Markus 6
1 Og han gik bort derfra. Og han kommer til sin Fædreneby, og hans Disciple følge ham.
| اَنَنْتَرَں سَ تَتْسْتھاناتْ پْرَسْتھایَ سْوَپْرَدیشَماگَتَح شِشْیاشْچَ تَتْپَشْچادْ گَتاح۔ |
2 Og da det blev Sabbat, begyndte han at lære i Synagogen, og de mange, som hørte ham, bleve slagne af Forundring og sagde: „Hvorfra har han dog dette, og hvad er det for en Visdom, som er given ham, og hvilke kraftige Gerninger der dog sker ved hans Hænder!
| اَتھَ وِشْرامَوارے سَتِ سَ بھَجَنَگرِہے اُپَدیشْٹُمارَبْدھَوانْ تَتونیکے لوکاسْتَتْکَتھاں شْرُتْوا وِسْمِتْیَ جَگَدُح، اَسْیَ مَنُجَسْیَ اِیدرِشِی آشْچَرْیَّکْرِیا کَسْماجْ جاتا؟ تَتھا سْوَکَرابھْیامْ اِتّھَمَدْبھُتَں کَرْمَّ کَرْتّامْ ایتَسْمَے کَتھَں جْنانَں دَتَّمْ؟ |
3 Er denne ikke Tømmermanden, Marias Søn og Jakobs og Joses's og Judas's og Simons Broder? Og ere ikke hans Søstre her hos os?‟ Og de forargedes paa ham.
| کِمَیَں مَرِیَمَح پُتْرَسْتَجْنا نو؟ کِمَیَں یاکُوبْ-یوسِ-یِہُدا-شِموناں بھْراتا نو؟ اَسْیَ بھَگِنْیَح کِمِہاسْمابھِح سَہَ نو؟ اِتّھَں تے تَدَرْتھے پْرَتْیُوہَں گَتاح۔ |
4 Og Jesus sagde til dem: „En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fædreland og iblandt sine Slægtninge og i sit Hus.‟
| تَدا یِیشُسْتیبھْیوکَتھَیَتْ سْوَدیشَں سْوَکُٹُمْبانْ سْوَپَرِجَناںشْچَ وِنا کُتْراپِ بھَوِشْیَدْوادِی اَسَتْکرِتو نَ بھَوَتِ۔ |
5 Og han kunde ikke gøre nogen kraftig Gerning der; kun lagde han Hænderne paa nogle faa syge og helbredte dem.
| اَپَرَنْچَ تیشامَپْرَتْیَیاتْ سَ وِسْمِتَح کِیَتاں روگِناں وَپُحشُ ہَسْتَمْ اَرْپَیِتْوا کیوَلَں تیشاماروگْیَکَرَنادْ اَنْیَتْ کِمَپِ چِتْرَکارْیَّں کَرْتّاں نَ شَکْتَح۔ |
6 Og han forundrede sig over deres Vantro. Og han gik om i Landsbyerne der omkring og lærte.
| اَتھَ سَ چَتُرْدِکْسْتھَ گْرامانْ بھْرَمِتْوا اُپَدِشْٹَوانْ |
7 Og han hidkalder de tolv, og han begyndte at udsende dem, to og to, og gav dem Magt over de urene Aander.
| دْوادَشَشِشْیانْ آہُویَ اَمیدھْیَبھُوتانْ وَشِیکَرْتّاں شَکْتِں دَتّوا تیشاں دْوَو دْوَو جَنو پْریشِتَوانْ۔ |
8 Og han bød dem, at de skulde intet tage med paa Vejen uden en Stav alene, ikke Brød, ikke Taske, ikke Kobber i Bæltet,
| پُنَرِتْیادِشَدْ یُویَمْ ایکَیکاں یَشْٹِں وِنا وَسْتْرَسَںپُٹَح پُوپَح کَٹِبَنْدھے تامْرَکھَنْڈَنْچَ ایشاں کِمَپِ ما گْرَہْلِیتَ، |
