Markus 6
1 Og han gik bort derfra. Og han kommer til sin Fædreneby, og hans Disciple følge ham.
Xel bꞌik ri Jesús chilaꞌ, e rachiꞌl ri utijoxelabꞌ xeꞌ pa ri utinimit ri xkꞌiy wi.
2 Og da det blev Sabbat, begyndte han at lære i Synagogen, og de mange, som hørte ham, bleve slagne af Forundring og sagde: „Hvorfra har han dog dette, og hvad er det for en Visdom, som er given ham, og hvilke kraftige Gerninger der dog sker ved hans Hænder!
Are xuriq ri qꞌij rech uxlanem, xuchapleꞌj uyaꞌik kꞌutuꞌn pa ri Sinagoga, ri winaq ri xetowik xemayijanik, xkibꞌij: ¿Jawjeꞌ xukꞌamawaꞌj wi we kꞌutuꞌn we achi riꞌ? ¿Jachin yoꞌwinaq laꞌ le etaꞌmabꞌal che? ¿Jawjeꞌ kape wi che ri kwinem chubꞌanik ronojel ri mayijabꞌal taq jastaq?
3 Er denne ikke Tømmermanden, Marias Søn og Jakobs og Joses's og Judas's og Simons Broder? Og ere ikke hans Søstre her hos os?‟ Og de forargedes paa ham.
¿La man are waꞌ ri ajanel, ral ri María, kachalal ri Jacobo, ri José, ri Judas xuqujeꞌ ri Simón? ¿La man are e ranabꞌ ri e kꞌo qukꞌ chanim? Xkitatabꞌelaꞌ kꞌotbꞌal taq chiꞌ rumal rech ri Jesús.
4 Og Jesus sagde til dem: „En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fædreland og iblandt sine Slægtninge og i sit Hus.‟
Ri Jesús xubꞌij chike: Sibꞌalaj nim kil jun qꞌalajisal utzij ri Dios pa kꞌi tinimit, xaq xwi man nim taj kilik pa ri utinimit, xuqujeꞌ man nim taj kilik kumal ri utat unan xuqujeꞌ ri rachalal.
5 Og han kunde ikke gøre nogen kraftig Gerning der; kun lagde han Hænderne paa nogle faa syge og helbredte dem.
Rumal riꞌ man kꞌi taj mayijabꞌal taq jastaq xubꞌan ri Jesús pa ri utinimit, xwi xekunataj jujun yawabꞌibꞌ are xuya ri uqꞌabꞌ pa kiwiꞌ.
6 Og han forundrede sig over deres Vantro. Og han gik om i Landsbyerne der omkring og lærte.
Sibꞌalaj xmayijanik rumal chi ri winaq man xekojon taj. Ri Jesús xikꞌow pa ronojel ri tinimit ri e kꞌo naqaj, xuya kꞌutuꞌn.
7 Og han hidkalder de tolv, og han begyndte at udsende dem, to og to, og gav dem Magt over de urene Aander.
Xuꞌsikꞌij ri e kabꞌlajuj utijoxelabꞌ, pa kakabꞌ xuꞌtaq bꞌik chutzijoxik ri utzij ri Dios. Xuya bꞌik kwinem chike pa kiwiꞌ ronojel itzel uxlabꞌal.
8 Og han bød dem, at de skulde intet tage med paa Vejen uden en Stav alene, ikke Brød, ikke Taske, ikke Kobber i Bæltet,
Xubꞌij chike chi man kakikꞌam ta bꞌik kiwa, kichim, kirajil pa ri kiximbꞌal kipam, xane xaq xwi ri kichꞌamiꞌy.
9 men have Sko paa og: „Ifører eder ikke to Kjortler!‟
Xuqujeꞌ xubꞌij chike: Chikꞌama bꞌik ixajabꞌ, man kikꞌam ta bꞌik kebꞌ wok iwatzꞌyaq.
10 Og han sagde til dem: „Hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive, indtil I drage bort fra Stedet.
Kꞌa te riꞌ xubꞌij: Chixkꞌol kanoq pa ri ja ri kixkꞌamawaꞌx wi, kꞌa kixel na bꞌik pa ri tinimit.
