Markus 6
1 Og han gik bort derfra. Og han kommer til sin Fædreneby, og hans Disciple følge ham.
Yesuusi yaappe keyidi, ba tamaareta kaalethidi, ba katama Naazirete bis.
2 Og da det blev Sabbat, begyndte han at lære i Synagogen, og de mange, som hørte ham, bleve slagne af Forundring og sagde: „Hvorfra har han dog dette, og hvad er det for en Visdom, som er given ham, og hvilke kraftige Gerninger der dog sker ved hans Hænder!
Sambbaata gallas Ayhude Woosa Keethan tamaarsso oykkis. I tamaarsseyssa si7ida daro asay malaalettidi, “Hayssi ha ubbaa awuppe demmide? Ha cinccatethaa I awuppe ekkidee? Ha malaatata oothiya maata I awuppe demmide?
3 Er denne ikke Tømmermanden, Marias Søn og Jakobs og Joses's og Judas's og Simons Broder? Og ere ikke hans Søstre her hos os?‟ Og de forargedes paa ham.
Hayssi anaaxiya gidennee? Mayraami na7a, Yayqooba, Yoosa, Yihudanne Simoona ishaa gidenneyye? Iya michcheti nuura hayssan de7okkonayye?” yaagidi, I giyabaa ekkonna ixxidosona.
4 Og Jesus sagde til dem: „En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fædreland og iblandt sine Slægtninge og i sit Hus.‟
Yesuusi he asaakko, “Nabey ba biittan, ba dabbotaninne ba soo asan bonchchettennafe attin harata matan bonchchettees” yaagis.
5 Og han kunde ikke gøre nogen kraftig Gerning der; kun lagde han Hænderne paa nogle faa syge og helbredte dem.
I he bessan ba kushiya guutha asaa bolla wothidi pathidayssafe attin hara malaatata oothanaw dandda7ibeenna.
6 Og han forundrede sig over deres Vantro. Og han gik om i Landsbyerne der omkring og lærte.
Asay ammaniboonna gisho daro malaalettis. Hessafe guye, Yesuusi he heeran de7iya gutatan asaa tamaarssees.
7 Og han hidkalder de tolv, og han begyndte at udsende dem, to og to, og gav dem Magt over de urene Aander.
Yesuusi tammanne nam77u tamaareta baakko xeegidi, nam77aa nam77aa gathidi kiittis. Enttaw tuna ayyaanata kessiya wolqqaa immis.
8 Og han bød dem, at de skulde intet tage med paa Vejen uden en Stav alene, ikke Brød, ikke Taske, ikke Kobber i Bæltet,
Entta, “Oge xam77afe attin kathi, karxiita, hintte kiisen miishe aybibaakka oykkofite.
9 men have Sko paa og: „Ifører eder ikke to Kjortler!‟
Hintte tohuwan caamma aathite, shin nam77u afila oykkofite” yaagis.
10 Og han sagde til dem: „Hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive, indtil I drage bort fra Stedet.
Qassika, “Hinttena asi mokkida soo awunkka gidin he bessaa yeddidi baana gakkanaw he keethan gam77ite.
11 Og hvor man ikke vil modtage eder og ikke vil høre eder, der skulle I gaa bort fra og afryste Støvet under eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem.‟
Hinttena asi mokkonnasuwa woykko hintte odiyabaa si7onnasuwa aw gidikkoka, he biittan de7iya asaas hessi naagiso markka gidana mela he bessaafe keyishe, hintte tohuwappe baana pittite” yaagis.
12 Og de gik ud og prædikede, at man skulde omvende sig.
Tammanne nam77u tamaareti bidi, asay bantta nagaraappe simmanaada qaala odidosona.
13 Og de dreve onde Aander ud og salvede mange syge med Olie og helbredte dem.
Entti asappe daro tuna Ayyaanata kessidosona. Daro hargganchchota zayte tiyidi pathidosona.
14 Og Kong Herodes hørte det (thi hans Navn var blevet bekendt), og han sagde: „Johannes Døberen er oprejst fra de døde, og derfor virke Kræfterne i ham.‟
Yesuusa sunthay ubba bessan keyida gisho, Kawoy Heroodisi iyabaa si7is. Issi issi asay, “Xammaqiya Yohaannisi hayqoppe denddis, hessa gisho ha malaatata oothey iya” yaagidosona.