9 men have Sko paa og: „Ifører eder ikke to Kjortler!‟
| مارْگَیاتْرایَے پادیشُوپانَہَو دَتّوا دْوے اُتَّرِییے ما پَرِدھَدْوَّں۔ |
10 Og han sagde til dem: „Hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive, indtil I drage bort fra Stedet.
| اَپَرَمَپْیُکْتَں تینَ یُویَں یَسْیاں پُرْیّاں یَسْیَ نِویشَنَں پْرَویکْشْیَتھَ تاں پُرِیں یاوَنَّ تْیَکْشْیَتھَ تاوَتْ تَنِّویشَنے سْتھاسْیَتھَ۔ |
11 Og hvor man ikke vil modtage eder og ikke vil høre eder, der skulle I gaa bort fra og afryste Støvet under eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem.‟
| تَتْرَ یَدِ کیپِ یُشْماکَماتِتھْیَں نَ وِدَدھَتِ یُشْماکَں کَتھاشْچَ نَ شرِنْوَنْتِ تَرْہِ تَتْسْتھاناتْ پْرَسْتھانَسَمَیے تیشاں وِرُدّھَں ساکْشْیَں داتُں سْوَپاداناسْپھالْیَ رَجَح سَمْپاتَیَتَ؛ اَہَں یُشْمانْ یَتھارْتھَں وَچْمِ وِچارَدِنے تَنَّگَرَسْیاوَسْتھاتَح سِدومامورَیو رْنَگَرَیورَوَسْتھا سَہْیَتَرا بھَوِشْیَتِ۔ |
12 Og de gik ud og prædikede, at man skulde omvende sig.
| اَتھَ تے گَتْوا لوکاناں مَنَحپَراوَرْتَّنِیح کَتھا پْرَچارِتَوَنْتَح۔ |
13 Og de dreve onde Aander ud og salvede mange syge med Olie og helbredte dem.
| ایوَمَنیکانْ بھُوتاںشْچَ تْیاجِتَوَنْتَسْتَتھا تَیلینَ مَرْدَّیِتْوا بَہُونْ جَنانَروگانَکارْشُح۔ |
14 Og Kong Herodes hørte det (thi hans Navn var blevet bekendt), og han sagde: „Johannes Døberen er oprejst fra de døde, og derfor virke Kræfterne i ham.‟
| اِتّھَں تَسْیَ سُکھْیاتِشْچَتُرْدِشو وْیاپْتا تَدا ہیرودْ راجا تَنِّشَمْیَ کَتھِتَوانْ، یوہَنْ مَجَّکَح شْمَشانادْ اُتّھِتَ اَتوہیتوسْتینَ سَرْوّا ایتا اَدْبھُتَکْرِیاح پْرَکاشَنْتے۔ |
15 Andre sagde: „Det er Elias; ‟ men andre sagde: „Det er en Profet ligesom en af Profeterne.‟
| اَنْیےکَتھَیَنْ اَیَمْ ایلِیَح، کیپِ کَتھِتَوَنْتَ ایشَ بھَوِشْیَدْوادِی یَدْوا بھَوِشْیَدْوادِناں سَدرِشَ ایکویَمْ۔ |
16 Men da Herodes hørte det, sagde han: „Johannes, som jeg har ladet halshugge, han er oprejst.‟
| کِنْتُ ہیرودْ اِتْیاکَرْنْیَ بھاشِتَوانْ یَسْیاہَں شِرَشْچھِنَّوانْ سَ ایوَ یوہَنَیَں سَ شْمَشانادُدَتِشْٹھَتْ۔ |
17 Thi Herodes havde selv sendt Bud og ladet Johannes gribe og kaste i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld; thi han havde taget hende til Ægte.
