.
Yoso nzo bela ku luyakula, buna lukala muna nate luela kuenda.
11 Og hvor man ikke vil modtage eder og ikke vil høre eder, der skulle I gaa bort fra og afryste Støvet under eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem.‟
Kioso buangu bela manga ku luyakula voti kuluwa; buna muthangu luela botuka vana luba kukumuna mbungi-mbungi yi malu meno. Diodi diela ba kimbangi kuidi bawu.
12 Og de gik ud og prædikede, at man skulde omvende sig.
Buna bayenda ayi balonga batu ti babalula mavanga.
13 Og de dreve onde Aander ud og salvede mange syge med Olie og helbredte dem.
Bakuka ziphevi ziwombo zimbimbi ayi badukudila bambevo ziwombomafuta ayi baba belusa.
14 Og Kong Herodes hørte det (thi hans Navn var blevet bekendt), og han sagde: „Johannes Døberen er oprejst fra de døde, og derfor virke Kræfterne i ham.‟
Ntinu Elode wuwa zitsangu zi Yesu, bila dizina diandi ditembakanamu zindambu zioso. Baba tubanga: —Yowani Mbotiki niandi wufulukidi mu bafua! Diawu kadidi lulendo luvangilabikumu.
15 Andre sagde: „Det er Elias; ‟ men andre sagde: „Det er en Profet ligesom en af Profeterne.‟
Vayi bankaka baba tubanga: —Niandi Eli. Bankaka diaka ti: —Widi mbikudi banga wumosi mu mimbikudi.
16 Men da Herodes hørte det, sagde han: „Johannes, som jeg har ladet halshugge, han er oprejst.‟
Vayi Elode bu kawa mambu momo, buna wutuba: —Yowani mutu ndizengisa ntu, niandi wufulukidi!
17 Thi Herodes havde selv sendt Bud og ladet Johannes gribe og kaste i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld; thi han havde taget hende til Ægte.
Muaki niandi veka Elode wuvana lutumunu mu buila yowani ayi wunkangisa mu zisieni mu nloko mu diambu Elode kakuela Elodiasi nketo nkhombꞌandi Filipi.
18 Johannes sagde nemlig til Herodes: „Det er dig ikke tilladt at have din Broders Hustru.‟
Bila Yowani wuba kambanga ntinu Elode: —Wusi ko minsua mu kuela nketo khombꞌaku!
19 Men Herodias bar Nag til ham og vilde gerne slaa ham ihjel, og hun kunde det ikke.
Elodiasi wumfuemina ayi wuntombila diluaku di kumvondila. Vayi kasia nunga ko.
20 Thi Herodes frygtede for Johannes, fordi han vidste, at han var en retfærdig og hellig Mand, og han holdt sin Haand over ham; og naar han hørte ham, var han tvivlraadig om mange Ting, og han hørte ham gerne.
Bila Elode tsisi kaba monanga Yowani bila wuzaba ti Yowani wuba mutu wusonga ayi wunlongo. Diawu kaba ku nkebilanga bumbote. Bu kaba kunwanga buna wuba yindulanga buwombo ayi khini kaba monanga mu kunwa.
21 Og da der kom en belejlig Dag, da Herodes paa sin Fødselsdag gjorde et Gæstebud for sine Stormænd og Krigsøversterne og de ypperste i Galilæa,
Vayi lumbu kimosi diluaku dimonika mu thangu Elode, mu lumbu ki nyengo wu mbutukulu andi; kakubika nyengo wunneni wu ndiwulu, wutumisa bapfumu zioso zi leta, bapfumu zioso zi masodi ayi bapfumu zioso zi malamu zunga ki Ngalili muingi biza dia ku nzoꞌandi.
22 og da selve Herodias's Datter kom ind og dansede, behagede hun Herodes og Gæsterne. Og Kongen sagde til Pigen: „Bed mig, om hvad som helst du vil, saa vil jeg give dig det.‟
Mu thangu yi nyengo, muana ndumba wu Elodiasi wukota muna nzo, wukina. Wumonisa Elode khini va kimosi ayi batu boso Elode katumisa ku nyengo. Diawu ntinu kakambila muana ndumba beni: —Wundomba kioso tidi, ndieka kuvana kiawu.
23 Og han svor hende til og sagde: „Hvad som helst du beder om, vil jeg give dig, indtil Halvdelen af mit Rige.‟
Wumvana tsila bu kaleva ndefi ti kioso kuandi wunlomba, yiba kuandi ti ndambu yi kipfumu kiama, ndieka kuvana kiawu!