15 Andre sagde: „Det er Elias; ‟ men andre sagde: „Det er en Profet ligesom en af Profeterne.‟
Baggati, “Hayssi Eliyaasa gidennee?” yaagidosona. Harati qassi, “Hayssi beni wode nabetapp issuwa gidonna aggenna” yaagidosona.
16 Men da Herodes hørte det, sagde han: „Johannes, som jeg har ladet halshugge, han er oprejst.‟
Shin Heroodisi hessa si7ida wode, “Hayssi taani qoodhiya qanxisida Xammaqiya Yohaannisa gidennee? I hayqoppe denddis” yaagis.
17 Thi Herodes havde selv sendt Bud og ladet Johannes gribe og kaste i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld; thi han havde taget hende til Ægte.
Heroodisi ba ishaa Filiphphoosa machchiw Herodiyada ekkida gisho I gaason Yohaannisa oythidi qashisis.
18 Johannes sagde nemlig til Herodes: „Det er dig ikke tilladt at have din Broders Hustru.‟
Yohaannisi Heroodisa, “Neeni ne ishaa machchiw ekkanaw bessenna” yaagis.
19 Men Herodias bar Nag til ham og vilde gerne slaa ham ihjel, og hun kunde det ikke.
Herodiyada Yohaannisa ba ulon morkkada iya wodhisanaw koyasu, shin dandda7abukku.
20 Thi Herodes frygtede for Johannes, fordi han vidste, at han var en retfærdig og hellig Mand, og han holdt sin Haand over ham; og naar han hørte ham, var han tvivlraadig om mange Ting, og han hørte ham gerne.
Yohaannisi xillonne geeshsha asi gididayssa Heroodisi erida gisho, iyaw babbidi loythi naagisees. Heroodisi Yohaannisi giyabaa si7anaw dosikkoka I giyabaa si7iya wode daro dagammees.
21 Og da der kom en belejlig Dag, da Herodes paa sin Fødselsdag gjorde et Gæstebud for sine Stormænd og Krigsøversterne og de ypperste i Galilæa,
Heroodisi ba yelettida gallasa bonchchanaw deriya haareyssatas, shaalaqatasinne Galiilan de7iya gita asaas imato giigisis. Hessi Herodiyadas injje gallas gidis.
22 og da selve Herodias's Datter kom ind og dansede, behagede hun Herodes og Gæsterne. Og Kongen sagde til Pigen: „Bed mig, om hvad som helst du vil, saa vil jeg give dig det.‟
Herodiyada na7iya imathay mokettiya bessan gela durada, Herodisanne iya imathata ufayssasu. Kawoy na7iw, “Ne koyabaa aybaa gidikkoka tana oychcha, taani new immana” yaagis.
23 Og han svor hende til og sagde: „Hvad som helst du beder om, vil jeg give dig, indtil Halvdelen af mit Rige.‟
Qassi iw caaqqidi, “Neeni oychchiyabaa aybaa gidikkoka, taani new immana. Hari attoshin, ta kawotethaa baggaa gidikkoka taani new immana” yaagis.
24 Og hun gik ud og sagde til sin Moder: „Hvad skal jeg bede om?‟ Men hun sagde: „Om Johannes Døberens Hoved.‟
Na7iya kare keyada ba aayeekko, “Ay imma go?” gada oychchasu. I aayiya, “Xammaqiya Yohaannisa huu7iya imma ga” yaagasu.
25 Og hun gik straks skyndsomt ind til Kongen, bad og sagde: „Jeg vil, at du straks giver mig Johannes Døberens Hoved paa et Fad.‟
Na7iya ellasada kawuwakko bada, “Xammaqiya Yohaannisa huu7iya keren wothada ha77i taw immana mela koyays” yaagasu.
26 Og om end Kongen blev meget bedrøvet, vilde han dog for Edernes og Gæsternes Skyld ikke afvise hende.
Yaanin Kawoy daro qiirottis, shin ba imathata gisho iw caaqqida ba caaquwa menthanaw koyibeenna.