| پُورْوَّں سْوَبھْراتُح پھِلِپَسْیَ پَتْنْیا اُدْواہَں کرِتَوَنْتَں ہیرودَں یوہَنَوادِیتْ سْوَبھاترِوَدھُو رْنَ وِواہْیا۔ |
18 Johannes sagde nemlig til Herodes: „Det er dig ikke tilladt at have din Broders Hustru.‟
| اَتَح کارَناتْ ہیرودْ لوکَں پْرَہِتْیَ یوہَنَں دھرِتْوا بَنْدھَنالَیے بَدّھَوانْ۔ |
19 Men Herodias bar Nag til ham og vilde gerne slaa ham ihjel, og hun kunde det ikke.
| ہیرودِیا تَسْمَے یوہَنے پْرَکُپْیَ تَں ہَنْتُمْ اَیچّھَتْ کِنْتُ نَ شَکْتا، |
20 Thi Herodes frygtede for Johannes, fordi han vidste, at han var en retfærdig og hellig Mand, og han holdt sin Haand over ham; og naar han hørte ham, var han tvivlraadig om mange Ting, og han hørte ham gerne.
| یَسْمادْ ہیرودْ تَں دھارْمِّکَں سَتْپُرُشَنْچَ جْناتْوا سَمَّنْیَ رَکْشِتَوانْ؛ تَتْکَتھاں شْرُتْوا تَدَنُسارینَ بَہُونِ کَرْمّانِ کرِتَوانْ ہرِشْٹَمَناسْتَدُپَدیشَں شْرُتَواںشْچَ۔ |
21 Og da der kom en belejlig Dag, da Herodes paa sin Fødselsdag gjorde et Gæstebud for sine Stormænd og Krigsøversterne og de ypperste i Galilæa,
| کِنْتُ ہیرودْ یَدا سْوَجَنْمَدِنے پْرَدھانَلوکیبھْیَح سینانِیبھْیَشْچَ گالِیلْپْرَدیشِییَشْریشْٹھَلوکیبھْیَشْچَ راتْرَو بھوجْیَمیکَں کرِتَوانْ |
22 og da selve Herodias's Datter kom ind og dansede, behagede hun Herodes og Gæsterne. Og Kongen sagde til Pigen: „Bed mig, om hvad som helst du vil, saa vil jeg give dig det.‟
| تَسْمِنْ شُبھَدِنے ہیرودِیایاح کَنْیا سَمیتْیَ تیشاں سَمَکْشَں سَںنرِتْیَ ہیرودَسْتینَ سَہوپَوِشْٹانانْچَ توشَمَجِیجَنَتْ تَتا نرِپَح کَنْیاماہَ سْمَ مَتّو یَدْ یاچَسے تَدیوَ تُبھْیَں داسْیے۔ |
23 Og han svor hende til og sagde: „Hvad som helst du beder om, vil jeg give dig, indtil Halvdelen af mit Rige.‟
| شَپَتھَں کرِتْواکَتھَیَتْ چیدْ راجْیارْدّھَمَپِ یاچَسے تَدَپِ تُبھْیَں داسْیے۔ |
24 Og hun gik ud og sagde til sin Moder: „Hvad skal jeg bede om?‟ Men hun sagde: „Om Johannes Døberens Hoved.‟
| تَتَح سا بَہِ رْگَتْوا سْوَماتَرَں پَپْرَچّھَ کِمَہَں یاچِشْیے؟ تَدا ساکَتھَیَتْ یوہَنو مَجَّکَسْیَ شِرَح۔ |
25 Og hun gik straks skyndsomt ind til Kongen, bad og sagde: „Jeg vil, at du straks giver mig Johannes Døberens Hoved paa et Fad.‟
| اَتھَ تُورْنَں بھُوپَسَمِیپَمْ ایتْیَ یاچَماناوَدَتْ کْشَنیسْمِنْ یوہَنو مَجَّکَسْیَ شِرَح پاتْرے نِدھایَ دیہِ، ایتَدْ یاچےہَں۔ |
26 Og om end Kongen blev meget bedrøvet, vilde han dog for Edernes og Gæsternes Skyld ikke afvise hende.
| تَسْماتْ بھُوپوتِدُحکھِتَح، تَتھاپِ سْوَشَپَتھَسْیَ سَہَبھوجِنانْچانُرودھاتْ تَدَنَنْگِیکَرْتُّں نَ شَکْتَح۔ |
27 Og Kongen sendte straks en af Vagten og befalede at bringe hans Hoved.
| تَتْکْشَنَں راجا گھاتَکَں پْریشْیَ تَسْیَ شِرَ آنیتُمادِشْٹَوانْ۔ |
28 Og denne gik hen og halshuggede ham i Fængselet; og han bragte hans Hoved paa et Fad og gav det til Pigen, og Pigen gav det til sin Moder.