24 Og hun gik ud og sagde til sin Moder: „Hvad skal jeg bede om?‟ Men hun sagde: „Om Johannes Døberens Hoved.‟
Muana ndumba beni wuyenda yuvula ngudi andi: —A mbi ndomba e? Ngudi andi wunkamba: —Ntu wu Yowani Mbotiki!
25 Og hun gik straks skyndsomt ind til Kongen, bad og sagde: „Jeg vil, at du straks giver mig Johannes Døberens Hoved paa et Fad.‟
Buna muana ndumba wuvika vutuka nsualu kuidi ntinu ayi wunkamba: —Thidi mu nsualu wuphana buabu ntu wu Yowani Mbotiki mu dilonga.
26 Og om end Kongen blev meget bedrøvet, vilde han dog for Edernes og Gæsternes Skyld ikke afvise hende.
Ntinu wumona kiadi, vayi mu diambu di zindefi zi kaleva ayi batu bobo batumusu; buna kasia zola kunyimina wawu ko.
27 Og Kongen sendte straks en af Vagten og befalede at bringe hans Hoved.
Buna ntinu wufidisa disodi dimosi mu masadi momo maba kunsungangaayi wuntuma kanata ntu wu Yowani. Disodi beni diyenda kuna nloko ayi dizenga ntu wu Yowani.
28 Og denne gik hen og halshuggede ham i Fængselet; og han bragte hans Hoved paa et Fad og gav det til Pigen, og Pigen gav det til sin Moder.
Dinata ntu beni mu dilonga; divana wawu kuidi muana ndumba bosimuana wuyenda wuvana kuidi ngudi andi.
29 Og da hans Disciple hørte det, kom de og toge hans Lig og lagde det i en Grav.
Minlonguki mi Yowani bu miwa nsamu, miyiza bonga nitu andi, mizika yawu.
30 Og Apostlene samle sig om Jesus, og de forkyndte ham alt, hvad de havde gjort, og hvad de havde lært.
Mimvuala mikutakana vaba Yesu ayi mimvumbudila kipholo kimamo bavanga ayi balonga.
31 Og han siger til dem: „Kommer nu I med afsides til et øde Sted og hviler eder lidt; ‟ thi der var mange, som gik til og fra, og de havde ikke engang Ro til at spise.
Buna wuba kamba: —Yizanu va lutengo, va buangu kikambulu batu ayi luvunda fioti. Muaki batu bawombo baba kuendanga ayi kuizanga. Diawu basia bakila ko thangu yi dila bidia.
32 Og de droge bort i Skibet til et øde Sted afsides.
Diawu bakumina mu nlungu mu kuenda ku lutengo; va buangu kikambulu batu.
33 Og man saa dem drage bort, og mange kendte dem, og til Fods strømmede de sammen derhen fra alle Byerne og kom før end de.
Batu bawombo baba mona bu bayenda ayi baba bakula. Diawu batu bawombo baba mu mavula bazawula kuna ayi baba tuamina va buangu kioki baba kuenda.
34 Og da han gik i Land, saa han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem; thi de vare som Faar, der ikke have Hyrde; og han begyndte at lære dem meget.
Yesu bu kakuluka mu nlungu; wumona nkangu wu batu; wuba mona kiadi bila baba banga mameme makambulu nsungi. Wutona kuba longa mambu mawombo.
35 Og da Tiden allerede var fremrykket, kom hans Disciple til ham og sagde: „Stedet er øde, og Tiden er allerede fremrykket.
Buisi buna bueka nduka yila, minlonguki miyiza kunkamba: —Va buangu kikambulu batu tuidi bosi buisi bueka yila.
36 Lad dem gaa bort, for at de kunne gaa hen i de omliggende Gaarde og Landsbyer og købe sig noget at spise.‟
Diawu vutula batu baba muingi benda mu ziphagu zi bibulu zitsola ayi mu mala mafikimini mu diambu benda sumbi bidia.
37 Men han svarede og sagde til dem: „Giver I dem at spise!‟ Og de sige til ham: „Skulle vi gaa hen og købe Brød for to Hundrede Denarer og give dem at spise?‟
Vayi Yesu wuba vutudila: —Luba vananu beno veka bidia! Vayi bawu banyuvula: —Tidi tuenda sumbi mapha ma zikhama zizole zi denali muingi tuba vana badia.
38 Men han siger til dem: „Hvor mange Brød have I? Gaar hen og ser efter!‟ Og da de havde faaet det at vide, sige de: „Fem, og to Fisk.‟
Yesu wuba yuvula: —Mapha ma kua madi yeno e? Yendanu lutala. Bu bazaba, buna bankamba: Mapha matanu ayi zimbizi zizole.