27 Og Kongen sendte straks en af Vagten og befalede at bringe hans Hoved.
Hessa gisho, ellesidi naageyssa Yohaannisa huu7iya ehana mela kiittis. Naageyssi qasho keethi bidi Yohaannisa qoodhiya qanxis.
28 Og denne gik hen og halshuggede ham i Fængselet; og han bragte hans Hoved paa et Fad og gav det til Pigen, og Pigen gav det til sin Moder.
He qanxettida huu7iya saanen wothi ehidi na7ees immis. Na7iya qassi ba aayes immasu.
29 Og da hans Disciple hørte det, kom de og toge hans Lig og lagde det i en Grav.
Yohaannisa tamaareti hessa si7ida wode bidi iya ahaa ekki efidi moogidosona.
30 Og Apostlene samle sig om Jesus, og de forkyndte ham alt, hvad de havde gjort, og hvad de havde lært.
Tammanne nam77u hawaareti simmi yidi entti oothidabaanne tamaarssidabaa ubbaa Yesuusas odidosona.
31 Og han siger til dem: „Kommer nu I med afsides til et øde Sted og hviler eder lidt; ‟ thi der var mange, som gik til og fra, og de havde ikke engang Ro til at spise.
Enttako yaa asaynne biya asay darida gisho, Yesuusaranne iya tamaaretara, hari attoshin kathi maanawukka entta gathonna ixxis. Yaanin, Yesuusi enttako, “Nurkka guuthi shemppi ekkanaw asi baynna bessi yedhdhite” yaagis.
32 Og de droge bort i Skibet til et øde Sted afsides.
Hessa gisho, entti banttarkka wogolon gelidi asi baynna bessi bidosona.
33 Og man saa dem drage bort, og mange kendte dem, og til Fods strømmede de sammen derhen fra alle Byerne og kom før end de.
Entti bishin daro asay entta be7idi eridosona. Yaatin, katama ubbaafe asay tohora woxxi bidi entti biyasuwa enttafe sinthe gakkidosona.
34 Og da han gik i Land, saa han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem; thi de vare som Faar, der ikke have Hyrde; og han begyndte at lære dem meget.
Yesuusi wogoluwappe wodhdhidi daro asa be7is. Asay heemmiya asi baynna dorssa mela gididayssa be7idi enttaw qadhettidi entta darobaa tamaarssis.
35 Og da Tiden allerede var fremrykket, kom hans Disciple til ham og sagde: „Stedet er øde, og Tiden er allerede fremrykket.
Sa7ay omarssiya wode Yesuusa tamaareti iyaakko yidi, “Hayssi bessay asi baynna bessi; ha77i sa7aykka qammis.
36 Lad dem gaa bort, for at de kunne gaa hen i de omliggende Gaarde og Landsbyer og købe sig noget at spise.‟
Asay gutatanne katamata bidi bantaw miyabaa shammana mela asa yedda” yaagidosona.
37 Men han svarede og sagde til dem: „Giver I dem at spise!‟ Og de sige til ham: „Skulle vi gaa hen og købe Brød for to Hundrede Denarer og give dem at spise?‟
Shin Yesuusi zaaridi enttako, “Asaas miyabaa hintte immite” yaagis. Entti, “Nuuni bidi nam77u xeetu dinaaren uythu shammidi asaa muzana mela koyay?” yaagidi oychchidosona.
38 Men han siger til dem: „Hvor mange Brød have I? Gaar hen og ser efter!‟ Og da de havde faaet det at vide, sige de: „Fem, og to Fisk.‟
Yesuusi enttako, “Hinttew aappun uythi de7ii? Ane bidi be7ite” yaagis. Entti be7idi, “Ichchashu uythunne nam77u molo” yaagidosona.
39 Og han bød dem at lade dem alle sætte sig ned i smaa Flokke i det grønne Græs.
Yesuusi ba tamaareta asa ubbaa cugen cugen shaakkidi maatan utisana mela kiittis.
40 Og de satte sig ned, Hob ved Hob, somme paa hundrede og somme paa halvtredsindstyve.
Asay xeetu cugeninne ishatamu cugen shaaketti shaaketti uttidosona.
