< Markus 6 >
1 Og han gik bort derfra. Og han kommer til sin Fædreneby, og hans Disciple følge ham.
anantaraM sa tatsthAnAt prasthAya svapradeshamAgataH shiShyAshcha tatpashchAd gatAH|
2 Og da det blev Sabbat, begyndte han at lære i Synagogen, og de mange, som hørte ham, bleve slagne af Forundring og sagde: „Hvorfra har han dog dette, og hvad er det for en Visdom, som er given ham, og hvilke kraftige Gerninger der dog sker ved hans Hænder!
atha vishrAmavAre sati sa bhajanagR^ihe upadeShTumArabdhavAn tato. aneke lokAstatkathAM shrutvA vismitya jagaduH, asya manujasya IdR^ishI AshcharyyakriyA kasmAj jAtA? tathA svakarAbhyAm itthamadbhutaM karmma karttAm etasmai kathaM j nAnaM dattam?
3 Er denne ikke Tømmermanden, Marias Søn og Jakobs og Joses's og Judas's og Simons Broder? Og ere ikke hans Søstre her hos os?‟ Og de forargedes paa ham.
kimayaM mariyamaH putrastaj nA no? kimayaM yAkUb-yosi-yihudA-shimonAM bhrAtA no? asya bhaginyaH kimihAsmAbhiH saha no? itthaM te tadarthe pratyUhaM gatAH|
4 Og Jesus sagde til dem: „En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fædreland og iblandt sine Slægtninge og i sit Hus.‟
tadA yIshustebhyo. akathayat svadeshaM svakuTumbAn svaparijanAMshcha vinA kutrApi bhaviShyadvAdI asatkR^ito na bhavati|
5 Og han kunde ikke gøre nogen kraftig Gerning der; kun lagde han Hænderne paa nogle faa syge og helbredte dem.
apara ncha teShAmapratyayAt sa vismitaH kiyatAM rogiNAM vapuHShu hastam arpayitvA kevalaM teShAmArogyakaraNAd anyat kimapi chitrakAryyaM karttAM na shaktaH|
6 Og han forundrede sig over deres Vantro. Og han gik om i Landsbyerne der omkring og lærte.
atha sa chaturdikstha grAmAn bhramitvA upadiShTavAn
7 Og han hidkalder de tolv, og han begyndte at udsende dem, to og to, og gav dem Magt over de urene Aander.
dvAdashashiShyAn AhUya amedhyabhUtAn vashIkarttAM shaktiM dattvA teShAM dvau dvau jano preShitavAn|
8 Og han bød dem, at de skulde intet tage med paa Vejen uden en Stav alene, ikke Brød, ikke Taske, ikke Kobber i Bæltet,
punarityAdishad yUyam ekaikAM yaShTiM vinA vastrasaMpuTaH pUpaH kaTibandhe tAmrakhaNDa ncha eShAM kimapi mA grahlIta,
9 men have Sko paa og: „Ifører eder ikke to Kjortler!‟
mArgayAtrAyai pAdeShUpAnahau dattvA dve uttarIye mA paridhadvvaM|
10 Og han sagde til dem: „Hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive, indtil I drage bort fra Stedet.
aparamapyuktaM tena yUyaM yasyAM puryyAM yasya niveshanaM pravekShyatha tAM purIM yAvanna tyakShyatha tAvat tanniveshane sthAsyatha|
11 Og hvor man ikke vil modtage eder og ikke vil høre eder, der skulle I gaa bort fra og afryste Støvet under eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem.‟
tatra yadi kepi yuShmAkamAtithyaM na vidadhati yuShmAkaM kathAshcha na shR^iNvanti tarhi tatsthAnAt prasthAnasamaye teShAM viruddhaM sAkShyaM dAtuM svapAdAnAsphAlya rajaH sampAtayata; ahaM yuShmAn yathArthaM vachmi vichAradine tannagarasyAvasthAtaH sidomAmorayo rnagarayoravasthA sahyatarA bhaviShyati|