39 Og han bød dem at lade dem alle sætte sig ned i smaa Flokke i det grønne Græs.
Buna wuvana lutumunu mu vuandisa nkangu wu batu mu makabu, va biti binlangu.
40 Og de satte sig ned, Hob ved Hob, somme paa hundrede og somme paa halvtredsindstyve.
Batu bavuanda mu makabu; mankaka khama yi batu, mankaka makumatanu ma batu.
41 Og han tog de fem Brød og de to Fisk, saa op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav sine Disciple dem at lægge for dem, og han delte de to Fisk til dem alle.
Bosi wubonga mapha beni matanu ayi zimbizi beni zizole, wuvumbulameso ku Yilu, wuvutula matondo; wubukuna mapha, wuvana minlonguki muingimikabudila nkangu wu batu. Wubuela kabudila zimbizi zizole beni kuidi batu boso.
42 Og de spiste alle og bleve mætte.
Batu boso badia ayi bayukuta.
43 Og de optoge tolv Kurve fulde af Stykker, ogsaa af Fiskene.
Batota kumi bipani biodi biwala mu bitini bi mapha ayi mu zimbizi ziozi zisiadidila.
44 Og de, som spiste Brødene, vare fem Tusinde Mænd.
Thalu yoso yi batu badia mapha yiba mili tanu yi babakala.
45 Og straks nødte han sine Disciple til at gaa om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, til Bethsajda, medens han selv lod Skaren gaa bort.
Ku nzimunina Yesu wutuma minlonguki miandi mikuma mu nlungu muingi mintuaminina ku disimu dinkaka di mbu ku ndambu Betisayida; niandi veka bu kaba vutula nkangu wu batu.
46 Og da han havde taget Afsked med dem, gik han op paa Bjerget for at bede.
Buna kamana vutula nkangu buna wuyenda ku mongo mu kuenda sambila.
47 Og da det var blevet silde, var Skibet midt paa Søen og han alene paa Landjorden.
Buisi buna bueka yila, nlungu weka va ngingi mbu; Vayi buna Yesu wukidi niandi veka ku disimu.
48 Og da han saa, at de havde deres Nød med at ro (thi Vinden var dem imod), kommer han ved den fjerde Nattevagt til dem vandrende paa Søen. Og han vilde gaa dem forbi.
Wumona ti minlonguki miandi milembo moni ziphasi ziwombo mu vuila mu diambu di phemo yiba kuba vutula ku manima. Yiba nduka-ndukathangu yinya yi builu. Yesu wuyenda ku baba vayi va mbata mbukaba diatila. Ayi wuzola kuba viokakana.
49 Men da de saa ham vandre paa Søen, mente de, at det var et Spøgelse, og de skrege.
Vayi bu bammona wundiatila va mbata mbu, babanzila ti nkuyuayi diawu bayamikinina.
50 Thi de saa ham alle og bleve forfærdede. Men han talte straks med dem og sagde til dem: „Værer frimodige, det er mig, frygter ikke!‟
Bila baboso bammona ayi bamona boma. Vayi vana vawu wuba kamba: —Bika luba bukhafi bila minu kuandi; lubika mona boma.
51 Og han steg op i Skibet til dem, og Vinden lagde sig, og de forfærdedes over al Maade ved sig selv.
Bosi wukuma mu nlungu mu baba ayi phemo yilembama. Minlonguki misimina ngolo,
52 Thi de havde ikke faaet Forstand af det, som var sket med Brødene; men deres Hjerte var forhærdet.
bila misia sudika ko tsundu yi kumu ki mapha mu diambu di mintimamiawu miba mi matadi.
53 Og da de vare farne over til Landet, kom de til Genezareth og lagde til der.
Buna bamana sabuka mbu, batula ku zunga ki Ngenezaleti; bakanga nlungu va dibongo.
54 Og da de traadte ud af Skibet, kendte man ham straks.
Bu batumbu kuluka mu nlungu, batu babakula Yesu.
55 Og de løb om i hele den Egn og begyndte at bringe de syge paa deres Senge omkring, hvor de hørte, at han var.
Buna batu beni bayenda nsualu mu zunga kioso. Bannatina bambevo mu biphoyi koso buangu bawa ti kuna kadi.
56 Og hvor som helst han gik ind i Landsbyer eller Byer eller Gaarde, lagde de de syge paa Torvene og bade ham om, at de maatte røre blot ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte ved ham, bleve helbredede.
Mu bibuangu bioso kaviokila yiba mu mala, mu mavula voti mu zitsola batu batula bambevo mu mazandu, ayi, baba nlebanga Yesu muingi kaba vana kaka minsua mu simba kaka tsongi yi nledi andi. Babo bobo basimba wawu babeluka.