11 Og hvor man ikke vil modtage eder og ikke vil høre eder, der skulle I gaa bort fra og afryste Støvet under eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem.‟
We man kixkꞌamawaꞌx pa jun kꞌolibꞌal, o we ne man kakitatabꞌej ri kibꞌij, chitota kanoq ri ulew ri kꞌo che ri iwaqan, rech jeriꞌ kaqꞌalajinik chi man utz taj ri kakibꞌano.
12 Og de gik ud og prædikede, at man skulde omvende sig.
Ri kabꞌlajuj tijoxelabꞌ xkichapleꞌj utzijoxik chike ri winaq chi rajawaxik kakikꞌex kikꞌuꞌx.
13 Og de dreve onde Aander ud og salvede mange syge med Olie og helbredte dem.
Xeꞌkesaj xuqujeꞌ itzel taq uxlabꞌal, xkikoj aceite rech olivo chike ri e yawabꞌibꞌ rech kekunatajik.
14 Og Kong Herodes hørte det (thi hans Navn var blevet bekendt), og han sagde: „Johannes Døberen er oprejst fra de døde, og derfor virke Kræfterne i ham.‟
Ri taqanel Herodes xretaꞌmaj ri tajin kubꞌan ri Jesús. E jujun xkibꞌij xkꞌastaj loq ri Juan Bꞌanal qasanaꞌ rumal riꞌ kꞌo ukwinem chubꞌanik mayijabꞌal taq jastaq.
15 Andre sagde: „Det er Elias; ‟ men andre sagde: „Det er en Profet ligesom en af Profeterne.‟
E nikꞌaj winaq chik xkibꞌij: Are Elías. E nikꞌaj chik xkibꞌij: Jun qꞌalajisal utzij ri Dios jetaq ri xekꞌojiꞌ ojer.
16 Men da Herodes hørte det, sagde han: „Johannes, som jeg har ladet halshugge, han er oprejst.‟
Are xuta ri Herodes ri kakibꞌij ri winaq, xubꞌij: Xkꞌastaj loq ri Juan ri xintaqan chukutixik ri ujolom.
17 Thi Herodes havde selv sendt Bud og ladet Johannes gribe og kaste i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld; thi han havde taget hende til Ægte.
Jeriꞌ xubꞌij rumal are ri Herodes xtaqan chutzꞌapixik ri Juan pa che, rumal ri Herodes xkꞌuliꞌk rukꞌ ri Herodías, rixoqil ri rachalal Felipe.
18 Johannes sagde nemlig til Herodes: „Det er dig ikke tilladt at have din Broders Hustru.‟
Ri Juan xubꞌij che ri Herodes: Ri taqanik kubꞌij chi man yaꞌtal ta chawe katkꞌuliꞌ rukꞌ ri rixoqil ri awachalal.
19 Men Herodias bar Nag til ham og vilde gerne slaa ham ihjel, og hun kunde det ikke.
Rumal riꞌ ri Herodías sibꞌalaj royawal che ri Juan, are karaj kukamisaj. Man kwininaq ta kꞌu che.
20 Thi Herodes frygtede for Johannes, fordi han vidste, at han var en retfærdig og hellig Mand, og han holdt sin Haand over ham; og naar han hørte ham, var han tvivlraadig om mange Ting, og han hørte ham gerne.
Ri Herodes kuxiꞌj ribꞌ cho ri Juan, rumal riꞌ uchajim, retaꞌm chi sukꞌ xuqujeꞌ maj umak. Kutatabꞌej ronojel ri kubꞌij ri Juan pune kakꞌaxir ranimaꞌ.
21 Og da der kom en belejlig Dag, da Herodes paa sin Fødselsdag gjorde et Gæstebud for sine Stormænd og Krigsøversterne og de ypperste i Galilæa,
Jun qꞌijal, are xutzꞌaqatisaj ujunabꞌ ri Herodes, xubꞌan jun nimalaj nimaqꞌij, xuꞌsikꞌij konojel ri e rajchakibꞌ, e rajchꞌoꞌjabꞌ xuqujeꞌ ri e winaq ri nim kibꞌanik pa Galilea.
