Markus 6
1 Og han gik bort derfra. Og han kommer til sin Fædreneby, og hans Disciple følge ham.
Il partit de là. Il vint dans son pays, et ses disciples le suivirent.
2 Og da det blev Sabbat, begyndte han at lære i Synagogen, og de mange, som hørte ham, bleve slagne af Forundring og sagde: „Hvorfra har han dog dette, og hvad er det for en Visdom, som er given ham, og hvilke kraftige Gerninger der dog sker ved hans Hænder!
Le sabbat étant venu, il se mit à enseigner dans la synagogue. Beaucoup de gens qui l'entendaient étaient étonnés et disaient: « Où cet homme a-t-il pris ces choses? » et « Quelle est la sagesse qui a été donnée à cet homme, pour que de telles œuvres s'accomplissent par ses mains?
3 Er denne ikke Tømmermanden, Marias Søn og Jakobs og Joses's og Judas's og Simons Broder? Og ere ikke hans Søstre her hos os?‟ Og de forargedes paa ham.
N'est-ce pas le charpentier, fils de Marie et frère de Jacques, de Joses, de Juda et de Simon? Ses sœurs ne sont-elles pas ici avec nous? » Ils furent donc offensés par lui.
4 Og Jesus sagde til dem: „En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fædreland og iblandt sine Slægtninge og i sit Hus.‟
Jésus leur dit: « Un prophète n'est pas sans honneur, si ce n'est dans son pays, parmi ses proches et dans sa maison. »
5 Og han kunde ikke gøre nogen kraftig Gerning der; kun lagde han Hænderne paa nogle faa syge og helbredte dem.
Là, il ne put faire aucune œuvre puissante, si ce n'est qu'il imposa les mains à quelques malades et les guérit.
6 Og han forundrede sig over deres Vantro. Og han gik om i Landsbyerne der omkring og lærte.
Il s'étonnait de leur incrédulité. Il parcourait les villages en enseignant.
7 Og han hidkalder de tolv, og han begyndte at udsende dem, to og to, og gav dem Magt over de urene Aander.
Il appela à lui les douze, et commença à les envoyer deux par deux; et il leur donna autorité sur les esprits impurs.
8 Og han bød dem, at de skulde intet tage med paa Vejen uden en Stav alene, ikke Brød, ikke Taske, ikke Kobber i Bæltet,
Il leur ordonna de ne rien emporter pour leur voyage, si ce n'est un bâton seulement: ni pain, ni portefeuille, ni argent dans leur bourse,
9 men have Sko paa og: „Ifører eder ikke to Kjortler!‟
mais de porter des sandales, et de ne pas revêtir deux tuniques.
10 Og han sagde til dem: „Hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive, indtil I drage bort fra Stedet.
Il leur dit: « Là où vous entrez dans une maison, restez-y jusqu'à ce que vous en sortiez.
11 Og hvor man ikke vil modtage eder og ikke vil høre eder, der skulle I gaa bort fra og afryste Støvet under eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem.‟
Si quelqu'un ne vous reçoit pas et ne vous écoute pas, secouez la poussière qui est sous vos pieds, en témoignage contre lui. En vérité, je vous le dis, au jour du jugement, Sodome et Gomorrhe seront plus tolérables que cette ville-là! »
12 Og de gik ud og prædikede, at man skulde omvende sig.
Ils allaient et prêchaient que les gens se repentent.
13 Og de dreve onde Aander ud og salvede mange syge med Olie og helbredte dem.
Ils chassaient beaucoup de démons, et ils oignaient d'huile beaucoup de malades et les guérissaient.
14 Og Kong Herodes hørte det (thi hans Navn var blevet bekendt), og han sagde: „Johannes Døberen er oprejst fra de døde, og derfor virke Kræfterne i ham.‟
Le roi Hérode entendit cela, car son nom était connu, et il dit: « Jean le Baptiste est ressuscité des morts, et c'est pourquoi ces forces agissent en lui. »
15 Andre sagde: „Det er Elias; ‟ men andre sagde: „Det er en Profet ligesom en af Profeterne.‟
Mais d'autres disaient: « C'est Élie. » D'autres disaient: « C'est un prophète, ou comme un des prophètes. »
16 Men da Herodes hørte det, sagde han: „Johannes, som jeg har ladet halshugge, han er oprejst.‟
Hérode, ayant entendu cela, dit: « C'est Jean, que j'ai décapité. Il est ressuscité des morts. »
17 Thi Herodes havde selv sendt Bud og ladet Johannes gribe og kaste i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld; thi han havde taget hende til Ægte.
Car Hérode lui-même avait envoyé arrêter Jean et l'avait fait lier en prison à cause d'Hérodiade, la femme de Philippe, son frère, car il l'avait épousée.