| تَتَح سَ کاراگارَں گَتْوا تَچّھِرَشْچھِتْوا پاتْرے نِدھایانِییَ تَسْیَے کَنْیایَے دَتَّوانْ کَنْیا چَ سْوَماتْرے دَدَو۔ |
29 Og da hans Disciple hørte det, kom de og toge hans Lig og lagde det i en Grav.
| اَنَنَتَرَں یوہَنَح شِشْیاسْتَدْوارْتّاں پْراپْیاگَتْیَ تَسْیَ کُنَپَں شْمَشانےسْتھاپَیَنْ۔ |
30 Og Apostlene samle sig om Jesus, og de forkyndte ham alt, hvad de havde gjort, og hvad de havde lært.
| اَتھَ پْریشِتا یِیشوح سَنِّدھَو مِلِتا یَدْ یَچْ چَکْرُح شِکْشَیاماسُشْچَ تَتْسَرْوَّوارْتّاسْتَسْمَے کَتھِتَوَنْتَح۔ |
31 Og han siger til dem: „Kommer nu I med afsides til et øde Sted og hviler eder lidt; ‟ thi der var mange, som gik til og fra, og de havde ikke engang Ro til at spise.
| سَ تانُواچَ یُویَں وِجَنَسْتھانَں گَتْوا وِشْرامْیَتَ یَتَسْتَتْسَنِّدھَو بَہُلوکاناں سَماگَماتْ تے بھوکْتُں ناوَکاشَں پْراپْتاح۔ |
32 Og de droge bort i Skibet til et øde Sted afsides.
| تَتَسْتے ناوا وِجَنَسْتھانَں گُپْتَں گَگْمُح۔ |
33 Og man saa dem drage bort, og mange kendte dem, og til Fods strømmede de sammen derhen fra alle Byerne og kom før end de.
| تَتو لوکَنِوَہَسْتیشاں سْتھانانْتَرَیانَں دَدَرْشَ، اَنیکے تَں پَرِچِتْیَ ناناپُریبھْیَح پَدَیرْوْرَجِتْوا جَوینَ تَیشامَگْرے یِیشوح سَمِیپَ اُپَتَسْتھُح۔ |
34 Og da han gik i Land, saa han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem; thi de vare som Faar, der ikke have Hyrde; og han begyndte at lære dem meget.
| تَدا یِیشُ رْناوو بَہِرْگَتْیَ لوکارَنْیانِیں درِشْٹْوا تیشُ کَرُناں کرِتَوانْ یَتَسْتےرَکْشَکَمیشا اِواسَنْ تَدا سَ تانَ ناناپْرَسَنْگانْ اُپَدِشْٹَوانْ۔ |
35 Og da Tiden allerede var fremrykket, kom hans Disciple til ham og sagde: „Stedet er øde, og Tiden er allerede fremrykket.