22 og da selve Herodias's Datter kom ind og dansede, behagede hun Herodes og Gæsterne. Og Kongen sagde til Pigen: „Bed mig, om hvad som helst du vil, saa vil jeg give dig det.‟
Ri ral ri Herodías xojow pa ri nimaqꞌij, ri Herodes xuqujeꞌ ri e rajchakibꞌ sibꞌalaj jeꞌl xkilo. Ri Herodes xubꞌij che ri ali: Chata chwe ri kawaj, qas kinya wi chawe.
23 Og han svor hende til og sagde: „Hvad som helst du beder om, vil jeg give dig, indtil Halvdelen af mit Rige.‟
Ri Herodes xubꞌan jun chꞌekom tzij, xubꞌij che: Xapakux ri kata chwe kinya chawe, pune pa nikꞌaj che ri tinimit.
24 Og hun gik ud og sagde til sin Moder: „Hvad skal jeg bede om?‟ Men hun sagde: „Om Johannes Døberens Hoved.‟
Ri ali xuta che ri unan: ¿Jas kinto? Ri Herodías xubꞌij che ri ral: Chata ri ujolom ri Juan Bꞌanal qasanaꞌ.
25 Og hun gik straks skyndsomt ind til Kongen, bad og sagde: „Jeg vil, at du straks giver mig Johannes Døberens Hoved paa et Fad.‟
Aninaq xeꞌ ri ali, xubꞌij che ri taqanel ri karaj: Chanim kawaj kaya la chwe pa jun palaꞌt ri ujolom ri Juan Bꞌanal qasanaꞌ.
26 Og om end Kongen blev meget bedrøvet, vilde han dog for Edernes og Gæsternes Skyld ikke afvise hende.
Ri taqanel xkꞌaxir ranimaꞌ, rumal kꞌu ri chꞌekom tzij ri xubꞌano chikiwach ri e rajtobꞌom, man xraj taj xuyak royawal ri ali.
27 Og Kongen sendte straks en af Vagten og befalede at bringe hans Hoved.
Aninaq xuꞌtaq bꞌik jun rajchꞌoꞌj ri kꞌo uchuqꞌabꞌ chukutixik ri ujolom ri Juan. Ri achi xeꞌek, xuꞌkutij loq ri ujolom ri Juan ri kꞌo pa cheꞌ.
28 Og denne gik hen og halshuggede ham i Fængselet; og han bragte hans Hoved paa et Fad og gav det til Pigen, og Pigen gav det til sin Moder.
Are xtzalij loq rukꞌaꞌm loq ri ujolom ri Juan pa jun palaꞌt, xuya che ri ali, ri ali xuꞌjacha che ri unan.
29 Og da hans Disciple hørte det, kom de og toge hans Lig og lagde det i en Grav.
Ri utijoxelabꞌ ri Juan are xketaꞌmaj ri xkꞌulmatajik, xeꞌkikꞌama loq ri utyoꞌjal ri Juan, xeꞌkimuqu kanoq.
30 Og Apostlene samle sig om Jesus, og de forkyndte ham alt, hvad de havde gjort, og hvad de havde lært.
Ri tijoxelabꞌ xetzalij rukꞌ ri Jesús, xeꞌkitzijoj che ri xkibꞌano xuqujeꞌ ri xkikꞌutu.
31 Og han siger til dem: „Kommer nu I med afsides til et øde Sted og hviler eder lidt; ‟ thi der var mange, som gik til og fra, og de havde ikke engang Ro til at spise.
Man kekwin ta kꞌut kakitij kiwa rumal ri kikꞌiyal ri winaq ri xoꞌpan rukꞌ ri Jesús. Rumal riꞌ ri Jesús xubꞌij chike ri utijoxelabꞌ: Chixanloq, joꞌ pa jun kꞌolibꞌal, xaq uj wi, rech kixuxlan jubꞌiqꞌ.
32 Og de droge bort i Skibet til et øde Sted afsides.
Xebꞌe kꞌut kitukel pa jun jukubꞌ bꞌinibꞌal puꞌwiꞌ ri jaꞌ, pa jun kꞌolibꞌal jawjeꞌ kubꞌe kꞌol wi kitukel.
33 Og man saa dem drage bort, og mange kendte dem, og til Fods strømmede de sammen derhen fra alle Byerne og kom før end de.
Sibꞌalaj kꞌi winaq xiꞌlowik are xebꞌek rumal riꞌ xeꞌkitereneꞌj bꞌik chkaqan, nabꞌe chik xoꞌpan chikiwach.