18 Johannes sagde nemlig til Herodes: „Det er dig ikke tilladt at have din Broders Hustru.‟
Car Jean avait dit à Hérode: « Il ne t'est pas permis d'avoir la femme de ton frère. »
19 Men Herodias bar Nag til ham og vilde gerne slaa ham ihjel, og hun kunde det ikke.
Hérodias se dressa contre lui et voulut le tuer, mais elle ne le put pas,
20 Thi Herodes frygtede for Johannes, fordi han vidste, at han var en retfærdig og hellig Mand, og han holdt sin Haand over ham; og naar han hørte ham, var han tvivlraadig om mange Ting, og han hørte ham gerne.
car Hérode craignait Jean, sachant que c'était un homme juste et saint, et il le protégeait. Lorsqu'il l'entendit, il fit beaucoup de choses, et il l'écouta avec plaisir.
21 Og da der kom en belejlig Dag, da Herodes paa sin Fødselsdag gjorde et Gæstebud for sine Stormænd og Krigsøversterne og de ypperste i Galilæa,
Un jour opportun arriva où Hérode, le jour de son anniversaire, donna un souper à ses nobles, aux hauts fonctionnaires et aux chefs de la Galilée.
22 og da selve Herodias's Datter kom ind og dansede, behagede hun Herodes og Gæsterne. Og Kongen sagde til Pigen: „Bed mig, om hvad som helst du vil, saa vil jeg give dig det.‟
Lorsque la fille d'Hérodiade entra et dansa, elle plut à Hérode et à ceux qui étaient assis avec lui. Le roi dit à la jeune fille: « Demande-moi ce que tu veux, et je te le donnerai. »
23 Og han svor hende til og sagde: „Hvad som helst du beder om, vil jeg give dig, indtil Halvdelen af mit Rige.‟
Il lui jura: « Tout ce que tu me demanderas, je te le donnerai, jusqu'à la moitié de mon royaume. »
24 Og hun gik ud og sagde til sin Moder: „Hvad skal jeg bede om?‟ Men hun sagde: „Om Johannes Døberens Hoved.‟
Elle sortit et dit à sa mère: « Que dois-je demander? » Elle a dit: « La tête de Jean le Baptiste. »
25 Og hun gik straks skyndsomt ind til Kongen, bad og sagde: „Jeg vil, at du straks giver mig Johannes Døberens Hoved paa et Fad.‟
Elle se rendit aussitôt en toute hâte auprès du roi et lui demanda: « Je veux que tu me donnes sur-le-champ la tête de Jean le Baptiste sur un plateau. »
26 Og om end Kongen blev meget bedrøvet, vilde han dog for Edernes og Gæsternes Skyld ikke afvise hende.
Le roi était extrêmement désolé, mais par égard pour ses serments et pour ses convives, il ne voulait pas la refuser.
27 Og Kongen sendte straks en af Vagten og befalede at bringe hans Hoved.
Aussitôt, le roi envoya un soldat de sa garde et ordonna d'apporter la tête de Jean; il alla le décapiter dans la prison,
28 Og denne gik hen og halshuggede ham i Fængselet; og han bragte hans Hoved paa et Fad og gav det til Pigen, og Pigen gav det til sin Moder.
ramena sa tête sur un plateau et la donna à la jeune femme; et la jeune femme la donna à sa mère.
29 Og da hans Disciple hørte det, kom de og toge hans Lig og lagde det i en Grav.
Lorsque ses disciples entendirent cela, ils vinrent prendre son cadavre et le déposèrent dans un tombeau.
30 Og Apostlene samle sig om Jesus, og de forkyndte ham alt, hvad de havde gjort, og hvad de havde lært.
Les apôtres s'assemblèrent auprès de Jésus, et ils lui racontèrent tout ce qu'ils avaient fait et tout ce qu'ils avaient enseigné.
31 Og han siger til dem: „Kommer nu I med afsides til et øde Sted og hviler eder lidt; ‟ thi der var mange, som gik til og fra, og de havde ikke engang Ro til at spise.
Il leur dit: « Allez dans un lieu désert, et reposez-vous quelque temps. » Car il y avait beaucoup d'allées et venues, et ils n'avaient même pas le loisir de manger.
32 Og de droge bort i Skibet til et øde Sted afsides.
Ils partirent donc dans la barque, et s'en allèrent seuls dans un lieu désert.
33 Og man saa dem drage bort, og mange kendte dem, og til Fods strømmede de sammen derhen fra alle Byerne og kom før end de.
Ils les virent aller, et beaucoup le reconnurent et y coururent à pied de toutes les villes. Ils arrivèrent avant eux et se rassemblèrent auprès de lui.
34 Og da han gik i Land, saa han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem; thi de vare som Faar, der ikke have Hyrde; og han begyndte at lære dem meget.
Jésus sortit, vit une grande foule, et il eut pitié d'eux parce qu'ils étaient comme des brebis sans berger; et il se mit à leur enseigner beaucoup de choses.
35 Og da Tiden allerede var fremrykket, kom hans Disciple til ham og sagde: „Stedet er øde, og Tiden er allerede fremrykket.
Comme il était tard dans la journée, ses disciples s'approchèrent de lui et dirent: « Ce lieu est désert, et il est tard dans la journée.