12 Og de gik ud og prædikede, at man skulde omvende sig.
atha te gatvA lokAnAM manaHparAvarttanIH kathA prachAritavantaH|
13 Og de dreve onde Aander ud og salvede mange syge med Olie og helbredte dem.
evamanekAn bhUtAMshcha tyAjitavantastathA tailena marddayitvA bahUn janAnarogAnakArShuH|
14 Og Kong Herodes hørte det (thi hans Navn var blevet bekendt), og han sagde: „Johannes Døberen er oprejst fra de døde, og derfor virke Kræfterne i ham.‟
itthaM tasya sukhyAtishchaturdisho vyAptA tadA herod rAjA tannishamya kathitavAn, yohan majjakaH shmashAnAd utthita atohetostena sarvvA etA adbhutakriyAH prakAshante|
15 Andre sagde: „Det er Elias; ‟ men andre sagde: „Det er en Profet ligesom en af Profeterne.‟
anye. akathayan ayam eliyaH, kepi kathitavanta eSha bhaviShyadvAdI yadvA bhaviShyadvAdinAM sadR^isha ekoyam|
16 Men da Herodes hørte det, sagde han: „Johannes, som jeg har ladet halshugge, han er oprejst.‟
kintu herod ityAkarNya bhAShitavAn yasyAhaM shirashChinnavAn sa eva yohanayaM sa shmashAnAdudatiShThat|
17 Thi Herodes havde selv sendt Bud og ladet Johannes gribe og kaste i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld; thi han havde taget hende til Ægte.
pUrvvaM svabhrAtuH philipasya patnyA udvAhaM kR^itavantaM herodaM yohanavAdIt svabhAtR^ivadhU rna vivAhyA|
18 Johannes sagde nemlig til Herodes: „Det er dig ikke tilladt at have din Broders Hustru.‟
ataH kAraNAt herod lokaM prahitya yohanaM dhR^itvA bandhanAlaye baddhavAn|
19 Men Herodias bar Nag til ham og vilde gerne slaa ham ihjel, og hun kunde det ikke.
herodiyA tasmai yohane prakupya taM hantum aichChat kintu na shaktA,
20 Thi Herodes frygtede for Johannes, fordi han vidste, at han var en retfærdig og hellig Mand, og han holdt sin Haand over ham; og naar han hørte ham, var han tvivlraadig om mange Ting, og han hørte ham gerne.
yasmAd herod taM dhArmmikaM satpuruSha ncha j nAtvA sammanya rakShitavAn; tatkathAM shrutvA tadanusAreNa bahUni karmmANi kR^itavAn hR^iShTamanAstadupadeshaM shrutavAMshcha|
21 Og da der kom en belejlig Dag, da Herodes paa sin Fødselsdag gjorde et Gæstebud for sine Stormænd og Krigsøversterne og de ypperste i Galilæa,
kintu herod yadA svajanmadine pradhAnalokebhyaH senAnIbhyashcha gAlIlpradeshIyashreShThalokebhyashcha rAtrau bhojyamekaM kR^itavAn
22 og da selve Herodias's Datter kom ind og dansede, behagede hun Herodes og Gæsterne. Og Kongen sagde til Pigen: „Bed mig, om hvad som helst du vil, saa vil jeg give dig det.‟
tasmin shubhadine herodiyAyAH kanyA sametya teShAM samakShaM saMnR^itya herodastena sahopaviShTAnA ncha toShamajIjanat tatA nR^ipaH kanyAmAha sma matto yad yAchase tadeva tubhyaM dAsye|
23 Og han svor hende til og sagde: „Hvad som helst du beder om, vil jeg give dig, indtil Halvdelen af mit Rige.‟
shapathaM kR^itvAkathayat ched rAjyArddhamapi yAchase tadapi tubhyaM dAsye|
24 Og hun gik ud og sagde til sin Moder: „Hvad skal jeg bede om?‟ Men hun sagde: „Om Johannes Døberens Hoved.‟
tataH sA bahi rgatvA svamAtaraM paprachCha kimahaM yAchiShye? tadA sAkathayat yohano majjakasya shiraH|
25 Og hun gik straks skyndsomt ind til Kongen, bad og sagde: „Jeg vil, at du straks giver mig Johannes Døberens Hoved paa et Fad.‟
atha tUrNaM bhUpasamIpam etya yAchamAnAvadat kShaNesmin yohano majjakasya shiraH pAtre nidhAya dehi, etad yAche. ahaM|
26 Og om end Kongen blev meget bedrøvet, vilde han dog for Edernes og Gæsternes Skyld ikke afvise hende.
tasmAt bhUpo. atiduHkhitaH, tathApi svashapathasya sahabhojinA nchAnurodhAt tadana NgIkarttuM na shaktaH|
27 Og Kongen sendte straks en af Vagten og befalede at bringe hans Hoved.
tatkShaNaM rAjA ghAtakaM preShya tasya shira AnetumAdiShTavAn|
28 Og denne gik hen og halshuggede ham i Fængselet; og han bragte hans Hoved paa et Fad og gav det til Pigen, og Pigen gav det til sin Moder.