34 Og da han gik i Land, saa han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem; thi de vare som Faar, der ikke have Hyrde; og han begyndte at lære dem meget.
Are xqaj ri Jesús pa ri jukubꞌ bꞌinibꞌal, xeꞌril sibꞌalaj kꞌi winaq, xeꞌl ukꞌuꞌx chike rumal je ri e kꞌo chij ri maj kajyuqꞌ. Xuchapleꞌj ukꞌutik sibꞌalaj kꞌi jastaq chikiwach.
35 Og da Tiden allerede var fremrykket, kom hans Disciple til ham og sagde: „Stedet er øde, og Tiden er allerede fremrykket.
Are xqaj ri qꞌij, xeqet ri tijoxelabꞌ rukꞌ ri Jesús, xkibꞌij che: Xeꞌ le qꞌij, xuqujeꞌ sibꞌalaj naj uj kꞌo wi che ri tinimit.
36 Lad dem gaa bort, for at de kunne gaa hen i de omliggende Gaarde og Landsbyer og købe sig noget at spise.‟
Cheꞌtaqa la bꞌi le winaq kebꞌe pa ri tinimit ri kꞌo chi qanaqaj rech keꞌkiloqꞌo jastaq ketijowik rij.
37 Men han svarede og sagde til dem: „Giver I dem at spise!‟ Og de sige til ham: „Skulle vi gaa hen og købe Brød for to Hundrede Denarer og give dem at spise?‟
Ri Jesús xubꞌij chike: Chiya ix kiwa. Ri tijoxelabꞌ xkibꞌij: Pwaq re jun junabꞌ chak waꞌ kukꞌam bꞌik ¿la kaj kꞌu la kaqasach ronojel ri pwaq riꞌ rech keꞌqatzuq we winaq riꞌ?
38 Men han siger til dem: „Hvor mange Brød have I? Gaar hen og ser efter!‟ Og da de havde faaet det at vide, sige de: „Fem, og to Fisk.‟
¿Janipa kaxlan wa kꞌo iwukꞌ? xcha ri Jesús chike. Ri tijoxelabꞌ xeꞌkila janipa kꞌa te riꞌ xkibꞌij che: Jobꞌ kaxlan wa kꞌo qukꞌ rachiꞌl kebꞌ kar.
39 Og han bød dem at lade dem alle sætte sig ned i smaa Flokke i det grønne Græs.
Xtaqan kꞌu ri Jesús rech ketꞌuyubꞌax ri winaq cho ri saq pa taq wokaj.
40 Og de satte sig ned, Hob ved Hob, somme paa hundrede og somme paa halvtredsindstyve.
Ri winaq xkimulij kibꞌ pa taq nikꞌaj ciento xuqujeꞌ pa taq jujun ciento.
41 Og han tog de fem Brød og de to Fisk, saa op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav sine Disciple dem at lægge for dem, og han delte de to Fisk til dem alle.
Ri Jesús xukꞌam ri jobꞌ kaxlan wa rachiꞌl ri kebꞌ kar, xkaꞌy chikaj, xutewechiꞌj. Kꞌa te riꞌ xupirij ri kaxlan wa, xuya chike ri utijoxelabꞌ rech kakiya chike ri winaq. Xujach xuqujeꞌ ri kar chikiwach konojel.
42 Og de spiste alle og bleve mætte.
Konojel ri winaq xewaꞌik, sibꞌalaj xenojik.
43 Og de optoge tolv Kurve fulde af Stykker, ogsaa af Fiskene.
Ri tijoxelabꞌ xkisikꞌ ronojel ri chꞌaqaꞌp taq kaxlan wa ri xkanajik rachiꞌl ri kar, xkimulij kꞌu kabꞌlajuj chakach.
44 Og de, som spiste Brødene, vare fem Tusinde Mænd.
Jobꞌ mil winaq ri xetzuqik.
45 Og straks nødte han sine Disciple til at gaa om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, til Bethsajda, medens han selv lod Skaren gaa bort.
Ri Jesús tajin katzijon na kanoq kukꞌ winaq, xuꞌtaq bꞌik ri utijoxelabꞌ rech kebꞌe pa jun jukubꞌ bꞌinibꞌal puꞌwiꞌ ri jaꞌ, kenabꞌej apanoq kebꞌe Betsaida.