36 Lad dem gaa bort, for at de kunne gaa hen i de omliggende Gaarde og Landsbyer og købe sig noget at spise.‟
Renvoie-les, afin qu'ils aillent dans les campagnes et les villages d'alentour s'acheter du pain, car ils n'ont rien à manger. »
37 Men han svarede og sagde til dem: „Giver I dem at spise!‟ Og de sige til ham: „Skulle vi gaa hen og købe Brød for to Hundrede Denarer og give dem at spise?‟
Mais il leur répondit: « Vous leur donnez à manger. » Ils lui demandèrent: « Allons-nous acheter pour deux cents deniers de pain et leur donner à manger? »
38 Men han siger til dem: „Hvor mange Brød have I? Gaar hen og ser efter!‟ Og da de havde faaet det at vide, sige de: „Fem, og to Fisk.‟
Il leur dit: « Combien de pains avez-vous? Allez voir. » Quand ils l'ont su, ils ont dit: « Cinq et deux poissons. »
39 Og han bød dem at lade dem alle sætte sig ned i smaa Flokke i det grønne Græs.
Il leur ordonna de s'asseoir par groupes sur l'herbe verte.
40 Og de satte sig ned, Hob ved Hob, somme paa hundrede og somme paa halvtredsindstyve.
Ils s'assirent en rangs, par centaines et par cinquantaines.
41 Og han tog de fem Brød og de to Fisk, saa op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav sine Disciple dem at lægge for dem, og han delte de to Fisk til dem alle.
Il prit les cinq pains et les deux poissons; et, levant les yeux au ciel, il bénit et rompit les pains, qu'il donna à ses disciples pour les mettre devant eux, et il partagea les deux poissons entre tous.
42 Og de spiste alle og bleve mætte.
Ils mangèrent tous et furent rassasiés.
43 Og de optoge tolv Kurve fulde af Stykker, ogsaa af Fiskene.
Ils emportèrent douze paniers pleins des morceaux rompus et aussi des poissons.
44 Og de, som spiste Brødene, vare fem Tusinde Mænd.
Ceux qui avaient mangé les pains étaient cinq mille hommes.
45 Og straks nødte han sine Disciple til at gaa om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, til Bethsajda, medens han selv lod Skaren gaa bort.
Aussitôt, il fit monter ses disciples dans la barque et les fit passer à l'autre rive, à Bethsaïda, tandis que lui-même renvoyait la foule.
46 Og da han havde taget Afsked med dem, gik han op paa Bjerget for at bede.
Après avoir pris congé d'eux, il monta sur la montagne pour prier.
47 Og da det var blevet silde, var Skibet midt paa Søen og han alene paa Landjorden.
Le soir venu, la barque était au milieu de la mer, et lui était seul à terre.
48 Og da han saa, at de havde deres Nød med at ro (thi Vinden var dem imod), kommer han ved den fjerde Nattevagt til dem vandrende paa Søen. Og han vilde gaa dem forbi.
Les voyant dans l'angoisse de ramer, car le vent leur était contraire, vers la quatrième veille de la nuit, il vint à eux, marchant sur la mer; il aurait voulu passer près d'eux,
49 Men da de saa ham vandre paa Søen, mente de, at det var et Spøgelse, og de skrege.
mais eux, le voyant marcher sur la mer, crurent que c'était un fantôme et poussèrent des cris;
50 Thi de saa ham alle og bleve forfærdede. Men han talte straks med dem og sagde til dem: „Værer frimodige, det er mig, frygter ikke!‟
car tous le voyaient et étaient troublés. Mais aussitôt il leur parla et leur dit: « Courage! C'est moi! N'ayez pas peur. »
51 Og han steg op i Skibet til dem, og Vinden lagde sig, og de forfærdedes over al Maade ved sig selv.
Il monta dans la barque avec eux; et le vent cessa, et ils furent très étonnés entre eux, et s'en étonnèrent;
52 Thi de havde ikke faaet Forstand af det, som var sket med Brødene; men deres Hjerte var forhærdet.
car ils n'avaient pas compris pour les pains, mais leur cœur était endurci.
53 Og da de vare farne over til Landet, kom de til Genezareth og lagde til der.
Après avoir traversé, ils abordèrent à Génésareth et s'amarrèrent au rivage.
54 Og da de traadte ud af Skibet, kendte man ham straks.
Dès qu'ils furent descendus de la barque, les gens le reconnurent,
55 Og de løb om i hele den Egn og begyndte at bringe de syge paa deres Senge omkring, hvor de hørte, at han var.
et coururent dans toute la région. Ils se mirent à amener les malades sur leurs nattes là où ils avaient appris qu'il était.
56 Og hvor som helst han gik ind i Landsbyer eller Byer eller Gaarde, lagde de de syge paa Torvene og bade ham om, at de maatte røre blot ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte ved ham, bleve helbredede.
Partout où il entrait, dans les villages, dans les villes ou dans les campagnes, ils déposaient les malades sur les places publiques et le priaient de leur permettre de toucher la frange de son vêtement; et tous ceux qui le touchaient étaient guéris.