41 Og han tog de fem Brød og de to Fisk, saa op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav sine Disciple dem at lægge for dem, og han delte de to Fisk til dem alle.
Yesuusi ichchashu uythaanne nam77u molota ekkidi, pude salo xeellidi Xoossaa galatis. Uythaa menthidi asaas gishana mela ba tamaaretas immis. Qassi nam77u molota entta ubbaas shaakkis.
42 Og de spiste alle og bleve mætte.
Asa ubbay midi kallidosona.
43 Og de optoge tolv Kurve fulde af Stykker, ogsaa af Fiskene.
Attida uytha tiifiyanne molota tiifiya, iya tamaareti tammanne nam77u gayta kumethi denthidosona.
44 Og de, som spiste Brødene, vare fem Tusinde Mænd.
Uythaa mida adde asaa tayboy ichchashu mukulu.
45 Og straks nødte han sine Disciple til at gaa om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, til Bethsajda, medens han selv lod Skaren gaa bort.
Ellesidi Yesuusi ba tamaareti wogoluwan gelidi, abbaafe hefinthan de7iya Beetesayda baappe sinthattidi baana mela kiittis. Shin baw asaa moyzanaw guye attis.
46 Og da han havde taget Afsked med dem, gik han op paa Bjerget for at bede.
Asaa moyzidaappe guye, Xoossaa woossanaw deriya bolla keyis.
47 Og da det var blevet silde, var Skibet midt paa Søen og han alene paa Landjorden.
Sa7ay qammiya wode wogoloy abbaa giddon de7ees, shin Yesuusi abbaafe gaxan barkka de7ees.
48 Og da han saa, at de havde deres Nød med at ro (thi Vinden var dem imod), kommer han ved den fjerde Nattevagt til dem vandrende paa Søen. Og han vilde gaa dem forbi.
Carkkoy iya tamaaretakko carkkiya gisho, abbaa pidhoy waayseyssa Yesuusi be7is. Wonttimaathe sa7ay geeyana haniya wode I abbaa bolla hamuttishe enttako yidi, entta yeggidi aadhdhanaw koyis.
49 Men da de saa ham vandre paa Søen, mente de, at det var et Spøgelse, og de skrege.
Shin I abbaa bolla hamuttishin, entti be7idi, enttaw moytille daanin waassidosona.
50 Thi de saa ham alle og bleve forfærdede. Men han talte straks med dem og sagde til dem: „Værer frimodige, det er mig, frygter ikke!‟
Entti ubbay iya be7idi, yashshan kokkoridosona. Shin Yesuusi ellesidi enttako, “Tana, aykkoy baawa; yayyofite” yaagis.
51 Og han steg op i Skibet til dem, og Vinden lagde sig, og de forfærdedes over al Maade ved sig selv.
Yesuusi wogoluwan gelidi enttara issife uttin carkkoy woppu gis. Entti daro malaalettidosona.
52 Thi de havde ikke faaet Forstand af det, som var sket med Brødene; men deres Hjerte var forhærdet.
Entta wozanay zel77umida gisho, entti uythabaa akeekibookkona.
53 Og da de vare farne over til Landet, kom de til Genezareth og lagde til der.
Entti abbaa pinnidi, Gensareexe giya biittaa gakkidi, wogoluwa gaxa shiishidi qachchidosona.
54 Og da de traadte ud af Skibet, kendte man ham straks.
Entti wogoluwappe wodhdhiya wode asay ellesidi Yesuusa eridosona.
55 Og de løb om i hele den Egn og begyndte at bringe de syge paa deres Senge omkring, hvor de hørte, at han var.
Entti heeran de7iya biitta ubban woxerettidi hargganchchota halan tookkidi, “Yesuusi de7ees” gin si7ida bessaa ehidosona.
56 Og hvor som helst han gik ind i Landsbyer eller Byer eller Gaarde, lagde de de syge paa Torvene og bade ham om, at de maatte røre blot ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte ved ham, bleve helbredede.
Asay I bida soo ubban, gaxariyan gidin, kataman, de7iya hargganchchota dabaaba efoosona. Hargganchchoti iya afilaa macaraa gidikkoka bochchana mela asay iya woossidosona. Bochchida ubbay paxis.