46 Og da han havde taget Afsked med dem, gik han op paa Bjerget for at bede.
Are xechꞌabꞌetaj kanoq ri winaq rumal xeꞌ pa ri juyubꞌ, xubꞌana chꞌawem.
47 Og da det var blevet silde, var Skibet midt paa Søen og han alene paa Landjorden.
Xok chaqꞌabꞌ, ri jukubꞌ bꞌinibꞌal puꞌwiꞌ ri jaꞌ kꞌo pa ri unikꞌajil ri plo. Ri Jesús kꞌo na kanoq utukel chuchiꞌ ri plo.
48 Og da han saa, at de havde deres Nød med at ro (thi Vinden var dem imod), kommer han ved den fjerde Nattevagt til dem vandrende paa Søen. Og han vilde gaa dem forbi.
Kꞌa kamuquq na are xeꞌril ri tijoxelabꞌ tajin kakibꞌinisaj ri jukubꞌ bꞌinibꞌal rukꞌ chuqꞌabꞌ rumal ri kyaqiqꞌ tajin kuꞌpuyij, ri Jesús kabꞌinik puꞌwiꞌ ri jaꞌ xqebꞌ kukꞌ raj xikꞌow bꞌik chikiwach.
49 Men da de saa ham vandre paa Søen, mente de, at det var et Spøgelse, og de skrege.
Ri tijoxelabꞌ are xkilo chi tajin kabꞌin puꞌwiꞌ ri jaꞌ, xkiraq kichiꞌ, pa kikꞌuꞌx chi jun subꞌunel.
50 Thi de saa ham alle og bleve forfærdede. Men han talte straks med dem og sagde til dem: „Værer frimodige, det er mig, frygter ikke!‟
Sibꞌalaj xkixiꞌj kibꞌ rumal ri xkilo. Ri Jesús aninaq xuꞌchꞌabꞌej, xubꞌij chike: Chixuxlanoq, In waꞌ. Man kixiꞌj ta iwibꞌ.
51 Og han steg op i Skibet til dem, og Vinden lagde sig, og de forfærdedes over al Maade ved sig selv.
Xaqꞌan kukꞌ pa ri jukubꞌ bꞌinibꞌal, ri kyaqiqꞌ xtaniꞌk, ri tijoxelabꞌ sibꞌalaj xemayijanik.
52 Thi de havde ikke faaet Forstand af det, som var sket med Brødene; men deres Hjerte var forhærdet.
Rumal sibꞌalaj kꞌaxirinaq kikꞌuꞌx chuchomaxik jas ri xbꞌan chukꞌiyirisaxik ri kaxlan wa.
53 Og da de vare farne over til Landet, kom de til Genezareth og lagde til der.
Are xqꞌaxetaj ri jaꞌ kumal, xoꞌpan pa ri tinimit Genesaret, xkiya kanoq ri jukubꞌ bꞌinibꞌal chuchiꞌ ri jaꞌ.
54 Og da de traadte ud af Skibet, kendte man ham straks.
Xeqaj pa ri jukubꞌ bꞌinibꞌal, ri winaq aninaq xkichꞌobꞌ uwach ri Jesús.
55 Og de løb om i hele den Egn og begyndte at bringe de syge paa deres Senge omkring, hvor de hørte, at han var.
Ri winaq xkitereneꞌj ri Jesús pa ronojel ri leꞌaj ri xeꞌ wi. Are xkita konojel ri winaq jawjeꞌ kꞌo wi ri Jesús xeꞌkikꞌam bꞌik ri e yawabꞌibꞌ cho ri kichꞌat rech kuꞌkunaj kanoq.
56 Og hvor som helst han gik ind i Landsbyer eller Byer eller Gaarde, lagde de de syge paa Torvene og bade ham om, at de maatte røre blot ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte ved ham, bleve helbredede.
Pa taq ri nimaꞌq taq tinimit, nitzꞌ taq tinimit, leꞌaj ri xikꞌow wi ri Jesús, ri winaq xeꞌkiya ri e yawabꞌibꞌ pa taq ri kꞌayibꞌal. Xkita toqꞌobꞌ che ri Jesús rech kuya bꞌe chike kakichap ri umanta. Konojel ri xkichapo kuꞌtzir kanoq.