| اَتھَ دِوانْتے سَتِ شِشْیا ایتْیَ یِیشُمُوچِرے، اِدَں وِجَنَسْتھانَں دِنَنْچاوَسَنَّں۔ |
36 Lad dem gaa bort, for at de kunne gaa hen i de omliggende Gaarde og Landsbyer og købe sig noget at spise.‟
| لوکاناں کِمَپِ کھادْیَں ناسْتِ، اَتَشْچَتُرْدِکْشُ گْرامانْ گَنْتُں بھوجْیَدْرَوْیانِ کْریتُنْچَ بھَوانْ تانْ وِسرِجَتُ۔ |
37 Men han svarede og sagde til dem: „Giver I dem at spise!‟ Og de sige til ham: „Skulle vi gaa hen og købe Brød for to Hundrede Denarer og give dem at spise?‟
| تَدا سَ تانُواچَ یُویَمیوَ تانْ بھوجَیَتَ؛ تَتَسْتے جَگَدُ رْوَیَں گَتْوا دْوِشَتَسَںکھْیَکَے رْمُدْراپادَیح پُوپانْ کْرِیتْوا کِں تانْ بھوجَیِشْیامَح؟ |
38 Men han siger til dem: „Hvor mange Brød have I? Gaar hen og ser efter!‟ Og da de havde faaet det at vide, sige de: „Fem, og to Fisk.‟
| تَدا سَ تانْ پرِشْٹھَوانْ یُشْماکَں سَنِّدھَو کَتِ پُوپا آسَتے؟ گَتْوا پَشْیَتَ؛ تَتَسْتے درِشْٹْوا تَمَوَدَنْ پَنْچَ پُوپا دْوَو مَتْسْیَو چَ سَنْتِ۔ |
39 Og han bød dem at lade dem alle sætte sig ned i smaa Flokke i det grønne Græs.
| تَدا سَ لوکانْ شَسْپوپَرِ پَںکْتِبھِرُپَویشَیِتُمْ آدِشْٹَوانْ، |
40 Og de satte sig ned, Hob ved Hob, somme paa hundrede og somme paa halvtredsindstyve.
| تَتَسْتے شَتَں شَتَں جَناح پَنْچاشَتْ پَنْچاشَجَّناشْچَ پَںکْتِبھِ رْبھُوِ سَمُپَوِوِشُح۔ |
41 Og han tog de fem Brød og de to Fisk, saa op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav sine Disciple dem at lægge for dem, og han delte de to Fisk til dem alle.
| اَتھَ سَ تانْ پَنْچَپُوپانْ مَتْسْیَدْوَیَنْچَ دھرِتْوا سْوَرْگَں پَشْیَنْ اِیشْوَرَگُنانْ اَنْوَکِیرْتَّیَتْ تانْ پُوپانْ بھَںکْتْوا لوکیبھْیَح پَرِویشَیِتُں شِشْییبھْیو دَتَّوانْ دْوا مَتْسْیَو چَ وِبھَجْیَ سَرْوّیبھْیو دَتَّوانْ۔ |
42 Og de spiste alle og bleve mætte.
| تَتَح سَرْوّے بھُکْتْواترِپْیَنْ۔ |
43 Og de optoge tolv Kurve fulde af Stykker, ogsaa af Fiskene.
| اَنَنْتَرَں شِشْیا اَوَشِشْٹَیح پُوپَے رْمَتْسْیَیشْچَ پُورْنانْ دْوَدَشَ ڈَلَّکانْ جَگرِہُح۔ |
44 Og de, som spiste Brødene, vare fem Tusinde Mænd.
| تے بھوکْتارَح پْرایَح پَنْچَ سَہَسْرانِ پُرُشا آسَنْ۔ |
45 Og straks nødte han sine Disciple til at gaa om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, til Bethsajda, medens han selv lod Skaren gaa bort.
| اَتھَ سَ لوکانْ وِسرِجَنّیوَ ناوَماروڈھُں سْوَسْمادَگْرے پارے بَیتْسَیداپُرَں یاتُنْچَ شْشْیِنْ واڈھَمادِشْٹَوانْ۔ |
46 Og da han havde taget Afsked med dem, gik han op paa Bjerget for at bede.
| تَدا سَ سَرْوّانْ وِسرِجْیَ پْرارْتھَیِتُں پَرْوَّتَں گَتَح۔ |
47 Og da det var blevet silde, var Skibet midt paa Søen og han alene paa Landjorden.
| تَتَح سَنْدھْیایاں سَتْیاں نَوح سِنْدھُمَدھْیَ اُپَسْتھِتا کِنْتُ سَ ایکاکِی سْتھَلے سْتھِتَح۔ |
48 Og da han saa, at de havde deres Nød med at ro (thi Vinden var dem imod), kommer han ved den fjerde Nattevagt til dem vandrende paa Søen. Og han vilde gaa dem forbi.