tataH sa kArAgAraM gatvA tachChirashChitvA pAtre nidhAyAnIya tasyai kanyAyai dattavAn kanyA cha svamAtre dadau|
29 Og da hans Disciple hørte det, kom de og toge hans Lig og lagde det i en Grav.
ananataraM yohanaH shiShyAstadvArttAM prApyAgatya tasya kuNapaM shmashAne. asthApayan|
30 Og Apostlene samle sig om Jesus, og de forkyndte ham alt, hvad de havde gjort, og hvad de havde lært.
atha preShitA yIshoH sannidhau militA yad yach chakruH shikShayAmAsushcha tatsarvvavArttAstasmai kathitavantaH|
31 Og han siger til dem: „Kommer nu I med afsides til et øde Sted og hviler eder lidt; ‟ thi der var mange, som gik til og fra, og de havde ikke engang Ro til at spise.
sa tAnuvAcha yUyaM vijanasthAnaM gatvA vishrAmyata yatastatsannidhau bahulokAnAM samAgamAt te bhoktuM nAvakAshaM prAptAH|
32 Og de droge bort i Skibet til et øde Sted afsides.
tataste nAvA vijanasthAnaM guptaM gagmuH|
33 Og man saa dem drage bort, og mange kendte dem, og til Fods strømmede de sammen derhen fra alle Byerne og kom før end de.
tato lokanivahasteShAM sthAnAntarayAnaM dadarsha, aneke taM parichitya nAnApurebhyaH padairvrajitvA javena taiShAmagre yIshoH samIpa upatasthuH|
34 Og da han gik i Land, saa han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem; thi de vare som Faar, der ikke have Hyrde; og han begyndte at lære dem meget.
tadA yIshu rnAvo bahirgatya lokAraNyAnIM dR^iShTvA teShu karuNAM kR^itavAn yataste. arakShakameShA ivAsan tadA sa tAna nAnAprasa NgAn upadiShTavAn|
35 Og da Tiden allerede var fremrykket, kom hans Disciple til ham og sagde: „Stedet er øde, og Tiden er allerede fremrykket.
atha divAnte sati shiShyA etya yIshumUchire, idaM vijanasthAnaM dina nchAvasannaM|
36 Lad dem gaa bort, for at de kunne gaa hen i de omliggende Gaarde og Landsbyer og købe sig noget at spise.‟
lokAnAM kimapi khAdyaM nAsti, atashchaturdikShu grAmAn gantuM bhojyadravyANi kretu ncha bhavAn tAn visR^ijatu|
37 Men han svarede og sagde til dem: „Giver I dem at spise!‟ Og de sige til ham: „Skulle vi gaa hen og købe Brød for to Hundrede Denarer og give dem at spise?‟
tadA sa tAnuvAcha yUyameva tAn bhojayata; tataste jagadu rvayaM gatvA dvishatasaMkhyakai rmudrApAdaiH pUpAn krItvA kiM tAn bhojayiShyAmaH?
38 Men han siger til dem: „Hvor mange Brød have I? Gaar hen og ser efter!‟ Og da de havde faaet det at vide, sige de: „Fem, og to Fisk.‟
tadA sa tAn pR^iShThavAn yuShmAkaM sannidhau kati pUpA Asate? gatvA pashyata; tataste dR^iShTvA tamavadan pa ncha pUpA dvau matsyau cha santi|
39 Og han bød dem at lade dem alle sætte sig ned i smaa Flokke i det grønne Græs.
tadA sa lokAn shaspopari paMktibhirupaveshayitum AdiShTavAn,
40 Og de satte sig ned, Hob ved Hob, somme paa hundrede og somme paa halvtredsindstyve.
tataste shataM shataM janAH pa nchAshat pa nchAshajjanAshcha paMktibhi rbhuvi samupavivishuH|
41 Og han tog de fem Brød og de to Fisk, saa op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav sine Disciple dem at lægge for dem, og han delte de to Fisk til dem alle.