| اَتھَ سَمُّکھَواتَوَہَناتْ شِشْیا ناوَں واہَیِتْوا پَرِشْرانْتا اِتِ جْناتْوا سَ نِشاچَتُرْتھَیامے سِنْدھُوپَرِ پَدْبھْیاں وْرَجَنْ تیشاں سَمِیپَمیتْیَ تیشامَگْرے یاتُمْ اُدْیَتَح۔ |
49 Men da de saa ham vandre paa Søen, mente de, at det var et Spøgelse, og de skrege.
| کِنْتُ شِشْیاح سِنْدھُوپَرِ تَں وْرَجَنْتَں درِشْٹْوا بھُوتَمَنُمایَ رُرُوُح، |
50 Thi de saa ham alle og bleve forfærdede. Men han talte straks med dem og sagde til dem: „Værer frimodige, det er mig, frygter ikke!‟
| یَتَح سَرْوّے تَں درِشْٹْوا وْیاکُلِتاح۔ اَتَایوَ یِیشُسْتَتْکْشَنَں تَیح سَہالَپْیَ کَتھِتَوانْ، سُسْتھِرا بھُوتَ، اَیَمَہَں ما بھَیشْٹَ۔ |
51 Og han steg op i Skibet til dem, og Vinden lagde sig, og de forfærdedes over al Maade ved sig selv.
| اَتھَ نَوکامارُہْیَ تَسْمِنْ تیشاں سَنِّدھِں گَتے واتو نِورِتَّح؛ تَسْماتّے مَنَحسُ وِسْمِتا آشْچَرْیَّں مینِرے۔ |
52 Thi de havde ikke faaet Forstand af det, som var sket med Brødene; men deres Hjerte var forhærdet.
| یَتَسْتے مَنَساں کاٹھِنْیاتْ تَتْ پُوپِییَمْ آشْچَرْیَّں کَرْمَّ نَ وِوِکْتَوَنْتَح۔ |
53 Og da de vare farne over til Landet, kom de til Genezareth og lagde til der.
| اَتھَ تے پارَں گَتْوا گِنیشَرَتْپْرَدیشَمیتْیَ تَٹَ اُپَسْتھِتاح۔ |
54 Og da de traadte ud af Skibet, kendte man ham straks.
| تیشُ نَوکاتو بَہِرْگَتیشُ تَتْپْرَدیشِییا لوکاسْتَں پَرِچِتْیَ |
55 Og de løb om i hele den Egn og begyndte at bringe de syge paa deres Senge omkring, hvor de hørte, at han var.
| چَتُرْدِکْشُ دھاوَنْتو یَتْرَ یَتْرَ روگِنو نَرا آسَنْ تانْ سَرْوّانَ کھَٹْووپَرِ نِدھایَ یَتْرَ کُتْرَچِتْ تَدْوارْتّاں پْراپُح تَتْ سْتھانَمْ آنیتُمْ آریبھِرے۔ |
56 Og hvor som helst han gik ind i Landsbyer eller Byer eller Gaarde, lagde de de syge paa Torvene og bade ham om, at de maatte røre blot ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte ved ham, bleve helbredede.
| تَتھا یَتْرَ یَتْرَ گْرامے یَتْرَ یَتْرَ پُرے یَتْرَ یَتْرَ پَلّیانْچَ تینَ پْرَویشَح کرِتَسْتَدْوَرْتْمَمَدھْیے لوکاح پِیڈِتانْ سْتھاپَیِتْوا تَسْیَ چیلَگْرَنْتھِماتْرَں سْپْرَشْٹُمْ تیشامَرْتھے تَدَنُجْناں پْرارْتھَیَنْتَح یاوَنْتو لوکاح پَسْپرِشُسْتاوَنْتَ ایوَ گَدانْمُکْتاح۔ |