atha sa tAn pa nchapUpAn matsyadvaya ncha dhR^itvA svargaM pashyan IshvaraguNAn anvakIrttayat tAn pUpAn bhaMktvA lokebhyaH pariveShayituM shiShyebhyo dattavAn dvA matsyau cha vibhajya sarvvebhyo dattavAn|
42 Og de spiste alle og bleve mætte.
tataH sarvve bhuktvAtR^ipyan|
43 Og de optoge tolv Kurve fulde af Stykker, ogsaa af Fiskene.
anantaraM shiShyA avashiShTaiH pUpai rmatsyaishcha pUrNAn dvadasha DallakAn jagR^ihuH|
44 Og de, som spiste Brødene, vare fem Tusinde Mænd.
te bhoktAraH prAyaH pa ncha sahasrANi puruShA Asan|
45 Og straks nødte han sine Disciple til at gaa om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, til Bethsajda, medens han selv lod Skaren gaa bort.
atha sa lokAn visR^ijanneva nAvamAroDhuM svasmAdagre pAre baitsaidApuraM yAtu ncha shShyin vADhamAdiShTavAn|
46 Og da han havde taget Afsked med dem, gik han op paa Bjerget for at bede.
tadA sa sarvvAn visR^ijya prArthayituM parvvataM gataH|
47 Og da det var blevet silde, var Skibet midt paa Søen og han alene paa Landjorden.
tataH sandhyAyAM satyAM nauH sindhumadhya upasthitA kintu sa ekAkI sthale sthitaH|
48 Og da han saa, at de havde deres Nød med at ro (thi Vinden var dem imod), kommer han ved den fjerde Nattevagt til dem vandrende paa Søen. Og han vilde gaa dem forbi.
atha sammukhavAtavahanAt shiShyA nAvaM vAhayitvA parishrAntA iti j nAtvA sa nishAchaturthayAme sindhUpari padbhyAM vrajan teShAM samIpametya teShAmagre yAtum udyataH|
49 Men da de saa ham vandre paa Søen, mente de, at det var et Spøgelse, og de skrege.
kintu shiShyAH sindhUpari taM vrajantaM dR^iShTvA bhUtamanumAya ruruvuH,
50 Thi de saa ham alle og bleve forfærdede. Men han talte straks med dem og sagde til dem: „Værer frimodige, det er mig, frygter ikke!‟
yataH sarvve taM dR^iShTvA vyAkulitAH| ataeva yIshustatkShaNaM taiH sahAlapya kathitavAn, susthirA bhUta, ayamahaM mA bhaiShTa|
51 Og han steg op i Skibet til dem, og Vinden lagde sig, og de forfærdedes over al Maade ved sig selv.
atha naukAmAruhya tasmin teShAM sannidhiM gate vAto nivR^ittaH; tasmAtte manaHsu vismitA AshcharyyaM menire|
52 Thi de havde ikke faaet Forstand af det, som var sket med Brødene; men deres Hjerte var forhærdet.
yataste manasAM kAThinyAt tat pUpIyam AshcharyyaM karmma na viviktavantaH|
53 Og da de vare farne over til Landet, kom de til Genezareth og lagde til der.
atha te pAraM gatvA gineSharatpradeshametya taTa upasthitAH|
54 Og da de traadte ud af Skibet, kendte man ham straks.
teShu naukAto bahirgateShu tatpradeshIyA lokAstaM parichitya
55 Og de løb om i hele den Egn og begyndte at bringe de syge paa deres Senge omkring, hvor de hørte, at han var.
chaturdikShu dhAvanto yatra yatra rogiNo narA Asan tAn sarvvAna khaTvopari nidhAya yatra kutrachit tadvArttAM prApuH tat sthAnam Anetum Arebhire|
56 Og hvor som helst han gik ind i Landsbyer eller Byer eller Gaarde, lagde de de syge paa Torvene og bade ham om, at de maatte røre blot ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte ved ham, bleve helbredede.
tathA yatra yatra grAme yatra yatra pure yatra yatra pallyA ncha tena praveshaH kR^itastadvartmamadhye lokAH pIDitAn sthApayitvA tasya chelagranthimAtraM spraShTum teShAmarthe tadanuj nAM prArthayantaH yAvanto lokAH paspR^ishustAvanta eva gadAnmuktAH|